For og imod.
Interview om Sporveissagen.
I vore Interview i Gaar gav vi - eller maaske rettere Tilfældet - først Ordet til en Mand, der staar paa det kommunale Fællesudvalgs Flertals Side, og begyndte altsaa med et Forsvar for den af Flertallet foreslaaede nye Ordning.
I Dag, da vi atter bringer et Par Indlæg for og imod i den offenlige Diskussion om Sporvejssagen, vælger vi da til Afvexling at lade en Modstander af Flertalsplanen tale først,
Direktør Cramer,
den Mand, der har den daglige Ledelse af Sølvgadens Sporvejsselskab i sin Haand - en Mand altsaa, som staar i Spidsen for en af vore yngre Sporvejslinjer. Vi forudskikker den Bemærkning, at Sølvgadelinjen aldeles ikke har været medregnet i de Planer, hvormed Fællesudvalget har beskæftiget sig; Selskabet har nemlig endnu kun slidt i 7 Aar paa sin 30 Aars Koncession.
Jeg har, siger Direktør Cramer, med megen Interesse læst Direktør Lautrups Artikler i "Dannebrog", og jeg er paa mange Punkter enig med ham i hans Anker mod den nye Ordning. Hvad der er passeret mellem ham og Fællesudvalget, kjender jeg ikke, men det staar for mig som en af de væsenligste Bebrejdelser mod Fællesudvalget, at det ikke har sat alt ind paa at komme til en Forstaalse med Forstædernes Sporvejsselskab. Der er jo ingen Tvivl om, at denne Linje vil lide et meget føleligt Knæk den Dag. da den faar Ringbanen til Konkurrent. Det hedder i Flertallets Betænkning, at det vilde være ønskeligt, om den nye Ringbane kunde komme til at berøre vore Banegaarde; altsaa Klampenborg-, Nordbane- og Hovedstationen. Men her kjører jo allerede Forstædernes Sporvej, og det forekommer mig dog i høj Grad brutalt, at man nu fra Kommunens Side, for at fremme Særinteresser, vil ødelægge dette Selskab, der har arbejdet sig saa smukt frem og vundet saa stor Popularitet. Her har mange af Byens Borgere sat deres Penge i dette Selskabs Aktier i Tillid til den Koncession, som Kommunen har givet det - og nu tænker Kommunen paa selv at etablere en ødelæggende Konkurrence ti! den samme Linje.
Men ikke blot dette forekommer mig uforsvarligt - det kan endnu mindre forsvares at etablere en kostbar Boulevardbane, om hvis Fremtidsudsigter ingen kan vide noget, naar det paa samme Tid er givet, at Forstædernes Koncession udløber om saa kort Tid som 5-6 Aar, og at Farimagsgaderne er den ene naturlige, rentable og for Publikum hensigtsmæssigste Vej for en eventuel Ringbane.
Naar Kommunen endelig selv vil have Haand i Hanke med Sporvejene - hvorfor stiller man da ikke alle de nu existerende Selskaber paa lige Fod? Ja. jeg ser ikke andet Svar paa dette Spørgsmaal, end at man fra en vis Side gjør Regning paa, at det om en halv Snes Aar vil være adskillig lettere og billigere end nu at sammendrage alle nu existerende Linjer paa én Haand - simpelthen fordi der er Sporvejsselskaber, der til den Tid vil være halvvejs ruinerede gjennem Kommunens egen Konkurrence. Det vil ikke vare længe, før baade Forstædernes og Falkoneralleens Sporvejsselskaber vil faa at føle. hvad en Konkurrent næd elektriske Sporvogne vil sige. - - - -
Jeg kan altsaa sammenfatte mine Anskuelser om denne Sag derhen, at Fællesudva!gets Flertalsforslag handler brutalt overfor de gamle Selskaber, og at det bringer Konfusion ind dér, hvor det først og fremmest gjaldt om at skabe Klarhed og Samarbejde. - - - Efter disse Direktør Cramers Udtalelser om Farimagsgadelinjens Stilling under de nye Omstændigheder beder vi
Borgerrepræsentant Axel Meyer
om at sige os sin Mening om de stærke Angreb, der i de sidste Dago er rettede mod det Forslag, som han og hans Kolleger i Flertallet har udarbejdet.
