Dette indslag er del af en serie om Oluf H. Jørgensen:
Del 1 Skanderborg og Skanderborg Amts-Avis.
Del 2 Bataljer med Peter Sabro.
Del 3 Folketingsvalgene 1895 og 1896.
Del 4 Agrarbladet 1897-1911.
Del 5 Død og Eftermæle 1920.
I juli 1897 blev Oluf H. Jørgensen redaktør ved det nystartede Agrardagbladet. Avisen København bemærkede at Oluf H. Jørgensen var en nedadgående stjerne og at bladet ikke havde kunnet få en bedre. I januar 1899 mageskiftede Oluf H. Jørgensen sin ejendom i Skanderborg med to større københavnske ejendomme - han var endegyldigt fraflyttet Jylland.
Danmarks Agrarforening var blevet oprettet i 1893 og fik stor tilslutning. Selv om den hævdede at repræsentere det samlede landbrug, var der dog særlige foreninger til varetagelse af enkelte landbogruppers interesser. Den fik en vis indflydelse på 1890'ernes landbrugspolitik, men mistede derefter indflydelse, bl. a. efter en indre strid.
Hof- og Stadsretten idømte februar 1901 Oluf H. Jørgensen en bøde på 200 kr (eller 20 dages simpelt fængsel) for i Agrardagbladet den 9. oktober 1899 at have påstået at sagfører Johs. Schiødts (Vejle) bror havde været impliceret i hospitalsforvalter Hermans bedragerier.
I august 1905 blev Agrardagbladet udbudt til salg. Bladet blev herefter købt af Oluf H. Jørgensen.
30 Aar Redaktør.
Oluf H. Jørgensen.
Vi hører, at vor Kollega, "Agrar-Dagbladet"s joviale Redaktør, Hr. Oluf H. Jørgensen, paa Søndag den 1ste Juli holder sin 30-aarige Redaktørfødselsdag. For 30 Aar siden tiltraadte han som Medarbejder ved "Morgenbladet" Pladsen som Redaktør af "Skanderborg Amts Avis". Vi beder Hr. Jørgensen, som vi træffer paa Redaktørstolen i Færd med som altid at drukne i Aviser, der ligger hulter til bulter over Bord. Stole og Gulv, om et Par selvbiograferende Ord.
- Min journalistiske Virksomhed begyndte jeg i Januar Maaned 1871, da min Fader sendte Bud efter mig til sit Blad "Ringkøbing Amts Avis", Datidens eneste vestjydske Blad. Min Fader, der oprettede det, var oprindelig Overlærer i Aabenraa, hvor jeg fik min første Skoleundervisning, men han blev som saa mange andre fordreven efter 1864. 1ste Juli 1876 kom jeg som 23 tiårig ung Mand til Skanderborg, hvor jeg fik Redaktionen af "Skanderborg Amts Avis". Der virkede jeg, indtil jeg 1ste Oktober 1897 overtog Redaktionen af "Agrar-Dagbladet" som jeg redigerede for Aktieselskabet indtil i Fjor, da jeg købte Bladet, der nu ejes af mig.
Vi bad Hr. Jørgensen om at karakterisere Udviklingen i dansk Provinsjournalistik gennem de 30 Aar.
- Den er kolossal. For os, der erindrer de primitive Forhold, under hvilke der blev arbejdet i de Tider, staar den Udvikling, som den danske Provinspresse er undergaaet, som ikke saa lidt af et Eventyr. I Begyndelsen af 70'erne var det jo store Sager, naar en Avis udkom 4 Gange om Ugen i et lille bitte Format. Nogle faa Hundrede Holdere svarede den Gang til 2-3000 Holdere nu. Arbejdslønnen var lille, Trykkeri og Kontorforholdene mere end primitive. Saksen var et herligt Penneskaft, og Traad-Efterretninger kendte man kun af Navn de fleste Steder!
