Røsten fra Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen)

Røsten fra Rundetaarn. Under denne spøgelseagtige Overskrift fortæller "Dagsav." følgende Historie: I Forgaars Aftes mellem 10 og 11 hørte nogle Folk, der passerede Rundetaarn, nogle mærkværdige klagende, snøvlende Toner, der aabenbart kom oppe fra Taarnet. Der samlede sig en Del Mennesker for at høre paa denne aparte Koncert, og tilsidst blev man enig om, at enten maatte det være den skinbarlige Satan, der midlertidig havde taget Ophold i Taarnet, eller ogsaa kom Røsten fra et Menneske, der syntes at være i Fare og at bede om Hjælp. Man foreslog at sprænge Døren, men det lykkedes ikke (Politiet kom først senere til Stede). Flere Nøgler prøvedes, og man fandt endelig en, der passede. En halv Snes Mand begav sig ind i Taarnet; det er naturligvis ingen Spøg at rende derop i Mørke, navnlig naar har man Udsigt til et Møde med Hs. sorte Majestæt, og de ti kom da ogsaa snart til det Resultat, at de skyldte sig selv og deres Samtid at indhente Forstærkning for alle Eventualiteters Skyld. De vendte om og begyndte først Expeditionen paany, efter at 20-30 haandfaste Karle havde sluttet sig til dem. Nu gik det fremad i samlet Trop; man famlede sig frem, rev Svovlstikker og Vittigheder af og naaede endelig den store Dør, der fører op til det øverste af Taarnet. Her dundrede man paa og raabte, om der var nogen, om man skulde hjælpe osv. Intet Svar, Døren lukket, alt stille. Man forsøgte ved en anden Dør, der antoges at føre ind til Opsynsmandens Lejlighed; samme Resultat. Da man nu var bleven klar paa, at Tonerne hverken kom fra Satan eller fra et i Fare værende Menneske, blev Stemningen meget livlig, og paa Vejen ned afsang man den for tilfældet forfattede Jubel hymne: Nu har vi Lønholt, Huldiah, God Morgen, Hr. Fischer, Naadada, osv. Der havde imidlertid nede paa Gaden samlet sig en talrig Menneskemængde, som med spændt Opmærksomhed afventede Resultatet af Expedilionen og blev meget skuffet, da denne vendte tilbage uden Koncertgiveren. Kort efter ryddede Politiet Gaden. - De omtalte Toner skal være hørte flere Gange i den senere Tid. Nogle mener, at de kommer fra en mindre vel begavet Dreng, der bor hos Opsynsmanden, medens en anden Version gaar ud paa, at de skyldes en syg Regenskat.

(Lolland-Falsters Folketidende 10. juli 1882).

Kommunale "Faldgruber". (Efterskrift til Politivennen)

Den Gang Tidens Fylde var kommen, det er efter magistratlige Begreber udlagt: Da der var dumpet saa mange Mennesker i Kanalen mellem Højbro og Holmensbro, at det ikke godt kunde gaa an at snøvle længere, saa blev der sat et Jernrækværk oven paa den lave Stenrække, der saa ufortjent beæredes med Navnet Bolværk. Senere hen er der opført et lignende Stenbygningsværk paa Strækningen mellem Højbro og Stormbroen, og hele dette Arbejde paa begge Sider af Højbro gør iøvrigt et særdeles godt Indtryk. Nu er det kun Spørgsmaalet, hvor mange Menneskeliv, der sal sættes paa Spil, inden Magistraten bekvemmer sig tit at anbringe et Rækværk eller Bolværk mellem Højbro og Stormbroen. Paa dette Stykke, i al Fald hen til Thorvaldsens Museum, er nemlig Stensætningens øverste Rand paralel med Stenbroen, og der er saaledes en meget stærk Sandsynlighed for, at naar Aftenerne blive længere og mørke, og naar Vejr og Vind gør det vanskeligt for Fodgængere at orientere sig, at der da vil forekomme store Ulykkestilfælde, ved at Folk tager fejl af Vejen og bogstavelig løber ud over den uforsvarligt lave Stensætning og plumper i Kanalen. Dette kunde forebygges, dersom Magistraten i Tide lod sætte et Bolværk for denne nye "Faldgrube". Der er ganske vist for paakommende Tilfælde anbragt et Redningsapparat dernede, men dette befinder sig paa den anden Side af Kanalen, ovre ved Fiskergangen, hvor der er mindre Fare for, at Nogen uforvarende falder i Vandet, og hvor der i al Fald er større Mulighed for at faa Vedkommende reddet, end ovre paa Slotsholmssiden, hvor der kun er de glatte Stenmure.