- Ja siger Hr. Mejer. I Spørgsmaalet: kommunal Selvdrift eller Bortforpagtning af Koncessionerne finder I hos mig væsenlig de samme Anskuelser, som Direktør Hagemann gjorde gjældende overfor Dem iGaar. Jeg har nu den Tro, at kommunal Selvdrift, saa langt fra at være det ideelle, tværtimod vil skabe Utilfredshed til alle Sider Kommunen skal, mener jeg, overhovedet ikke slaa til paa andre Omraader end dem, hvor det private Initiativ absolut ikke kan magte Opgaverne, saaledes f. Ex ved Byens Forsyning med Vand og Gas. Her er det ikke blot naturligt men det ene forsvarlige, at Kommunen selv tager Affære, men med Sporvejsdriften er det en ganske anden Sag gjennem mange Aar har det private Initiativ jo bevist sin Evne til med Dygtighed at have ledelsen her.
Men det ligger jo iøvrigt ogsaa lige for. at der vil frembyde sig betydelige Vanskeligheder, dersom Kommunen selv skal overtage Driften af de forskjellige Linjer, efterhaanden som deres Koncessioner udløber. Man kan ikke sige: i Aften holder det eller det Selskab op. i Morgen tidlig tager Kommunen fat. Man skulde jo dog have et Materiel og vilde altsaa være henvist til enten at kjøbe et nyt eller at overtage det gamle. Men det er jo givet, at de Selskaber, der staar overfor et snarligt Udløb af deres Koncessioner, alene vil stille sig den Opgave i den sidste Tid at tjene det mest mulige til Aktionærerne. De vil naturligvis forny Materiellet det mindst mulige og lade det gamle holde saa længe, det paa nogen Maade kan, helst til den Dag, Koncessionen horer op. Og saa kan man jo sige sig selv, hvad det blev for Materiel, Kommunen kom til at overtage. Og værre endnu stiller Forholdet sig, dersom Fordringen om elektrisk Drift over det hele skulde gjennemføres i en saadan Situation, thi de gamle Skinner vilde man ikke kunne bruge.
Nej, her kan man med Sandhed sige: Sporene skræmmer! Der vil være saa mange Vanskeligheder og saa uhyre Risiko forbunden med Kommunens Overtagelse af Driften, at vi efter moden Overvejelse er komne til det Resultat, at paa den Maade varetog vi ikke Borgernes Tarv.
Man hager sig saa stærkt fast i, at Flertallet vil give Kjøbenhavns Sporvejsselskab Forpagtningen i 40 Aar men man taler ikke om, at at allerede efter 20 Aars Forløb skal Kommunen være berettiget til at overtage det hele. Og at disse 20 Aar tilhørte de 6 første jo dog alligevel Kjøbenhavns Sporvejsselskab for dets egne Linjers Vedkommende, saa Forpagtningen indskrænker sig jo i Virkeligheden til at gjælde for 14 Aar. Og for dette Tidsrum har Flertallet altsaa foreslaaet en Ordning, som vi mener, at baade Kommunen, Borgerne og Selskabet kan være tjente med. Vi har foreslaaet den Udvej ikke mindst af Hensyn til Kommunens finansielle Stilling, der jo i Virkeligheden maa siges at være utilfredsstillende; vi unser det for uforsvarligt at binde de kolossale Kapitaler, der her vilde blive Tale om, naar dog det private Initiativ kunde magte denne Side af Sagen og Kommunen paa samme Tid opnaar baade en smuk Afgift af Koncessionen og Medbestemmelsesret overfor saa vigtige Sporgsmaal som Taxterne, Kjørselen, Funktionærernes Arbejdstid og Arbejdsløn og deres Pensionering.
Paa intet Punkt har Fællesudvalget sat det økonomiske Spørgsmaal i første Række, men man har stræbt at skabe en Ordning, der sikrede Hovedstaden en god og billig Sporvejstrafik - og vi har nu den gode Fortrøstning, at vi i den Henseende har truffet det rette.
- - -
Lion
Sporvejssagen.
Vi har endvidere fra den administrerende Direktør for Forstædernes Sporvej modtaget følgende :
Den 29de Maj 1896.
Hr. Redaktør!
Saavel paa det i Gaar Aftes afholdte Protestmøde som i forskjellige Indlæg i Sagen, fremsatte i Dagspressen, udtales vedblivende Forundring over, at Bestyrelsen for Forstædernes Sporvejsselskab ikke har villet deltage i de førte Forhandlinger om den paatænkte Ordning og saaledes nægtet at være Parthaver i denne.
