Danse-Dillen tager København i Besiddelse. (Efterskrift til Politivennen).

I Palais de danse skal der afholdes Konkurrencer I Udholdenhed.

Interview med Direktør Adler Petersen.

Verden over hersker der for Tiden en fuldkommen Danse-Dille, og omtrent hver Dag bringer Telegrafen Bud om, at nu har den eller den danset saa og saa mange Timer eller Døgn i Træk. Den ene Dag er det en Danserinde, der har danset 48 Timer I Træk og ødelagt 5-6 Partnere, 2-3 Orkestre, en halv snes Grammofoner og et Parketgulv. Næste Dag lyder det fra Amerika, aten Mand med Træben har danset 64 Timer i Træk. og for at det ikke skal være helt Løgn, falder en dansegal Mand død om efter at have slaaet alle Rekorder og danset 88 Timer ustandseligt.

Hvad denne Idiotisme skal være godt for, er der vist ingen, der begriber. og man undres unægtelig ved Beretningen om, at de Dansende Indtager deres Maaltider og lader sig barbere under Dansen. Værst gaar det selvfølgelig til i Overdrivelsens Land - Amerika, men baade I London, Paris og Berlin er man godt paa Vej til at naa Amerikanerne i dette Vanvid.

Da Danse-Dillen er godt paa Vej til Skandinaven, og det i Gaar forlød. at der skulde afholdes Danse-Konkurrence i Københavns mest mondæne Danselokale "Palais de Dance", opsøgte vi Direktør Adler Petersen i Aftes, og vi traf ham i Fred. d. 7s Ioge i Dansepalæet paa Vesterbro.

- Er det rigtigt, at der »kaj afholdes Danse-Konkurrencer i Deres Lokale?

- Sagen er endnu i sin vorden, da det kniber med Lukketiden.

- Synes De Ikke, at disse Udholdningsprøver er de, reneste Vanvid?

- Fuldkommen! Men en Del er vel ogsaa stærkt overdrevet, og Telegrafen er jo tålmodig. Et er dog givet, at en Bunke Mennesker Verden over er angrebet af Danse-Bacillen, og at Smitten er naaet hertil.

- Vil De sige dermed, at der er nogen, der har tilbudt sig til Dem for at sæt en dansk Danserekord?

- Ja, der har meldt sig to Damer og en Herre, som er parat til at begynde, naar det skal være.

- Hvorledes vil De sætte en saadan Konkurrence i Scene?

- Det er ganske simpel. Jeg aabner mit Etablissement Kl. 3 og lader dem saa danse lige til Kl. 1 Nat.

- Men hvis nu Konkurrenterne vil danse videre?

- Det er netop Sagen. Hvad saa? Saa er der ikke andet for, end at Dansen fortsætte under private Former og under behørig Kontrol.

- Og Musik«?

- Den kan skiftevis besørges af Piano, Orkester og Grammofon.

- Hvad skal de Dansende have?

- De er jo billige at have paa Kost, medens de danser, og saa kan man jo udsætte nogle kostbare Præmier til de Sejrende.

- De er altsaa villig til at modtage Deltagere til Konkurrencen?

- Ja, enhver Lysthavende kan melde sg paa mit Kontor, og naar det tilstrækkelge Artal er tilstede, kan Konkurrencen begynde.

- Danser De se!v?

- Kun til Husbehov. Men ellers har jeg det godt.

- Kunde De tænke Dem selv at deltage i en snartan Konkurrence?

- Ja. hvor det drejede sig om en 2-8 Minutter, mere skal jeg ikke nyde. 

Og Adler Petersen rækker os smilende Haanden til Afsked.

---

Det lader saaledes til at København kan glæde sig til paa nært Hold at stifte Bekendtskab med den allernyeste Sports-Idioti, der næsten staar Maal med Barnevogne-Væddeløbene, og vi forstaar saa godt, at Direktør Adler Petersen lukker sine Døre op paa vid Gab for en Udholdenhedskonkurrence i Dans, da en saadan Begivenhed i det humørfyldte København sikkert vil blive en lukrativ Forretning.

Theodore.

(Klokken 5 (København) 24. april 1923).

Emil Heinrich Ryssel (1846-1923). (Efterskrift til Politivennen)

Denne artikel er del af en serie om Emil Heinrich Ryssel: Højres Arbejder- og Vælgerforening (stiftelse). Ryssel og Folketingsvalget 1887. Emil Ryssel som Lotterikollektør. Emil Heinrich Ryssel (1846-1923).

E H. Ryssel 70 Aar.

Det var i Firsernes bevægede politiske Dage, at Ryssels Navn kom frem.

Højre stod i Efteraaret 1881 overfor et Landsthingsvalg her i Byen og mente, forøvrigt vist ret ubegrundet, at der kunde være Fare paa Færde. Ude paa Nørrebro sad en ret ukendt, mindre Næringsdrivende, Manufakturhandler E. H. Ryssel. Han var i høj Grad politisk interesseret. Med Bekymring saa han, at det Parti, han tilhørte, stod uden nogen Organisation, og han fik derfor den Tanke at skabe en Organisation. Det var den Gang lettere sagt end gjort, men med utrættelig Iver tog han Arbejdet op, og kraftigt støttet af daværende Professor juris Goos og Isenkræmmer Vigo Rasmussen lykkedes det ham den 6te Oktober 1881 at føre Tanken ud i Livet.

Den nye Forening fik stærk Tilslutning; "Højres Arbejder- og Vælgerforening" blev forholdsvis hurtigt den største politiske Organisation i Landet. Ryssel blev dens første Formand og var det i 2 Aar, saa trak han sig da tilbage for Carl Ploug. Han blev imidlertid Foreningens Næstformand og samtidig Formand for Organisationen i den mægtige 5. Kreds, og hans Navn var i de Dage kendt af alle. Dette førte ham i 1887 frem som Højres Kandidat ved Folketingsvalget i den store Kampkreds, Hovedstadens 5. Kreds, og gennem en dygtig ført og meget energisk Valgkampagne lykkedes det ham at trænge saa nær ind paa Livet af den socialdemokratiske Kandidat, Skræddermester P. Holm, at der kun var ca. 30 Stemmers Forskel.

I mange Aar har Hr. Ryssel nu ført en stilfærdig Tilværelse, men hans varme Interesse for den Forening, han har skabt, og for det Parti, han tilhører, er usvækket.

I Morgen fylder Ryssel 70 Aar, og del siger sig selv, at Hovedstadens Højre vil mindes ham med Tak for den Organisation, lian skabte, og som trods vexlende Tider og Forhold endnu er den største og mest levedygtige politiske Organisation her i Landet.

(Nationaltidende 16. januar 1916)

Ryssels 70-Aars Fødselsdag.

Formanden for Højres Arbejder- og Vælgerforening, Overretssagfører L. Heine, har paa Hovedbestyrelsens Vegne sendt Klasselotterikollektør E. H. Ryssel en Lykønskningsskrivelse til 70-Aars-Fødselsdagen, ligesom H. A. og V. F. ogsaa har sendt Blomster i Anledning af Dagen.

Fra Grosserer Holger Petersen modtog Hr. Ryssel en Cigarkasse Sølv. Der indløb endvidere Hilsener fra Gehejmekonferentsraad Goos, som i et langt Brev opfriskede Minderne fra 80-emes bevægede Dage. Overretssagfører Poul Rasmussen. Oberstløjtnant Rambusch. Professor Paludan, Næstformanden for H. A. & V. F., Grosserer Kjeldskov, Fabrikejer A. Rich o. m. fl.

Desuden mødte der Deputationer fra Odd Fellow-Ordenen og fra Statsbanernes Billet- og Blanketforvaltning.

(Nationaltidende 17. januar 1916, 2. udgave).

E. H. Ryssel er begravet på Vestre Kirkegård. Hans gravsten ligger tæt på Søndre Kapel. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Kludeskoene. (Efterskrift til Politivennen)

En ond Historie fra det Virkelige Liv.

Der gik forleden Eftermiddag i Skumringen ude paa Carl Langesvej i Valby en fattig Kone med en Pakke Kludesko under Armen Hun vandrede fra Dør til Dør og falbød Skoene men - solgte aabenbart ingen, for hun kom efterhaanden til at se mere og mere kummerfuld og bedrøvet ud.

Saa dukkede der, da hun syntes helt og holdent at have opgivet Haabet om at sælge noget, pludselig en Mand op ved Siden af hende. En Mand, der længe havde staaet i en Port ovre paa den modsatte Side af Gaden og iagttaget hende.

Konen troede sagtens, at han vilde købe Sko. Thi der gik som et Glimt af Haab over hendes Ansigt. Man han havde ikke sagt to Ord til hende, før Haabet brast for hende - og mere end det:

Manden var Politibetjent!

Viksø hedder han. Oluf Viksø. Og han hører til de Nidkære Tjenesten!

Han tog Skoene fra Konen - beslaglagde dem, som han kaldte det - og noterede hende for ulovlig Omløben med Varer, skønt hun, overensstemmende med Sandheden, forklarede, at det var Sko, hun selv havde siddet og syet hjemme i Hjemmet.

Laurine Nielsen, hed hun. Og i Gaar blev hun som Sigtet og Tiltalt fremstillet for Dommer Carstens oppe i Byrettens 2. Afdeling for Politisager.

- - -

Overbetjent Lund. som de fleste Københavnere kender fra den Tid. han var Chef for Politivagten inde i Tivoli, mødte paa Anklagemyndighedens Vegne. Han skal altsaa være streng i sine Krav om Straf for de begaaede Synder. Men - - ja, det var ved Undersøgelsen konstateret, at - - først, at det var ganske rigtigt, at hun selv havde forarbejdet Kludeskoene, og dernæst, at hun hjemme i Hjemmet havde en syg og sengeliggende Mand samt fire smaa Børn, og at det var for at skaffe Medicin til Manden og Mad til ham og Børnene, at hun havde vandret rundt og forbrudt sig mod Lovens Paragraffer ved at falbyde de fattige Kludesko ...

Og Overbetjenten erklærede, at Anklagemyndigheden under Hensyn til de foreliggende Omstændigheder kunde frafalde Kravet om Straf for Konen og nøjes med, at hun fik en Advarsel,

Dommer Carstens, hvis Hjærte ogsaa sidder, hvor det skal, saa helt lettet ud, da han dikterede "Advarslen'" til Protokols Han tilføjede henvendt til Konen, at han jo godt forstod, hun havde forsøgt at skaffe Penge ved at sælge sine Sko, men Loven forbød det jo nu en Gang og - Loven maatte jo holdes.

- Skoene, sagde han saa pludselig, idet han pegede paa Pakken der laa paa Skranken med de beslaglagte 15-16 Par - Skoene? Og - ja. Jeg der skriver disse nøgternt refererende Linier, jeg kunde have tænkt mig Politibetjent Viksø foretage sig noget, der vilde have tvunget mig til at tage min Hat af for ham, hvor og naar jeg i Fremtiden maatte møde ham.

Men - jeg tager aldrig i mit Liv min Hat af for ham....!

Han sagde nemlig som Svar paa Dommerens Forespørgsel:

- Kludeskoene! Dem begærer jeg i Henhold til Loven konfiskeret til Fordel for mig selv som Anmelder! Betjent Viksø fik Kludeskoene konfiskeret og udleveret. Den fattige Kone gik tomhændet og med Taarer i Øjnene fra Rettens Stue Men han. Lovens nidkære Haandhæver havde en stor Pakke under Armen, da han gik.

(Aftenbladet (København) 13. april 1923)

Redaktionen meddelte dagen efter at der var indkommet 2 hundredkronersedler og flere ti- og femkronesedler til konen.

Den 16. april 1923 havde Aftenbladet endnu en beretning fra politiretten hvor betjent Viksø var involveret. Ane Christine Christensen, Rasmussens hustru fra Haveforeningen af 4. juli 1917 havde i kvarteret omkring Lyshøj Allé og Aarestrupsvej falbudt børstenbindervarer. Også her erklærede anklageren, overbetjent Lund at den anklagede kunne nøjes med en advarsel. Anmelderne var foruden Viksø også betjent Fuglebjerg der da Viksø var syg, var mødt op alene. Han krævede ligeledes de beslaglagte varer for udleveret, men da han passerede konen, udleverede han dem med ordene: "Værs'go, min gode kone. Tag De dem nu! Jeg skal ikke berige mig på Deres bekostning. Men nu er formaliteterne i orden" Så slog han hælene sammen og gik sin vej uden at vente på tak.

En Pølsemand skamslaaet. (Efterskrift til Politivennen)

Han blev slaaet i Jorden og hans Vogn blev væltet. - Pølser, Sennep og Rundstykker i forvirret Kaos.

Ved 12-Tiden i Nat blev der udkæmpet et drabeligt SIag paa Amagertorv. Her havde 3 sildige Nattevandrere grupperet sig om en Pølsevogn, og de rekvirerede ind med en Voldsomhed, der ikke havde Bund i deres kontante Beholdning, og da Betalingens Time slog, kom det da ogsaa til et brutalt og blodigt Sammenstød. De 3 Mennesker vilde ikke betale Aagerpriser for Pølserne, fortalte de, og da Pølsemanden trods denne Forsikring alligevel krævede sin Betaling, foer de 3 Mænd over ham, kastede ham om paa Stenbroen efter at have gennempryglet ham paa det læsterligste, og blev, da Pølsemanden stadig laa og "gav ondt af sig", enige om at hælde hele Pølsevognens Indhold ud over ham.

Pølseforhandleren slap med Skrækken, og han fik rejst sig saa betids, at han kunde komme af Vejen, inden Vognen blev væltet. Han søgte at forhindre dette; men hans Anstrengelser var forgæves, og snart efter laa hele Vognens Indhold, Pølser, Sennep og Rundstykker, i en underlig kaotisk Blanding.

Pølseforhandleren raabte Gevalt, og en Del Nattevandrere satte i fuld Fart efter de 3 Voldsmænd. Det lykkedes at fange den ene - den 23-aarige Holger A., som blev bragt til Nørregades Politistation. Her fortalte han, hvem det var, han havde været sammen med, og i Formiddag er hans to Kammerater bleven anholdt.

(Klokken 5 (København) 4. april 1923).

Amagertorv ved Helligåndskirken (th). Foto fra Aftenbladet (København) 15. oktober 1926.

En nordsjællandsk Idyl. (Efterskrift til Politivennen)

Arbejdernes Hus i Hørsholm, "Vejlehus", efter Restavreringen.

Hørsholm, den gamle, Idylliske Landsby, der ligger gemt Inde medlem Skove og Marker, ca. 20 km Nord for København, er en af Nordsjællands Perler. Der er en Hygge og en Venlighed over den lille By, som kun er beskaaret faa af vore Byer i Nordsjælland, og trods det, at Byen ligger nær Station og forholdsvis nær Hovedstaden, har den bevaret alt gamle, solide Præg. Der findes ingen eller i det mindste kun faa af disse grimme cementatensbelagte Stationsbyhuse i Hørsholm. Overalt er den gamle Længestil med de smaarudede, hvldmalede Vinduer bevaret. Omegnen dannes af de store Skove mellem Rungsted og Hillerød. Kort udenfor Byen mod Nord ligger Kokkedal, hvorfra man har Udsigt over et af Nordsjællands smukkeste Landskaber.

Har man Ikke set Hørsholm, saa skylder man sig selv at gøre det, og hvis man har set Byen, saa er den absolut endnu et Besøg værd. En Søndagstur ad Kongevejen over Nyholte til Rudersdal, hvorfra Vejen fører fra gennem Skoven forbi Høsterkøb Kirke, er for en cyklist for Intet at regne. Dagen kan tilbringe i Hørsholm og Omegnen, og Hjemturen kan ske ad Strandvejen over Rungsted, Vedbæk og Skodsborg.

Og skal man have Madpakken med, eller vil man nyde et lille, godt Maaltid i den lille By, spiser man bedst paa "Vejlehus", Arbejdernes Forsamlingshus, der ligger midt i Byen, nogle faa Skridt nedad Vejen mod Rungsted. "Vejlehus" har en dejlig stor, skyggefuld Have med Græsplæner og gamle Frugttræer og skulde Vejret Ikke være til Friluftsmaaltider, ja, saa er de store, nymonterede Lokaler er parate til at tagemod Gæsterne, og Værten , Hr. Sørensen, skal nok sørge for, at alle bliver beværtet godt.

(Klokken 5 (Købehavn) 4. april 1923).

Annonce for Vejlehus i Helsingørs Avis, 10. august 1928.