Havelodder for Smaafolk i Kjøbenhavn. (Efterskrift til Politivennen)

Paa "Arbeidernes Værn"s offentlige Møde i Vinter i "Kjæden" fremsatte Redaktør Fr. Hansen Tanken om ved nævnte Forenings Bistand at iværksætte Udleining af smaa Havelodder i Kjøbenhavns umiddelbare Nærhed. "Værnet"s Bestyrelse optog Tanken, og allerede iaar vil der blive gjort det første Skridt til dens Realisation.

Efter en Række Forundersøgelser af et dertil nedsat Udvalg - bestaaende af Arbeidsmand Clemmensen, Redaktør Fr. Hansen og Dampmøller Nimb - har Hovedbestyrelsen for "Arbeidernes Værn" af Kjøbenhavns Magistrat leiet et Areal paa ca. 5 Tdr. Land gammel Have, der i sin Tid tilhørte Handelsgartner Bonnesen, og som har en ganske fortrinlig Beliggenhed, idet hele Arealet, der danner et Parallelogram, 100 Alen i Breden og ca. 700 Alen t Længden, paa alle Sider er omgivet af grønne Trær. Mod Syd grænser det til Gartner Preislers og den nye Fattiggaards Have, mod Vest til Guldbergsgade ligefor Frederik VII.s Gade, hvor Hovedindgangen findes, mod Nord til Lammefælleden og mod Øst til Sølvgadens Sporvei, hvorfra der ogsaa er Indgang i Nørre Allee Nr. 49.

Hele Arealet er inddelt i Kolonier, der hver især adskilles af en Elmehæk. I Midten af hver Koloni, der herved kommer til at danne en Kvadrat, findes en 80 Alen bred Græsplæne med forskjellige Blomstergrupper og i Midten en 20 Alen høi Flagstang. Udenom Græsplanen er et større Areal beplantet med blomstrende Træer og Buske, saaledes at det danner en stor Lysthave, udenom hvilken der saa er udstykket ca. 54 mindre Havelodder paa 100, 150 og 200 Kv.-Alens Størrelse.

For hvcr 7000 Kv.-Alen, der udleies, vil der blive udlagt over 3000 Kv -Alen Græsplæne, Busketter og Gange til fælles Afbenyttelse; særlig den forholdsvis store Plæne vil sikkert afgive en udmærket Legeplads for de eventuelle Leieres Børn. Ved hver Side af Græsplænen er anbragt Vandhaner, lige som hver enkelt Havelod er omgivet af ca 1 Alen høit Staaltraadshegn.

Jorden er altsammen gravet og renset, saa at Leierne strax kunne saae eller plante i den efter Behag.

Havelodder kunne faaes i alle Størrelser fra 5-10 Kr. pr. 100 Kv.-Alen i aarlig Leie (første Aar regnes dog kun til l. November) og med en Maaneds Opsigelse fra en af Parterne. Leien erlægges forud, ligesom kun Medlemmerne af "Arbeidernes Værn" og "Høires Arbejder- og Vælgerforening" kunne erholde Haver tilleie. Fra Foreningens Side vil der mod et passende Depositum blive leveret enhver Leier en Nøgle til den fælles Indgang fra Guldbergsgade. Om ønskes vil der blive ydet Leierne al mulig fagkyndig Vejledning med Hensyn til Dyrkning af Haverne.

Havelodder anvises paa Stedet daglig fra Kl. 5-8, imorgen (Søndag) fra 10-4. Lejeforholdene ordnes paa "Arbeidernes Værn"s Kontor, Nørregade 45, aabent 8-11 og 4-8.

(Dagens Nyheder 2. maj 1891).

Kolonihave i det Københavnske Haveselskabs anlæg ved Guldbergsgade. 1907. Det kongelige Bibliotek.

De Revolutionære. (Efterskrift til Politivennen)

Første Mai feiredes igaar i en stor Del af Europa med Demonstrationer af de socialistiske Arbeidere. Her i Byen skal der ogsaa demonstreres, men vore Socialdemokrater have ikke villet tage Fridag i den Anledning, de have fornuftigvis henlagt Demonstrationen til i Morgen, Søndag. 

Nogen Demonstration blev der dog ogsaa her i Byen igaar, og det var de Revolutionære, der besørgede den. Først holdt de Møde i Thalia, hvor der ved Et-Tiden havde samlet sig et Par Hundrede Mennesker, som hørte paa nogle Udgydelser fra forskjellige Talere. Da det var forbi, vedtoges det, at man skulde gaa ud paa "Ny Alhambra" og drikke Øl.

Den Del af Festen skulde omfatte Demonstrationen, idet man vedtog at marschere i sluttet Trup med røde Plakater i Hatten, paatrykt "8 Timer". Altsaa handlede man mod Politiforbudet om, at ingen Marscheren i sluttet Trup maatte finde Sted.

Nede paa Østergade stod nogle faa Betjente, men der var ellers ingen præventive Foranstaltninger taget. Resultatet blev da ogsaa, at alle de 200 Hundrede Mand fik dannet den nydeligste Procession og nok saa stolt spadserede ned ad Asfalten. Toget sluttedes af 3-4 Betjente, der, da de manglede Overledelse, ikke tænkte paa at foretage nogen virksom Indskriden.

Da Rygtet om, at "Revolutionen" nærmede sig, naaede Raadhuset, kom Alt i Bevægelse paa Hovedstationen. Der telegraferedes til Nørregades Politistation, om man derfra kunde standse den fremtrængende Skare, men der var ikke tilstrækkelig Politistyrke disponibel. Fra selve Hovedstationen udsendtes Alt, hvad man havde ved Haanden af Opdagere og Ordenspoliti, men heller ikke denne Styrke var tilstrækkelig til al foretage en virksom Indskriden, og de civilkædte Betjente vendte snart tilbage til Hovedstationen, da de meget rigtigt ræsonnerede som saa, at de kun bidrog til at forøge Opløbet.

Stadigt arbeidede Telefonen nit var det Vesterbroes Politistation, man havde fat i. Assistent Madsen var ikke selv til Stede, men den vagthavende Overbetjent fik samlet en Del Betjente, og med dem rykkede han mod det fremdragende Optog. Ved Frihedsstøtten sluttede den fra Hovedstationen kommende Styrke sig til Vagtstyrken. Nu skete Chocet. Som Avner for Vinden spredtes de Revolutionære, og de røde Plakater forsvandt i Buxelommerne; største Parten af Optoget drog om ad Gl. Kongevei, en Del ad Vesterbrogade.

Ved Værnedamsveien forenedes Truppen imidlertid igjen, og nu gik det videre ned ad Oehlenschlägersgade; Prosessionen var atter dannet. Her var dag ogsaa Politi tilstede og Toget splittedes, saa at det blev i Smaaklatter, Revolutionen naaede ud til "Ny Alhambra".

Her drak man Øl og holdt Taler et Par Timers Tid, hvorefter Hver gik til Sit eller rundt paa Vesterbroes Beværtninger. En paatænkt samlet Marcheren til Aftenfest Kl. 8 i "Thalia" blev opgivet. 

Den vilde heller i ikke være falden heldig ud, idet Politiet nu var paa Post hele Byen over; paa Raadhuset var saaledes samlet en betydelig Styrke under Overbetjent Las's Kommando.

Men lidt Fornøielse fik de Revolutionære dog af deres Demonstration. Takket være Manglen af Overledelse af Politiet fra Begyndelsen af lykkedes det dem trods Politiforbud at marchere i sluttet Trup fra Østergade til Frihedsstøtten.

Forhaabenlig vil Ordenspolitiet næste Gang have bedre Held med Overholdelsen af udstedte Politiforbud.

(Dagens Nyheder 2. maj 1891).

Om Legepladser i Udlandets Byer. (Af Rigmor Bendix i "Berl. Tid."). (Efterskrift til Politivennen)

Da Oprettelsen af Legepladser staaer paa Dagsordenen her, vil det have sin Betydning for os at se, hvorledes man i Udlandet har grebet Sagen an.

I London stiftedes i 1883 en Forening Metropolitan Public Gardens Association, med det Formaal at forsyne Hovedstaden med aabne Anlæg og Legepladser. Den søger, i Følge Foreningens 7de Aarsberetning 1889, at erhverve Grunde dertil, særlig i de tættest befolkede, fattigste Dele af Byen, og desuden Ret til at udlægge, beplante og sætte Bænke paa de nedlagte Kirkegaarde, paa ubenyttede og paa indhegnede Pladser, dels til Hvilepladser, for ældre, dels til Legepladser, som forsynes med Grus, Græs, Bænke, Gymnastikapparater og "anden Tiltrækning for Børn". En forstandig og skjønsom Mand har Tilsyn med hvert Anlæg og hjælper Børnene visse Tider af Dagen med simple Legemsøvelser.

Foreningen søger dernæst at faa disse Pladser overdragne til en af de offentlige Institutioner for at kunne anvende sine Midler til Indretningen af nye Anlæg. Dette kan nu gjøres i Følge to Parlamentsakter, der tilsigte at forøge Antallet af aabne Pladser og forbyde Bebyggelse af nedlagte Kirkegaarde.

Foreningen anser alt, hvad der bidrager til Befolkningens Sundhed og fysiske Velvære, for horende ind under sit Omraade. Den virker for Indførelsen af Gymnastik i Forberedelsesskolen, for Aabningen af Skolegaardene i Fritiden, for Anbringelsen af Gymnastikapparaler i disse og for Lærerkræfter til at sætte Gymnastiken igang, desuden for Oprettelsen af Badeanstalter og Svømmebassiner. Den søger at faa plantet Træer og sætte Bænke efter en stor Maalestok; af Bænke har den allerede anbragt 800. Den arbejder paa at samle paalidelige Oplysninger om fattige Kvarterer og henlede det Offentliges Opmærksomhed paa Overbefolkning og andre sociale Onder. Dens Aarsbidrag vare i Fjor 45,000 Kr, et enkelt 9000 Kr. Desuden blev et Fond til de Arbejdsløse paa 81,000 Kr. overladt Foreningen til Anlæggelsen af Haver.

Siden Foreningen i 1883 begyndte sin Virksomhed, har den faaet anlagt 41 Haver og 8 Legepladser med et Areal af 157 Tdr. Land, til omtrent en halv Million Kroners Værdi.

Hvad der giver den saa stor Betydning, er, at den virker sammen med de offentlige Institutioner, særlig Londons Grevskabsraad eller Byraad (London County Council). De vise den største Imødekommen mod Foreningens Ønsker og Planer og søge ofte dens Raad og Bistand. Dens Formand er Jarlen af Meath, Medlem af Byraadet og Formand for dettes Udvalg for aabne Pladser.

Baade Foreningens Sekretær og dens Anlægsgartner ere Kvinder. Et Sted har en Kvinde Opsynet, og hun holder i Følge Beretningen fortrinlig Orden, skjønt Nabolaget hører til de værste. I adskillige Parker er Gartneren Opsynsmand; i den livligste Besøgstid arbejder han saa ikke.

Det er ikke forbudt at gaa i Græsset i Haverne. De Besøgendes Opførsel roses jævnlig i Beretningen, endogsaa som "fortræffelig", hvor der er almindeligt Opsyn. Mange af Haverne ere overordentlig stærkt benyttede og paaskjønnes mere og mere. 

Der nævnes i Beretningen 127 londonske Anlæg. Selvfølgelig ere de fleste tilvejebragte af det offentlige; de repræsentere uendelig større Summer, end det private Initiativ kunde skaffe tilveje. For saaledes blot at nævne et Par af de største: Viktoria Park er ca. 180 Tdr. Land stor og har kostet 2 Millioner Kroner. Der er en Gymnastikplads og en Sø, hvori om Søndagen indtil 25,000 'Mennesker have badet sig. Der er 21 Betjente. Epping Skov med 10 Betjente er 4000 Tdr. Land stor, altsaa dobbelt saa stor som Dyrehaven, Charlottenlund og Ermelunden tilsammen, og har kostet 4½ Mill. Kroner; en tredie har kostet 5½ Mill. Kroner.

I 1889 er der dannet en særskilt Forening til Oprettelsen af egentlige Legepladser, da dette kun er et Sideformaal for den store Forening. To store Foreninger, National Health Society og Ladies Sanatory Association, søge ogsaa ved den offentlige Velgjørenheds Hjælp stadig at oprette nye Legepladser i de engelske Byer, hvor Ungdommen da under Lærernes Tilsyn drive Gymnastik-, Fægte-, Løbe-, Bold-, Springe- og Marsjøvelser. Som bekjendt har enhver engelsk Landsby sin Exiquetplads. De stedlige Myndigheder ere forpligtede til at lede og slotte Ungdommens Friluftsliv.

I Bradford findes 7 store Legepladser, anlagte med en Bekostning af 3½ Million Kroner, i Birmingham 9, i Leeds 5, i Manchester 11. I Edingburgh ligger en saadan Plads paa 15 Tdr. Land midt i Byen og er meget stærkt benyttet til alle Slags Lege og Spil.

I 1888 dannedes i Frankrig "Ligue Nationale de l'Education physique". Tilslutningen er almindelig over hele Landet. Særlig sluttede Skoleverdenen sig til Tanken: Rektorerne, Inspektorerne ved Akademierne, offentlige og private Skolebestyrere og Bestyrerinder og Universitetets mest fremragende Medlemmer. Municipalraadet har ligeledes optaget Ungdommens Leg paa sit Program.

Foreningens Hovedformaal er Leg og Spil i fri Luft. Øverst paa dens Program staar derfor Tilvejebringelsen af Legeplads med Grønsvær ved enhver Skole, hvor Skolerne daglig maa skaffe Eleverne Tid til at møde.

Følgende er Uddrag af et Brev fra Ingeniør Henning Hornemann, der personlig har indhentet authentiske Oplysninger fra Reglementerne, paa Politipræsekturet, Seinepræfekturet m. m.

"Reglementerne i Statens og Staden Parises offentlige Haver tillade Leg og Spil, som ikke skade Blomster og Statuer. Betjentene ere instruerede om nøje at paase dette, men ellers at vise den største Imødekommen overfor Børn. Der findes baade Betjente ved Indgangen og Betjente som gaa rundt i Haven og inspicere, saaledes i Tuilerihaven 15, hvoraf 6 have Vagt ad Gangen.

I alle offentlige Haver er Leg og mindre Boldspil tilladt, ligeledes at grave i Gruset, dog ikke dybe Huller; men der findes næsten al Tid Grushobe til at fornye Gangenes Belægning med o. l. Efter Ansøgning fra et Selskab til Sportens Fremme blev der for 4-5 Aar siden yderligere forbeholdt Børn større aabne Pladser i de Anlæg, der ere store nok dertil (Tuilerierne, Bois de Boulogne, Luxembourg, Vincennes) til Spil som Croquet, Fodbold, Lawn-Tennis osv., og der anlægges nu ingen ny Have uden saadanne.

Politiet tillader Leg paa Boulevarder og Gader for Børn over 5 Aar, og hvor Legen ikke standser Færdselen. Dette sker dog aldrig, da Gadernes Bredde og især Fortovene altid give tilstrækkelig Plads.

Paa alle større Torve er der ogsaa rigelig Plads, og i alle Kvarterer findes Squares og Gaarde, hvor Leg tillades. Politibetjentene ere altid imødekommende og især i Haverne er det ingen Sjældenhed, at de hente Bolde ned fra Træerne vsv. Overalt, hvor Børn pleje at lege, er der oprejst smaa Boder med Tøndebaand, Piske vsv. ligesom Kageudsalg."

Rejsende faa gjerne et højst fornøjeligt Indtryk af Børns Leg i de offentlige Haver og paa Boulevarderne i Paris, hvad man ofte hører dem fortælle om.

I mange af Tysklands Byer er der i de senere Aar indrettet Lege- og Gymnastikpladser for Børn ; fra andre foreligge Forslag til saadanne.

I Leipzig have Forældre- og Lærerforeningen anlagt flere Legepladser i Byens Forstæder, hvor Leg og Legemsøvelse drives stærkt. Den først indrettede Plads er 4 Tdr. Land stor og har en Bygning, hvor Børnene kunne søge Ly i Uvejr, og en Bopæl for Opsynsmanden, hvor de Besøgende kunne faa Forfriskninger. Frivillige Lærerkræfter hjælpe Børnene tilrette med al Slags Gymnastik og Legemsøvelse. Børnenes Leg blev om Sommeren snart til Børnefester, efterhaanden Folkefester; allerede i det første Aar trak 800-1000 Børn under Gruppe-Førere og Førersker op til Festpladsen, og Folk strømmede til i Tusindvis. De andre Forstæder fulgte Exemplet og indrettede Legepladser. Efter disses Aabning ere Ungdommens gale Streger næsten ganske ophørte; det paa en Gang frie og ordnede Liv paa Legepladserne virker forædlende baade paa Unge og Ældre. 

Desuden er der anlagt Pladser til Børns Leg f. Ex. i Dresden, Munchen, Berlin, Brunsvig, Bonn, Gurlitz og Altona.

I Hamborgs Skolesynode stillede Skoledirektionen Forslag, som blev næsten eenstemmig vedtagne, om Anlæggelsen af Legepladser, store nok til Boldspil og Lign. og Anskaffelsen af kunstige, gratis Skøjtebaner.

Overingeniør Meyer holdt nylig et Foredrag ved en hygieinisk Kongres i Brunsvig, hvori han fremhævede Vigtigheden af aabne Pladser og Legepladser. "Her burde være Sandbunker; det vilde berede Børnene stor Fornøjelse. Legepladserne burde saavidt mulig være forsynede med et halvtags Skur til Ly mod Regnen. Man skal ikke være for ængstelig ved at tillade Færden paa Græsset; i England anlægges faste Plæner med kort Græs til Tumleplads for Børn og Voxne. Det er absolut fejl at lade en Gartner være eneraadende ved Anlæggelsen og den senere Behandling af offentlige Haver, da en saadan tager for meget Hensyn til den gartneriske Del af Opgaven og for lidt til det almene Brug."

Grusbunker som de omtalte findes i Stockholm, i Frankfurt, Berlin og andre tydske Byer. I Berlins Thiergarten have Drengene ogsaa Pladser anviste, hvor de maa grave i Jorden og opkaste "Fæstningsvolde".

Berlin synes i Henseende til Legepladser at staa tilbage for adskillige tyske Byer, særlig med Hensyn til organiseret Leg og Gymnastikapparater. Et Selskab har vel for sine Medlemmer indrettet et Anlæg, hvor der er Croquet, Criquet, Lawn-Tennis, Vipper o. m.; om Vinteren er der kunstigt, farefrit Skøjteløb. Men da Aarsbidraget er 20 Mk., kan dette Anlæg ingen Rolle spille for den talrige Skoleungdom. Dog findes der mange mindre Legepladser, forsynede med Grusbunker, Bænke og simple Borde.

I Amsterdam findes der 2 indhegnede og beplantede Legehaver, indrettede af Selskabet til "Folkeforlystelsernes Forædling". Den største er 4000 Meter. I Haven findes en Bygning til Opholdssted for Portneren, et Magasin til Legeredskaber, Aftrædelsesværelser, et med Gulv forsynet Telt til Pigernes Leg, samt en overdækker Keglebane og en Masse Gymnastik- og Legeredflaber: 4 store Gynger, 4 Vipper, 4 Kværnspil, 2 Klattremaster, ½ Dusin Stylter, Tønder, Springtove, Trillebøre, en Vogn, Croquetspil, Criquet, Fodbold, et Trug med Sand og Skovle derved.

Foreningens Medlemmer have efter Tur Opsyn. Legen tilses og ledes af en lønnet Direktør (en Gymnastiklærer) og en Assistent. Desuden er der 20 Drenge og 20 Piger, som hjælpe med ved Legen, og til at paase, at hvert Barn benytter Redskaber efter Tur og hindre Slagsmaal og siet Opførsel, som de skulle melde til Direktøren. Deres Løn er Adgang til Haven en Time før de andre Børn. De flinkeste faa nu og da en Komediebillet i Præmie. Dette "Oppassersystem" har vist sig nyttigt og praktisk. Portneren holder Haven i Orden.

Haven er aaben i de 3 Sommermaaneder fra Kl. 5-8 for ikke-betalende Børn imellem 6 og 14 Aar. For Abonnerende (3 Frcs. for 3 Børn) er den aaben Onsdag og Løverdag fra 2-4. I September er den aaben for Alle.

--------

Om Tilladelsen til at lege paa Gaden, hedder det i et Brev fra Mr. Stufles, Chief Clark i det engelske Politi: "Jeg er af Hovedstadens Politikommissær bemyndiget til at underrette Dem om, at der i London ingen Regler findes for Børns Leg paa Gaden, men Politiet blander sig ikke uden Nødvendighed i Børns Leg i stille Gader. Naturligvis forbydes farlige Lege."

I Gøteborg findes der, efter Oplysninger indhentede hos Politidirektøren af den derværende danske Generalkonsul, heller ingen Bestemmelser i Politivedtægten om Børns Leg paa offentlig Gade, Vej og Plads; Alt afhænger af Politiets Skjøn. Dette Skjøn er meget liberalt, Leg med Tøndebaand og Legevogne, Paradisspil o. Lign. er tilladt rundt om i de offentlige Anlæg, og Børnene have Lov til at trille med Tøndebaand i de mindre befærdede Gader. Privatskolerne, navnlig Pige- og Pogeskoler, have ikke Legepladser, men det er Børnene tilladt at lege paa Gaden udenfor Skolerne, hvilket i ingen Henseende har vist sig forstyrrende for Trafiken.

I Holland have alle Børn Lov til at lege paa Gaden, hvor det ikke forstyrrer Ordenen eller hindrer Færdslen.

"Der synes virkelig ikke at være nogen anden By end Kjøbenhavn, hvor Leg er absolut forbudt i Gaderne, eller nogen By, i hvis Anlæg Legetilladelsen er saa indskrænket som i vore", - bemærker Forf.

* * *

Men hvad vilde hun sige om Slagelse, hvor Byens eneste offentlige Anlæg, som Kommunen direkte og indirekte har støttet og til Dels skabt - er lukket for Børnene?

Og det finder man sig taalmodigt i.

(Slagelse Avis 1. maj 1891.)

Rigmor Stampe Bendix (1850-1923). Datter af en lensbaron, men lod sig borgerligt vie til den jødiske musiker og komponist Victor Bendix, og ateist. Stiftede i 1891 Københavns Legepladsforening, og formand for denne til 1921. Hun var banebryder for legepladser med sandkasser. Redaktør af Kvindernes Blad, der blev udgivet som tillæg til Nationaltidende, Dagbladet og Dagens Nyheder Indtil 1904. 

Hensynsfuldhed paa Statsbanernes 3dje Klasse. (Efterskrift til Politivennen)

Da man paa de sjællandske Jærnbaner indførte, at der i hvert Tog skulde være Plads for 10 (ti) Ikke-Rygere af 3dje Klasse, hilste jeg dette med stor Glæde, dels fordi der nu var Mulighed for, at ikke-rygende og særlig svage Mandfolk kunde være saa heldige at saa Plads i dette ene Rum, før det blev fyldt, og dels fordi jeg tænkte, at naar der først var gjort en om end nok saa lille Indrømmelse, saa vilde man snart nødes til at gaa videre, indtil der paa denne Klasse var indført en passende Fordeling som paa 2den Klasse. Siden den Tid har jeg rigtignok selv ofte forgjæves søgt om Plads i det ene Rum for Ikke-Rygere; og den Udvidelse, jeg haabede skulde komme, er bleven helt borte. Jeg har tidt tænkt paa at henlede Jærnbanebestyrelsens Opmærksomhed paa denne Sag, men dels rejser sig mindre end før, og dels har jeg i Almindelighed fundet Imødekommenhed hos Konduktørerne, saa jeg personlig ikke har døjet saa meget derved, og saa er der noget, der hedder at lade enhver hytte sig. I Dag (d. 19de April), da jeg skulde rejse fra Frederiksberg til Taastrup med Toget fra Kjøbenhavn 12,40, fik jeg dog paa ny Lejlighed til at mærke, hvordan man under de nuværende Forhold er givet Vilkaarligheden i Vold. Jeg søgte strax ved Togets Komme til Døren med Mærket "Ikke-Rygere" ovenover, men kom dog saa sent, at Pladsen var optaget. Ved Siden af var der 3 Rum ud i ét; Dørene stod aabne til de 2 af disse, men da jeg lige saa daarligt kan taale Træk som Tobaksrøg, og her var udsat for begge Dele, bad jeg Konduktøren, om han ikke vilde aabne Døren til det 3dje Rum og lade min Hustru og mig komme derind. Han henviste til de aabne Døre, og jeg gjorde ham da opmærksom paa, at det var, fordi vi ikke kunde taale Træk. at vi ønskede at kjøre baglængs i det forreste Rum. Han nægtede desuagtet at aabne, og Togføreren, som stod i Nærheden, sagde: De skal tage Plads, hvor Konduktøren anviser. Jeg gjentog da for Togføreren, at det var af Helbredshensyn og for at undgaa Træk, jeg bad derom. Ikke desto mindre fastholdt han Vægringen, hvorover jeg udtalte min Forundring med den Tilføjelse, at jeg troede dette uberettiget og vilde klage derover. Jeg havde før gjort opmærksom paa, at der manglede Plads for Ikke-Rygere, men nu paastod Konduktøren det modsatte, og jeg fulgte ham derhen, hvor han dog maatte give tabt overfor Protesten fra de 10, som var der i Forvejen. Imidlertid var Døren, jeg ønskede aabnet, kommet paa Klem fordi en derindefra havde faaet Ærende ud, og jeg tog mig saa den Frihed uden videre at gaa derind. Der viste sig da kun at være ialt 2 derinde, saa der var da i det mindste Husrum nok. Hvorfor disse to skulde været ene netop om dette Rum, vil jeg lade staa hen; de fleste rejsende af 3dje Klasse behøver næppe Forklaring, havde der været flere enkelte Rum paa Toget, havde de vel nok raaet et saadant. Jeg undres heller ikke saa meget over, at mangen Konduktør kan have Lyst til paa den ene Side at hygge lidt om enkelte rejsende og paa den anden pakke de andre sammen saa godt som muligt, thi det er ikke noget fornøjeligt for ham til enhver Tid paa hans farlige Vandring at banke paa altfor mange Steder. Men jeg tænkte, at en Togfører holdt sig til almindelig Imødekommenhed overfor alle de rejsendes billige og høflige Forlangender. Jeg henstiller til den høje Jærnbanestyrelse, om der ikke maatte blive rigeligere Plads for Ikke-Rygere, og jeg tør forsikre, at en saadan Ordning vilde blive i høj Grad paaskjønnet af mangfoldige rejsende, selv om en Del Konduktører muligvis kunde føle sig opfordret til at sige, at vi har nok i det ene Rum, saa andre Enkeltrum kunde staa til mere fri Raadighed. At 3dje Klasses rejsende har Krav paa en hensynsfuldere Ordning, skal jeg ikke komme ind paa, da Jærnbanestyrelsen jo bedst maa vide, hvad der saa ofte er fremsat, at det er denne Klasse, der trods lavere Billetpriser betaler sine Vogne bedst, fordi Udstyrelsen er simplere. Udfyldningen af de enkelte Pladser grundigere og disse oven i Kjøbet meget mindre.

P. L.

(Morgenavisen (København) 21. april 1891).