Ukendt fotograf: Gammel Strand og Slotsholmskanalen. Slotsholmskanalen set fra Frederiksholms Kanal ca. 1865. Tv. Gammel Strand. Th. Thorvaldsens Museum. I midten Højbro Plads og Nikolaj Tårn. 1860-1869. Kbhbilleder. Public domain. Når skribenten i artiklen skriver "Marmorkirken", må der formentlig menes Christiansborg Slotskirke.

At det ikke er uden Fare at forvilde sig paa den nævnte Strækning i mørke Aftener, fremgaar tilstrækkeligt af følgende, der passerede Indsenderen heraf en Aften i Foraaret. Min Hustru og jeg forlod Sporvognen ved Dobbeltsporet udenfor Marmorkirken og vilde gaa hen over Pladsen for at naa Højbro, men idet min Hustru satte Foden paa Stenbroen, fik hun Øje paa den anden Sporvogn, der, kommende fra Holmensbro, mødes med den, ud af hvilken vi var komne. I den Tro, at den paa det andet Spor værende Vogn var i Fart, hvad den ikke var, og blændet af det herskende Mørke paa rette Sled, nemlig i regnfuldt, tykt Vejr, løb hun lige over Sporet, ud mod Kanalen, og vilde rimeligvis ikke have opdaget "Faldgruben", hvis hun ikke paa mit advarende Raab var stanset i Tide. Der er mellem Sporet og Kanalens Stensætning paa dette Sted kun tolv almindelige Skridt, gør man det trettende Skridt med, maa man uundgaaelig falde i Kanalen. Da det vel ikke hører til Sjældenhederne, at Sporvognspassagerer om Aftenen staa af ved Højbro, og da der overhovedet paa dette Sted savnes ethvert Middel til at forhindre, at Folk i mørkt og taaget Vejr tager fejl af Vejen, og udsættes for den Fare, som den uforsvarligt lave Stensætning udsætter Fodgængere for, saa turde det være den rette Tid at opfordre Magistraten til at lade anbringe et Rækværk langs Kanalen mellem Højbro og Stormbroen, men helst inden det ved alt for mange Ulykkestilfælde er godtgjort, at en saadan Forholdsregel er absolut nødvendig. 

- Et maa man indrømme Magistraten: Er den noget langsom, naar det gælder at indføre noget Nyt, og er det kun med Overvindelse, at den har bekvemmet sig til at sætte det omtalte Jernrækværk mellem Høibro og Holmensbro, saa er det saa at sige umuligt for Nogen at lokke Magistraten til at flytte et Rækværk, naar den først har ladet det sætte. Der er nu dette gaadefulde Rækværk der ude langs den ene Ende af en anden "Faldgrube", som kaldes Peblingesøen. Man skulde næsten tro, at Magistraten morer sig med at faa Folk til at "gaa i Vandet" maaske, for at de ogsaa skal vide, hvad det er at være Magistrat! Hvad Mening er der ellers i at sætte et Rækværk saaledes, at der bliver en smal Gangsti mellem Rækværket og Søen, og tilmed paa en Strækning, hvor der, som i Gyldenløvesgade, daglig færdes Hundreder ar Fodgængere, store og smaa. Saa længe denne Uting af en Gangsti ikke afspærres, er det meget forklarligt, at Folk benytter den, thi den ligger bekvemmere, enten man kommer fra Ladegaardsbroen eller inde fra Byen, end det paa den anden Side af Gaden værende Fortog, der desuden altid er stærkt befærdet og hvert Øjeblik krydres af forbikørende Sporvogne. Indenfor Rækværket er der ikke videre bekvemt for Fodgængere, da de her jævnlig generes af Vogne eller Vejen spærres af Grusbunker. Altsaa gaar de udenfor Rækværket, selv om de derved udsætter sig for at glide i Søen. Indtil Magistraten tilstrækkelig indser Nødvendigheden af, at det her nævnte Stykke af Gyldenløvesgade underkastes en saadan Forbedring, at den virkelig kan fortjene Navn af en Gade, hvortil vistnok fordres, at de der staaende Træer fjærnes, og et Jernrækværk eller en forsvarlig høj Stensætning anbringes helt ude ved Søkanten, samtidig med at der indenfor den lægges et ordenligt Fortog, i Lighed med det paa den modsatte Side - indtil alt dette kanske, burde sikkert Gangstien mellem Rækværket og Søen afspærres, f. Eks. ved Anbringelse af en Del af de Tjørneris, der med saa megen Flothed spredes omkring i Anlægene for at forhindre, at Folk stal spadsere ind i Græsset - hvad der dog ikke vilde afstedkomme nær saa megen Ulykke, som at Magistraten aabner uhindret Adgang til sine "Faldgruber".

(Social-Demokraten 9. juli 1882)

Ukendt fotograf: Gyldenløvesgade 1886. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder. Set fra Nørre Søgade mod Peblingesøen. Midt i billedet blev ca. 10 år senere Søpavillonen opført.

Indre Mission i Kjøbenhavn 1881. (Efterskrift til Politivennen)

Kirkelig forening for indre Mission i Kiøbenhavn har i 1881, for hvilket Aar der nu foreligger Beretning, modtaget store Gaver, nemlig: af Kjøbenhavns Kommune af "Niels Brock, Legat" 2000 Kr. Aarlig i 5 Aar til Forrentning af den i "Bethesdas" Grund indestaaende Prioritet, af det Classenske Fideikommis 10,000 Kr. til Fremme af Foreningens Formaal, den Raben-Levetzanske Fond 1000 Kr. til den almindelige Virksomhed, Vallø Stift 400 Kr. for 1881 og 1500 Kr. aarlig for 1882 og 1883, Kjøbenhavns Sparekasse 200 Kr. til Bedste for Tjenestepigemøderne, efter fhv. Oliemøller Jeppe Henriksen 1800 Kr., efter Enkefru Emma Sølling 10.000 Kr. og af Overretsprokurator Hvalsø ca. 2400 Kr., hvoraf 800 Kr. ønskes tillagte "Magdalene Hjemmet".

Søndagsskolerne have atter ifjor kunnet glæde sig ved en betydelig Fremgang. 2 nye Afdelinger ere komne til, af hvilke den ene, i Bredgade 29, er nyoprettet, medens den anden, i Lægeforeningens Boliger, bestod tidligere, men nu har sluttet sig til Missionens Søndagsskoler. Afdelingernes Antal er derefter 15. Børnenes Tal, som ifjor udgjorde ca. 2200, er iaar steget til ca. 3000. Trods denne betydelige Forøgelse, har dog Tilgangen af Lærere ikke alene kunnet holde Skridt med Tilgangen af Børn, men den har endog forholdsvis været endnu større. Medens nemlig ifjor 141 Lærere og Lærerinder virkede i Søndagsskolens Tjeneste, er Tallet iaar vokset til 199. Dette giver en Forhøjelse af Forholdstallet mellem Lærere og Børn fra 1/16 til 1/15 (1 Lærer til 15 Børn). Der søges at skaffe Børnene god og nyttig Læsning i Hjemmet dels ved Søndagsbladet, dels ved Bibliotheker, af hvilke der allerede haves 9, medens 3 agtes oprettede i en nær Fremtid, og endelig ved "Smaaskrifter for Søndagsskoler", af hvilke der er udkommet 4 Hefter. Pastor E. Møllers Børnegudstjeneste for Dreng« fra 7 til 13 Aar l de høiere Skoler her i Byen var saa at sige stadig før Jul besøgt af 200 Deltagere. Efter Jul er Børnenes Iver altid noget mindre, men Gjerningen synes dog at hav« en smuk Fremtid for sig. Missionen har fra Sunday Sckool Union som Gave modtaget 55 Bind Bøger og fra the religious Tract Society et betydeligt Antal Clicheer samt 8 Bind Aargange af Tidsskrifter, de fleste i Pragtudgaver.

Af Bibelklasser oprettedes her i Aarets Løb 3 for Drenge og 1 for Piger, hvorefter Tallet nu er 4 for hvert Kjøn, der samles hver anden Søndag Aften. Det gjennemsnitlige Antal af mødende Medlemmer har ifjor været c. 150.

Kristelig Forening for unge Mænd talte ved Aarets Udgang 226 Medlemmer, hvoraf 62 overordenlige. Tirsdagssammenkomsterne ere fortsatte som hidtil, og i den sidste Halvdel af Moderne har der jævnlig været holdt Foredrag. Medlemmerne virke dels som Lærere ved Søndagsskolerne og Bibelklasserne, dels som Hjælpere for Fængselspræsterne, dels ved Uddeling af religiøse Smaaskrifter. Indtægten var 830 Kr., Udgiften 625 Kr., og Foreningen eier 880 Kr. Ved en ifjor i London afholdt Konference var Foreningen repræsenteret af Pastor H. Levinsen.

Kristelig Sangforening, der nu har bestaaet i c. 4 Aar, tæller 92 Medlemmer, hvoraf de fleste syngende. Den øver Medlemmerne baade i en- og flerstemmig Sang. De fælles Sangøvelser holdes Mandag Kl. 8-10 i Lokalet paa Østergade, de for ældste Afdeling til samme Tid hver Fredag i Jægergade Nr. 10.

Kristelig Broderforening, der stiftedes den 3. November 1875 dels for at samle ældre og yngre kristne Mænd til gjensidig Opbyggelse og Samtale om Guds Rige, dels for at sætte Kjærlighedsgjerninger i Værk, taller nu 79 Medlemmer, hvilket er 6 flere end ifjor. Det maanedlige Medlemsbidrag er 50 Øre, og mindst Halvdelen af Medlemmerne har i Reglen givet Møde ved de ugenlige Sammenkomster Onsdag Aften Kl. 8 i Lokalet paa Østergade. Foruden giennem jævnlige Indsamlinger for at komme Trængende til Hjælp har Foreningen særlig støttet Børnehjemmet "Godthaab" efter bedste Evne.

Ugemøderne for Fabrikspiger, der tidligere rare meget stærkt besøgte, led ifjor nogen Tilbagegang, dels fordi Missionen mistede Lokalet paa Søkvæsthuset, medens det hidtil ikke har været muligt paa Kristianshavn at opspørge et andet Lokale hertil, dels fordi Frøken Augusta Petersen, som med megen Dygtighed har ledet disse Møder, og hvem de væsenlig skylde deree Opsving, var nødsaget til at fratræde denne Gjerning paa Grund af forandrede Forhold. Ved Frøken Augusta Fengers Bistand blev det muligt at fortsætte Moderne i Jægergade hver Onsdag Aften, hvor Frøken Fenger har ført Ordet til Pigerne, medens Frøken Anna Sørensen har forestaaet Oplæsningen. Bestyrelsen haaber, at Sagen efterhaaaden skal blive arbeidet op. Søndagsmøder for Tjenestepiger ere som sædvanlig holdte hver Søndag Aften i Oktober tll Mai fra Kl. 6-10 i Salen paa Østergade. Enhver sædelig Pige har Adgang. Der synges, læses, fortælles og holdes opbyggelige Taler eller Foredrag. Der indledes og sluttes med Bøn. Pigerne faa gratis The og Brød. Der er i Reglen fra 80-150 Piger til Stede. Pastor Chr. Sørensen har Overledelsen af den opbyggelige Del af Møderne, bistaaet af forskjellige indre Præster, saaledes at der saa godt som altid hver Søndagaften er en Præst til Stede. Iøvrigt medvirke Diakonisser ved disse Sammenkomster tilligemed Lokalets Bestyrerinde og en kristen Kvinde af Missionens Venner. Blomstermissionen har i 1881 uddelt 3500 Buketter, omtrent 1000 mere end ifjor nemlig 3 Gange om Ugen paa Kommunehospitalet, tre Gange om Ugen paa Frederiks, en Gang ugenlig paa almindelige Hospital og en Gang ugenlig paa Amtssygehuset i Ryesgade. Paa Frederiks Hospital er der ogsaa uddelt Blomster paa den mandlige Afdeling. Søndagsblade ere uddelte og kristelige Bøger og Smaaskrifter udlaante til de Syge paa alle Hospitalerne. Fru Wendrich har som sædvanlig ledet Gjerningen med velvillig Bistand af flere Damer. Blomsterne og Smaaskrifterne modtages med Glæde og Tak af de Syge, og det lykkes ofte de i Blomstermissionen virkende Kvinder, som paa Hospitalerne stifte Bekjendskab med syge, ofte enlig stillede Piger, at give dem Raad og Henvisning til Foreninger og Herberger, som yderligere kunne tage sig af dem. Endnu skulle vi anføre, at Missionen virker med to Lægmænd, af hvilke den ene om Sommeren lønnes af den indre Mission paa Landet, i hvilken Tid han reiser i Kjøbenhavns Omegn og i Nordsjælland. Om Vinteren virker han særlig i St. Stefans Sogn, lelighedsvis paa Frederiksholms Teglværk. hvorhos han virker paa Hospitaler og ved Stuebesøg. Den anden Lægmand virker om Vinteren i St. Jakobs Sogn, og begge have skiftevis hver Søndagaften talt ved godt besøgte Møder i Kommuneskolen paa Niels Ebbesens Vel. Paa Kiøbenhavns Banegaard har en Kolportør i Ventesalene og paa Perronen falbudt smaa Traktater og Fortællinger til de Reisende. Disse Skrifter ere naturligvis ikke saa søgte som Aviserne, men Gjerningen er dog gaaet godt fremad her som i Udlandet. Magdalenehjemmet har i 1881 ialt antaget 33 Piger, af hvilke 9 fik Tjeneste og gjennemgaaende give godt Haab, 1 blev bortvist for slet Opførsel, 1 løb bort under Forstanderindens Fraværelse, og 2, der af andre tildels vare overtalte og tvungen til at søge Optagelse, forlode det efter et Par Maaneders Forløb. Af de øvrige 20 Piger vil 4 gode Konditioner den 1. Mai d. A. Paa Forstanderindens indtrængende Opfordring agtes Hjemmet udvidet saaledes, at det vil kunne rumme 30 unge Kvinder, og faa et dobbelt Vaskeri. Udgiften vil være c. 25,000 Kr., hvorhos Stiftelsen i Forveien har en Gjæld af 21,000 Kr., hvoraf der aarlig svares 960 Kr. i Renter. Bestyrelsen henvender sig derfor indtrængende til Menigheden om Bistand.

(Nationaltidende 8. juli 1882. 2. udgave).

Jordarbejdere strejker paa Carlsberg. (Efterskrift til Politivennen)

Strejke blandt Jordarbejdere. 40 Jordarbejdere, der var beskæftigede med at udgrave en Kælder paa Bryggeriet "Karlsberg", har i Gaar nedlagt Arbejdet. De Strejkende, der alle henhørte til den Afdeling, som bortkørte den opgravede Jord, forlanger et Lønningstillæg af 1 Øre mere for hver Bør, saaledes at de i Stedet for 5 Øre pr. Bør stiller Fordring om 6 Øre. For Tiden er den gennemsnitlige Løn kun 2 Kr. 50 Øre pr. Dag for en Arbejdstid fra Kl. 6 Morgen til 7 Aften, og Lønningsforhøjelsen andrager altsaa ca. 50 Øre pr. Dag. Denne Fordring maa siges at være saa beskeden som mulig, idet en Dagløn paa 3 Kr. kun er meget ringe til en Familjes Underhold, og vi ønsker derfor, at det maa lykkes de Strejkende at sætte deres Fordring igennem, hvor for alle Jordarbejdere anmodes om ikke at tage Arbejdet op paa "Karlsberg", saa længe Strejken varer. Vi henstiller forøvrigt til Vedkommende, der har Kælderudgravningen i Entreprise, Hr. Hans Larsen, om at imødekomme de Strejkende, da han vel selv maa være saa kendt med de Forhold, hvorunder Arbejderne lever, at han indser, at der ikke er noget ubilligt i den af dem stillede Fordring.

(Social-Demokraten 6. juli 1882)

Kvaksalveri. (Efterskrift til Politivennen)

Natten til den 20. Januar d. A. blev en derværende Læge hentet til en Patient, der led af Koliksmerter og Opkastning, som Patienten tilskrev Indtagelsen af et Medikament, der i Form af Mixtur var ordineret ham af en i Wesselsgade boende Mand ved Navn Hansen. Lægen fandt det rettest at anmelde det Passerede for Politiet, og der blev indledet Undersøgelse imod Hansen, hvorved det oplystes, at han havde taget den omtalte Patient, en Arbeidsmand, under Lægebehandling, idet han som Midler mod det Onde, Arbeidsmanden opgav at lide af, havde foreskrevet Brugen af en Salve og en Mixtur, leveret ham begge Dele og ladet sig disse og sin Konsultation betale med 4 Kr. Patienten fik straks efter at have taget noget af Mixturen Opkastning og Koliksmerte, hvilke tiltog efter gjentagen Brug af samme, men om hans Ildebefindende skyldtes Mixturen, hvis Sammensætning, ligesaa lidt som Salvens, nøiagtig har kunnet oplyses, turde dog ikke anses bevist, og Patienten blev under den omtalte Læges kyndige Behandling i løbet af faa Dage fuldstændig befriet for sit nævnte Ildebefindende. Det oplystes imidlertid under Sagen, at Tiltalte, der i Aaret 1870 har erhvervet Borgerskab her i Staden som Barber, siden Begyndelsen af Marts Maaned 1880, foruden i et Aarstid i en tidligere Periode, mod Betaling havde taget Personer under Kur for Benskade, buldne Fingre og mindre Saar uden Hensyn til, hvorfra disse Saar hidrørte, naar de blot ikke havde en vis bestemt Karakter, som han mente at kunne skjelne fra andre. Tiltalte anførte, at han ved disse Kure kun havde anvendt Midler til udvortes Brug, og navnlig visse Salver og Plastre, som han snart kjøbte i Præpareret Stand paa Apotheket, snart selv tilberedte af Ingredieuser, der vare kjøbte sammesteds, og til for saa vidt at øve Lægevirksomhed mente han at have Berettigelse i sit Borgerskab som Barder i Forbindelse med, at han i 1854 havde underkastet sig Examen som Barbersvend, og at han - efter sin Forklaring - i et Par Aar havde været ansat i en By i Sverig som Stadskirurg; men til denne Opfattelse, der savnede enhver Begrundelse i Lovgivningen, særlig Loven om Barbernæring m. m. af 30. Januar 1861, fandt Kriminalretten intet Hensyn al kunne tage, og iøvrigt havde han, hvad han ogsaa selv erkjendte, ikke nogen som helst Adkomst til Lægepraxis. Om Tiltalte ved sine Kure i noget Tilfælde havde foraarsaget vedkommende Patient Skade, blev ikke oplyst, men at der havde været forbundet Fare med dem, fremgik tilstrækkelig af, hvad Retslægen i en Erklæring, han afgav under Sagen, udtalte om Vanskeligheden af at skjelne Saar af den bestemte Art, Tiltalte paastod at kjende, fra almindelige, idet hine kunne opstaa paa forskjellige Steder af Legemet og kræve kyndig og hurtig Behandling, saa at Skade kan afstedkommes ved en Behandling af dem med urigtige eller aldeles uvirksomme Midler. Tiltalte blev anset efter Lov 5. Marts 1854, jfr. Forordningen af 5. September 1794 § 5, med en Kjøbenhavns Fattigvæsens Hovedkasse tilfaldende Bøde af 200 Kr.

(Nationaltidende 5. juli 1882).