Peter Hansen Lave (1849?-1909). (Efterskrift til Politivennen).

Peter Hansen Lave var født 18 september 1849 på "Kobbelskovgård" ved Vejle. Søn af Eduard Johansen Lave og Christine Hauge. I 1890 stiftede han Mejeriernes Isforsyning der i 1911 gik konkurs. Det var afhængig af at kunne få is i isvintrene, og i milde vintre var dette ikke muligt. Det skete flere gange at man ikke kunne få lagrene fyldt op, bl.a. 1915 og 1921. Han var endvidere medlem af bestyrelsen for aktieselskabet "De samvirkende Mejerier" (af 1897)

Jordefærd.

Mejeriejer P. H. Lave jordfæstedes i Gaar fra det store Kapel paa Vestre Kirkegaard under stor Deltagelse. Især var de Mænd, der enten i Enkeltforretninger eller i Selskaber besørger Byens Mælkeforsyning, mødte frem i stort Tal for at vise Lave deres sidste Hædersbevisning. Kisten var prydet med mange Kranse, deriblandt en signeret Krans fra Københavns Mejeriforening, hvis mangeaarige Formand den afdøde havde været.

For faa Aar tilbage havde Lave afstaaet sin Forretning og af sine repræsentative Hverv kun beholdt Posten som Formand for Mejeriernes Isforsyning. Sin Fritid tilbragte han med forskellige Amatørsysler, sanledes Studiet af Engelsk, da en hæftig Lungebetændelse paa fire Dage berøvede den 57-aarige Mand Livet.

Pastor Hviid-Nielsen skildrede i sin Tale kønt Laves trofaste og tillidvækkende Karakter og skarpe Forstand, der havde ført ham frem fra et fattigt sønderjydsk Hjem til den ansete Samfundsstilling han var kommet til at indtage her i Byen, ikke fordi han nogen Gang selvtrængte sig frem for at høste Ære for Fordel, men fordi hans kolleger idelig kaldte paa ham, fordi de vidste i ham at have den pligtopfyldende, uegennyttige og kloge Mand.

Den afdødes ældste Broder takkede det store Følge for Deltagelsen og rettede en speciel Tak til alle dem, der personlig havde vist den afdøde Godhed.

(Dannebrog 6. oktober 1909)

En Arvesag.

Hos- og Stadsretten har i Gaar afsagt Dom i en af Selskabet "Mejeriernes Isforsyning" fra den kobenhavnste Fogedret indanket Sag.

Forholdet var følgende:

Ved Panteobligation af Oktober 1900, tinglæst November samme Aar, erkendte Selskabet at være bleven forhenværende Mejeriejer Peter Laves Dødsbo i hvilket Bo bl. a. Lærerinde Cathrine Vestergaard af Stubbekøbing var Arving 14,500 Kr. skyldig med Pant næst efter Kreditforeningsmidler i Selskabets Ejendom, Matr. Nr. 14 av af Utterslev By. Brønshøj; denne Obligation opsagde Dødsboet i December 1909 til Udbetaling i Juni Termin 1910, og da hverken Kapital eller Rente da var bleven betalt, begærede Boet hos Byfogden Udlæg foretaget i den pantsatte Ejendom for Hovedsordringen 14,500 Kr., med Renter og Omkostninger, der ialt opgjordes til 724 Kr., 90 Øre. saaledes at Udlæg foretoges for i det hele 15.224 Kr. 96 Øre.

Denne Eksekutionsforretning havde Selskabet efter Stævning til samtlige myndige og selvskiftende Arvinger efter Mejeriejer P. H. Lave i det hele paastaaet ophævet, i hvert Fald for saa vidt angik et Inkassationssalær paa 290 Kr.; hvorimod Arvingerne havde paastaaet Forretningen stadfæstet.

Selskabet havde anført, at Udlæget var ulovligt, dels fordi det kun havde nævnet P. Laves Dødsbo, men ikke Navnene paa samtlige Arvinger, dels fordi det ikke af Forretningen fremgik, at Obligationen havde været til Stede i kvitteret Stand, eller at den for Arvingerne mødende havde været forsynet med behørig Fuldmagt til at kvittere den, men til ingen af disse Betragtninger havde Retten kunnet tage noget Hensyn, lige saa lidt som den kunde tage noget Hensyn til Selskabets Paastand om. at der med Urette var blevet gjort Eksekution for Inkassationssalæret, da saadant var hjemlet ved Obligationen, og det beregnede Salær ikke kunde anses for ubilligt.

Hof- og Stadsretten stadfæstede herefter Eksekutionsforretningen og dømte Selskabet til at betale Sagens Omkostninger skadesløst.

(Lolland-Falsters Folketidende 18. januar 1911)

Niels Nordolf. (Efterskrift til Politivennen)

 

Annonce fra Fyns Venstreblad (Odense) 22. september 1906. I annoncen står at repertoiret bl.a. bestod af Gustav Esmanns lystspil "Alexander den Store", et skuespil efter Georges Mauriers roman, Olaf Paulsen: "Erik Ejegods Pil", Poul Landau: "Den anden", Svend Lange: "En forbryder" og "Baron von Hochsattel". Esmann blev skudt 1904 af Karen Hammerich, se indslag andetsteds på bloggen. Under rubrikken "Personale" hvor Niels Nordolf nævnes, står bl.a. også Asta Nielsen og Emilie Sannom. Asta Nielsens turne med Peter Fjelstrups Selskab fandt sted 1905-1907 mellem hun arbejdede på Dagmarteatret (1902-1905) og Det Ny Teater (1908-1910). Altså et par år før hun debuterede som filmskuespiller.

Nordolf død. Den i Forgaars omtalte uhyggelige Affære fra Østerbros Politivagt har imod Forventning nu faaet en alvorlig og trist Afslutning, idet Skuespiller Niels Nordolf er afgaaet ved Døden.

Det staar klart, at Nordolf er død af Hjernerystelsen.

Nordolf efterlader sig ingen Slægt; en Kreds af Venner er da traadt sammen for at bekoste hans Begravelse.

Politiassistent Schram paa St. Kongensgade Politistation, under hvem Politivagten paa Østerbro sorterer, er naturligvis meget pinligt berørt af det skete. Han oplyser iøvrigt, at Sagen endnu ikke kan betragtes som sluttet, idet han agter at undersøge, om der med Rette kan rettes Bebrejdelser imod Politibetjenene for den beklagelige Hændelse.

(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 25. september 1909).

En mærkelig Affære.

Skuespiller Nordolf forulykket.

Københavns Politi arbejder i disse Dage med en ret uhyggelig Affære, hvori Skuespiller Niels Nordolf har spillet den triste Hovedrolle.

Nordolf der tidligere har spillet i Provinsen og for den kommende Sæson var knyttet til den fri Scene, er nemlig forleden Nat styrtet ned i Kælderen i Ejendommen Nr. 9 i Collinsgade, og han har forslaaet sig saa stærkt, at han næppe kan leve. Man formoder, at han er styrtet ned, paavirket af en Rus.

Torsd. Morg. blev han funden og Politiet straks underrettet derom, men i Stedet for at faa den tilskadekomne paa Hospitalet, lod Betjentene paa Farimagsgades Station ham indsætte i Detentionslokalet, hvor han laa bevidstløs i henved 10 Timer. Først da kom man i Tanker om, at Manden muligvis ikke var fuld, men syg, og lod ham køre paa Hospitalet. Men da var det for sent. Lægerne mente ikke, at hans Liv stod til at redde.

Utvivlsomt har Politiet her udvist en sørgelig Mangel paa Konduite. Den Betjent, der fandt den forulykkede, burde have undersøgt ham saa nøje, at han kunde afgøre, om der forelaa almindelig Drukkenskab eller en Ulykke.

Politidirektøren har ogsaa straks taget sig af Sagen og lader anstille Undersøgelser om, hvorvidt Betjenten har gjort sig skyldig i tjenstlig Uagtsomhed.

Nordolf er fredag afgaaet ved Døden.

(Middelfart Avis 26. september 1909)

To Begravelser.

De to unge Skuespillere der fornylig kom saa ulykkelig af Dage, Lauritz Alstrup og Niels Nordolf, begravedes i Gaar under en Tilslutning saa stor og en Deltagelse saa rørende, at en af Kunstens allerstørste ikke kunde have ønsket sig den større og smukkere.

---

Niels Nordolf, hvis triste Død vel skyldes Uagtsomhed fra Politiets Side, jordedes fra Vestre Kirkegaard i Overværelse af et mægtigt Følge, der talte adskillige kendte Skuespillere.

Pastor Rannow talte, og Operasanger Hofmann sang Farvel over Graven. Otte af den Afdødes Kammerater, deriblandt de to sidste af hans Direktører, Peter Fjeldstrup og Axel Strøm, bar Kisten til Graven.

(Aarhus Amtstidende 30. september 1909)

Pastor Sicks Afsked. (Efterskrift til Politivennen).

 En kras Afskedsprædiken.

Efter ca. 10 Aars Virksomhed som Sognepræst for Nørre Felding og Tvis Menigheder tog Pastor G. I. Sick i Søndags Afsked med sine Sognebørn i de respektive Kirker. Da der i den sidste Tid har staaet en Del Kny om Pastor Sick's Navn. og da han havde sendt os speciel Meddelelse om. at han agtede at holde Afstedsprædiken i Søndags, antog vi, at han havde noget særligt paa Hjærte. som han ønskede at komme frem med ved denne Lejlighed, hvorfor vi tog ud til Tvis og overværede Formiddagsgudstjenesten der. Vi blev forsaavidt ikke skuffet, som Pastor Sick efter sin Prædiken holdt en Afstedstale, der sikkert nok - og heldigvis, savner Sidestykke i den danske Folkekirke, thi det vilde se sort ud for denne, hvis der ret mange Steder herskede lignende Forhold mellem Præst og Menighed, som dem man her af Præstens egen Mund, i selve Guds Hus fik Bekræftelse paa, har været tilstede i de omhandlede Sogne.

Gudstjenesten tog først sin Begyndelse en halv Time over den fastsatte Tid, og der var ikke mødt flere, end at Kirken var godt halvt fuld. I sin Prædiken talte Pastor Sick varmt og smukt om dette at tilegne sig det rette Billede af Vor Herre og Frelser, men desværre hæmmedes hans Forkyndelse af enkelte altfor barokke Udtalelser, hvilke man yderligere til Skade for Helhedsindtrykket ikke kunde opfatte anderledes, end at der herigennem toges et bestemt Sigte fra Præstens Side. Det gælder om, udtalte han, at et Menneske kan komme til at staa saa højt, at det kan danne sig det rette Billede af Frelseren. Denne var jo ikke Vestjyde, han kunde næppe have klaret sig i en Studehandel eller med Held deltaget i Snyderiet paa et Marked, men han kunde dø for Mennesker. I Opfattelsen af vor Frelser gør der sig et dybt Skel gældende: derfor er det af Betydning for hvilket Standpunkt man aandeligt talt ser paa ham. Boer du saa lavt nede, som den, der mener, at enhver er sig selv nærmest, da vil det være haabløst at raabe dig op fra Toppen. En bodfærdig Magdalene, en Røver paa Korset, dem kunde Frelseren raabe op, men hans røst ville næppe nå til den Storbonde, der levede sit Liv efter Principet. at enhver skal passe sit Snit. Den Jesus, man fra et saadant Standpunkt danner sig et Billede af, er jo billig tilfals, men det bliver maaske det dyreste tilslut. Der er ingen anden Vej til at se den forklarede Frelser, end den at vi stræber efter at komme højt op. Der gives Storbønder, som mener om sig selv, at de ere gudfrygtige, de beder Bordbøn og gaar til Missionsmøder og ser med Foragt paa Præsten, som de anser for ugudelig: men hvorledes handler den samme Storbonde mod sin ukonfirmerede Tjenestepige? hvorledes er det fat med den Moral, han pukker paa, naar Tjenestepigen i hans Gaard maa værges imod at blive taget med Vold? Den Jesus, der bærer over med saadant, det er ikke den rigtige Jesus. Hold din Liderlighed borte fra en ung uberørt Kvinde, ikke fordi der kan true Vand og Brødstraf, men fordi der uværgerligt vil komme en Jesus, som vil spørge, hvem det er, der har saaet den skidne Sæd i hendes Sjæl. Men som vi maa hæve os højt op for at saa det rette Billede af Frelseren, saaledes maa vi ogfaa ind i Lyset, at vi kan se ham omstraalet deraf. Der maa Lys i vore dunkle Hjærter, at alle Skyggebillederne kunne forsvinde, alle de selvretfærdige Hjærter, der mener, at er man indremissionsk eller grundtvigiansk, saa har man Lov at se ned paa alle andre, de Hjærter trænger til Lys, for de er de mest tillukkede. Enhver af os maa gribe i sin egen Barm og spørge: er mit Hjærte varmt for al den Sorg og Nød og Elendighed, som er i Verden; kan vi sige et ærligt Ja hertil, da kan vi begynde at se Jesus saadan som han er, og saadan som han skal staa for enhver eneste ærligt søgende menneskesjæl. 

Efter en Salme traadte Pastor Sick derefter ned i Kordøren og udtalte omtrent følgende: Naar jeg nu skal bringe jer mit Farvel, saa bliver det ikke med nogen Klage over, at vi skal skilles, ejheller præget af nogen særlig Inderlighed, men det vil blive et sandt Farvel, thi Gud være lovet, saa lever den Mand ikke, der har kunnet sige. at jeg fo'er med Løgn. Kan mit Farvel i Dag derfor ikke blive den kærlige Afskedshilsen, som jeg gerne havde villet, det skulde være, saa har jeg dog den Glæde i denne Stund at kunne bringe en hjærtelig Tak til alle dem, der troede paa mig. Til de andre, som kastede Skidt paa en hæderlig Mand. har jeg ingen Tak at bringe, men for mit eget Vedkommende vredes jeg ikke paa dem i denne Stund: derimod vil jeg aldrig glemme, ej kunne tilgive, at der er handlet ligesaa ilde mod en værgeløs Kvinde. Det Ord af Jesus: Dig ske som du troede, det gælder ogsaa i vore Dage, det er det store Led i Loven om, at hvad et Menneske saar, det skal han og høste. Men jeg har ikke behov at retfærdiggøre mig overfor Mennesker, der troede skident om mig, thi i den store Ulykke, som har ramt mig, der kender de Faktorer, som har Krav herpaa, min Sag til Bunds. Der er Mennesker. som ikke kan forstaa. hvad en Gentleman er, thi en Gentleman er en Mand, som hellere vil lade sig flaa levende end forraade en Kvinde. Saadanne Folks Dom ændser jeg ikke. Der kom en Mand til mig en Gang her fra min Menighed og sagde, at jeg var en rigtig Husmandspræst, og jeg svarede ham af et oprigtigt Hjærte: Ja. gid jeg var det. Men I har ingen Brug for en saadan Præst, I har ikke Brug for en Præst, som ikke vil gøre Forskel paa en Storbonde og en Husmand Naar en Storbonde bedriver Hor, lyver eller stjæler, saa skal der bæres over med ham. men er det en fattig Mand, saa frem i Lyset med ham. Naar en af de fine Piger her i Sognet har givet sig hen til sin Kæreste, og det bliver nødvendigt, at Brylluppet staar snarest muligt, saa er Præsten god nok og saa er den Sag klaret, men er Talen om en fattig Pige, saa søles hun til, selv om det, der kan siges hende paa, ikke en Gang er Tiendedelen af det, der kan ligge paa en Negl.

I har skidnet jeres Børn til med alt dette, I har fyldt deres Tanker med Snavs og I har været dumme nok til at tro, at I ogsaa kunde skidne mig til, men nu vil det ikke vare længe, før I faar Visheden for, at det er mislykkedes. Jeg har været glad over, at mine Konfirmander, de gamle og Husmandsfamilierne her ikke har troet noget Ondt om mig: Gang paa Gang har Breve givet mig Vidnesbyrd i saa Henseende. Naar en af Storbønderne afhængig Husmand er kommen til mig med Beklagelse over, at han ikke, af Frygt for at støde en saadan Storbonde, turde komme i Kirken for at høre mig, saa har jeg raadet mine Venner at blive borte, og derfor har jeg set saa faa om min Forkyndelse. Min bedste Minder her fra Tvis knytter sig til mine gamle Drenge og Piger fra Konfirmationstiden. I har været mig til Velsignelse, da alle de andre kastede Skidt paa mig. Præsten berørte der efter et Familieforhold og bragte endelig en Tak til dem, der havde været trofaste imod ham. Han sluttede saaledes : Denne Trofasthed lige til det sidste er det, jeg kan takke for, at jeg har holdt mig oppe under det altsammen; Gud lønne jet derfor og saa Farvel.

Under Præstens Tale sporedes der en Del Bevægelse blandt Tilhørerne, i hvis Kres der saas adskillige af Præstens Konfirmander, og flere af disse græd. Ude paa Kirkegaarden, der gemmer de triste Minder om Barnemordsdramaet, hilste Pastor Sick Farvel til tilstedeværende og trykkede flere af disse i Haanden, hvorefter den lille Tilhørerkres drog hver til sit. (Holstebro Av.)

(Herning Folkeblad - Vestjylland, 3. september 1909)

Pastor Sicks sidste Ord

i Nørre Felding Kirke.

Som tidligere omtalt var Pastor Sick Præst i N. Felding paa Heden sydøst for Holstebro. Han har taget sin Afsked. Kort forinden skrev han i "Ringk. Amts Social-Demokrat" en Artikel, der vakte megen Opsigt. Han erklærede i denne, at Mænd af Indre Mission holdt Vagt om Natten udenfor hans Sovekammer og udspionerede ham. Han tilbød at ville stille Stole ud til dem og haanede dem paa anden Maade.

I Søndags holdt han sin Afskedsprædiken. Derefter traadte han frem for Kordøren og holdt følgende Tale:

Til dem, der kaster Skidt paa en hæderlig Mand, har jeg ingen Tak. Jeg vredes dog ikke paa dem, men jeg vil aldrig kunne glemme eller tilgive, at der er handlet lige saa ilde mod en værgeløs Kvinde. Hvad et Menneske saar, skal han og høste, og det vil komme til at gælde dem, der troede skiddent om mig. Der er Mennesker, som ikke kan fatte, hvad en Gentleman er, thi han er en Mand, som hellere vil lade sig levende flaa, end forraade en Kvinde. Saadanne Folks Dom ændser jeg ikke. Min Sag kender de Faktorer til Bunds, som har Krav derpaa.

En Mand fra min Menighed sagde en Gang, at jeg var en rigtig Husmands-Præst, og jeg svarede: Gid jeg var det! Men I har ikke Brug for en saadan Præst, som ikke vil gøre Forskel paa en Storbonde og en Husmand. Thi naar en Storbonde bedriver Hor, lyver eller stjæler, saa skal der bæres over med ham. Men gælder det en fattig Mind, saa frem med ham offentlig! Naar en af de rige Piger her har givet sig hen til sin Kæreste, saa Brylluppet nødvendigvis skal staa snart, saa er Præsten god nok til at klare den Sag. Men er det en fattig Pige, saa søles hun til. I har skidnet eders Børn til med saadant. I har fyldt deres Tankeliv med Snavs.

I har været dumme nok til at tro, at I ogsaa kunde tilsøle mig; men om ikke længe vil I blive oplyst om det modsatte. Jeg har været glad over, at mine Konfirmander, de gamle og Husmandsfamilierne her ikke har troet noget ondt om mig. Naar en af Storbønderne afhængig Husmand har beklaget sig over, at han ikke af Frygt for at støde en sandan Storbonde har turdet komme i Kirke, har jeg raadet ham til al blive borte. Mine bedste Minder knytter sig til mine gamle Drenge og Piger fra Konfirmationstiden; de har i disse 10 Aar været mig til Velsignelse, medens alle de andre kastede Skidt paa mig. Tak til alle mine trofaste; de har holdt mig oppe under det altsammen. Gud lønne eder derfor. Og dermed Farvel.

Under denne Tale sporedes ikke ringe Bevægelse iblandt Tilhørerne, hvoraf flere græd. Det hedder sig, at man snart vil spørge nyt fra Pastor Sick, der altsaa ikke har ment at kunne holde ud at være i sit Embede paa Grund af de daglige Trakasserier. Han forbereder formentlig Udgivelsen af en Pjece, hvori der vil komme adskillige Ting frem om de, baade høje og lave, som har haft med hans Forhold at gøre.

(Langelands Social-Demokrat (Rudkøbing), 8. september 1909)

Artiklen er en del af en serie om pastor Sick, børnesagen og Indre Mission.

Pastor Sick: Tjenestepigesagen 1909. (Efterskrift til Politivennen)

 Pastor Sick.

Er han for hjertelig mod Tjenestepigen, eller er det ondsindet Sladder?

I Felding ved Holstebro har der været meget Vrøvl mellem den fra Tvis-Dramaet kendte frisindede Pastor Sick og særlig den Del af Menigheden, som tilhører Indre Mission og mod hvilken Retning Hr. S. sidste Aar skrev en Pjece.

Tid efter anden var der fremkommet forskellige Rygter om Pastor Sick, som var slaaet ned igen, men nu var der fremkommet særlig graverende Beskyldninger mod ham, som, hvis de viste sig at være rigtige, vilde bevirke, at Manden ikke kunde være Præst.

I Fredags Eftermiddags afholdtes et Møde i Felding Præstegaaard, hvor Menighedsraadene i Felding-Tvis og Biskop Koch, Ribe, var til Stede. Her blev de ny Rygter, der gaar ud paa, at Præsten stod i Forhold til en Tjenestepige, meget indgaaende behandlet. Mødet varede fra om Eftermiddagen til Kl 11 Aften. Angaaende disse Forhandlinger og Resultatet deraf er der udstedt følgende 

Erklæring:

Aar 1909, 2. Juli, holdt Nørre Felding og Tvis Menighedsraad Møde i Nørre-Felding Præstegaard med Biskop Koch. Til Forhandling var den til Biskoppen indsendte Skrivelse af 25. Juni 1909 med tilhørende 4 Bilag, hvori samtlige de valgte Medlemmer af begge Raad begærede nogle om Pastor Sick verserende Rygter oplyste og klarede.

De forskellige Punkter i den nævnte Skrivelse blev foreholdte Pastor Sick, der paa det mest afgjorte nægtede sig skyldig i noget af Punkterne og overhovedet i noget som helst, der med mindste Ret kunde udlægges som sædelig urent, hvorhos han erklærede "ikke i nogen Maade af Hensyn til andres eventuelle urene Tanker at ville forandre sin hidtidige hjertelige Maade at være paa overfor Mennesker af begge Køn."

Tre derom anmodede Personer var til Stede og svarede paa de til dem stillede, Sagen angaaende, Spørgsmaal.

Efter at Sagen var undersøgt, erklærede Menighedsraadene, at de om Pastor Sick verserende i den omtalte Skrivelse nævnte Rygter dels synes at være grundløse, dels i alt Fald ubeviste Under disse Omstændigheder finder Menighedsraadene det uforsvarligt ikke at faste Lid til Pastor Sicks egen Erklæring i Sagen. Og idet Raadene gør dette, udtaler de Ønsket om, at de for begge Parter, Menighed og Præst, sørgelige Følger af denne Sag titan formindskes saa vidt som muligt. Ingen Retssag maa anlægges, og ingen Avispolemik maa føres af nogen af Parterne angaaende denne Sag.

Nørre Felding og Tvis Menighedsraad, 2. Juli 1909

Geo. Jul Sick. A C Maigaard

Knud Spaabæk. Peder Pedersen.

Carl Uhre. Niels Clausen.

Jens Lauritsen Høvids.

Anders Hedegaard. Jens Mikkelsen,

Kristen Boutrup. Iver Iversen

SaaledeS passeret.

G. K o ch,

Bistop

- Nu planlægger Indre-Mission et nyt Felttog mod den frisindede Præst.

(Kolding Social-Demokrat. 8. juli 1909)

"Demokraten" tilføjede at det samtidig vedtoges at pastor Sick i løbet af et par år skal søge sin afsked som præst i Felding.

Kraftig Salut.

I anledning af nogle nærgaaende Beskyldninger, som for nogen tid siden rettedes mod Pastor Sick, Nørre Felding ved Holstebro, var der stærkt Røre i Sognet. Det hele ordnedes dog ved Biskoppens Mellemkomst, hvorefter man ventede rolige Forhold, men at dette saa langt fra er Tilfældet, fremgaar af nedenstaaende kraftige Salve, som Pastoren affyrer i "Ringk. A. Soc. Dem.":

Missionsmand og Liderlighedsmænd.

De tre "hellige" Guds Børn, som efter den derom trufne hemmelige Aftale skiftevis staar paa Lur om Natten udenfor de mandlige og kvindelige Beboeres Sovekammervinduer i Nørre Felding Præstegaard, opfordres herved til - for ikke at blive overanstrengte af denne Natmandstjeneste - at benytte de Stole, som vi fra Dags Dato at regne hver Aften skal huske at sætte ud til dem. Men jeg maa ærbødigst bede om Undskyldning for, at jeg desværre ikke kan byde d'Hrr.s beundringsværdige Nidkærhed i Liderlighedens Tjeneste Resultater, der blot nogenlunde kan svare til Ledigheden af deres Uterligheds Haab. Jeg er flov over at maatte sige det, men for ikke at nære Forhaabninger, der dog aldrig kan blive andet end fromme Ønsker, vil jeg helst rentud bekende: Der er ikke noget at komme efter, endsige da kigge efter; jeg for min Part er en gruelig Grimrian, naar jeg er paaklædt. og i Natskjorte - kære, saa er jeg reverenter talt en Sjældenhed.

Men for at paaskønne de tre Missionærers Gemenhed vil vi hver Nat Kl. 12 traktere dem med Kaffe og Søsterkage samt skiftevis hveranden Nat yde gratis Udlaan af Fotografiapparat og en Aargang af "Indre Missions Tidende"; husk paa, Natten er lang nu. Derimod den standsmæssige Dragt Prygl, som jeg indrømmer, at d Hrc.s hellige Horetanker giver dem et berettiget Krav paa, nænner jeg rentud sagt ikke at eksekvere. Jeg mener selvfølgelig af Hensyn til min pæne Pisk - den vilde jo blive saa modbydelig skiden.

Nørre Felding Præstegaard, den 1. August 1909.

Geo. Jul. Sock.

P. S. I tilfælde af Regnvejr bedes man banke paa Ruden for at blive lukket ind, men det kan ikke nytte at spekulere i Sølvtøjet - det er kun Plet.

S.

(Langelands Social-Demokrat (Rudkøbing), 12. august 1909).

Pastor Sick afskediget.

En officiel Meddelelse fortæller, at den kendte Pastor Sick i Tvis (i Vestjylland) har ansøgt om Afsked og faaet denne bevilget.

Pastor Sick var en af de faa humant tænkende og virkelig varmtfølende Præster i Folkekirken, og vore Læsere vil endnu erindre hans kraftige og uforfærdede Optræden under Hebron-Affæren, hvor han skarpt angreb Fru Bransholm og det Opdragelsessystem, hun drev.

Naturligvis var hans hele frisindede Færd en Torn i Øjet paa Indremissionen, og man brugte fra denne Side de mest smudsige Midler for at komme ham til Livs. Det er kun nogle faa Dage siden, vi gengav en Artikel, han havde skrevet i "Ringkøbing Social- Demokrat", og hvori han viste, hvorledes de indremissionske Luskepetere end ikke veg tilbage for om Natten at stille sig op udenfor Præstegaardens Vinduer og kigge ind. At en saadan Tilstand i Længden har været utaalelig, er forstaaeligt, og Pastor Sick har derfor nu sagt Præstestanden Farvel.

Stadig bekræfter det sig: Hver Gang en Præst nærer frisindede og humane Synsmaader, maa han herut!

De moderne Kristendomsforkyndere har ikke brug for Humanitet.

(Social-Demokraten for Randers og Omegn, 20. august 1909)

Den 19. marts 1910 fik han tilladelse til at virke som medhjælper ved Langaa. Artiklen er en del af en serie om pastor Sick, børnesagen og Indre Mission.

En Kæmpe-Bygning. (Efterskrift til Politivennen)

Statsbanernes nye Centralværksteder.

De Indvies den 1ste Oktober.

Statsbanerne har længe trængt til større og bedre Værksteder. De første Ønsker herom dukkede op allerede for 15-16 Aar siden, men Sagen blev stadig udskudt. Imidlertid blev Kravene stærkere og stærkere, og da det viste sig, at de nye store Lokomotiver og de 8-hjulede Vogne ikke kunde istandsættes herhjemme, men maatte sendes til Tyskland for at blive reparerede, skred man omsider til Bevilgelse af de 3 3/4 Million Kroner, Opførelsen af de nye Centralværksteder skulde koste.

Nu er de færdige, og det er blevet et imponerende Appendix til Centralbanegaarden, en kæmpemæssig Bygning, der har rejst sig ved Kallebodstrand. Komplexet spænder over 25 Tønder Land og omfatter en Række særlige Bygninger, af hvilke den til Vognværkstedet indrettede et den største; den er 600 Fod lang og 200 Fod bred. Endvidere er der Lokomotivværksted, Grovemedie og Kedelværksted, en omfattende elektrisk Afdeling og en Række store Magasiner til Vognene. Under Værkstederne er dybe Gruber, der letter Arbejdet paa Vognenes Underdele.

Gravningen af disse Gruber har forsinket Fuldendelsen noget; men nu er som sagt det hele færdigt, og den 1ste Oktober vil den højtidelige Indvielse finde Sted.

Henrik.

(Dannebrog (København) 14. august 1909).