Tør jeg derfor anmode Dem om at optage en Erklæring i Deres ærede Blad; først den delvise Gjentagelse: at der ingen virkelige Forhandlinger har fundet Sted, idet saadanne, som berørt i min Udtalelse af 22de ds., indskrænker sig til tvende mundtlige Forespørgsler til undertegnede, den ene fra de dersteds nævnte tvende Udvalgsmedlemmer paa et saa tidligt Stadium af Sagens Behandling, at Bestyrelsen intet Overblik kunde have over dens Realitet, og den anden fra Hr. Gehejmeetatsraad Tietgen paa et saa sent Tidspunkt, at alt - i Hovedsagen - var klappet og klart, altsaa uden at Bestyrelsen havde haft Lejlighed til at gjøre sin Opfattelse om en god Ordning gjældende, dernæst:
at en Opgiven af Selskabets Koncessionsret, allerede paa nærværende Tidspunkt, repræsenterede en Pengegave fra Selskabet til det projekterede nye Forpagterselskab og til Kommunens Kasse af en saa betydelig Størrelse, at Bestyrelsen maatte være forrykt, om den vilde fremsætte et Forslag derom for Selskabets Aktionærer, samt endelig
at Bestyrelsen, med den Erfaring, der herhjemme haves om Sporvejsforhold, har den Opfattelse, den være nu hjemlet eller ikke, at det af Sporvejsudvalgets Flertal fremsatte Forslag vil virke lige uheldig for saavel Kommunens Borgere, dens Kasse og det eventuelle Forpagtningsselskab.
Ærbødigst
E. Lautrup.
(Dannebrog (København) 30. maj 1896)
Den omtalte artikel var fra Dannebrog (København) 29. maj 1896.
Sølvgadens Sporvogn
Strejke i Udsigt.
Funktionærerne ved Sølvgadens Sporvej, 36 i Tallet, har forlangt en Forhøjelse i deres Ugeløn, der beløber sig til 17-18 Kroner. De fattige og flittige Mænd, der maa arbejde 15-17 Timer i Døgnet, mener, at 20 Kroner om Ugen er ikte for høj en Løn. Har de ikke Ret?
Nu mener Selskabets Direktør, Hr. Cramer, muligvis heller ikke, at 20 Kroner er for meget. Derimod mener han, at Selskabet, der stadig har Underskud i sin Kasse, ikke kan give mere Løn.
Deri har han maaske ikke saa meget Ret. Forholdet er jo faktisk dette, at Trafiken paa denne Sporvej er i stor og stadig Stigen, og hvert Aar vokser Overstuddet, der ganske vist ikke hidtil bar været saa stort, at det har givet Udbytte til Aktionærerne. Men den Tid kan forudses, da Sølvgade-Sporvejen vil blive en rig fed og god Forretning, saaledes som de fleste andre Sporvejsselskaber.
Selskabet burde derfor ikke, til Trods for mindre gunstige Forhold, være altfor knebent overfor sine Folk. Tilmed er det jo altid en daarlig Økonomi at betale sit Personale daarligt. Slet Løn plejer ikke at give godt Arbejde.
Værre er det imidlertid, at i Anledning af Funktionærernes høflige Anmodning til Selskabet om den ønskede Lønforhøjelse, skal Hr. Cramer have sagt, at han betragtede dette Skridt som en Opsigelse. Der ligger heri en utilsløret Trusel om at besvare Anmodningen med Afskedigelser blandt Personalet.
Dette vil Funktionærerne ikke finde sig i. Paa et natligt Møde har de vedtaget, at de vil alle som En nedlægge Arbejdet, dersom blot en eneste Mand afstedigee i denne Anledning.
Heri vil Publikum give de brave Folk Ret. og der vil blive tomme Vogne paa denne Sporvej, dersom de skal køres af eventuelle Skruebrækkere.
Hr. Cramer, der i sin daglige Optræden ikke er Mønstret paa en høflig og dannet Mand, bør være lidt forsigtig. Hans Sporvej, der arbejder under vanskelige Forhold, vil ubetinget have bedst af, at der hersker Ro og Fred mellem Folkene. Hverken ved ubesindig Ord eller overilede Skridt bør han ødelægge de Fremskridt, Trafiken paa denne Rute i Aarenes Løb har gjort.
(København 6. november 1896).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar