Højres Arbejder- og Vælgerforening. (Efterskrift til Politivennen)

Denne artikel er del af en serie om Emil Heinrich Ryssel: Højres Arbejder- og Vælgerforening (stiftelse). Ryssel og Folketingsvalget 1887. Emil Ryssel som Lotterikollektør. Emil Heinrich Ryssel (1846-1923).

Emil Heinrich Ryssel (1846-1923), politiker. Uddannet typograf. Åbnede 1877 en manufakturforretning på Nørrebro. Støttede C. Goos' valg i 5. kreds. Stiftede 6.10.1881 en vælgerforening i 5. kreds med navnet Højres arbejder- og vælgerforening og var organisationens formand i to år, herefter trak han sig til fordel for Carl Ploug. 

"Højres Arbejder- og Vælgerforenings Medlemsblad" er Navnet paa et nyt Organ, der fra 1ste April foreløbig vil udgaa en Gang hver Maaned. Bladets Ansvarhavende er Hr. Manufakturhandler E. H. Ryssel, og dets Navn antyder tilstrækkeligt, hvor det hører hjemme. Heller ikke om dets Opgave kan der næres nogen videre Tvivl, naar man ser, at største Delen af dets Spalter med en sjælden Generøsitet er helliget "Social-Demokraten" og det socialdemokratiske Arbejderparti. Idet vi til en anden Dag udsætter den Fornøjelse nærmere at gaa ind paa "Medlemsbladets" Absurditeter, skal vi foreløig indskrænke os til at anbefale dets "Velyndere" og "Velhavere" ikke at gøre sig store Illusioner med Hensyn til Frugterne af de Kapitaler, som stikkes i Foretegendet.

(Social-Demokraten 2. april 1882)

Højres Arbejder og vælgerforening passerer Kongens Nytorv på Grundlovsdag på vej fra Christiansborg Ridebane til Kongens Have ca. 1885. Tv. Det Kongelige Teater, th. Harsdorffs Palæ. Mange tilskuere og et par hesteomnibusser der forsøger at passere hinanden. O. 1880-1889. Kbhbilleder, public domain.

Vesterbro 1882. (Efterskrift til Politivennen)

I starten af 1880'erne var der en del debat i aviserne om Stormgades forlængelse, anvendelsen af Sydhavnen og Tivoli. I en debatartikel omtales forholdene på Vesterbro således:

- - -

At der er stor Trang til en sydlig Forbindelse mellem Vesterbro og Byen, synes at maatte være aabenbart for Enhver, og det en Trang, som er af en langt større Betydning for Byen - ikke alene for "Westend" - end Tivoliøen og tilstødende Arealer. Den lange Forstad, som begynder omtrent ved Frihedsstøtten og ender ved sorte Hest, strækker sig i en Bredde af 1000 - Alen og har et stort Antal Gader mod Syd, der ere henimod 1000 Alen lange. Af disse indeholde Absalonsgade og Dannebrogsgade 50-60 Ejendomme, Saxogade 35, men denne saavelsom flere andre ville blive endnu længere end de to nysnævnte. Da disse Gader for en stor Del dannes af Bygninger med Smaalejligheder, findes her en talrig Befolkning sammenstuvet, som ingen Steder kan komme uden at gaa betydelige Omveje, eftersom Gaderne tildels ere uden Forbindelse indbyrdes og navnlig kun staa i Forbindelse med Byen ad Vesterbrogade I denne Hovedgade udmunde Roskilde Landevej med megen Bondekjørsel i Frederiksberg Allee og Gamle Kongevej med al Færdselen fra Sidevejene, men desuden maa al Færdselen fra Oplandet Syd fra Vesterbrogade ned ad denne Hovedgade; saaledes fra den store By Valby, for Fabrikkerne deromkring, ved Bakkegaardsvej og Vesterfælledvej. Carlsberg Bryggerier. Cikoriefabrikkerne, Cementfabrikken, et Jernstøberi, et Garveri, en Lervarefabrik, Bryggeriet i Rahbeks Allee, Frederiksholms Teglværker m. V. ligesom til den alt nu stærkt benyttede Vestre Kirkegaard; endvidere fra Forretningerne ved selve Stormgades Forlængelse, Gasværket, Kvægtorvet, flere kemiske Fabrikker, to store Sandpladser, Sten- og Tømmerpladse; endelig gaar ogsaa Meget af den betydelige og stadig voxende Trafik ved Gasværkhavnen om ad Vesterbrogade, ligesom fra Tømmerpladserne, da Gaden "Ved Kalvebodstrand", hvor tillige Havnebanen passerer, dels gaar meget afsides og dels paa sine Steder indsnevres betydelig. Det er en Uting, at at denne svære Kjørsel skal passere Hovedgaderne, saa meget mere, da den den derved føres ned ad de smalle Hovedgader inde i Byen. 

- - -

(Dagbladet (København) 2. marts 1882)

Nye Bygninger ved Vesterbroes Passage. Illustreret tidende 759, 12. april 1874.

Illustreret Tidendes version af Vesterbros Passage, nuværende Vesterbrogade. Set fra omkring Frihedssøjlen ind mod Rådhuspladsen, med Tivoli til højre i billedet. 1879/1880. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Jødekirkegaarden. (Efterskrift til Politivennen).

Da den herværende mosaiske kirkegård på Nørrebro snart vil være fuldstændig optaget, og da der efter jødisk ritus ikke må finde nogen omlægning sted af grave, men disse skal forblive urørte, hvor gamle de end bliver, har man i menigheden allerede i nogen tid været betænkt på tilvejebringelsen af en ny kirkegårdsplads, og efter forlydende i "Nt." vil man nu søge en sådan sikret i nærheden af Vestre Kirkegård. Den hidtidige kirkegård vil samtidig på alle sider bliver omgivet af en mur.

(Social-Demokraten 16. oktober 1881)

Graverbolig, Vestre KIrkegaard. (Efterskrift til Politivennen).

På Vestre Kirkegård er den nye graverbolig nu færdig, en net, toetages bygning, opført af røde sten og tækket med skifer. I disse dage bliver et større stykke jord drænet, da det i en nær fremtid vil blive taget i brug til begravelser.

(Social-Demokraten, 23. september 1881.)

Graver- senere inspektørboligen ved indgangen fra Bavnehøj Alle. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Der er tale om inspektørboligen ved indgangen fra Bavnehøj Alle. Den var tegnet af arkitekt Hans Jørgen Holm. Før huset blev opført, holdt graverne til i et gammelt skrøbeligt hus der tidligere havde været banevogterhus. Bevillingen var givet i april 1881 på et borgerrepræsentationsmøde: "bevilling af 10,500 Kr. til Opførelse af en Bolig for Graveren ved Vestre Kirkegaard og af 5000 Kr. til Jordarbejder, Vejanlæg m. V. paa den Del af samme Kirkegaard, der skal tages i Brug til Efteraaret… " (Dagbladet (København) 22. april 1881.)

Kjøbenhavns Amtsraads Møde. (Efterskrift til Politivennen)

Den 16. august 1881.

Amtet havde begæret rådenes erklæring over en ansøgning fra invalid Jens Larsen om tilladelse til at drive beværtning på Valby jorder ved "Vestre Kirkegård". Hvidovre Sogneråd fandt, af hensyn til andragerens personlighed og, fordi beliggenheden af den nye beværtning ikke vil friste mange arbejdere på vejen til og fra deres arbejdssteder, udtalt sig for at tilladelsen gives. Rosen fandt ingen anledning til at anbefale andragendet og derigennem forøge beværtningsstedernes antal. Berg antog, efter forholdene ved de andre kirkegårde at dømme, at der snart vil komme et beværtningssted ved Vestre Kirkegård, og da andrageren er vel anbefalet af sognerådet og af sine tidligere militære foresatte, ville han støtte andragendet. Formanden sluttede sig til Rosen. Med 5 st. imod 3 vedtoges det ikke at anbefale andragendet. 

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, 22. august 1881)