Sølvgadens Sporvej: Generalforsamling 1891. (Efterskrift til Politivennen)

Allerede efterat Sølvgadens Sporvejsselskab havde overstaaet sit første Driftsaar 1889, vare Aktionærerne paa det Rene med at det var en uheldig Endestation, Selskabet havde faaet inde i Byen, og der fremkom paa Generalforsamlingen ifjor Udtalelser om at forlægge Endestationen fra St. Annæ Plads til Kongens Nytorv.

Paa Generalforsamlingen igaar motiverede Formanden, Justitsraad Abrahams et Andragende til Magistraten, som enstemmig vedtoges, og som gik ud paa at faae Selskabets Koncession forandret saaledes, at Endestationen bliver paa Kongen Nytorv. Han udtalte, at Bestyrelsen fra første Færd havde havt sit Blik rettet paa denne Forandring, og den haabede, at Andragende ikke vilde støde paa Modstand fra Autoriteternes Side

En Aktionær Vilde det ikke være heldigere, om Sporvejslinien kom til at bøje af gjennem St. Kongensgade, istedetfor at man skulde kjøre ad Bredgade om ad Dronningens Tvergade. I hvert Fald burde Endestationen ikke være ved Bethelskibet.

Formanden: Det var meget tvivlsomt, om man fik Lov til at forøge den iforveien meget store Trafik gjennem St. Kongensgade. Det var ogsaa et Spørgsmaal or man fik Lov til at lade være med at køre gjennem Dronningens Tvergade og Søgade, Og skulde denne Linje drives som særskilt Side'inie, vilde den sikkert sluge en betydelig Kapital. Naturligvis vilde det ikke være saa heldigt, om Endestationen blev ved Bethelskibet, men hellere der, end paa St. Annæ Plads!

Af de øvrige Udtalelser paa Generalforsamlingen gjengive vi følgende.

Formanden. For et Aar siden holdt vi vor første Generalforsamling. Det første Aar var endt med et Driftsunderskud af 15,243 Kr , men vi gik det nye Aar imøde med lysere Udsigter, idet vi haabede ved Besparelser at na&e henimod Balance paa Regnskabet Disse Besparelser ere indførte, men desuagtet er 1890 ikke blevet bedre end 1889. Underskudet er tilnærmelsesvis ligesaa stort, nemlig 14,143 Kr. Dette skyldes især de høje Furagepriser og endel Brolægningsarbejder.

Direktør Cramer: Selskabet haaber at faae Myndighedernes Tilladelse til at lægge et Vigespor i Kronprinsessegade, saaledes at der kan kjøres hyppigere mellem St. Annæ Plads og Blegdamsveien.

Revisorerne havde givet Regnskabet den Paategning om, at der burde finde Afskrivning Sted paa Anlæget. Materiellet, lnventaret m. V. Formanden spurgte: Hvorfra skulle vi tage Midlerne hertil, naar Aaret har givet Underskud? Derefter forkastedes Revisoremes Forlag med alle Stemmer mod 1.

En Aktionær foreslog at gjøre et Forsøg med Toetages Vogne. Formanden De nuværende Vogne blive desværre sieldent eller aldrig saa meget benyttede, at dette gjordes nødvendigt Derved vilde Tomheden i dem kun blive endnu synligere. og en saa stor Nyanskaffelse kom ogsaa ubelejlig paa dette Tidspunkt.

Formanden oplæste en Skrivelse fra to Aktionærer, Vexellerer Aug. Lund og Prokurist Boëtius, der tilbøde at ville revidere Regnskabet uden Vederlag for at spare Selskabet for Udgiften t-l Revisorerne, som for ifjor udgjør 600 Kr. Vexelmægler Severin: Saa bliver der vel ingen Divergens til næste Aar mellem Revisorerne og Bestyrelsen. Formanden: Der havde hidtil været det bedste Forhold mellem begge Parter, og de hidtilværende Revisorer fortjente Bestyrelsens Tak. Derefter modtoget Tilbudet fra Dhrr. Lund og Boëtius. Justitsraad Abrahams blev enstemmig gjenvalgt til Medlem af Bestyrelsen. Han udtalte, at han kun tog imod Valget af Pligthensyn

(Dagbladet (København) 19. april 1891).