Dette indslag er del af en serie om Oluf H. Jørgensen:
Del 1 Skanderborg og Skanderborg Amts-Avis.
Del 2 Bataljer med Peter Sabro.
Del 3 Folketingsvalgene 1895 og 1896.
Del 4 Agrarbladet m. v.
Del 5 Død og Eftermæle.
1891-1897 medlem af Skanderborg Byråd. I marts 1892 opstillede han som folketingskandidat i Ribe Amts 2. kreds uden at blive valgt. Oluf H. Jørgensen blev valgt til Folketinget 9. april 1895 til 22. april 1896, men valget af ham blev forkastet. I stedet blev det gårdejer Jens Sørensen, Vitved, Skanderborg som havde siddet i Folketinget 3. januar 1879 til 20. april 1892 og altså igen 22. april 1896 til 16. juni 1903. I 1895 spaltedes Venstre - der havde absolut flertal i Folketinget siden 1872 - i Venstrereformpartiet og Det Moderate Venstre. I 1905 udskiltes Det Radikale Venstre, hvorefter Vestrereformpartiet og Det Moderate Venstre samledes i 1910 under navnet Venstre.
Betænkning i Anledning af Valg til Folketinget den 9de April 1895 for Skanderborg Amts 2den Valgkreds.
(Afgiven af Folketingets Udvalg for Valgbreves Prøvelse den 21de Marts 1896.)
Ifølge Udskrift af Valgbogen stillede der sig til Valg 2 Kandidater, nemlig Redaktør Oluf H. Jørgensen af Skanderborg og Gaardejer Jens Sørensen af Vitved Overgaard.
Efter at Gaardejer Sørensen var valgt ved Kaaring, begærede Redaktør Jørgensen skriftlig Afstemning, ved hvilken Redaktør Jørgensen valgtes til Kredsens Folketingsmand med 1,033 Stemmer, medens 1,021 Stemmer faldt paa Gaardejer Sørensen.
Af Udskrift af Valgbogen fremgaar blandt andet:
a) at Formanden, Borgmester Thiele, før den skriftlige Afstemning meddelte, at Listerne sluttelig vilde blive samlede paa Tribunen, og at Afstemningen der vilde blive afsluttet, medens det af Formandens medfølgende Erklæring ses, at Listernes Afslutning fandt Sted ved Tilførsel af Stemmer fra Valgbestyrelsens Medlemmer og Listeførerne i Valgbestyrelsens Lokaler paa Raadhuset, hvor 2 Vælgeres Stemmer afvistes stemme som for sent komne.
b) at Samlingen af Listerne ikke fandt Sted paa en Gang, som i Valglovens § 42 foreskrevet, men afgaves til Formanden efterhaanden, saaledes at den første Valg- og Stemmeliste blev afgiven til Formanden Kl. 4 3/4 Eftermiddag og den sidste Kl. 6½.
Aarhus, den 6. Maj.Oluf Jørgensens Forhold til Højre.
I "Jyllandsposten" for Mandag læses:
Her maatte vi give Redaktør Oluf H. Jørgensen vore Stemmer, uden hvilke han ikke var bleven valgt. Det kneb med at bringe det Offer, men vi gjorde det. Efter Valget haanes vi nu for vor Godtroenhed i "Skdb. A. Av.", som lader os høre, at: Højre er i fuldstændig Opløsning, og at dette er det forhandlende Venstres Værk.
Hr. Jørgensens Valg er jo ikke godkendt, og maaske skal det gaa om igen her i Kredsen. Det fortælles, men jeg ved ikke, om det forholder sig saaledes, at Hr. Jørgensen efter det forrige Valg, da han stillede sig i Esbjerg og der fik Højres Stemmer, beklagede sig over, at han ikke havde kunnet blive fri for dem. Hvis han kommer paa Omvalg, bør han ikke faa Grund til at klage over, at Højre igen har stemt paa ham imod hans Vilje. Det vil ikke blive mange af os, som er dumme nok til at gøre det, og det maa haabes, at der da stiller sig en Højrekandidat, for at vi ved at samle vore Stemmer om ham kan vise, om Hr. Jørgensen, som han roser sig af, hor bragt os i fuldstændig Opløsning, eller om vi endnu tæller lige saa mange Stemmer, som forrige Gang.
(Demokraten (Århus) 6. maj 1895).
Afgørelsen kom i marts 1896: Oluf H. Jørgensens valg blev kasseret af Folketinget. Oluf H. Jørgensen måtte altså igen gennemføre en valgkampagne fra april 1896, men blev ved omvalget ikke valgt. Til gengæld blev han hyldet ved en fest for hans 20 år ved Skanderborg Amts-Avis:
Olufsfesten i Skanderborg.
(Fra vor særlige Korrespondent)
Skanderborg, 25. Maj.
Festen i Lørdags heri Byen til Ære for Redaktør Oluf H. Jørgensen i Anledning af hans 20aarige Jubilæum som Redaktør i Skanderborg vor ligesaa imponerende som vellykket. Til Festmaaltidet i Haandværkerforeningen var mødt saa mange som Theatersalen og Scenen kunde rumme, ca. 400, og der herskede under Festen den hjærteligste og frejdigste Stemning, der varsler godt om Sammenholdet indenfor det forhandlende Venstre i Skanderborgkredsen.
Festkomiteens Formand. Grd. Leth Espensen, Godthaab, bød Velkommen ved Bordet og holdt Festtalen. Han mindede om, at de forløbne 20 Aar havde været en Kampens Tid for Redaktør Jørgensen; men ved Hjælp af sin Energi og kraftige Vilje var det lykkedes ham at gjennemføre adskillige Foretagender til Gavn for Byen og Egnen. Den sidste Valgdag tabte det forhandlende Venstre; men der vil atter komme en Sejrens Dag.
Taleren sluttede med et Leve for Red. Jørgensen og overrakte denne en smagfuld Takadresse fra ca. 000 Vælgere, en smuk sølvvin kande med Inskription: "Fra Venner og Meningsfæller i Skanderborg Amts 2den Folkethingskreds" samt et elegant Gulduhr med Halskæde Uhret bar Indskriften: "Fra Venner og Meningsfæller. 1876-1896. Takadressen havde følgende Ordlyd:
"Undertegnede Vælgere i Skanderborg Amts 2den Folkethingskreds udtaler herved vor hjærteligste Tak og Paaskjønnelse af den betydelige, frugtbringende Virksomhed, Hr. Red. Oluf H Jørgensen i Skanderborg har udfoldet igjennem 20 Aars offentligt Arbejde i Skanderborg By og Omegn. Særlig talter vi ham for hans dygtige Redaktionsvirksomhed i Aarene 1876-1896 og tillige for den Energi, han har udfoldet baade i Fjor og i Aar som det forhandlende Venstres og Agrarernes Kandidat heri Kredsen ved de to afholdte Folkethingsvalg.
Idet vi beder Red. Jørgensen som Paaskjønnelse at modtage medfølgende Erindringsgave fra den store Kreds af Venner og Meningsfæller, han efterhaanden har erhvervet sig i Skanderborgkredsen, ønske vi af Hjærtet, at Hr. Jørgensen fremdeles i mange Aar maa være iblandt de virksomste til held for Frihedens Sag samt Folket og Fædrelandets Fremgang".
En udmærket Sang i jydsk Mundart af Chr. Sørensen (Thomaskjær) for Hædersgjæsten blev sungen og lønnet med begejstret Bifald, hvorefter Redaktør Jørgensen tog Ordet. Han var i høj Grad bevæget og kunde i Begyndelsen næppe faa Ordene frem for at takke. Uhret skulde minde ham om ikke at misbruge Tiden, men bruge den godt. For 20 Aar siden, da han kom til Skanderborg som ung Mand. havde hans Fader sagt de Ord til ham: "Bevar din Overbevisning. vær nøjsom og flittig". Om han havde været det sidste, maatte Folk bedømme, men han vidste, at han altid havde fulgt det første og kun fulgt sin Overbevisning. Derfor havde han faaet saa mange Fjender, som han havde; men ogsaa en saa stor Kreds af Venner. Dog havde han aldrig nogensinde befundet sig bedre end i Forhandlingspolitiken. Den var ikke den letteste at føre, idet den ikke var en saadan, der rev Masserne med sig, men den var saaledes, at den baade talte til Hjærtet og Forstanden, idet den var en Arbejdsomhedens Politik. Vi har lidt et Nederlag; men ikke af de slemme; thi heri Kredsen findes nu et kraftigt og besindigt Demokrati, over 1,000 bevidste Vælgere, der ikke vejres bort af Vinden. Et Leve for, at vort Parti næste Gang tager Kredsen (Stormende Hurraer og Leveraab for Taleren).
Efter en humoristisk Sang for Hædersgjæsten fulgte Talerne Slag i Slag. Landvæsenskommissær, Mølleejer Dam, Bodil Mølle, talte for Kvinden. Folkethingsmand og Lærer Nielsen, Jexen for en kraftig Agitation i Kredsen fra nu af til næste Valg. Leth Espensen, Godthaab, talte for de indbudte Gjæster: Landsthingsmand P. Bojsen, Redaktør, Folkethingsmand Neergaard, Bogtrykker Arnold Jørgensen. Horsens, Redaktør Sørensen jun., Silkeborg, og Folkethingsmand Kr. Jørgensen, Grumstrup. Derefter talte Chr. Sørensen, Ersholt, for "Skdb. A. Av.", P. Bojsen, Gjedved, for Sammenholdet mellem Redaktør Jørgensen og Kredsen, Fr. Christensen, Søballe, for en oplyst og velsitueret Husmands- og Arbejderstand, Redaktør Jørgensen for Kollegerne (Redaktørerne) og de fhv. Kolleger (Folkethingsmændene) samt for Vennerne i Skanderborg By. Husmand Ole P. Petersen, Mjesing, talte om den politiske Udvikling siden 1848 og takkede paa Husmændenes Vegne for Levet, medens Husmand Bechgaard fra Herschendsgave, talte for Redaktør Jørgensen som Tak for hans 20aarige Virksomhed, og Bogtrykker Arnold Jørgensen talte paa Pressens Vegne og takkede Jørgensen som en god Kollega.
De vægtigste Ord ved Bordet blev dog udtalt af Folkethingsmand Neergaard, hvorfor vi har gjemt dem til sidst:
Jeg vilde nødig, udtalte han, have undværet denne Fest, thi man mærker, at man er i en virkelig Vennekreds. De Reformerte og Socialdemokraterne siger nok, at de er Venner; men det er ikke længe siden, "Soc.-Dem." skrev, at de Reformerte havde forraadt Frihedens Sag og sveget deres Løfter til Vælgerne. Det eneste, de to Partier kan enes i, er Hadet til os. De kan enes i at slaa ned, men ikke i at skabe eller bygge op. Men jeg tror, at der indenfor det forhandlende Venstre er en Aand, der bærer os alle. Det er let nok at skabe et Partis men det store er at skabe et ensartet Parti, og dette er lykkedes ved Forhandlingspartiet. Jeg har den Overbevisning, at det forhandlende Venstre er en sund og god Repræsentation for det arbejdende Samfund i vort Land. Da det for et Par Aar siden førte an, da benyttede det allerførst sin Magt til at skabe bedre Vilkaar for det arbejdende Samfund. Det viste f. Ex. ved Gjennemførelsen af Alderdomsforsørgelsesloven og Fattigloven, at det ikke var bange for at lukke Pungen op til Fordel for de mindre bemidlede i vort Land. - Det gjælder om altid at lytte til de Krav, der lyder fra neden af. Hvis f. Ex. Gaardmændene vendte sig mod Husmændene og Arbejderne, da vilde det være det taabeligste af alt. Alle Partier vilde kun gaa til Grunde derved. De, der vil det gode, vil ikke Kamp mod de smaa, men Samarbejde til Held for Danmark. Agrarpartiet er jo bleven udskreget som et byfjendtligt Parti; men læs dets Program, og De vil se, at det er en baade uretfærdig og usand Beskyldning. Der siges, at Agrarerne vil have Told paa Korn; men det er aldrig bleven knæsat af Agrarforeningen. Tværtimod har den udtalt sig derimod. Agrarerne vil ikke Byerne til Livs; de vil kun Ret for det arbejdende Samfund, hvortil de ogsaa selv horer, og deres Kamp bliver kun en Kamp mod Storkapitalen, mod Privilegierne og en Kamp mod dem, der arbejder for at faa Hadet til at blusse op fra neden.
Der er ingen Mening i, at den løse' Kapital heri Landet aaar fri for direkte Skat. I Kampen herimod og alle andre Privilegier maa enhver Kjøbstadmand kunne slaa Følge med Agrarerne. - Den gode Samstemning, der raader her i Dag, vidner om, at vor Dag vil komme. Det er lettere at rive ned end at bygge op, og Folk maa en Gang lære af de forhandlende, at det gjælder om at bygge op. Et Leve for et sundt og godt Reformarbejde i Fremtiden! Det er ligegyldigt, om de nuværende Partier gaar i Stykker - lad kun Partierne dø, naar blot Samarbejdet kan leve! Leve Reformarbejdet (Hurra! Neergaard leve!)
Ved Bordet blev afsunget endnu en Sang for Red. Jørgensen, forfattet af en 77 aarig Husmand i Mjesing, og oplæst to Lykønskningstelegrammer til Red. Jørgensen, et fra Beboerne i Hammel og et fra Venner i Kiøbenhavn. Desuden vedtoges det at afsende Telegrammer fra Forsamlingen til Folkethingsmændene Frede Bojsen og Folkethingsmand N. I. Larsen, det sidste for at takke Larsen for hans udmærkede Forsvar for Skanderborgvalgets Godkjendelse.
Efter Bordet spredtes Deltagerne rundt i Foreningens smukke, gamle Have, og efter en halv Times Forløb samledes alle paany i Salen omkring Punschebollerne.
Her gik det igjen løs med Taler og Sang. Redaktør Sophus Sørensen, Silkeborg, talte for Forhandlingspolitikens Sejr, Folkethingsmand Kr. Jørgensen, Grumstrup, for Agrarerne. Red. Jørgensen for Ungdommen, Slagteridireklør Lund, Skanderborg, for Jørgensen. P. Bøssen for Folkethingsmand Neergaard osv. osv.
Saavel Talerne ved Bordet som ved Punschesoldet lønnedes alle med Leveraab og Haandklap for deres Udtalelser, hvoraf man vil kunne forstaa, hvor fornøjelig Stemningen var under hele Festen Denne sluttede om Aftenen Kl. 10 ½ som sig hør og bør med fornyede Leveraab for Hædersgjæsten.
Der er ingen Tvivl om, at dette Vennemøde vil bidrage mægtigt til Sammenholdet indenfor del for det forhandlende Venstre i Skanderborgkredsen.
(Silkeborg Avis. Midt-Jyllands Folketidende 26. maj 1896).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar