John Diston (1729-1804). (Efterskrift til Politivennen)

Fra en australsk læser og 6 x oldebarn af John Diston, Jan Perry har Politivennens Redacteur modtaget en mindeartikel, formentlig skrevet af Distons nevø. Artiklen er ifølge Jan nok pyntet lidt. Ikke desto mindre var John Diston en kendt person i sin samtid:

At Lowestoft, on 24th of July, aged 75, Mr. John Diston, an active and intelligent mariner, author of several useful nautical works; among other "The Seaman's Guide", which has ever since been used by seamen, Charts of the Swin, North Sea, &c. made from surveys by himself, and esteemed the best of their kind. He was a native of Lowestoft, where he resided the early part of his life; after which he removed to London, and had the command of various ships. He was particular noticed by the late Earl Howe in the affair in Cancille-bay, in the year 1758, for the spirited and judicious manner in which he laid the transport he commanded on shore, amidst the fire of the enemy, to land the troops he had on board. About 25 years of the latter part of his life, he was a merchant at Elsineur, in Denmark, during which time he rendered many important services to his countrymen, in venturing in open boats, in gales of wind, to them in distress. He was perfectly master of the navigation of most parts, and of the Baltic and Cattagat Seas especially; the latter of which he surveyed in a vessel he fitted out at his own expence to explore the fisheries, in which he furnished the Danes with important information, and proved how easily an advantageous fishery might be established at the Sound, had the inhabitants sufficient public spirit for such undertaking. The government of Denmark saw the importance of Mr. Diston's discoveries, and granted him the privilege (which no other subject of Denmark ever had) of carrying his fish directly into Copenhagen, without being stopped by the custom-house. His advice in nautical affairs was often asked by persons of the first eminence in that kingdom. He was particularly noticed by the minister Guldberg, and Admiral Count Moltke frequently visited him for information. He was very assiduous in getting the Danish government to improve the navigation of those parts; and was anxious in procuring the establisment of a light upon the north end of Bornholm, the want of which has caused the lofs of many lives; and had, at last, the satisfaction of seeing it fixed. He left Denmark about two years ago, to return to his native country; and, latterly, fixed his residence at his native place, where he ended a long and vigorous life, devoted always to the benefit of mankind, and preferring, at all times, the welfare of others to his own. All who thoroughly knew him will acknowledge this, and that they held him in the highest estimation. He has also left behind him a most valuable manuscript on the English fisheries.

(August 1804, The Monthly Magazine,pag. 180).

1775 fik John Diston bevilling til at holde skipperhus. 1787 købmand i kompagni med Carsten Meulengracht i "Diston & Meulengracht", senere med sønnen i "John Diston & Son".

John Diston stod sammen med 6 andre britiske borgere i Helsingør 1780 bag en ansøgning til kongen om at briterne måtte blive begravet med samme ceremonier som de lutherske. De reformerte kunne nemlig ikke blive begravet med præken og jordpåkastelse, ligesom forbrydere blev begravet. Ansøgningen blev imødekommet og underskrevet af kongen 8. marts 1780.

Briterne var henvist til at høre den tysk-reformerte præst. 12 briter heriblandt J. Diston fik derfor oprettet et stipendium, så den britiske koloni kunne forsørge en præst, John Graham (Colinsburgh, Edinburgh) fra 1781. I 1784 var John Diston med til at ansøge om at præsten kunne få tilladelse om at administere sakramenter og forrette dåb på engelsk uden at fornærme den danske kirke. Det blev bremset af sognepræst ved St. Olai Kirke, Alexander Scheby som godt mente at hans engelske rakte til at kunne varetage det. Efter flere trakasserier rejste Graham i 1784 til Stockholm. 

John Smith Diston var med til i 1792 at søge om at få oprettet en kirke. William Jackson var blevet ansat som præst fra 1791. Igen blev den modarbejdet af Scheby, som dog måtte bøje sig i 1793. John (Smith) Diston blev sammen med Daniel Belfour kirkeværge. Kirken blev officielt indviet 17. juli 1793. Efter interne stridigheder trak han sig i 1795.

John Diston havde datteren Elizabeth Diston (f. 1775) og gift med Thomas Williams. Sønnen John Smith Diston (f. 1762), gift med Elizabeth Roman

Oplysninger fra J. W. G. Norrie: De britiske menigheder i Helsingør. Personalhistorisk Tidsskrift, 1940. 77-106.

Det omtalte værk findes i adskillige udgaver på internettet, fx den fra 1779: "The Seaman's Guide: (collected Chiefly from the Experience of the Author: ...) Containing the Courses by the Compass, ... With the Addition of a New and Correct Tide-table, ... By John Diston, ..."  På denne side gives følgende oplysninger om John Diston:

Han udgav omkring 1785 værket The seaman's guide : chiefly the experience of the author : ... The courses by the compass, and distances from place to place ... By John Diston, ... Some very useful additions will be found in this book, besides many unaccountable errors corrected from the former editions. Publiceret og solgt i Liverpool og hos Mr Norton's i London. Dette værk kan fra Det Kgl. Bibliotek ses elektronisk fra Br. Library's base.

Undersøgelser over John Diston

I 1970'erne søgte Louis H. Heydeman oplysninger om Distonfamiliens forbindelser med Danmark og danske farvande. Heydeman skrev nogle gange til den daværende byarkivar i Helsingør herr S. K. Petersen, der døde i sommeren 1975. En del af korrespondancen endte på H&S, og fra det dokument, som jeg har læst, har Heydeman bedt om oplysninger ud fra nogle citater, som jeg bringer her:

   "He surveyed the Kattegatt Straights, in a vessel, which he fitted out at his own expense, to explore the fisheries, in which he furnished the Danes with important information, and proved how easily an advantageous fishery might be established at the Sound, had the inhabitants sufficient public spirit for such undertaking."

   "The Government of Denmark saw the importance of Mr. Diston's discoveries, and granted him the privilege, (which no other subject of Denmark ever had), of carrying his fish directly into Copenhagen, without being stopped by the Customs House."

   "His advice in nautical affairs was often asked by persons of the first eminence in that Kingdom. He was particularly noticed by the Minister, Guldberg, and Admiral Count Moltke, frequently visited him for information."

   "He was very assidious in getting the Danish Government to improve the navigation of these parts; and was anxious in procurring the establishment of a light, upon the north end of Bornholm, the want of which, had caused the loss of many lives, and had last, the satisfaction of seeing it fixed."

   "He was a merchant at Helsinore, during which time, he rendered many important services to his countrymen [English] in venturing in open boats, in gales of wind, to them in distress."

   "He was perfectly master of the navigation of most parts, and of the Baltic and Kattegatt."

De ovenstående citater er fra nekrologen over John Diston, * 1729, † 1804. Han var født i Lowestoft og opholdt sig i Helsingør fra ca. 1775 til ca. 1802. John Diston havde en søn ved navn John Smith Diston, der omkring 1795 sad i gældsfængsel i Danmark, hvorfra han blev frigivet ved kongelig beslutning af 23/04 1795 [optrykt Sjællandske Registre p.657].

Ifølge Helsingør Leksikon er der følgende oplysninger om John Diston og englænderne i Helsingør:

En lang række englændere løste borgerskab i Helsingør i sidste halvdel af 1700-tallet. Blandt disse kan nævnes John Beckett (1741), Thomas Baildon (1752), John Diston (1775), John Chapman (1777), John Good (1783), John Daniel Belfour (1787) og Arthur Howden (1788). De var alle med til at præge byens udvikling. De fleste af dem boede i det fornemme kvarter omkring Strandgade eller på Stengade, bekvemt i forhold til deres forretninger. De drev købmandshuse og klarerervirksomhed, men enkelte af dem tog også andre initiativer.

John Diston handlede med kinesiske og ostindiske varer, men drev også et herberg, hvor han kunne indlogere skippere, som var i land for at handle. Han anlagde en køkkenhave på bakken ved Rosenkilde. Der dyrkede han grønsager og tyrkisk hvede. Han opbyggede en produktion af kaniner ved Sadelmagerleddet, og han startede et silderøgeri. Han påtog sig at holde torvet frit for dyrenes efterladenskaber - vel med den tanke, at det var nyttig gødning til køkkenhaven.

John Diston boede i 1801 i Stengade 42. Han var da 70 år gammel og registreret som købmand og ugift, hvilket må betyde enkemand. I huset boede også hans søns svigermor Elisabeth Romums på 50 år og i husstanden var tre tjenestefolk samt to indkvarterede soldater. Diston ejede også en ejendom på Gl. Hellebækvej, som blev udlejet til beboelse og hvor der derudover var lo, lade, stald og vognskur.

1787 boede John Diston på Stengade 139 (Dansk Demografisk Database). Det må ifølge leksikaet være nr. 42. Bygningen er fra 1736. Andre kilder mener det er nr. 68.

Der findes en artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 1939, 10. rk bd. 1, side 61-72 hvor Diston nævnes. Gordon Norrie: Briterne i Helsingør omkring 1801. Heraf et lille uddrag her. John Good er også nævnt da han optræder i en af de omtalte retssager:

"Omkring 1801 bestod den britiske Koloni i Helsingør af ca. 100 Sjæle, i og for sig kun en lille Del af Byens godt 5000 Indbyggere, men paa Grund af deres Sammenhold, de førende Slægters Rigdom og deres Fastholden ved engelsk Sprog og Skik spillede de en meget stor Rolle i Byens Liv. 

---

I den nordligste Del af Stengade boede John Good, der næst Fenwick paa denne Tid var den mest ansete, og som tog Ledelsen, da Krigsbruddet nærmede sig. Hans Forretning hed John Good & Søn, idet han havde optaget sin ældste Søn, William Cadday Good som Kompagnon.

---

En Købmand af en anden Type var John Diston, der i hvert Fald manglede Evnen til at slaa igennem. Han var oprindelig begyndt som Skibskaptajn og havde derefter drevet et Skipperhus. Efterhaanden som denne Forretning gik godt, udvidede han den med en Købmandshandel og optog sin Søn, John Smith Diston, desuden forpagtede han et Stykke af Byens Overdrev for at drive et Gartneri, der skulde forsyne Skibene med Grøntsager. Det var sikkert energiske og foretagsomme Folk, men rigtig Hold har der næppe været i dem, thi midt i Halvfemserne endte det med et Krak, hvorunder den ældre Diston flygtede til Udlandet, medens Sønnen blev arresteret. Da Sagen var bragt i Orden, forlod den yngre Landet, medens Faderen fortsatte Forretningen paa Stengade, hvor han handlede med alt muligt fra bedste engelske Knappenaale, Dag- og Natkikkerter til pommerske Bjælker, Krydderier og Stentøj, tilbød Gamle og Børn Arbejde ved at pille Værk og i 1801 forsøgte at oprette en bekvem Forbindelse med København 2 Gange om Ugen med en lukket Vogn forspændt med fire gode Heste.

---

Briterne tog ikke i nogen højere Grad Del i det offentlige Liv i Byen, dog sad John Good og Arthur Howden i Bestyrelsen for Øresundsselskabet, og deltog derigennem i Bespisningen m. m. af Byens fattige om Vinteren, ligesom den engelske Koloni gav et Tilskud til Oprettelsen af Øresunds Hospital i 1796, og hver britisk Skipper, der passerede Kronborg, betalte 1 Rigsdaler til dets Drift, saaledes at syge britiske Søfolk kunde blive indlagt der.

Ifølge Højstrupgårds hjemmeside overlod kongen i 1790 "området til den engelske købmand John Diston som fæstegods. Her dyrker han indiansk korn, altså majs, og opretter en kaninfarm. Købmanden bygger Distongård på grunden. Grunden omdøbes senere til Godthåb."

Gennem Mediestream er det muligt at stykke et brudstykke-billede sammen af John Diston og søns virke i Helsingør: 

Første gang er i "De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender" (26. marts 1781) hvor der omtaltes "Høyeste Rets paadømte Sager i forrige Uge: ... No. 35. General-Consul Fenvik, contra Meulengracht og Diston."

Herefter følger en lind strøm af annoncer for Distons varer: "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" (26. november 1784): 

Friske røgede Sild efter den bedste engelske Maade ere at bekomme i Helsingøer hos Hr. Diston og i Kiøbenhavn i Porcelains-Boden i Viingaardsstræde No. 180, a 100 Stkr. 1 Rdlr. eller Td. 8 Rdlr hos E. C. Weise. "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" (2. december 1785): "I D Hos mig undertegnede er at bekomme et Partie engelsk røgede Sild, a 100 Stkr. 1 Rdlr. i Helsingøer
John Diston"

Han udtalte sig også om forædling af varerne, i "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" (5. december 1786): 

"Da Jordæbler eller Kartofler ere vel bekiendt at være den nyttigste Rod, som Jorden frembringer, har jeg underskrevne, som haver dyrket bemeldte Rod i mange Aar, og fornemmer, at Sæden eller Jordæbler af gamle Vexter udarter meget ved Tidens Længde, og giver ikkuns liden Fremvext, hvilket beviser, at Styrken af de gamle Urter er bortsvækket, til en Hielpemiddel udi en Tid af 4 Aar forvaret Æblerne af Stilkerne, og saaede Frøet deraf, og nu haver en stor Mængde baade af røde og hvide Kartofler fra Frøet, som er af en overmaade god Slags, ey allene for Tilvext, men ogsaa af meget behagelig Smag. Skulde derfor nogen finde Fornøyelse i at prøve af disse nye Arter, kan de af samme bekomme hos mig.
John Diston i Helsingør."

I Politivennen 11. januar 1800 omtales han fordi han (formentlig i 1791) havde opfundet en vogn med en brønd/hyttefad så han kunne bringe levende fisk til fisketorvet i København. Denne var dog blevet så voldsomt overfaldet at fiskekonerne at han havde opgivet foretagendet. 

Ligeledes i "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" (8. september 1794): 

"Da Tiden begynder nu at man planter Frugttræer, saa kan bekommes hos John Diston Sin i Helsingøer alle Sorter unge Stikkelsbærtræer, saasom grønne, røde, gule, sorte og graae, som ere overmaade store og ere af beste Smag, sælges for 24 sk Busken; ligeledes kan bekommes Planter af Lombardiske Nødder, som ere af største og beste Sort, alle Sorter Haugeerter, saasom Ronsewals, Marrowsats og tidlige Ærter for 12 sk. Pd." og i "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" (2. februar 1796): "De Hrr, som skulde behøve Kartofler til at lægge som er groet i forrige Aar, fra Frøet udtaget af Æblerne af Størrelse fra en Ært til en Valdnød, som giver en bedre Afgrøde end de sædvanlige Kartofler, kan dermed blive forsynede, en Skp. koster 2 Rdlr. Ligeledes meget tidlige Ærter til samme Priis for Skieppen i Helsingøer hos John Diston."
 
Se også "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" (8. februar 1788), "De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender" (22. februar 1788 og 17. august 1789). I sidstnævnte omtaltes at han var blevet papegøjeskydnings-fuglekonge: 

"Helsingøer, den 17de August. Onsdagen den 5te August h. a. foretog Helsingøers Kongeligt allernaadigst privilegerede Skydeselskab paa dets Skydebane Papegøjeskydningen for indeværende Aar ... og da man formedelst indfaldende Regnveir maatte udsætte Skydningen til næste Dags Formiddag, blev Brystpladen atter nedskudt af Fuglekongen St. T. Hr. Krigsraad og Regimentsqvarteermester Petersen for Hr. Kiøbmand Diston jun., der altsaa blev Fuglekonge, og bekom en meget ziirlig forarbeidet Sølv-Kaffekande ... Dernæst blev den nye Fuglekonge, Hr. Kiøbmand Diston jun., under Musik og Kanonernes Lyd, af hele Selskabet ledsaget til sit Hiem ..." Og det følgende år for at deltage i skydningen, hvor han dog ikke kunne beholde kronen, "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" (17. august 1790).

I "De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender" (29. august 1791) fremgik det at han opbevarede gods efter et skibsforlis: 

"Da Skipper Jean Andersen af Tønsberg i Norge sidst i Aaret 1788, hans førende Skib Ebbenezer kaldt, forulykkedes her ved Helsingøer, blev udi et os tilhørende Pakhuus her i Byen indlagt endeel gammel Tougværk, Seil og Blokke af bemelte Skib, og hvorfor os skulde betales udi Pakhuusleie maanedlig 10 Rdlr, saalænge samme der var liggende, men da vi til Dato hverken har kunnet blive Varene qvit eller bekommet nogen Pakhuusleie, saa bliver bemelte Skipper Jean Andersen, hans Commissionairer og andre Vedkommende, herved advaret inden 14 Dage fra Dato at afhente disse Skibsredskaber fra vores Pakhuus, og derfor betale den forfaldne Leie; thi i Mangel deraf bliver samme Vare strax ved offentlig Auction bortsolgt til Leiens Betaling saavidt tilstrække kan, og for det manglende reserveres vores Ret.
John Diston Son & Compagnie."

Herefter synes det at være gået ned ad bakke for firmaet, for i "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" (2. marts 1796) annonceres den første auktion over hans huse i Sudergade og Bjergegade. Dem er der mindst 6 af, fx anden auktion "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" (15. juli 1796): 

"Mandagen den 18 Julii, Kl. 3, holdes Anden Auction over Kiøbmand John Diston seniors Opbudsboes tilhørende og i Sudergaden i Helsingøer under No. 303 beliggende Huus, der bestaaer af 8 et halvt Fag Huus til gaden af Muur og Bindingsværk med Kielder under, en Etage høi og en Quist af 3 Fag, Værelserne med Paneel, Lærred og Papiir betrukne, deri en 2 Etage Vindovn og en Bilægger, herforuden er der Kiøkken og Spisekammer. Et Gaardsrum hvorfra er afdeelt en liden Hauge. I Gaarden er en steensat Brønd med Opstander og Pomperedskab, samt et aabent Skuur og et Lokum. Over indbemeldte Gaard bliver holdet Tredie Auction den 8 Aug. kl. 3". Og i Bjerggade: "Onsdagen den 20 Juli, Kl. 3, holdes Anden Auction over Kiøbmand John Diston seniors Opbudsboes tilhørende og i Biergegaden i Helsingøer under No. 221 beliggende Gaard, der er bestaaende af en Bygningen til Gaden ...." (nærmere beskrivelse)

I "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" (27. marts 1797" er tredje auktion, "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" (3. april 1797) femte auktion og i "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" (10. april 1797) sjette auktion 

"Onsdagen den 19 April bliver efter Omvurdering foretaget Siette og om antagelig Bud skeer sidste Auction, om Eftermiddagen Kl. 4, over Kiøbmand John Diston seniors Opbudsboes tilhørende og i Biergegaden i Helsingøer under No. 221 beliggende Gaard, som efter den over samme tagne Syns- og Vurderingsforretning er bestaaende 1) Af en Bygning til Gaden af 11 Fag Muur og Bindingsværk med Kielder under, en Etage høi med Heeltag, indrettet til Beboelse" (herefter følger nøjebeskrivelse af sidehus og andre bygninger)

Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis 13. juli 1798:

Løverdagen den 16de Junii

193)

Klingberg } John Diston, senior, contra

Haagen } John Good & Komp.

(Nærværende Sag havde reist sig af Citantens til John Good & Komp. den 18de Julii 1792 givne Forskrivning paa Capital 10,000 Rdlr, under den Betingelse at blive samme tilbageleverete inden Aarets Udgang, m. v.)

Dom: De ergangne Domme (hvorved John Good & Komp. er frikendt for John Distons Tiltale i denne Sag, men derimod forbeholdet dem deres lovlige Ret efter Skadesløsbeviset Quæstionis af 18 Julii 1792, samt ophævet Processens Omkostninger) bør ved magt at Stande. Til Justits-Cassen betaler John Diston senior som Tabende 5 Rdlr.

Helsingøersbladet den 11. februar samt 15. februar 1799 har følgende avertissement:

John Diston tager herved den Frihed at bekiendtgiøre for sine Venner og Velyndere, at han er henflyttet i den forhenværende Friskole paa Steengaden, hvor han har aabnet sin Boutik, og sælger alle sorter engelsk Steentøi, fra et complet Stel til een enkelt Kop, ostindisk Porcelain, alle Sorter Flasker, Glas, Tobaker, Thee m.m., Skaaren Bøgebrænde, 16 Mk. een Favn, 8 Mk. en halv , og 4 Mk. en qvart Favn. Fattige Folk og Børen kan erholde arbeide med at plukke Værk, og derfor blive betalt 20 Sk. Lpd. En tro og skikkelig Pige, som kan regne og skrive og pakke Boutiken, kan hos ham faae Condition.

Han brugtes dog stadig som ekspert, i "De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender" (7. februar 1800, uddrag:) 

"- Og desformedelst ville giøre Fordelen af dette Anlæg tvivlsom, maae det tillade mig her at anføre hvad min Compagnon Hr. John Diston i Helsingøer, der just, tildeels ogsaa som Medinteressent, faaer den executive Bestyrelse ved Hav- og Kystfiskerie; har meddeelt mig i Giensvar paa denne ham tilmeldte Anmærkning, nemlig: "Ikke et eneste Lands Kyster, siger han, ere bedre forsynede med Fisk af Sild, Makrel, Lax, Kabliau, Langer Hvillinger, Kuller, Helleflynder, Tunger, Rødspetter, Flynder, Krabber, Hummer, Østers, Cockles & Scallops (2de i Dansk ubenævnt Skielfisk) Muslinger etc. etc., end de Kyster, som hører til Hans Danske Majestæts Herredømme, og hvori ingen Næringsveie ere fordeelagtigere og tillige forskaffer flere dristige Søemænd, end de ved Fiskerierne." ... Forbemeldte Hr. Diston imodtager tillige Subscription i Helsingøer og omliggende egn ... Kiøbenhavn i Frideriksborggaden No. 92 d. n. 28. Januarii 1800. J. With,Kammerrraad."

Helsingøers Kongelig priviligerede inden- og udenlandske Efterretninger 29. marts 1800:

Unge Drenge, som have Lyst til at lære Fiskeriet i alle dens forskjellige Grene, kunne, naar deres Slægtninge eller Venner ville lade dem gaae med paa en vis Tiid, efter deres Alder, finde god Opmuntring hos Undertegnede. To stedse skikkelige unge Mennesker, som kunne forrette, hvad der udkræves paa store Baade, og som forstaae lidt af Fiskeriet, kunne ligeledes finde Opmuntring, naar de henvende sig til

John Diston, i Helsingøer.

Fra århundredskiftet er der flere meddelelser om at han er gået fallit, fx i "De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender" (1. oktober 1800) hvor der er aftrykt en dom:

No. 246.
Schønheider. - Consulerne Lilliendahl og von Aller som Skiftecommissairer i John Diston seniors Fallitboe, contra
Ingen mødt. - Helsingøers Magistrat og de eligerede Mænd.
Denne Sag betræffer, hvorvidt Distons Boe er berettiget til at afhænde et Diston af bemeldte Magistrat tilfæstet Stykke Overdrevsjord. Ved Siellands Landstings Dom af 20 Martti 1799 ere Citanterne friekiendte for de Indstævntes Tiltale i denne Sag, men de derimod være berettigede til, i Overeensstemmelse med Fæstebrevet af 17. Maji 1790, paa saa lang Tid, som endnu er tildage af det i samme fastsatte Aaremaal, og John Diston, samt son John Smith Diston imidlertid maatte være i Live, til andre at overlade paa John Distons Boes Vegne og til dets Fordeel Brugen af det John Diston senior og Søn tilfæstede Stykke af Helsingøers Byes Overdrev. Processens Omkostninger for begge Retter ophæves. Derimod var ved Helsingøers Byetings Dom af 16 Julii 1798 kiendt: at naar det omtvistede Stykke Overdrevsjord, som af Byen er bortfæstet paa 40 Aar til John Diston den Ældre, eller efter hans Død til hans Arving John Smith Diston, ikke bruges af John Diston senior, eller han paa Brugen af samme for sig og den i Leie-Contracten denominerede Arving, hans ældste Søn, renuncerer, bør den omquæstionerede Jord uden Godtgiørelse til Distons Boes Creditorer, falde tilbage til Byen, og ikke komme hans Udbudsboe eller Creditorer til Fordeel i nogen Maade: Saa bør og Boes Commissarier betale til Byens Magistrat og eligerede Mænds befalede Sagfører Procurator Gamst i Salario 12 Rdlr. Processens Omkostninger i deenne Sag ophæves.
Dom: Landstingsdommen bør ved Magt at stande. Til Justitskassen betaler Citanterne som Tabende 5 Rdlr.

Og senere i "De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender" (1. februar 1801):

No. 245
Ingen mødte. - Kiøbmand Christian v. Mehren,
contra
Ingen mødte. - Consulerne Fritz de Lilliendahl og Just Jacob v. Aller, som Skiftecommissarier i John Distons seniors Fallitboe.
Nærværende Sag vedkom: om bemeldte Boes Commissarier bør hiemle Citanten een ham ved Auction den 18 April 1797 solgt Hauge. Ved Siellands Landstings Dom af 20 Marcii 1799 er den foregaaende Helsingørs Bytings Dom af 19 Martii 1798 stadfæstet, ved hvilket John Diston seniors Boes Commissarier er friekiendt for von Mehrens Tiltale i denne Sag.
Dom: Citanten, som hverken selv møder eller ved Fuldmægtig lader melde til bestemte Tid for Høiesteret, bør betale 80 Lod Sølv til vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, førend det tillades ham med denne Sag at gaae i Rette; og, saafremt han ikke inden 3 Uger melder sig med Qvittering, ar bemeldte 80 Lod Sølv er betalte, bør han aldeles have tabt Sagen og ei tillades videre derpaa at tale.

Alligevel ser det dog ud til at Distons handelsvirksomhed på en eller anden måde er fortsat, for i "Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger" (12. august 1801) stod han for en auktion af master mm.: "Mandagen d. 17. August om FormiddagenKl. 9, bliver i Helsingøer ved Auktion bortsolgt 100 a 130 Stkr Mastespire 20 a 25 Al lange og ???? Tommer tykke, hvilke forinden Auctionen kan blive Liebhabere foreviste af John Diston Sammesteds."

Helsingøers Kongelig priviligerede inden- og udenlandske Efterretninger 30. juli 1802:

Commissarierne i J. Diston Søn & Comps. Boe bekjentgjøre herved, at Mandagen d. 9de August føstkommende om Eftermiddagen Kl. 4 bliver i Consul Frid. de Lilliendahls Gaard paa Steengaden i Helsingøer holdet offentlig Auction over en Deel for uvis anseet regningskrav (ongefær 2800 Rd.) paa Udenrigske, af hvem Betaling hidtil ikke har været erholdelig, efter de Conditioner, som paa Aukttionsstedet meddeles og forkyndes.

Helsingøer d. 31te Juli 1802.

I Helsingøers Kongelig priviligerede inden- og udenlandske Efterretninger 11. december 1802 fremgår at der for november måned fra Hamborg er et uindløst brev fra J. Diston.

Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter privilegerede Danske Statstidende 8. august 1825:

Fredagen den 26de dennes, Eftermiddag Kl. 3, bliver i Enkefru v. Aller's Huus heri Byen holdet Skiftesamling i Fallitboet af det forrige Handelshuus hersteds John Diston Søn & Comp., hvor en Status af dette boe vil vorde fremlagt og bestemmelse taget med hensyn ttil dets Behandling til Slutning.

Helsingøer, den 7de August 1825. C. B. Rogert.

Københavns Botaniske Haver. (Efterskrift til Politivennen).

Københavns første botaniske have blev anlagt i Christian d. 4.s tid hvor Krystalgade ligger, dengang Lille Skidenstræde stødte op til Nørregade, på en stor ubebygget Grund bagved den daværende Universitetsbygning. Egentlig skulle grunden have været brugt til to præsteenker. Men de blev imidlertid aldrig opført, og i stedet skænkede Christian den 4. den 2. august 1600 jordstykket, (110 Alen x 6n Alen bredt) dels til professorbolig, dels til en medicinsk-botanisk have. Omkostningerne skulle betales af professoren selv. Fra 1696 fik den dog renter af en kapital på 1200 rdlr. i kroner skænket af professor Rasmus Bartholin, samt af og til ekstraordinær donationer af kongerne fx til rejser og indsamling af Planter.

Efter bybranden i 1728 udvidede man gaderne, og den i forvejen lille have blev endnu mindre. 

Den botaniske Have. Kjøbenhavn, den 10de Oktober. I Anledning af den paatænkte Flytning af den botaniske Have er der blevet forelagt Rigsdagen en interessant Oversigt over Havens Historie, hvoraf del Følgende er et Uddrag.

Universitetets første botaniske Have laa ved den saakaldte Studiegaard, der blev opført i Aaret 1000. I denne "medicinske Have", som den kaldtes, skulde der "ympes og plantes især simplicia". Den havde ingen egenlige Indtægter, men Professoren, der boede ved den, var forpligtet til at vedligeholde den. Først 1698 skjænkede Rasmus Bartholin den 1200 Rd. To Gange er den bleven flyttet; i 1752, da Oeder blev indkaldt som Professor, anlagdes en ny Have paa 11,000 Kvadratalen der, hvor Amaliegade ender med Toldbodveien, men allerede 1778 blev den flyttet til sin nuværende Plads, der skjænkedes af Kongen. Oprindelig var denne 3 1/4 Td. Land stor, men 1811, da den maatte afgive et Stykke Jord til Mynten, fik den til Erstatning 2000 Kvadratalen af en tilstødende Have, og 1843 fik den en ny Forøgelse, saa at den nu er 4 Tdr. 1580 Kvadratalen. Under Botanikerne Hornemann (1804-41) og Schouw (1841-52) og Liebmann (1852-56) og Bestyrerne Holbøll, Mørch og Weilbach har Haven hævet sig til en anseet Plads blandt Europas botaniske Haver. Antallet af de dyrkede Arter, der 1801 udgjorde omtrent 5000, var i 1857 steget til henimod det Dobbelte (9531 Arter i 20,843 Exemplarer). Ved Bytning af Frø har Haven i Tiaaret 1848-58 modtaget Frø af 10,450 Arter og afgivet 14,913. Da Schouw i 1841 overtog Havens Bestyrelse, vare Væxthusene imidlertid helt overfyldte, og de dyrkere Planters Antal var voxet op til en Grændse, man ikke burde overskride, saa at en Reduktion blev nødvendig. Til Haven hører desuden meget betydelige og værdifulde Samlinger af tørrede Planter eller Herbarier, der indtage 57 større og mindre Skabe. Til Grund for denne Samling ligger Bahls fortrinlige Herbarium paa 20,000 Arter. Desuden hører der til den et Museeum, et Bibliothek og et Forelæsningslokale. Beliggenheden midt i et bebygget Kvarter saavelsom Mangelen paa Plads har nu imidlertid gjort Havens Flytning i høi Grad nødvendig.

(Fs. St.).

(Thisted Amtsavis 20. oktober 1870)

Af dansk Naturvidenskabs Historie

Den 4de Sept. 1680 indgik Peder Kylling, der først havde søgt "ved Prædikestolen at anvende sit Pund", men nu strejfede Landet rundt og samlede Urter for at studere disse, til det høje Konsistorium med en Supplik "at hannem maatte forundes et lidet Kammers paa det øverste Loft i Collegio Walkendorfiano med Deeter afskilt, hvorudi Urterne, Semina, radices *) . . . kunde være i god Forvaring"." Dette tilstodes ham paa den Betingelse, "at de andre stipendiarii ikke derved betoges den fornødne Plads til deres Brændeved". Saa rykkede Peder Kylling, der af Samtiden ansaas for en Særling, hvorom de Vers, der digtedes ved hans Død, noksom vidner, ind i Walkendorfs Kollegium, hvor han boede i 16 Aar. Hele sit Liv helligede han Botaniken. Ingen kendte som han Planteverdenen baade i Københavns Nærhed (Gyldenlund = Charlottenlund) og i fjernere ligne. I den af Dr. Maar (1910) udgivne Manuskript af Holger Jaeobirus (Rejsebog 1671-92) findes en samtidig Tegning, hvor man ser Peder Kylling i en Dragt af den Mode, som man er vant til at tænke sig Chr. IV med, gaaende "herbatim" (o : botaniserende) under Vejledning af Ole Borch. Senere blev Kylling selv Lærer for de studerende. Hans botaniske Skrifter vidner om en ikke almindelig Indsigt i sit Fag; men nogen Berømthed blev Kylling ikke. Medens hver Mand vidste, at Ole Borch i Florents havde kunnet ægte en Prinsesse af Medici, om han havde villet gaa over til Katolicismen) - thi han var den berømte Læge og Kemiker, hvis Navn var omgivet med den Nimbus, der mindedes fra Bartholinernes store dage - saa var Kylling kun Botaniker og nærmest regnet for en Særling, hvem faa forstod. Og dog! Kunde han ikke prise sig lykkelig ! Hans ydre Kaar var gode, og Botaniken fyldte hans Liv. Af Chr. V blev han udnævnt til Botanicus regius med 300 Rdlr. aarlig Løn. Hvor let kunde det ikke være gaaet ham som Dr. Otto Sperling i disse urolige Tider?

Samme Sperling var allerede 24 Aar gammel Botanicus i Venezia hos Raadsherren Contarini, der havde en botanisk Have. Dette var i Aaret 1624. Vi træffer ham senere (1638) i København som "Børnehuus-Medicus, Hof-Botanicus og Inspector ved den i kgl. Have" (ved Rosenborg). Men den svenske Fejde slugte de Penge, som den botaniske Have skulde have nydt, og Sperling, der "mengede sig" i Politik, faldt i Unaade. Omkring ved den Tid, da Kylling begyndte sin botaniske Løbebane, sad Sperling fangen paa Københavns Slot. Ud paa Efteraaret 1673 (den 12te [mangler]mber), da Vejret begyndte at blive koldt og sludfuldt, skriver Kristian den 5te: "Wor synderlig Gunst tilforn, Vider, at Ti allernaadigst have bevilget, Doet. Otto Sperling en Lammeskinds-Kjortel og en Bibel at maa bekomme" - til at varme henholdsvis Legeme og Sjæl paa.

Det vandre Tiden end i det skønne Venezia i Raadsherren Contarinis Urtegaard.

(Riget (København) 31. juli 1911. Uddrag om Kylling af kronik af Axel Garboe)

Peder Kylling bestemte og beskrev 404 planter, der voksede i skoven ved Charlottenlund, og 1688 fremlagde han en fortegnelse over de danske vækster (Flora Danica). Peder Kylling døde ca. 56 Aar gammel i oktober 1696, Det omtalte vers kan hentyde til et gravskrift over ham, hvori det bl. a. heder:

En morsom Knart
Her sover hart
fra Kyllingsorg og Møde, 
som vox'de snart, 
men uden Art en gammel Kylling døde

Thi han var klog
i Urtebog
som Mester Fix at sige;
men døde dog,
og Graven tog
hans Konst og ham tillige.

Det skrev jeg kort
paa Hvidt med Sort
lad, Læser, det dig tækkes
trods nogen Ort
et Æg er gjort
hvoraf slig Kylling klækkes

(Citat fra København, 28. december 1922 fra en kronik af Carl C. Christensen, grosserer og forfatter 1866-1960).

Den tyske læge Georg Christian Oeder (udnævnt 1754 til Botanikus) udvirkede 1752 anlægget af en ny botanisk have for enden af Amaliegade på 11.000 kvadratalen. Oeder boede på Frederiks Hospital. Den 2. botaniske have lå på begge sider af Amaliegade på arealet hvor Nordre Toldbod nu står. Haven blev åben for publikum i 1763, dog kun den del der lå nærmest hospitalet. Oeder skal have gjort sig uvenner med både gartneren og kongens kabinetssekretær, justditsråd H. C. Esmarck. 

Den gamle have i Krystalgade blev dog bevaret efter flytningen til Charlottenborg som en lysthave for professorboligen der. Senere blev der opført en bygning, men omkring 1840 fandtes stadig rester af haven gemt bag en høj mur ud til Krystalgade. 1863-69 opførtes Zoologiske Museum.

Jakob Coning (1647-1724): Kongens Nytorv, Botanisk Have: Haven bag Gyldenløves Gård (Charlottenborg) i Slutningen af det 17de Århundrede. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Paa Charlottenborg havde Kongen  imidlertid nogle Aar i Forvejen indrettet en "Naturel-Husholdnings Samling" under Bestyrelse af tvende Professorer, og Oeder kommer da med Forslag om at slaa denne sammen med den botaniske Have under en fælles Bestyrelse, ligesom han ogsaa kom ind paa det betimelige i at henlægge begge Afdelingerne under Københavns Universitet. Muligvis har Oeder næret den Bagtanke, at han da selv paa denne Maade kunde blive knyttet som Professor ved Universitetet, som forøvrigt en Gang tidligere havde vraget ham som saadan.

Universitetet stillede sig imidlertid uvilligt hertil, men pekuniære Hensyn tvang dog Partikulærkammeret til i 1770 at fremkomme med en reel Proposition, der gik ud paa, at Havens større, ikke fuldførte Del blev overladt Kommercekollegiet (dvs. Toldvæsenet), og den mindre Del med Bygninger, Bibliotek, Træer, Planter etc. overdroges Universitetet, ligesom dette af Kongen fik et aarligt Tilskud paa 300 Rdlr. til Vedligeholdelse m.m.

Det blev dog ikke Oeder, som kom til at bestyre denne Have, som skulde supplere den hensygnende Have i Skidenstræde, men derimod Botanikeren Friis Rottbøll, og det var ham unægtelig en Streg i Regningen. Han maatte fortrække fra København, hvor han havde boet i ca. 20 Aar, og fik Ansættelse som Landfoged i Oldenburg.

Det viste sig imidlertid at være uheldigt for Universitetet at have botaniske Haver paa to Steder i Byen saa langt fra hinanden, og efter mange Underhandlinger besluttede saa Kongen sig til at skænke Haven bagved Charlottenborg Slot til Universitetet, saa at dette her kunde have en stor samlet Have. Dette skete saa i 1778, hvorefter de andre Havers Saga var ude.

(København, 28. december 1922).

Carl C. Christensen, grosserer og forfatter 1866-1960.

En farlig Vei til St. Hans Hospital. (Efterskrift til Politivennen)

Adskillige Gange har Indsenderen passeret Veien til St. Hans Hospital, - den som skiller Sortesøe fra Peblingesøen - og ligesaa ofte har han undret sig over, at denne Vei ikke er forsynet med nogen Vold, eller i det mindste med et Rækværk. Hvor let var det ikke mueligt, at et Menneske, som om Natten i Mørke passerede denne Vei, kunde ved et Feiltrin styrte ned fra Veien. Han udsatte sig da ikke alleneste for at brække Lemmerne - og lykkelig kunde han vist prise sig om han slap med det. Men hvorledes vilde han redde sig af Vandet, naar han var sønderslagen? Betragter man den Høide der er paa begge Sider af Veien, ned til Søerne, saa maae man noksom skrækkes. Endnu mere: Den 7. Junii kom et par Bønderheste i fuld Spring over denne Vei; - de løb løbsk - Bonden laae midt i Vognen, og efter al Tilsyneladende var fuld; Tømmen hang paa Hamlerne, og et lille Pigebarns frygtelige Skrig gjorde Scenen endnu rædsommere. De løb forbi St. Hans Hospital og saa langt jeg kunde øine dem; om de bleve standsede veed jeg ei. Hvad om nu Vognen havde væltet der, og Mand og Barn blevne kastet ned i en af Søerne. Gid Vedkommende vilde tage sig det til Hierte, og sørge for slige farlige Følgers Afværgelse! Naar Veien blev indrettet, som den paa Nørre- og Østerbroe, saa var det heele hævet.

(Kiøbenhavnsbladet eller Borgeren og Politiet, nr. 3, 13. juni 1799)

Vold af Matros i Helsingøer. (Efterskrift til Politivennen)

Den 20. november, atter en engelsk matroskombat på broen, som kom deraf at en engelsk matros begik den ubetydelige uskik at tage et på broen liggende halvanker brændevin med i sin båd, på hvis most han, fordi det var så såre koldt, formodentlig ville varme sig, og var end så uhøflig at opvarte købmandsbetjenten som - da han havde søgt efter det og fundet det på sit urette sted - steg i sin enfoldighed ned i båden for at hente det tilbage, med ufine næveslag i ansigtet, og ved denne uvenlige adfærd søgte at forhindre ankerets borttagelse. Uhøfligheden blev snart hævnet, og da der var mange matroser i land, blev alarmen snart større, som dog vagten ved færgefolkets hjælp fik stillet, og hvorved tre kophaner måtte tage logi i rådstuearresten. Det var ellers at ønske at vagten, når der på reden ligger så stor en engelsk flåde (her var over 300 foruden de armerede skibe), måtte forstærkes med mere mandskab, og derved sættes i stand til med kraft at holde styr på de urolige hoveder. Man vil håbe, at denne uorden vil for i år blive den sidste, og at anstalt vil blive føjet til bedre orden for de kommende år.

(Helsingøersbladet, den 23. november 1798)

"Negere og Negerinder" (1780-1799). (Efterskrift til Politivennen)

Politivennens artikler om sorte fra kolonierne i København er yderst sparsom, det samme gælder for andre aviser og blade. Til belysning af deres forhold her et udvalg af artikler, stillingsansøgninger, efterlysninger, retssager mm om sorte i København på Politivennens tid, ordnet kronologisk. Se også siden med en artikelserie fra tidsskriftet Borger-Vennen:

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 31. oktober 1780:
Fra mig er bortløben en Mulatdreng, navnlig William, omtrent 11 Aar gammel, koparret i Ansigtet og klædt i blaatærnet Tøy; hvem samme Dreng maatte forekomme, ville behageligst give mig det tilkiende.
F. Friderichs
i Strandgaden No. 39 paa Christianshavn

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 31. oktober 1780:
Da min sorte Negerinde, med Navn Helene, er i Søndags Aftes den 29 October bortgaaet af mit Huus, og taget noget Tøy med sig, og da det adskillige Gange er skeet, at hun er bortløbet; saa formodes, at hun maa have et Opholdsted, eller at nogen forfører hende dertil, og advares hermed alle og enhver, ikke at huse eller hæle hende, da de ellers blive tiltalte efter Loven, men den, som kan give mig hendes Opholdsted tilkiende, loves en Douceur
Wilhelm Mester
boende i Gothersgade No. 174

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 12. juli 1785:
En ung Negerinde, som har sin Frihed, ønsker sig at komme til et Herskab; anvises paa Ulfeldsplads No. 114 i Stuen.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 11. september 1797:
En Negerdreng, navnlig Hans, hidkommen med Capt. Klein fra St. Croix er bortløben, han er af en bleg eller lys sort Couleur 13 a 14 Aar gammel, ved Undvigelsen klædt i en blaae Trøie og lange Buxer, taler temmelig got dansk. For opdagelsen af hans Opholdssted loves en raisonabel Douceur i Strandgaden No. 41 paa Christianshavn.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 31. juli 1799:
Ifald en halvvoxen Negerdreng ønskede sig en god Tieneste hos et Herskab paa Landet, og kunde skaffe Attest om sin Troeskab og Ædruelighed kunde han henvende sig i Urteboden paa Hiørnet af store og lille Regnegade.

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 2. august 1799:
Advares at ingen maae betroe min med Brikskibet Mave & Fany hiemkomne Neger, navnlig Mark, noget paa mit Navn, uden selv at tage Skade, da jeg selv forsyner ham med alt fornødent.
Peder J. Holm

Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger, 11. oktober 1799:
En frie Neger som kan tale 5 Sprog søger Condition som Tiener hos et Herskab, eller og med en eenlig Herre som reiser; Anviisning gives i Hyskenstræde No. 58 B. hos Fæstemand Qvistsal.