Tyverier af Fæstningsslaver. (Efterskrift til Politivennen)

Tyverier af Fæstningsslaver. Uhensigtsmæssigheden af det nuværende Fæstningsarbeide har alt længe været erkjendt. Allerede i Begyndelsen af dette Aarhundrede paatænktes dets Ophævelse, men uden at det blev til videre. Senere ved kongl. Resolution af 13de April 1841 bestemtes, at Tugt- og Rasphuusarbeide skulde substitueres det hidtilværende Fæstningsarbeide, at Cancelliet skulde gjøre Forslag til de i saa Henseende fornødne Lovbestemmelser og at de nuværende Slaver skulde overføres til Tugt og Rapshusene og underlægges de civile Autoriteters Varetægt og Bestyrelse. I Motiverne til Udkastet til Loven af 29de Decbr. 1850 om Anvendelsen af de forskjellige Arter af Strafarbejde, der blandt Andet bestemmer, at fra 1ste April 1851 skulle de Forbrydere, der efter de gjeldende Regler ville være at indsætte til Arbeide, Rasphuset eller Fæstningen, hensættes til Tugthuusarbeide, hedder det herom, at det er almindelig erkjendt og tidligere af Regjeringen udtalt, at Fæstningsarbeide er en meget uhensigtsmæssig Straf, der saasnart som muligt bør ophæves. Endskjøndt der nu ved den nysnævnte Lov er gjort et vigtigt Skridt hertil, idet der ikke længer idømmes Nogen denne Straf og naglet der maa være Udsigt til, naar den ny Straffeanstalt ved Horsens kan tages i Brug, at da navnlig ogsaa Fæstningsslaver ville blive forflyttede dertil, da det naturligviis ikke kan være Hensigten at vedligeholde de gamle Straffeanstalter til den sidste Fange er død, vil der rimeligviis endnu hengaae temmelig lang Tid, inden det bestaaende Fæstningsarbeide aldeles ophører, da en Forflytning en masse af Fæstningsslaverne til Tugthusene, fra andre Sider betragtet, er anseet for utilraadelig. Der er saaledes endnu Anledning til at henlede Opmærksomheden paa det mangelfulde Tilsyn med Fæstningsslaverne som, foruden at medføre andre Uordener, tillige udsætter Eiendomssikkerheden for den største Fare. - Som et stærkt staaende Beviis herfor, er en af Criminalog Politiretten den 4de Septbr. paadømt Justitssag, hvorunder 17 Fæstningsslaver actioneredes for Tyveri og 3 andre for Hæleri, 6 Opsynsmænd ved Stokhuset og en Kludehandler ligeledes for Hæleri og en Jernhandler og en Gjørtlersvend for ulovlig Handel. - Efterat nemlig det Sukkerraffinadeur Lauritz Smith tilhørende, i Toldbodgaden beliggende Sukkerhuus "Phønix", som med Bagsiden støder til Gaardsrummet ved Recrutcasernen i Qvæsthuusgaden, var afbrændt Natten mellem den 11te og 12te Mai 1850, hvorefter nogle store Kobberkjedler og andre Gjenstande af Jern og Kobber bleve henliggende paa Brandtomten, der først i Juni Maaned s. A. blev indhegnet med et 4½ Alen høit Plankeværk og saaledes adskilt fra hiint Gaardsrum, ind i hvilket Muurværk fra Sukkerhuset var nedstyrtet under Branden, bleve flere Tyverier forøvede paa denne Brandtomt af Fæstningsslaver, der have været beordrede deels til at rydde den og kaste det i Casernens Gaard nedstyrtede Muurgruus ind paa bemeldte Tomt, deels til at foretage et eller andet Arbeide i selve Casernen.