- Mener De, at Pressen er bleven demoraliseret?
- Provinspressen paa ingen Maade! Det kan langt snarere siges om Hovedstadspressen. Ansvarsfølelsen er stærkere i Provinsen, og det kollegiale Forhold langt bedre og smukkere i Gennemsnit der.
Vi ved, at Hr. Jørgensen har mange Venner i den danske Provinspresse ganske bortset fra politiske Divergenser. Han er selv kollegial som faa, og der vil følgelig fra mange Kolleger Landet over blive sendt ham en venlig Tanke paa Søndag.
Ogsaa fra dem, der lejlighedsvis har taget en skrap Tørn med ham.
V-s.
(Østsjællands Avis (Køge) 1. juli 1906).
Peter Sabroe kommenterede i 1907 en fabrikant Julius Andersens eksklusion af Socialdemokratisk Forbund i Aarhus. Han var blevet ekskluderet fordi han imod partiets politik om afskaffelse af titler og ordner, havde taget imod en orden (ridderkorset). Sabroe forstod ikke at Julius Andersen ville i samme selskab med riddere som fx Oluf H. Jørgensen. Selv havde Sabroe takket nej til borgmester Drechsels tilbud om en orden.
Redaktør Oluf H. Jørgensen.
Et 40 Aars Journalist Jubilæum.
Det er i Morgen 40 Aar siden, Redak- Oluf H. Jørgensen, "Agrardagbladet", begyndte sin Virksomhed som Pressemand ved "Ringkøbing Amts Avis".
I Pressen gaar slige Jubilæer ikke alt for ofte paa, thi Pressen har det tilfælles med Søen, at den tærer. Men Redaktør Jørgensen er som Jubilar ikke saa lidt af et Fænomen, spænstig og arbejdsglad trods nogen, fuld af Interesse og Lyst til at lægge Kræfterne i. "København" har lært ham at kende som en god og loyal Kampfælle i mangen drøj Dravat, og vi vil ikke blive ene om at sige de Ord i Dagens Anledning, at Redaktør Jørgensen al sin Tid har været sine Venner en oprigtig og trofast Ven, ligesom han heller aldrig gik af Vejen for et ærligt Fjendskab, hvor han stødte paa Anskuelser, der ikke lod sig forene med hans. Saa var han en stor Stridsmand for Herren, og med hans Maade at drage i Leding paa, kan det ikke undre, at der ogsaa vankede Skrammer til ham selv; for ham faldt det aldrig ind at give Pardon. For Ensidighed kan de Standpunkter, der plejes i "Agrardagbladet"s Spalter ikke altid frikendes, men det er jo endelig ikke det værste, der kan siges om et Standpunkt, navnlig ikke i disse Alsidighedens Tider.
Der gaar en solid klog og klar Linie gennem Redaktør Jørgensens offentlige Virksomhed. Han har fra første Færd været Landbrugets svorne Mand. Som Redaktør af "Agrardagbladet" har han fundet netop den Tumleplads, der svarer til hans Idéer og hans Sympatier, og med megen Dygtighed har han formaaet at give sit Blad den Særstilling, der sikrer dets Bestaaen, trods den skarpe Konkurrence, der præger vor Tids Presseforhold.
Personlig er Redaktør Jørgensen en meget afholdt Mand, fremkommelig og jævn af Væsen, agtet som Kollega og Menneske. Han gaar nu i sit 59. Aar, hvad ingen skulde se paa ham; siden 1897 har han redigeret "Agrardagbladet", hvortil han kom fra "Skanderborg Amts Avis", som han har stiftet, og hvis Redaktør han var i 21 Aar. løvrigt er hans mindeværdigste Aar sikker 1895, da han valgtes i Skanderborgkredsen som det forhandlende Venstres Kandidat; imidlertid blev Valget for en ganske ligegyldig Formalitets Skyld forkastet, og ved det derefter udskrevne Valg i 1896 maatte Redaktør Jørgensen bide i Græsset. Ind i Folketinget kom han saaledes ikke, men ved hele sin Virksomhed har han været nøje knyttet til ledende Venstrepolitikere, og ved de vigtigere Begivenheder i Tinget vil man den Dag i Dag se Redaktør Jørgensen dernede som "Agrardagbladets"s flittige Referent.
Redaktør Jørgensen er Sekretær og Kasserer i Agrarforeningen. For et Par Aar siden blev han hædret med Ridderkorset.
(København 31. marts 1911).
"Agrardagbladet"s Sammenslutning med "København". I "Agrardagbladet", der udkommer i Aften, retter Redaktør Oluf H. Jørgensen en Henvendelse til sine Læsere, hvori han meddeler den andet Sted her i Bladet omtalte Sammenslutning mellem "Agrardagbladet" og "København". Det hedder i Henvendelsen bl. a.:
"Idet jeg herved har meddelt "Agrar-Dagbladet"s Holdere, hvad der forestaar, haaber jeg, at de vil forstaa Situationen og billige det Skridt, jeg gør. Landbruget har ikke ydet "Agrardagbladet" tilstrækkelig Støtte; det er Sagen. Havde man gjort det, vilde det fremdeles have gaaet sin jævne Gang. Men selv om Bladet den Dag i Dag har mange og gode Venner ude omkring i Landet, er der altsaa ikke nok, som viser dette i Gerning. Jeg takker enhver, der virkelig har staaet mig bi med Raad og Daad".
(Nationaltidende 14. september 1911, 2. udgave).
Bladforhold.
I "Agrar-Dagbladet" i Gaar Aftes fandtes følgende:
Til
"Agrar-Dagbladet"s Holdere.
Det er nu 11 Aar, siden "Agrar-Dagbladet" begyndte sin Virksomhed her i Hovedstaden, og, lad mig sige det straks, det er ikke altid, Bladet har danset paa Roser.
Det kom frem i en vanskelig Tid. Sammenholdet i Agrarforeningen havde allerede lidt et Knæk, og Spliden mellem Landmændene stod nøje i Forbindelse med den Enkeltes Stilling til Forliget af 1894. Man rev og sled i hinanden, og det var selvfølgelig under disse Forhold meget vanskeligt for "Agrar-Dagbladet" at løse sin Opgave.
Med Aarene smuldrede Agrarbevægelsen hen, og Bladet mistede dermed lidt efter lidt det Grund1ag, det skulde staa paa. Hertil bidrog ogsaa Systemskiftet i 1901 og den derved skabte politiske Situation. Den Skattepolitik, Agrarforeningen var en Talsmand for, gennemførtes ganske vist, om end i en noget forvrænget Form, men efterhaanden brød den virkelige Forhandlingspolitik igennem og gjorde forsaavidt Agrarernes Organisation overflødig.
Alt dette svækkede naturligvis ogsaa et udpræget Agrarblad. Det blev de politiske Interesser, som paa ny greb Folk, og da Regeringen var bleven Venstres og Landbodemokratiets, havde "Agrar-Dagbladet" intet andet Valg, end enten at følge med i Politiken eller gaa ind.
Agrarforeningens ledende Mænd havde samtidig trukket sig tilbage eller var døde (Ahlmann, Langholt, Andersen-Rosendal o s. v ). Kort sagt, Stillingen blev efterhaanden vanskelig for "Agrar-Dagbladet", og som Bladets nuværende Udgiver agter jeg nu at handle derefter, idet jeg med dette Kvartals Udløb vil opgive "Agrar-Dagbladet", medens jeg selv træder over som Medredaktør af Dagbladet "København", der er det Hovedstadsblad, som politisk staar mig nærmest.
"København" fører samme Fordragelighedens og Forhandlingens Politik som "Agrar-Dagbladet". "København" er et uafhængigt, regeringsvenligt Blad med en meget stor Læsekreds, ogsaa ude omkring i Landet. Det er et udpræget nationalt Blad, og saa er det, hvad det daglige Indhold angaar, et af vore bedst redigerede Dagblade.
Fra 1. Oktober gaar "Agrar-Dagbladet" altsaa op i "København", og jeg anbefaler indtrængende mine ærede Holdere og gode Venner fra nævnte Dag at abonnere paa "København" som Afløser af "Agrar-Dagbladet".
I vore Dage vil jo ogsaa Landmændene have et livligt, alsidigt Blad at læse, med righoldigt Stof fra Hovedstad og Provins, fra Land og By. I "København" vil de faa et saadant Blad. De bringer daglig et godt Stof, skrevet af kvikke og intelligente Penne.
Jeg haaber derfor, at det trufne Arrangement vil tiltale "Agrar-Dagbladet"s Holdere saa godt, at De alle fra 1. Oktober følger med mig over til "København", hvor jeg altsaa fortsætter min journalistiske Virksomhed, som stedse skal blive af en saadan Art, at det danske Landbrugs økonomiske, politiske og sociale Interesser ikke glemmes.
By og Land, Borger og Bonde, - det bliver mere og mere Fællesløsenet imod det fremvældende og anmassende Socialdemokrati!
Idet jeg altsaa herved har meddelt "Agrar-Dagbladet"s Holdere, hvad der forestaar, haaber jeg, at de vil forstaa Situationen og billige det Skridt, jeg gør. Landbruget har ikke ydet "Agrar-Dagbladet" tilstrækkelig Støtte; det er Sagen. Havde man gjort det, vilde det fremdeles være gaaet sin jævne Gang. Men selv om Bladet den Dag i Dag har mange og gode Venner ude omkring i Landet, er der altsaa ikke nok, som viser dette i Gerning. Jeg takker enhver, der virkelig har staaet mig bi med Raad og Daad. Jeg véd, at den Meddelelse, de her faar, vil gøre dem ondt; men følg mig kun trøstigt over i min ny, mere grundfæstede Virksomhed. Ingen vil fortryde det!
Oluf H. Jørgensen.
-
KØBENHAVNS Venner vil sikkert med Tilfredshed modtage Meddelelsen om denne Styrkelse af vort Blad. Hr. H. Witzansky bliver som hidtil Bladets Chefredaktør med d'Hrr. Henning Jensen og Oluf H. Jørgensen som Medredaktører.
Kobenhavn.
-
Om Overgangen af "Agrar-Dagbladet" til KØBENHAVN, skriver "Nationaltidende" for i Aftes følgende
Efter Forlydende ophører "Agrardagbladet" at udkomme i Løbet af næste Uge, og dets Abonnenter modtager da i Stedet "København". Redaktør Oluf H. Jørgensen, der er "Agrardagbladet"s Udgiver, overdrager nemlig sit Blads Aktiver til "København" i hvis redaktionelle Ledelse han selv indtræder. Hr. Witzansky bliver som hidtil "Købehavn"s Chefredaktør, medens Hr. Oluf H. Jørgensen sammen med Hr Henning Jensen bliver Medredaktører.
"Agrardagbladet" opnaaede en Levetid af 11 Aar Dets første Nummer udkom i Agrarforeningens store Dage, og det vandt oprindelig en ikke ringe Udbredelse, navnlig paa Sjælland og Fyen.
Efter at Agrarbevægelsen havde udspillet sin Rolle, medvirkede "Agrardagbladet" til at fremme det Samarbejde, som i da senere Aar har fundet Sted mellem det maadeholdne Venstre og Højre. Og under Kampen om Forsvarssagen tog Redaktør Jørgensen uforbeholdent Standpunkt for en Ordning af Forsvaret med Københavns Befæstning som Grundlag.
Vi har jævnligt været uenig med "Agrardagbladet" og givet dette Udtryk i vor Polemik; men vi har i de senere Aar ogsaa jævnligt haft Lejlighed til at yde Redaktør Oluf H. Jørgensen Anerkendelse for den Støtte, han gennem sit Blad ydede de politiske Bestræbelser, hvis Formaal var Samarbejde mellem den radikal-socialistiske Alliances Modstandere.
(København 15. september 1911).
"Agrardagbladet"
Bladet gaar ind, og Oluf Iørgensen bliver Medredaktør af "København".
"Agrardagbladet"s Dage er talte. Om et Par Dage gaar Bladet op i det arbeiderfjendske Blad "København" og Redaktør Oluf H. Jørgensen indtræder som Medredaktør ved nævnte Blad.
Dermed kon det vel siges, at de sidste Rester af den store Agrarbevægelse er sunken sammen i en rygende Ruinhob.
Det var i 1897, at Oluf Jørgensen fik "Agrardagbladet" startet. Det var store agrarske Tider, og Oluf Jørgensen red da den høje Hest. Han opflammede vældigt de danske Gaardmænd. naar han talte om de 80,000 Landmænd, der stod bag Agrarforeningen.
Det lykkedes da ogsaa straks at samle en anseelig Hær omkring "Agrardagbladet", men det viste sig umuligt at holde sammen paa disse Folk.
Da det ikke gik med den agrariske Ophidselse, slog Redaktør Oluf Jørgensen sig klogeligen paa den konservative militariske Samlingspolitik. Han, der havde kæmpet i forreste Linje for den Agrarforening, der som en af sine Hovedopgaver havde Indskrænkning af de militære Udgifter, gik nu den modsatte Vej og krævede større og større militære Bevillinger.
Det siges, at Hr. Oluf Jørgensen fik Hjælp af Grev Frijs og at han ved denne Hjælp holdt sit Blad gaaende de sidste Aar. Meget taler for, at dette Rygte er sandt. Mindre tror vi paa det Rygte, der kombinerede Hr. Jørgensens "Agrardagblad" sammen med Asger Karstensens 30,000 Kr.
Nu er "Agrardagbladet"s Rolle altsaa forbi. Hr. Oluf Jørgensen har gennem dette Blad først bidraget til at sprænge en god Portion Gaardmænd ud af Venstre og bagefter har han bidraget sit til at lede disse Gaardmænd over i Højre.
Ovenpaa dette Arbejde fortjener den fordums Radikaler fra Skanderborg at blive Medredaktør ved "København" sammen med Eks-Pastor Henning Jensen, der en Tid har snyltet paa Socialdemokratiet, og Hr. Witzansky, der har snyltet paa den Hørupske Radikalisme.
Krage søger Mage, og vi maa sige: Det er et herligt Trekløver, der fra 1. Oktober skal redigere "København".
(Bornholms Social-Demokrat 15. september 1911).
Perioden som medredaktør for København sluttede 1. juli 1919. Der blev stille om hans person, udover at han deltog som festtaler og til forskellige begravelser.
Dagbladet København var på daværende tidspunkt under ledelse af Harald Witzansky et borgerligt opinionsorgan. Siden 1897 tillige med præsten og skribenten Henning Jensen. Witzansky var 1900-1907 medlem af Københavns Borgerrepræsentation for den liberale gruppe. Han gled derefter rask mod højre og endte i 1913 med at blive ekskluderet af Venstres redaktørforening. I 1904 havde en gruppe tidligere medarbejdere oprettet Ekstra Bladet - og de to blev hurtigt konkurrenter. København kritiserede stærkt Socialdemokratiet og fagforeningerne. Under Harald Witzansky blev bladet en overskudsforretning - han ejede de fleste aktier i bladet. Dem solgte han imidlertid i 1918 til den konservative politiker Alexander Foss. I 1922 forlod Witzansky helt København og overlod til til partiet Venstre.
