En Mirakeldoktor forvolder to Menneskers Død.
Repræsentant Jørgensens "Papirkur"
En Repræsentant Jørgensen her fra Byen eftersøges i disse Dage af Statspolitiet i Middelfart. Sigtelsen mod ham er af meget alvorlig Art. Han har optraadt som Mirakeldoktor og derved foraarsaget to Menneskers Død.
For nogen Tid siden korn han til Middelfart og lejede sig ind hos en derværende Familie. Her begyndte han saa at give Konsultationer for alle forskellige Sygdomme. Men Behandlingen var ens. Den bestod i Haandspaalæggelser, medens han mumlede nogle Skriftsteder fra Biblen. Naar Behandlingen var færdig, erklærede han, at Patienten skulde gennemgaa en "Papirbehandling". Mod et Efterkrav paa ti Kroner fik Vedkommende sendt nogle Stykker gult Papir, der skulde anbringes paa Ryggen og ved Hjertet.
Denne Humbug har i en Række Tilfælde forværret Patienternes Sygdom og to Patienter er afgaaet ved Døden efter at have været under Behandling. I det ene Tilfælde udtales det i en Lægeerklæring, at Behandlingen har har været stærkt medvirkende til Patientens Død.
Det drejer sig om en Kvinde med Sukkersyge. Der var bevilget hende Friplads paa et Hospital, hvor hun skulde have været underkastet Insulinbehandling.
Da hun kom til Jørgensen, erklærede han, at hun ikke behøvede at holde den af Lægen ordinerede Diæt. og derved forværrede Sygdommen i meget høj Grad. Faa Dage efter døde han.
Mirakeldoktoren flygtede, saa snart han anede Uraad, men man har nu hans Spor.
(Aftenbladet (København) 4. september 1925).
Kvaksalveren.
Affærens Enkeltheder.
Repræsentant Jørgensen, der er bosiddende i Ryesgade i København, sigtes for i en halv Snes Tilfælde at have kvaksalvereret paa Patienter, der led af alvorlige Sygdomme. Han kom til Middelfart i Oktober i Fjor og boede hos nogle Slægtninge i Forstaden Nytofte. Hans Svigerinde, som led af Sukkersyge, døde 3. Juledag efter at have gennemgaaet en af hans Kure, der dels bestod i Behandlingen med "helbrende" Papir, dels i Strygninger i Luften uden Berøring af Legemet. Den anden døde er en Gartner Jørgensen, som led af Tuberkulose. Endvidere har Repræsentanten behandlet en Kusk Nielsen, en Enkefru Jørgensen, der led af Kræft, en Fru O., der led af Nervesmerter og en ung Mand, der led af Tarmsygdom.
Anmeldelse blev indgivet af Fabrikarbejder Rasmussen, som sigtede Repræsentanten for Bedrageri. Rasmussen havde betalt 20-30 Kr. pr. Konsultation hos Kvaksalveren. Kun et af de afhørte Vidner, en Murer C_s Hustru, har forklaret, at hun har haft Gavn af Repræsentantens Behandling. Hun, der lider af en alvorlig Rygmarvssygdom, hævder, at det hjalp, da Jørgensen først nogle Tm. fra hendes Ryg foretog mystiske Bevægelser i Luften og dernæst lagde Papir paa hendes Ryg.
I Løbet af faa Dage vil Sagen bliver overgivet Københavns Politi til nærmere Undersøgelse. Det befrygtes, at Repræsentant Jørgensen ogsaa i København har drevet sin ligesaa uhyggelige som indbringende Virksomhed.
(Horsens Social-Demokrat 5. september 1925).
Mirakeldoktoren i Ryesgade.
Han anklages af Dr. Martin, Middelfart, for at have forvoldt et Menneskes Død ved sine Papirkure.Et Brev fra den hellige Kvaksalver.
Københavns Politi har endnu ikke fra Myndighederne 1 Middelfart modtaget Anmeldelse om Repræsentant A. Jørgensens Virksomhed som Kvaksalver. Men de stedlige Læger arbejder ivrigt mod Sagen, og bl. a. har Dr. Martin overfor den lokale Presse udtalt, at Repræsentant A. Jørgensen utvivlsomt har forvoldt et Menneskes Død.
Han sigter hermed tit en kvindelig Sukkersygepatient, som han havde skaffet Friplads paa Rigshospitalet. Hun kunde have kommet sig, hævder Dr. Martin, men Ulykken vilde, at hun kom i Forbindelse med Mirakeldoktoren Jørgensen, der behandlede hende med sine Plastre at Toiletpapir. Hun opgav Tanken om et komme paa Rigshospitalet - og afgik snart ved Døden.
Det er indtil nu konstateret, at Jørgensen har haft 8 Patienter til Behandling. Han vandt dem ved sit indsmigrende Væsen, som han spækkede med em god Portion Hellighed, himmelvendte Blikke og salvelsesfulde Velsignelser. Politiet har beslaglagt en Række Breve fra hans Haand. De vidner om mangelfulde ortografiske Begreber, og hvad hans Kendskab til Lægekunsten angaar, er det karakteristisk, at han ikke kender Forskel paa Hjertekulen og Maven.
Her er et Brev, stilet til en Fru S., hvis Søn er døv:
Til Fru S.!
Her sender jeg Dem en Pakke Papir til Papirsbehandling. Papiret lægges paa Ryggen og Hjertekulen (Maven) skiftevis. Dette Papir har en forunderlig lægende Kraft mod alle Sygdomme. Deres Drengs Lægebehandling og Ophold, 150 Kr. pr. Maaned. Kuren vil nok vare ca. 8 Maaneder. Jeg kan ikke garantere for Drengens fuldstændige Helbredelse, men igennem mine Forsøg vil det vise sig, om der kan gøres noget eller ikke.
Der er det største Haab for, at Drengen kommer til at høre m. m., da han er modtagelig for Naturhelbredelse.
Modtag mine bedste Ønsker for Dem selv og Deres syge Dreng om en rigtig god Bedring. Venlig Hilsen til hele Familien. Herren være med eder alle, fra
A. Jørgensen og Hustru,
Ryesgade, København.
Honorar for Papirbehandling 10 Kr.
I en ledende Artikel udtaler "Middelfart Venstreblad", at der ikke er Grund til at haane Midelfart for denne tragi-komiske Affære. Politiinspektør Buch ved Politiets 4. Afdeling, der antagelig vil faa Jørgensen til Afhøring, naar Middelfartpolitiet indsender Sagen, erklærer dog med et lille Smil, at Jørgensens Mirakelkure er saa ufatteligt taabelige, at man ikke skulde tro noget Menneske villig til at underkaste sig dem - selv ikke i Middelfart.
(Social-Demokraten 5. september 1925).
Kvaksalver-Affæren i Middelfart.
Segcu gaar til Statsadvokateas Afgørelse. - Bliver Hr. Jørgensen tiltalt for uagtsomt Manddrab?
Efter hvad vi erfarer, har Politiet i Middelfart nu afsluttet Undersøgelsen mod den uhyggelige Kvaksalver, Repræsentant Jørgensen, København, der har drevet sit Spil her i Byen.
Det vil endnu huskes, hvorledes Hr. Jørgensen gennem sin Familie i Middelfart kom i Forbindelse med adskillige syge Mennesker, som han fik overtalt til at underkaste sig en "Vidunderkur", som han kunde ordinere dem, men som viste sig at være den argeste Humbug eller det, der var værre.
Sagen gaar nu til Statsadvokaten, der skal afgøre Tiltalespørgsmaalet. At Hr. Jørgensen ikke slipper for at blive dømt for Kvaksalveri, kan sikkert allerede forudsiges, da Politiundersøgelsen har klarlagt adskillige oplagte Tilfælde; men Spørgsmaalet er, om han kan slippe for den alvorlige Anklage for uagtsomt Manddrab. Han havde forledt en Sukkersyge-Patient til at opgive en Insulin-Kur og lade sig behandle med hans "Vidunderpapir", hvorefter Patienten døde, og Lægeerklæringen siger udtrykkeligt, at Kvaksalverens Behandling har været en medvirkende Aarsag til Dødsfaldet.
Sagen har været til Politiundersøgelse et Aars Tid, og den er efterhaanden blevet meget omfattende, idet der er foretaget en Mængde Afhøringer, dels af dem, der er blevet behandlet af Kvaksalveren, dels af Hr. Jørgensen selv. Det har ofte været ret vanskeligt at faa ham i Tale, hvad der ogsaa har bidraget til at trække Sagen i Langdrag.
Det kan sikkert ventes, at Forundersøgelsesforhørene vil kunne tage deres Begyndelse hen i Januar Maaned.
(Middelfart Venstreblad. Vestfyns Avis 4. december 1925).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar