Jubilæum paa Vældegaard. (Efterskrift til Politivennen).

Et besøg paa den gamle, kendte Husholdningsskole

Idag vil Flagene gaa til Tops i Gentofte By, og der vil glide en Strøm af Biler henad Vældegaardsvej, for i Dag er der Fest paa Vældegaard, den gamle, smukke Husmoderskole, der ligger gemt bag Træerne i den store, efteraarsgulnede Have. - Vældegaard fejrer sit 25 Aars Jubilæum, og Masser af gamle Elever og Paarørende til de nuværende har meldt sig for at gratulere og for at deltage i Aftenens Festligheder.

- Vi bliver 150, der skal spise i den store Festsal, fortalte Skolens Ejerinde. Frk. Helene Hjul, da vi i Gaar aflagde Gaarden et Besøg. - "Se, alt staar pyntet, parat til at modtage Gæsterne. de unge Piger har lavet hver Smule selv, dekoreret med Grønt, malet Skjolde, dækket Bord og sat Servietter op - de har været en ren Svir for dem, og de glæder sig utroligt. 

I de tre store Køkkener gaar det løs med Forberedelser til den kommende Dag; der laves de mest raffinerede kold Retter, lækre, og ligefrem maleriske. - Der bages og steges, og alle de hvidkappede, unge Piger er Fyr og Flamme.

"Det morer dem umaadeligt." siger Frøken Hjul, da vi senere sidder hyggeligt i en af de fire, smukke Dagligstuer, og Skolene Kæledægge, den pragtfulde Hund Jim, har lagt sig ved sin Herskerindes Fødder. - "I det hele taget synes jeg at mærke, at der er en tiltagende Lyst hos unge Piger til at give sig af med Huslighed. Der var maaske nogle Aar. hvor det huslige Arbejde ikke regnedes for fint, men nu er det, som Forældrene har faaet Øjnene op for, at det er sundere og vel ogsaa nyttigere for dem, der en Gang gifter sig, end Kontoristlivet.

 "Vi har paa dette Halvaarshold." - fortsætter Frk. Hjul paa sit klingerne Norsk - 46 unge Piger, danske, svenske, norske, islandske og færøske - de er de bedste Kammerater af Verden, og det hyggelige Liv, vi lever udenfor Arbejdstiden, skal ogsaa gøre sit til at knytte dem til hinanden. Vi leger - ja vi gør saamænd - om Aftenen i den store Sal, Ordsprogslege, alt muligt - vi spiller, vi synger - ligesom vi ogsaa altid begynder Dagen med en Sang - vi sludrer, spiller Bridge, danser - hver Aften endda - det er vores faste Motion, og i Sommer har vi haft mange dejlige Timer ude i den gamle Have.

Ja. alt det var Fritiden - ler Frk. Hjul - men ellers gaar Dagen jo med Arbejde, raskt og fornøjeligt - jeg elsker mm Gerning her, og jeg tror virkelig, jeg forstaar at sætte mig ind i Eleverne Tankegang. - Jeg var jo selv Elev her et helt Aar og blev senere Lærerinde i Fru Blicher Hansens Tid, og saa købte jeg jo Ejendommen af Prins Valdemar i 1921. Jeg er levet sammen mod Skolen, forstaar De.

- Underviser De selv? spørger vi Frk. Hjul, der jo ellers kunde tænkes at have nok med Skolens Bogføring. - Vældegaard er jo statsunderstøttet og derfor kontrolleret og forpligtet til en Masse Regnskabsaflæggelse.

"Ja. i alt det, jeg vil kalde Hjemmets Indretning og Vedligeholdelse. Jeg gennemgaar bl. a. hver Dag alle Værelser, undersøger, om Rengøringen udføres som den skal - er det ikke Tilfældet, paatales det i alles Nærværelse ved Bordet. Det er jo ikke saa morsomt for den Arme - smiler Frøken Hjul - derfor hjælper Reprimanden ogsaa hurtigt. De deles jo i Hold, i Familier, de mange, unge Piger - hver har sit huslige Arbejde; lige fra at lave Mad og dække Bord til at vaske og stryge. Paa saadan et halvt Aar kommer vi Rækken af Pligter tre Gange igennem - paa den Maade vil de allesammen, selv med Forsømmelser, komme til at prøve sit - ingen kommer herfra uden paa egen Haand at have stegt en Steg eller behandlet en Fugl. Saa har hver Eftermiddag i Ugen efter Thetiden sin Undervisningstime i andre Fag. - Der er jo baade Sygepleje, Barnepleje, Skrædersyning, Knipling og meget  andet, vi skal igennem, og det morer dem allesammen meget, har jeg Indtryk af - navnlig Barneplejen.

Det er saa morsomt og saa dejligt, at Skolens Elevantal stadig gaar fremad. Det, jeg saa gerne vil, er, at den foruden at være en Undervisningsanstalt ogsaa skal være et Hjem for de unge Piger. - Og morsomt bliver det for de mange, gamle Elever at mødes med hinanden og de nye, ikke sandt?

Naar nu bare Regnen vilde holde lidt op - siger Frøken Hjul og skæver op til den truende Himmel, da hun følger os ud - se, der kommer to unge Piger med et mægtigt Skilt paamalet Velkommen - det skal op over Døren, at vores mange Gæster straks kan se, hvor vi glæder os til at modtage dem". Vik

(B. T. 12. september 1925).

Skolen lå på Vældegårdsvej 4 og blev oprettet 1884 under navnet Vældegård Kvindeskole og fra 1900 som Vældegårds Husholdningsskole. Bygningen tilhørte oprindelig prins Valdemar. Helene Hjul og Ella Øllgaard afløste i 1921 Juliane Blicher-Hansen som leder. Hun havde drevet skolen med bistand fra sin datter Astrid Blicher-Hansen. Helene Hjul havde da arbejdet på skolen som lærerinde i 9 år. Den blev nedlagt 1943.

Kryolitarbejdernes Sommerudflugt til Bræen "Isblink". (Efterskrift til Politivennen)

Bjørndalshytten og dens storslaaede Omgivelser.

I Kryolitminen i Ivigtut arbejder for Tiden 140 danske Arbejdere. En af dem sender os følgende stemningsfulde Artikel:

Den dejlige grønlandske Sommer har nu atter indfundet sig hos os. Sent var det i Aar, før vi rigtig fik den at mærke. Meget ustadigt Vejr, med Regn og Taage, har vi haft, men alligevel - Arbejdet i Minen er gaaet roligt og støt. Temperaturen har været ideel for vort Akkordarbejde, tilpas Varme, og vi har været skaanet for den forfærdelige Myggeplage (Moskitoer), som i en varm Sommer kan være utaalelig.

Vi har nu naaet Lørdag d. 4. Juli, Dagen og Tiden for vor Sommerudflugt til Isblink - "Isblinkerdag" som den kaldes og er en stadig tilbagevendende Festdag i Aaret, som vi Arbejdere ser henmod med Glæde og Længsel. For den er vor eneste Sommerferie. Ja tænk - at have fri fra Lørdag Frokost og til Mandag Morgen; det er en Nydelse, som skattes af os, der ellers hver Dag arbejder 11 Timer og tillige Søndag Formiddag.

Jo - det er herligt med saadan en Dag, hvor man kan komme bort fra den daglige Trædemølle, fra Minens Støj og Larm.

Og i Dag er Vejret henrivende, rigtig en grønlandsk Sommerdag med straalende Sol fra en aldeles blaa og skyfri Himmel.

"Qvarta", Brudets store Motorbaad, er nu klar til Start. Den har faaet 4 Robaade paa Slæb, bemandet med ca. 40 af Minens 140 Arbejdere - og nu gaar det for fuld Speed udover Arsukfjorden, med Kurs mod Isbræen lsblink (Indlandsisen), som ligger ca. 30 km nordøst for Ivigtut.

Her sejler vi nu paa den stille, dybe Arsukfjord. Rundt om os knejser mægtige nøgne Fjeldtoppe, der afveksler med dybe, grønklædte Dale og smaa Fjordindskæringer.

Nedad Fjeldskraaningerne haster et Utal af smaa Elve, der i et Skum og Brus opsluges og forsvinder i Fjordens mægtige Dyb.

I Dag, som sidste Aar og som for Tusinde Aar siden, er "Isblink" den samme med sine takkede Istoppe og sin brølende Moræne.

I tavs Beundring ser man opad og udover og grunder uforstaaende paa, hvad er det hele? Hvor langt rækker du og hvad gemmer din Is under din mægtige Dyne?

Efter at have spist vor medbragte Mad og haft et to Timens Ophold her sejlede vi videre, forbi det stejle Maagefjeld, Tusinder af Maagers Yngleplads. Morsomt var det at se de Masser af Maager kredse over os og rundt om os.

Umiddelbart herved ligger et mægtigt Vandfald, "Foxfaldet", det største her i Sydgrønland. Her i en lille Vig gik vi i Land for at foretage Turen over Bjørndalsøen til Bjørndalshytten, der ligger paa den modsatte Side.

Lad mig sige det straks, at for os som var med paa denne Spadseretur, var det den bedste, vi endnu har oplevet mellem de vilde grønlandske Fjelde. Med paa denne Tur var flere af Brudets Assistenter, Lægen og vor afholdte Bestyrer, den svenske Ingeniør D. Carp. Samtalen var livlig, glad og fri. Da Halvdelen af Vejen var tilbagelagt, traf vi paa smaa fjeldsøer (Indsøer), som i derea maleriske Beliggenhed frembød et interessant Skue. Foruden det indbød det friske, klare Vand os med en uimodstaaelig Kraft til at tage en Dukkert

Knapt var denne Tanke bleven til Virkelighed hos os, før Bestyreren havde smidt al Klunset og hoppede ud, og tro fulgte ham hans Svende.

Det skal bemærkes, at det hører til Sjældenhederne, at nogen her i Grønland bader i aabent Vand. Selv i den varmeste Sommer er Fjordvandet aldrig over 4 Gr. C. Betydelig varmere kan Fjeldsøen blive (ca. 10 Gr.). Foruden dette, at det var en sand Nydelse at bade her, hvor vi kunde røre Lemmerne, svømme og dykke ganske som der hjemme, var det jo en Oplevelse, ja et Eventyr. Paa Turen til Indlandsisen var vi ude at bade! - ikke sandt, det lyder utrolig; men sandt er det.

Med lette Fjed over Stok og Sten naaede vi snart Bjørndalshytten, hvor Baadene forlængst var ankommet. Her ventede der os varm Kaffe og Punsch. Ja, det kan ikke nægtes - dejligt var det at faa noget at styrke sig paa ovenpaa den Tur!

Her er henrivende dejligt, her midt mellem Fjord og Fjeld. Alt er saa grønt og smilende blidt - det er som hviler her en tusindaarig Fred og Ro over hele Landet.

Kære Venner der hjemme! I kan ikke tænke, hvor smukt her er. Det kan ikke beskrives - det maa ses. Selv maa man prøve at aande i den friske bakteriefri Luft, som her omgiver os. Først da føler man sig sund og veltilpas. Og man mærker hvor langt man er fra al Civilisation!

Som den hvide Polarræv lever vi unge Mænd her i vort store, fredelige Land sundt og friskt - fri for alle Sorger og Bekymringer - ja, fri for alt, hvad der kan tynge en Mand paa Sjæl og Legeme.

Men alligevel er vi unge Mænd ikke rigtig glade, som da vi var hjemme. Der er saa meget vi synes at mangle - ikke alene er det Hjemlandet med alle de vante Herligheder, som vi her er afskaaret fra, men ogsaa Savnet af Kvinden hende som alene er i Stand til at give os den Kærlighed, som maa til mellem Mennesker for at holde Mod og Styrke oppe til den stadige Kamp for Tilværelsen.

En Tænker har engang sagt: "Livet er en Kamp for Tilværelsen". Men vel ingen Steder mærkes det saa høj en Grad som her i de arktiske Egne, hvor Vinter og Kulde,

Sult og Nød er Fjender mod de faa Skabninger, Mennesker og Dyr, som af Naturen er henviet til at leve her.

Da har vi unge danske Mænd det godt i "Tutten" - ogsaa ved Vintertid. Penge har vi nok af, og Mad giver Moder Danmark os som altid.

Ivigtut 1 Juli 1925.

Ivigtutter.

(Social-Demokraten 6. september 1925).

Agnete Bertram (1893-1983). (Efterskrift til Politivennen).

Frk. Bertrams Elev-Opvisning.

Der er stor Interesse for Kvindegymnastik. Det flk man et glimrende Bevis for i Gaar, da den bekendte Gymnastiklærerinde, cand. mag. Frk. Agnete Bertram præsenterede sine Elever for et talrigt Publikum. Hver eneste Billet var udsolgt, og blandt Tilskuerne var baade højærværdlge Repræsentanter for Videnskaben saavel som for Idrætten og Sporten.

Opvisningen var en forbedret og udvidet Gentagelse af den Opvisning som Frk. Bertram gav i Fjor ved De Nordiske Idrætslege; men Opvisningen her virkede endnu mere homogent, endnu bedre. Der var Skønhed og Gratie over de 50 unge Piger, og de siddende og liggende Fællesøvelser var ganske fortrinlige.

Derimod kneb det lidt med Øvelserne paa Bommene. Det kneb for mange af de smaa Damer at holde Ballancen; men saadanne smaa Svagheder bærer man over med. Man frydede sig over hver Øvelse, der blev fuldført fejlfrit, og man klappede og klappede - og fik Øvelser gentaget.

(Klokken 5, 10. marts 1922).

Frk. Bertrams elever i Tempelgården, Idrætshusets store sal. Foto fra Klokken 5, 17. april 1923.

Den plastiske gymnastik. Opvisning i Idrætshusets store sal. Omkring 70 gymnaster. Pauserne blev udfyldt af Københavns filharmoniske Orkester. Foto fra Klokken 5, 21. april 1925. Samme år underviste Bertram også på Sønderstrand.

Hun er med i Danmarks første gymnastikfilm fra 1923 der varer over 50 minutter: "Med denne første danske gymnastikfilm i 1923 opnåede gymnastikpædagog Agnete Bertram (1893-1983) megen omtale i den københavnske presse. Filmen blev optaget i Carlsbergs æresbolig på Valby Bakke. Den rumlige iscenesættelse understreger gymnastikens æstetiske udtryk.  Gymnasterne er klædt i karakteristiske lyse og fjerlette silketunikaer, som  understøtter rummets antikke græske stemning. Filmen er inddelt i følgende fire afdelinger: 1) Indledende øvelser. 2) Gående og stående ligevægtsøvelser og ligevægtøvelser på bomme. 3) Siddende, liggende og knælende øvelser. 4) Gang- og løbeøvelser samt afslutning. (Kilde: Anne Lykke Poulsen og Karen Vedel: Kvindegymnastik, scenisk dans og kvinders medborgerskab i 1920erne og 1930erne". I 1924 kom der en grammofonplade.

Et Ord med paa Vejen:

Rytmen i Kvinden.

Fru Agnete Bertram har vundet Anerkendelse i vide Kredse med sin Kvindegymnastik. Det er lykkedes hende at skabe noget virkeligt smukt - og praktisk. Fruen udtaler sig her om Kvindens Gymnastik.

Gymnastik for Kvinder bør være -- Kvindegymnastik. Den bør være skabt og anvendt efter Kvindens særlige Bygning, Anlæg og Bevægelsesform.

Den gamle Gymnastik var ikke velegnet til Kvinden, den var for stærk, for streng, for militærisk - ja, den var født militærisk. Den havde det for Øje at skabe de bedst mulige Soldater.

Det skal ikke forstaas, at den gamle Form for Gymnastik er daarlig. Hovedformaalet for den er det samme som for Kvindegymnastiken: at fremme Bevægeligheden, Kraften, Elasticiteten. Men Formen for at naa disse Maal er egnede for Mænd - men ikke for Kvinder. De to er forskellige.

Med Kvindegymnastiken tilsigtes for det forste gennem systematisk Gennemarbejdning af Led og Muskelgrupper en forøget Bevægelighed, Elasticitet og Ydeevne. Svagere Partier (f. Eks. Lændepartiet og Bugmusklerne) skal styrkes, og uheldige Vanestillinger og Holdningsfejl skal lettes.

Det kan naas. naar den enkelte Gymnatiktime er bygget saaledes, at der faas en passende cg behagelig Motion, der øger Velbefindendet baade under og efter øvelserne, virker oplivende, forfriskende - uden at være trættende.

Det maa for det andet tilstræbes - ved at opøve Muskel- og Rytmesansen, det vil sige: den plastiske Bevidsthed - at give det fulde Herredømme over Legemet, saa baade Hvile og Bevægelse bliver fti og harmonisk.

Det naas ved Systemet, en stadig Undervisning, hvor Øvelserne gradvis bliver sværere - uden at det mærkes, at Fordringerne stiger, men at der stadigt føres til højere Standpunkt henimod Maalet.

Og her træder Musiken til som et Hjælpemiddel, dels for at understøtte Rytmen, men mest for at hjælpe Gymnasten til at give Udtryk for Bevægelsers psykiske Indhold og derved faa den dybeste Værdi af Øvelserne. Thi gaar denne Evne over i Blodet, her Gymnastiken været virkelig opdragende.

Den er blevet Kultur.

(Klokken 5, 19. september 1925).

Lykkens Udvalgte.

Fru Agnete Bertram der har Succes paa Forhaand.

Vi har forlængst meddelt at den kendte kvindelige Gymnastikpædagog Fru Agnete Bertram i Aften afholder en Opvisning i Idrætshuset, hvor hun, eller rettere sagt hendes Elever vil vise en ny Serie Øvelser. Fru Bertram er en af Lykkens udvalgte, thi næppe er Meddelelsen om, at hun arrangerer en Opvisning naaet ud til Offentlighedens Kundskab, før Publikum flokkes om de sædvanlige Billetudsalgssteder og sikrer sig Billetterne.

Der er udsolgt til den første Agnete Bertram-Aften og, beruset at Heldet og begunstiget af sin egen Forudseenhed, der en Gang i Vinterens Hjerte fik hende til at leje Idrætshuset for to Aftner i Træk, har Fru Agnete mu besluttet sig til at gentage sin Opvisning Fredag Aften.

Og der vil blive Rift om Billetterne til denne Aften, som der har været det om Billetterne til den første Opvisning paa Torsdag.

Den plastiske Gymnastik har altid haft et stort Publikum - og den er ogsaa vel værd at se. Fru Agnete Bertram har formaaet at give denne Art af Gymnastiken en skøn Udformning, men Gymnastiken er ikke glemt for Gratien. Det er det store i hendes System, og derfor fortjener det i Virkeligheden baade Støtte og Opmuntring. Men begge disse Begreber kommer af sig selv. Et Bevis herfor er, at der straks blev udsolgt til Opvisningen paa Torsdag - og et Bevis paa at Systemet er i bedste Hænder, har man deri, at det er lykkedes at arrangere en Gentagelse af Opvisningen allerede paa Fredag Aften.

Der bliver fuldt Hus og stor Begejstring begge Aftner.

(Klokken 5, 8. april 1926).

H. C. Andersens Boulevard, Agnete Bertram Skolen, set mod rådhustårnet. Det Kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Hjemmegymnastik og Ligevægtsøvelser i Idrætshuset.

Fru Agnete Bertram havde ikke nogen stor Sukces ved Opvisningen i Aftes.

Der var en udmærket Helhedsvirkning over de Præstationer, som Fru Agnete Bertrams mange Elever viste i Aftes for et omtrent fuldtalligt Publikum i Idrætshusets store Sal. Der var ogsaa megen god og gediegen Gymnastik Imellem, men der var rigtignok ogsaa en hel Del Godtkøbskram.

Den oprindelige Hensigt med den bertramske Gymnastik var vistnok en Kombination af Gymnastik og Plastik, en Kombination, der ikke blot tog sig ud, men ogsaa var noget. Det var ogsaa lykkedes, men det synes nu, som om Systemet har udartet, som om der er lagt for megen Vægt paa det rent udvortes.

Herligt var det at se de 68 unge Piger gøre de fritstaaende Øvelser. Der var Takt, Rytme og Ynde over dem. De var af en ejendommelig, men god Virkning. Helhedsvirkningen var god, men det er oplagt Øjenforblændelse at katalogisere Præstationen som noget ganske enestaaende, som noget epokegørende. Det var den ikke. Mange af vore Damegymnastikhold kan vise Øvelsesserier, der ikke blot tager sig mindst lige saa godt ud, men som ogsaa rummer langt mere Gymnastik.

Det er tvivlsomt, om Flertallet af Aftenens Publikum vil indrømme det, men det er Ikke desto mindre rigtigt.

Aftenen indlededes med et virkelig godt Program l fritstaaende Øvelser, udført af Fru Bertrams 25 bedste Elever og de allerfleste af Ligevægtsøvelserne paa Bomme, der fulgte umiddelbart efter, var ogsaa gode. Ganske vist skete der en hel Del Smaauheld, men det kan ske i de bedste Familier, og det sker ogsaa i den virkelige Mesterskabsgymnastik. Et Par af disse Ligevægteøvelser, blandt anden den, der blev kaldt Aften, var lovlig fantasifuld, men uendelig indholdsløs. Andre, for Eks. Havfruerne, gav to af Eleverne Lejlighed til at udfolde et glimrende Talent for rytmisk Gymnastik og on anden Ligevægteøvelse paa Bommene, Kaalormen, gav en af Deltagerne Æren af at præstere Aftenens bedste Gymnastik. Det var en Nydelse at følge den Lethed og Elegance, hvormed denne vanskelige Øvelse blev udført.

Den blev ogsaa hilst med fortjent Bifald.

I de staaende Øvelser var der mangt og meget, som det ikke var nemt at blive klog paa. Der blev saaledes vist en kombineret Øvelse i at slaa Lussinger, feje, vaske, og jage Fluer væk paa samme Tid. Den tog Kegler hos den mere oplagte Del af Publikum. Men det var de færreste.

Det nye, der blev vist i Gaar, var Hjemmegymnastiken, der indlededes med den reglementerede fascistiske Morgenhilsen. De staaende Øvelser var glimrende kombinerede og blev fikst udførte, medens de siddende Øvelser var mindre overbevisende.

Aftenen sluttede med en Række Gang- og Løbeøvelser. Der var over dem en hel Del af det rigtige, af det oprindelige bertramske, af denne Blanding af Gymnastik og Plastik, der nødvendigvis maa være Hovedgrundlaget for den Kvindegymnastik, der vil være i Stand til for Alvor at slaa igennem.

Opvisningen blev ledsaget af Flygelmusik - og det gjorde sin Virkning. Musiken er i Stand til at skabe en hel Del af den nødvendige Rytme, den virker animerende baade paa Deltageren og paa Publikum. Og den var en udmærket Hjælper ved Opvisningen i Aftes.

(Klokken 5, 9. april 1926).

I 1929 deltog i Idrætshuset også et børnehold fra Bertramskolen.

Den kvindelige Linie i Gymnastiken.

En Dame, der har Sukces. - Interessen for Kvindegymnastik i stærk Stigen.

Agnete Bertram

Igaar og i Forgaars var der fuldt Hus i Idrætshuset til Agnete Bertrams Opvisning. Og paa Fredag Aften er Fruen igen i Idrætshuset med sine Elever - og der skal saamænd nok være fyldt paa Tilskuerpladserne Dag Ogsaa.

Den stærke Interesse for Kvindegymnastiken.

- Hvad kan Grunden være til den Sukces? spørger vi Fruen selv.

- Det er saadan, at Interessen for Gymnastik i det Hele har været stadigt voksende i de sidtste Aaringer. Og det gælder ikke mindst, at Kvinderne er kommet godt med. For en Halv Snes Aar siden var det i allervæsentligste Grad ude paa Landet, at interessen var. By-Ungdommen var mere udenfor. Men dette Forhold har ændret sig i betydelig Grad.

- Kan man nu kalde det, De lærer Deres Elever for Gymnastik? Skulde man ikke finde et andet og et smukre Ord.

Dei smukke skal frem.

- Nej, det behøves saamænd ikke. Jeg har kaldt det for Gymnastik fra min første Opvisning i Studenterforeningen 1918.

- Men det er dog en anden Gymnastik end dem sædvanlige, der ses. 

- Det er vel en mere kvindelig Gymnastik. Den gamle Kvindegymnastik var i Linje med Mandegymnastiken, der igen kan føres tilbage til Militæret. Denne Gymnastik kan væro udmærket for Mænd, men der maa søges andre Veje for Kvinderne. Deres Gymnastik maa være i Overensstemmelse med kvindelig, naturlig Bevægelsesform. Skønhedsmomentet spiller da med ind, men derfor kan man godt fastholde de gamle gymnastiske Maal: Alsidighed i Bevægelsen, Motion og Holdning. At Musiken spiller en stor Rolle i min Gymnastik gør maaske ogsaa meget til, at Publikum synes om den. 

- Hvorlænge har De haft Deres Skole?

- Fra 1915. Jeg begyndte dengang med et Hold gamle Skolekammerater. 

- Og nu?

- Nu har jeg 18 Kvinde- og Børnehold.

(Klokken 5, 8. maj 1929).

Der vindes en video af et af hendes gymnastikhold som optræder i en park. Optagelsen er uden årstal.

Agnete Bertram (1893 - 1983) begyndte at undervise i gymnastik i 1915 og læste gymnastik på Kbh.s Universitet. Hendes første gymnastikopvisning var i 1918 med seks kvindelige gymnaster. Dengang optrådte kvinder normalt i gymnastikkjoler med bukser. Bertrams hold i ærmeløse og fjerlette silkekitler. Den traditionelle stillingsgymnastik var erstattet af rytmiske øvelser. 

I 1920 blev hun cand.mag. i dansk, engelsk og gymnastik - den første kvinde, der aflagde eksamen i gymnastik som universitetsfag. Samme år etablerede hun Agnete Bertram Kvindegymnastikskole, sammen med bl.a. Signe Prytz, den første kvindelige dr.phil. i gymnastik. Det var fortrinsvis det københavnske borgerskabs kvinder og piger.

I 1922 støttede AB oprettelsen af Nordisk Forbund for Kvindegymnastik og var medlem af den danske styrelse i de første år. Hun var i det hele taget internationalt orienteret og holdt i slutningen af 1920’erne kurser i Kbh. for engelske, amerikanske og polske gymnastiklærerinder. 

I 1925 blev hun gift med gymnastikinspektør Niels Christian Daniel Petersen. 

Omkring 1930 havde skolen ca. 1900 elever på årsbasis. 

1928 oprettede AB en etårig uddannelse for gymnastiklærerinder, der var efterspurgte i foreninger og på gymnasier, ligesom en del fik arbejde i udlandet. Samtidig var hun ansat som lærerinde i Universitetets Studenter-Gymnastik (USG) 1920-66 og som gymnastikinspektrice samme sted 1943-66. 

Fra 1957 holdt hun forelæsninger på Kbh.s Universitet. 

Agnete Bertram er begravet i urne på Vestre Kirkegård, Afdeling K, rk. 7, nr. 6. På stenen står: Gymnastikinspektør v. Universitetet NCD Petersen. 29 april 1892 10 sept. 1975. Cand. mag. Agnete Bertram 8 okt. 1893 14. marts 1983. Se også indslaget om Eduard Bertram. Foto Erik Nicolaisen Høy.

H. C. Andersenslottet. Samme bygning som ovenstående foto, blot fra den modsatte side. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Københavnsk Kvaksalver i Middelfart. (Efterskrift til Politivennen)

En Mirakeldoktor forvolder to Menneskers Død.

Repræsentant Jørgensens "Papirkur"

En Repræsentant Jørgensen her fra Byen eftersøges i disse Dage af Statspolitiet i Middelfart. Sigtelsen mod ham er af meget alvorlig Art. Han har optraadt som Mirakeldoktor og derved foraarsaget to Menneskers Død.

For nogen Tid siden korn han til Middelfart og lejede sig ind hos en derværende Familie. Her begyndte han saa at give Konsultationer for alle forskellige Sygdomme. Men Behandlingen var ens. Den bestod i Haandspaalæggelser, medens han mumlede nogle Skriftsteder fra Biblen. Naar Behandlingen var færdig, erklærede han, at Patienten skulde gennemgaa en "Papirbehandling". Mod et Efterkrav paa ti Kroner fik Vedkommende sendt nogle Stykker gult Papir, der skulde anbringes paa Ryggen og ved Hjertet.

Denne Humbug har i en Række Tilfælde forværret Patienternes Sygdom og to Patienter er afgaaet ved Døden efter at have været under Behandling. I det ene Tilfælde udtales det i en Lægeerklæring, at Behandlingen har har været stærkt medvirkende til Patientens Død.

Det drejer sig om en Kvinde med Sukkersyge. Der var bevilget hende Friplads paa et Hospital, hvor hun skulde have været underkastet Insulinbehandling.

Da hun kom til Jørgensen, erklærede han, at hun ikke behøvede at holde den af Lægen ordinerede Diæt. og derved forværrede Sygdommen i meget høj Grad. Faa Dage efter døde han.

Mirakeldoktoren flygtede, saa snart han anede Uraad, men man har nu hans Spor.

(Aftenbladet (København) 4. september 1925).

Kvaksalveren.

Affærens Enkeltheder.

Repræsentant Jørgensen, der er bosiddende i Ryesgade i København, sigtes for i en halv Snes Tilfælde at have kvaksalvereret paa Patienter, der led af alvorlige Sygdomme. Han kom til Middelfart i Oktober i Fjor og boede hos nogle Slægtninge i Forstaden Nytofte. Hans Svigerinde, som led af Sukkersyge, døde 3. Juledag efter at have gennemgaaet en af hans Kure, der dels bestod i Behandlingen med "helbrende" Papir, dels i Strygninger i Luften uden Berøring af Legemet. Den anden døde er en Gartner Jørgensen, som led af Tuberkulose. Endvidere har Repræsentanten behandlet en Kusk Nielsen, en Enkefru Jørgensen, der led af Kræft, en Fru O., der led af Nervesmerter og en ung Mand, der led af Tarmsygdom.

Anmeldelse blev indgivet af Fabrikarbejder Rasmussen, som sigtede Repræsentanten for Bedrageri. Rasmussen havde betalt 20-30 Kr. pr. Konsultation hos Kvaksalveren. Kun et af de afhørte Vidner, en Murer C_s Hustru, har forklaret, at hun har haft Gavn af Repræsentantens Behandling. Hun, der lider af en alvorlig Rygmarvssygdom, hævder, at det hjalp, da Jørgensen først nogle Tm. fra hendes Ryg foretog mystiske Bevægelser i Luften og dernæst lagde Papir paa hendes Ryg.

I Løbet af faa Dage vil Sagen bliver overgivet Københavns Politi til nærmere Undersøgelse. Det befrygtes, at Repræsentant Jørgensen ogsaa i København har drevet sin ligesaa uhyggelige som indbringende Virksomhed.

(Horsens Social-Demokrat 5. september 1925).

Mirakeldoktoren i Ryesgade.

Han anklages af Dr. Martin, Middelfart, for at have forvoldt et Menneskes Død ved sine Papirkure.

Et Brev fra den hellige Kvaksalver.

Københavns Politi har endnu ikke fra Myndighederne 1 Middelfart modtaget  Anmeldelse om Repræsentant A. Jørgensens Virksomhed som Kvaksalver. Men de stedlige Læger arbejder ivrigt mod Sagen, og bl. a. har Dr. Martin overfor den lokale Presse udtalt, at Repræsentant A. Jørgensen utvivlsomt har forvoldt et Menneskes Død.

Han sigter hermed tit en kvindelig Sukkersygepatient, som han havde skaffet Friplads paa Rigshospitalet. Hun kunde have kommet sig, hævder Dr. Martin, men Ulykken vilde, at hun kom i Forbindelse med Mirakeldoktoren Jørgensen, der behandlede hende med sine Plastre at Toiletpapir. Hun opgav Tanken om et komme paa Rigshospitalet - og afgik snart ved Døden.

Det er indtil nu konstateret, at Jørgensen har haft 8 Patienter til Behandling. Han vandt dem ved sit indsmigrende Væsen, som han spækkede med em god Portion Hellighed, himmelvendte Blikke og salvelsesfulde Velsignelser. Politiet har beslaglagt en Række Breve fra hans Haand. De vidner om mangelfulde ortografiske Begreber, og hvad hans Kendskab til Lægekunsten angaar, er det karakteristisk, at han ikke kender Forskel paa Hjertekulen og Maven.

Her er et Brev, stilet til en Fru S., hvis Søn er døv:

Til Fru S.!

Her sender jeg Dem en Pakke Papir til Papirsbehandling. Papiret lægges paa Ryggen og Hjertekulen (Maven) skiftevis. Dette Papir har en forunderlig lægende Kraft mod alle Sygdomme. Deres Drengs Lægebehandling og Ophold, 150 Kr. pr. Maaned. Kuren vil nok vare ca. 8 Maaneder. Jeg kan ikke garantere for Drengens fuldstændige Helbredelse, men igennem mine Forsøg vil det vise sig, om der kan gøres noget eller ikke.

Der er det største Haab for, at Drengen kommer til at høre m. m., da han er modtagelig for Naturhelbredelse.

Modtag mine bedste Ønsker for Dem selv og Deres syge Dreng om en rigtig god Bedring. Venlig Hilsen til hele Familien. Herren være med eder alle, fra

A. Jørgensen og Hustru,
Ryesgade, København.

Honorar for Papirbehandling 10 Kr.

I en ledende Artikel udtaler "Middelfart Venstreblad", at der ikke er Grund til at haane Midelfart for denne tragi-komiske Affære. Politiinspektør Buch ved Politiets 4. Afdeling, der antagelig vil faa Jørgensen til Afhøring, naar Middelfartpolitiet indsender Sagen, erklærer dog med et lille Smil, at Jørgensens Mirakelkure er saa ufatteligt taabelige, at man ikke skulde tro noget Menneske villig til at underkaste sig dem - selv ikke i Middelfart.

(Social-Demokraten 5. september 1925).

Kvaksalver-Affæren i Middelfart.

Segcu gaar til Statsadvokateas Afgørelse. - Bliver Hr. Jørgensen tiltalt for uagtsomt Manddrab?

Efter hvad vi erfarer, har Politiet i Middelfart nu afsluttet Undersøgelsen mod den uhyggelige Kvaksalver, Repræsentant Jørgensen, København, der har drevet sit Spil her i Byen.

Det vil endnu huskes, hvorledes Hr. Jørgensen gennem sin Familie i Middelfart kom i Forbindelse med adskillige syge Mennesker, som han fik overtalt til at underkaste sig en "Vidunderkur", som han kunde ordinere dem, men som viste sig at være den argeste Humbug eller det, der var værre.

Sagen gaar nu til Statsadvokaten, der skal afgøre Tiltalespørgsmaalet. At Hr. Jørgensen ikke slipper for at blive dømt for Kvaksalveri, kan sikkert allerede forudsiges, da Politiundersøgelsen har klarlagt adskillige oplagte Tilfælde; men Spørgsmaalet er, om han kan slippe for den alvorlige Anklage for uagtsomt Manddrab. Han havde forledt en Sukkersyge-Patient til at opgive en Insulin-Kur og lade sig behandle med hans "Vidunderpapir", hvorefter Patienten døde, og Lægeerklæringen siger udtrykkeligt, at Kvaksalverens Behandling har været en medvirkende Aarsag til Dødsfaldet.

Sagen har været til Politiundersøgelse et Aars Tid, og den er efterhaanden blevet meget omfattende, idet der er foretaget en Mængde Afhøringer, dels af dem, der er blevet behandlet af Kvaksalveren, dels af Hr. Jørgensen selv. Det har ofte været ret vanskeligt at faa ham i Tale, hvad der ogsaa har bidraget til at trække Sagen i Langdrag.

Det kan sikkert ventes, at Forundersøgelsesforhørene vil kunne tage deres Begyndelse hen i Januar Maaned.

(Middelfart Venstreblad. Vestfyns Avis 4. december 1925).

Anna Wulffs Folkebørnehave. (Efterskrift til Politivennen).

I anledning af 10-året nedenstående baggrundsartikler. Se også indslaget om Anna Wulff i indslaget om børn i storstadens fattigkvarterer.

Chr. havns Folkebørnehave.

Atter i Dag fører min Vej mig til en af disse ædle, opofrende Kvinder, der har viet deres Liv til Børnenes Sag. Det er Lederen af Folkebørnehaven paa Christianshavn Frøken Anna Wulff. Svært er det ikke at finde hendes Bopæl, thi udenfor Huset vrimler del af Børn, og op ad Trappen kommer hun selv, bærende paa et lille Pus, hvis Øjne med hele Barnets Tillid ser ind i hendes.

- Fortæl mig om Deres Gerning? beder jeg.

- I 17 Aar havde jeg en Børnehave ved Frøknerne Schous og Trolles Skole i Hellerup, foruden en Skole til vordende Børnehave-Arbejderes Uddannelse - den nuværende Frøbelhøjskole - , men da selve Børnehavegerningen havde min inderlige Kærlighed, stræbte jeg efter at faa min Virksomhed koncentreret i Arbejde med Børn fra de daarligst stillede Hjem. For omtrent 10 Aar siden begyndte da denne Folkebørnehave, min Søster overtog i det væsentlige Lærerindeuddannelsen, saaledes at jeg nu kun giver nogle enkelte Timer deri.

Frk. Anna Wulff midt i sin Gerning. 

- Og selve Børnehaven?

- Jeg blev opfordret til at danne den, men havde aldrig faaet den ført igennem uden Dr. Bechers uvurderlige Støtte, han kendes og elskes af hele den fattige Befolkning herude. Vi fik Lokale paa et Loft og har stadig til Huse der. Vi satte det selv i Stand, og da Kommunen blev imponeret over, hvad vi havde faaet ud af det, har den senere paa mange Mander hjulpet os. Borgerrepræsentant Frk. Johanne Blom har været vor varme Talsmand. Begyndelsen var 40 Børn, nu 110, vi har dem i tre Afdelinger, og vi har fortræffelig Hjælp i vore 4 fuldt uddannede Medarbejdere. En privat Komité finansierer os, og endvidere hjemler Loven af 1919 os Ret til at faa nogle af vore Udgifter refunderede.

- Hvorledes beskæftiger De Børnene?

- De kan være her fra Kl. 7½ om Morgenen, og er Mødrene paa Arbejde, kan de blive til 6, ellers til 3- 4. Skal jeg koncentrere, hvad vi lærer dem, er det nærmest Hjemmets Sysler. Naar Børnene kommer, tørrer de med megen Omhyggelighed deres lille Stol af, de passer Blomsterne, giver Fuglen nyt Vand, Frø og Sand, lærer Lerarbejde, Lys støbning og Flettearbejde. For Eksempel laver de smaa Lysestager af Ler, som de sæller deres egne Lys i, og hvad de eleker et al se de Løg, de selv har lagt, spire frem til duftende Krokus, Tulipaner og Paaskelillier. Og saa har vi en lille Have. De kan ikke begribe, hvor disse Brostensbørn holder af den Plet. De dyrker selv Persille, Tomater, Kartofler og Græskar, og deres Fryd er ubeskrivelig, naar de selv har høstet og syltet og hjembringer en lille Krukke. Vi giver dem Kursus i, hvorledes en Ting bliver til. Har de faaet Tøj, tager vi ud, viser dem først Faarene, senere hvorledes Ulden spindes paa en Rok, viser dem derefter et Væveri og endelig et Skrædderi. Overhovedet søger vi, ogsaa gennem vore hyppige Spadsereture, at indprente dem Kærlighed til Hjem, Natur og Skønhed. Varm Mad faar de mest trængende, de andre Mælk.

- - -

"Moster Anna"s (det er hendes nom de guerre) Øjne lyser, medens hun taler om sine Børn, og jeg forlader hende i Misundelse og Beundring over, at hun er med til at bygge sit Lands Fremtid op, som den gør det. der værner om den kommende Slægt.

(Nationaltidende 22. februar 1925).

Fotograf Holger Damgaard, Holger (1870-1945): Anna Wulff (1874-1935), børnehaveleder, grundlægger af Frøbelhøjskolen. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. 

10 Aar for Christianshavns Smaa!

Anna Wulffs Folkebørnehave har nu i September bestaaet i 10 Aar.

Et Festskrift.

Ved den store fælles nordiske Børnehavearbejder-Kongres og Udstilling i Teknologisk Institut, som netop i disse Dage finder Sted, er Børnehavens Betydning for de smaa Hjem sikkert begyndt at gaa op for de Mennesker, som aldrig før har haft nogen klar Idé om dette - og det er sikkert ogsaa blevet adskillige klart, hvor smukt Danmark staar i denne Gerning - og at dette først og fremmest skyldes de to Søstre Anna og Bertha Wulffs utrættelige Arbejde.

Anna Wulffs Folkebørnehave paa Christianshavn havde den 1ste September bestaaet i 10 Aar, og i den Anledning har Frøken Wulff udsendt et beskedent, men saare nydeligt lille Festskrift, som indledes med et Forord af Lægen. Dr. Becker, som retter en varm Tak til Moster Anna, Frk. Wulffs Kælenavn mellem alle de smaa - og til Stat, Kommune, Legatytlere og Private, der ved deres Bidrag i de forløbne 10 Aar har hjulpet til at bygge denne Gerning op.

En god Sags Vækst.

Derefter skildrer Anna Wulff selv hele Børnehavesagens Udvikling fra Folkebørnehaven for 10 Aar siden begyndte i en Del af Loftetagen i Prinsessegade Nr. 7 med 15 smaa Børn fra Christianshavn, til den i 1918 og 1919 blev udvidet til at omfatte hele Ejendommen, der nu blev moderniseret og istandsat eft. Hygiejnens Krav, mens den inddeltes 3 Afdelinger; den oprindelige stadig ledet af Anna Wulff, den nyere ledet af Frøken Anna Nyholm og den tredje som en Øvelsesklasse for Frøbelhøjskolens ældste Hold (Frøbelhøjskolen er jo den Skole, der uddanner de vordende Børnehavelærerinder) under Frøken Bertha Wulffs dygtige Ledelse.

Derefter fortælles om

det daglige Liv i Børnehaven.

Grundtanken er den at beskæftige Børnene, føre betryggende Tilsyn med dem og saa vidt muligt give dem den Opdragelse, som de ellers vilde faa hjemme, men som Far og Mor maa give Afkald paa at give dem, fordi de begge om Dagen er paa Arbejde. Derfor gælder det: 1) Uddannede Børnehavearbejdere 2) ikke flere Børn i hver Børnehave, end at Lederne kan komme i personligt Forhold til Børnene.

Børnehaven hverken kan eller skal erstatte Hjemmet, men den skal ligne det gode Hjem. Derfor - hvad muligvis ikke alle véd, spiller de huslige Sysler en meget stor Rolle l Børnehaven.

Lillefar og Lillemor og deres Pligter.

En Uge ad Gangen udnævnes en lille Dreng og en lille Pige til Lillefar Lillemor - det er et stolt og meget eftertragtet Hverv - de skal jo dække Bord og tage af, skænke Mælk, vande Blomster, tørre af og om Lørdagen skure alle Spisebrætterne.

Det morer i den Grad de smaa - og de gør sig saadan Umage - gid alle Mødre - siger Anna Wulff, der har deres smaa Børn hjemme om sig, vilde tage de smaas blændende Trang til at hjælpe og være til Nytte i Brug i Stedet for at afvise den, fordi de synes, den bare sinker. Det kan have onde Følger for Barnet, naar det vokser til megen Ugidelighed og megen Upraktiskhed senere i Livet, kan skyldes dette. Ogsaa at sy Knapper i Tøjet og børste Frakkerne lærer de smaa, og for at se et Stykke Tøjs Tilblivelse, Besøges Skræderværksteder o. s. v. Alt det sete efterlignes senere af Børnene i Sanglege og lignende.

Ogsaa Sangen og Friluftslegene ude spiller en meget stor Rolle, og saa har hver Dag sin bestemte halve Hviletime i Liggestole.

Hver Børnehave sin Have

var Frøbels Krav, siger Frøken Wulff, men dertil er Storbyørne desværre vokset for stærkt, og hver Tomme Jord nu for optaget; men Folkebørnehaven har en lille Have, som den jævnligt kan besøge, hvor de smaa kan lære at saa og grave og følge Aarstidernes Skiften i Blomster og Frugter, til en Fødselsdag eller lignende Fest sylter vi selv af Havens Afgrøde - og det er vel nok en af Børnenes festligste Stunder.

Kontakten med Hjemmene.

Folkebørnehavens Sommerkoloni ved Mullerup, dens sociale Arbejde med Forældremøder, Hjemmebesøg og ikke mindst Børnehavernes Smaafester for Forældrene, som Børnene altsaa her er med til at være en Slags Værter for, Læsestuer, Børnebibliotek behandles ogsaa i dette Skrift, der slutter med en Beskrivelse af Julens Forberedelse i Folkebørnehaverne. Den maa tage enhver nogenlunde stillet Far og Mor om Hjertet og faa dem til at tænke paa dette Arbejde for de smaa og dets Betydning for hele Samfundet. Gunver.

(B. T. 2. september 1925).

Anna Wulffs børnehave inspirerede til menighedsbørnehaverne: Eliaskirken i Absalonsgade 37 den 9. september 1915, Blandt initiativtagerne var dr. med. og kommunelæge Kjær-Petersen. Senere kom Absalonsgade 3. 

I Nationaltidende 23. oktober 1921 havde børnehaveledere Anna Wulff, Christianshavn skrevet en længere artikel om folkebørnehaven, hvortil vistes følgende fotoer:

Folkebørnehaven paa Christianshavn: Børnene ved Frokost bordet.

Interiør fra en Folkebørnehave.

Fra Folkebørnehavens Sommerhjem ved Store Bælt. "De store".

Fra Folkebørnehavens Sommerhjem ved Store Bælt.