Det er saaledes oplyst, at bemeldte Fæstningsslaver have, under Bevogtning af de tiltalte Opsynsmænd, deels kort efter Branden medens Brandfolkene endnu vare beskjeftigede med at slukke Ilden i Grunden, tilvendt sig en stor Deel Jern- og Kobber Sager, deels senere, efterat det ovenanførte Plankeværk var opført, hele Sommeren igjennem midt om Dagen gjort Indbrud fra Qvæsthuus-Kasernen gjennem Plankeværket eller ved Hjelp af Stiger banet sig Vei ind paa Brandtomten og der med Hakker og Hamre hugget store Kobberkjedler istykker, afbrudt Laasen for Jerndøren til det saakaldte Candis-Kaminer, samt transporteret store Stykker af Kobberkjedler og en stor Mængde Candispotter paa Vogne bort fra Casernegaarden ud til forskjellige Steder i Staden, endog ind og udaf Stokhuset. Størstedelen af det saaledes Stjaalne blev senere solgt til den ovennævnte Kludehandler og Resten til de 2 andre for ulovlig Handel tiltalte Personer. Udbyttet af Salget deeltes derpaa mellem dem, saaledes at Opsynsmændene, der havde seet gjennem Fingre med Gerningsmændene og tildeels været behjelpelige med at sælge Kosterne, fik Andeel deri.

Ved den afsagte Dom ere 2 Fæstningsslaver frifundne for Actors videre Tiltale. 3, der vare hendømte til Fæstningsarbeide paa Livstid, ansete hver især med 2 Gange 27 Slag Kat; 11, efter udfiaaet Straffetid i Fæstningen, idømte Tugthuusarbeide i længere og kortere Tid, og 4, ligeledes efter udstaaet Straffetid, tilfundne Straf af Fængsel paa Vand og Brød. Vand- og Brød-Straf tilkjendtes ogsaa Opsynsmændene og Kludehandeleren, hvorimod Jernhandleren og Gjørtlersvenden idømtes Mulkter, respective af 50 Rbd. og 5 Rbd.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 21. september 1852, 2. udgave).

Indberetninger fra Physici om de hygiejniske Forhold i Kongeriget Danmark udenfor Hovedstaden. (Efterskrift til Politivennen)

- Sundheds-Collegiet har i Trykken ladet udgive et Uddrag af Indberetninger fra Physici om de hygiejniske Forhold i Kongeriget Danmark udenfor Hovedstaden, hvoraf det tilstrækkeligt fremgaaer, at man i Kjøbstæderne og paa Landet aldeles ikke har noget at forekaste Kjøbenhavnerne i Henseende til:

"Brolægning. - Kloakvæsen - Gadernes Renholdelse.

Overalt i Landets Kjøbstæder lider Brolægningsvæsenet af væsenlige Mangler. I de Byer, igjennem hvilke Hovedpostrouterne gaae, og hvor de dertil hørende Gadestrækninger ere underlagte Ingenieurkorpset, opfyldes i Almindelighed, hvad disse Gader angaaer, alle billige Fordringer; men forresten er alle andre Steder Brolægninger meget slet. Den foretages aldrig efter en fuldstændig anstillet Nivellering eller efter en for hele Byen lagt Plan, hvorved der vilde kunne sørges for et passende Fald for Vandet. Om Storehedinge anføres det saaledes, at det der endog er Tilfældet, at hver Beboer skal sørge for Brolægningen af den udenfor hans Bolig værende Del af Gaden og Fortouget, ikke just samtidigt med Gadens øvrige Beboere, men naar hans Tid og Leilighed tillader ham det, og omtrent hvorledes han vil. I mange, navnlig de mindre, Kjøbstæder mangler aldeles Brolægning i flere Gader og Stræder, som derved til visse Tider af Aaret blive sande Mudderpøle og aldeles ufremkommelige. Følgerne af den slette og uden tilbørlig Nivellering foretagne Brolægning ere, at Rendestene og Afløbskanaler ikke have ordenligt Afløb, og disse Ulemper blive saa meget mere betænkelige, som alskens skadelige og stinkende Substanser fra Fabriker og Uhumskhederne fra betydelige Stalde mange Steder ledes ud i Rendestenene, og saaledes ved at stagnere forpeste Luften i en vid Omkreds. De saakaldte Byrender, der tjene til at optage de samlede Afløb fra flere Gadestrækninger, og ofte gaae i en periferisk Retning om en større eller mindre Del af Byen, medens der paa hele Veien stedse støde flere og flere Vandløb, Staldrender o. s. v. til, ere som oftest meget slet vedligeholdte, danne tilslammede Kanaler og ende sig ikke sjelden uden noget egenligt Udløb i moradsige Huller og Sumpe med forpestende Uddunstninger. Over slige stinkende Kloaker og Grøfter, dels inde i Byerne, dels i disses nærmeste Omkreds, klages næsten allevegne. "Byen Nykjøbing paa Mors" beretter Lind, "der desuden neppe kan ansees for at være nogen sund Beliggenhed imellem fugtige og lavtliggende Enge og Marker paa den ene Side og tildels Strand-Enge med stillestaaende Saltvands-Laguner paa den anden, er langs dens vestlige Side imellem Engene og Byens Haver omgiven af en saadan stagnerende, med Dynd og Mudder opfyldt, bred Grøft eller Grav, der om Sommeren afgiver en pestilentialsk Stank. Da trende smaae Aaer med temmelig stærkt Fald løbe gjennem Byen (den ene, rettere sagt, udenfor imellem Byen og Gaarden Dunholm) ud i Fjorden , vil det vist med noget Arbeide ikke være saa vanskeligt a skaffe hine Grøfter Udløb i disse Aaer". I Aarhuus er der en lille Gade, hvor Vandet ikke har ordenligt Afløb, og hvor der er større Sygelighed end andetsteds. Dette har Jespersen flere Gange paatalt; men de Foranstaltninger, der ere trufne, have ikke været tilstrækkelige. Nu har endelig Kommunalbestyrelsen indvilget at give Penge til en tilstrækkelig Vandafledning. "I Hjørring passerer alt Vandet, som kommer fra de mod Nord beliggende Møllebakker, en Del af Byen og foraarsager navnligen, at et af Fattige beboet Kvarter om Sommeren er en stinkende Kloak paa Grund af den lave sumpede moradsige Beliggenhed og de tæt udenfor Husene opdyngede Meldinger, samt af Mangel paa Brolægning og Rendestene." "Da Vedkommendes Opmærksomhed," skriver Speyer, "er henledt paa dette for Byens Sundhedstilstand farlige Strøg, hvor der oftere hersker Typhus, vil man stræbe efter at fremkalde en Bedring i denne Henseende, for saavidt Terrainforholdene tillade det, navnlig vil Brolægningen fremmes, saasnart det bliver muligt at tilvejebringe det i Hjørring meget dyre Materiale." "Om Fredericia giver Kjær følgende Beretning. "I Fredericia fejes i Reglen aldrig Gaden; i over 20 Aar er ikke en eneste Grøft eller Vandledning renset; Møddinger henligge paa Gaden; Rendestene mangle, og Vandet staaer derfor i store Søler og Bugter; i enkelte Gader var endog Færselen næsten standset, da disse ikke ere brolagte og den megen Regn har gjort dem bundløse; naar dertil kommer, at der for hele Byen og dens indenfor Voldene liggende store Enge og Marker kun er een Udløbsrende mod Havnen, anlagt forrige Aar af Ingeniørkorpset, saa vil man kunne skiønne, hvorledes Byen i de vaade Foraar har seet ud. Som en Følge af den utilgiveligste Mangel paa Renlighed i Gaderne og Tilsyn med nødvendigt Vandløb er hver Eftersommer typhoid Feber stationær i to Sider af Byen, nemlig ved Enderne af Prindsensgade og Kongensgade. For et Par Aar siden var ligeledes typhoid Feber stationær i et tredie Kvarter af Byen og da den ikke ville ophøre, undersøgte Statsfysikus Reumert Lokaliteterne der omkring og fandt da en hæslig stinkende Plads, af hvilken det Offenlige udkjørte over 200 Læs af al Slags Affald, hvorefter Sygdommen ophørte." "I Kolding findes midt i Byen fra Østergade til Vestergade en stinkende Kloak, der kun renses af Regnvand og Tordenskyl, og om Sommeren udbreder en saadan Stank, at de Omboende ikke kunne aabne Vinduer og Døre mod den Side; to smaae ubrolagte Gader kunde næsten ikke passeres, dels fordi de vare aldeles opløste af Vand, dels fordi Beboerne paa Gaden havde henkastet al Slags Uhumskhed, saa at hele Gaden var en Mødding". I Skagen findes der ved en Mængde Huse gravede Kloaker, som træde istedetfor Rendestene. I disse Kloaker løber alt Affaldet fra Kjøkkenerne; i dem nedlægges ogsaa Halm, Tørv osv., som ved at blandes med vegetabilske og dyriske Stoffer gaae i Forraadnelse og forøge Giødningsmassen. Disse Kloaker kunne stundom rumme flere Læs Gødning.

Fra Skjelskør føres Klage over den nye Strandgade, der ligger paa et opfyldt, fra Søen indtaget Terræn og begrændses mod Sydøst af et højt beliggende Vænge, hvis Vand strømmer ned i Bygningernes Gaardspladser, som, da der ikke er sørget for Afløb fra samme, derved for en stor Del ere forvandlede til en fuldkommen Sump, over hvilken der staaer omtrent et Kvarter højt Vand, i hvis Midte desuden findes 6 Svinestier og et Par Brædeskure til Lokumer. - Over tilstoppede Kloaker og Byrender klages paa mange Steder, stinkende, saaledes foruden de allerede nævnte blandt andre ogsaa i Ringsted og Slagelse; paa førstnævnte Sted navnligen over en ubrolagt Grøft, som optager en Mængde Slam, Koskarn og andre Urenligheder, der er aldeles stillestaaende, hvilken Grøft aldrig bliver oprenset.

Selve tiradernes Renligholdelse lader i Almindelighed meget tilbage at ønske. Om det end er en Undtagelse, at denne forsømmes i den Grad, som det f. Eks. er anført om Fredericia, saa foretages Gadefejningen dog sædvanligen kun paa en bestemt Ugedag, uden Hensyn til, at Torvedage og Markedsdage og den paa mange Steder formedelst den store Avlsdrift betydelige Giødningskiørsel give Anledning til megen Urenlighed og gjøre det nødvendigt at foretage Rensningen oftere og paa andre end de engang fastsatte Tider. Endnu værre er det med Rensningen af Kloaker, Stenkister og Grøfter, der, som af ovenstaaende sees, holdes i en uforsvarlig Tilstand og mangle alt Tilsyn. - Paa dette Sted maae endnu anføres de Klager, der ere forebragte angaaende flere andre i nogle Byer værende stillestaaende Vandbeholdninger, der give Anledning til skadelige Uddunstninger. Saaledes trænge Kronborg- Slotsgrave til jævnligen at renses, da Vandet er stillestaaende, bliver grønt om Sommeren og lugter meget muddret. I Frederiksborg har alt Byens Rendestens- og Grøftevand, al fra Byens Garverier, Farverier, Slagterier o. s. v. bortskylende Vædske, Møddinge- og Latrinevand Udløb i Slotsøen, og det ansees for umuligt at tilveiebringe en anden Afledning for Byens Urenligheder. Desuagtet skal Slotssøen kun sjelden være bleven oprenset; den dækkes om Sommeren med et grønt Overtræk og udbreder en besværlig Stank. Imidlertid skal det ifølge Uldalls Meddelelse have været besluttet, at den ifjor skulde udtømmes og renses.

I Sæby er en nylig anlagt Baadehavn i den Grad mislykket, at den nu danner en fuldstændig Mudderpøl, der, snart fugtig, snart tør, udbreder en afskyelig Stank. Speyer anseer det for absolut nødvendigt, at der uopholdeligen træffes Foranstaltninger til en Forandring heri, og denne Sag er derfor ogsaa bleven anbefalet til Kommunalbestyrelsens særdeles Opmærksomhed."

(Kjøbenhavnsposten 17. august 1852).

I. G. Burman Becker (1802-1880): Kirken i Storeheddinge. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret. Idyllisk ser det ud som i så mange andre billeder fra den tid. Sundheds-Collegiets beretning tegnede imidlertid et helt andet billede af forholdene.

- Af det omtalte Skrift af Sundhedscollegiet skulle vi her endnu fremhæve hvad der anføres om Landdistricterne, om Indretningen af Almuens Bygninger paa Landet :

"Indretningen af Huusvæsenet paa Landet staaer i sanitær Henseende endnu paa et meget lavt Trin. Med saa ubetydelige Undtagelser, mangler Almuen Sands for huslig Orden og Renlighed og en fornuftig paa hygiejniske Principer støttet Levemaade. Det er en Anke, som ikke blot rammer den fattige Del af Befolkningen, men gielder næsten den hele Bondestand; ihvorvel det maa indrømmes, at den stigende Velstand har bidraget noget til en forbedret Tilstand. Sees for det Første hen til Valget af det Sted, hvor Bonden bygger sin Bolig, saa viser sig allerede strax den største Sorgløshed, idet der intet Hensvn tages til Grundene Beskaffenhed, og Bygningen opføres, uden at der paa nogen Maade drages Omsorg for, at tilstedeværende Fugtighed bortledes. Man seer paa sine Steder i de senere Aar hele Mosestrækninger at blive ligesom oversaaede med Huse; om Efteraaret og Foraaret sættes Mosen under Vand, og Husene ligge som spredte Øer i Oversvømmelsen. Bygningerne selv konstrueres paa en meget slet Maade og opføres af slet Materiale. Gulvet i Opholdsværelserne ligger i Niveau med Jordsmonnet udenfor og er i Regelen kun dannet af stampet Leer. Husenes Vægge bestaar sædvanligen af raae Mursten eller endog af Grenflætninger, som ere overklinede med Leer. Vinduerne ere som oftest tilspigrede, uden Hængsler, saa at de ikke kunne oplukkes, og saaledes kan Udluftningen af Stuen paa denne Maade aldrig finde Sted. Hvad der endnu mere bidrage til at forhindre al Luftventilation, er, at her næsten aldrig findes Vindovne, men kun Bilæggerovne i Stuerne. Sengene ere almindeligvis anbragte i Alkover, har desuden ved Gardiner, Forhæng eller Sættestykker af Bræder afspærret, saa at hverken Lys eller Luft kan træge ind i disse mugne, kvalme Aflukker, hvor Luften i høj Grad fordærves ved Uddunstningerne fra Menneskene, fra Sengeklæderne, der næsten aldrig udluftes, og Halmen eller andet Underlag bliver da lagt paa det bare Lergulv. Langs med Ydervæggen finder man i Almindelighed den faakaltte Hønse-, Ande- eller Gaasebænk, hvorpaa Beboerne søge Hvile, og i hvis nedenunder anbragte Aflukker den respektive Yngel udruges. Omkring i Stuen gaae ikke sjelden et Par Faar med deres Lam i den kolde Foraarstid. Til end mere at fordærve Luften i den sædvanligen meget lave og med Mennesker overfyldte Bondestue bidrager dernæst, foruden al den Fugtighed og Urenlighed, som Folkene føre med sig i Klæderne fra deres Arbejde, ogsaa Uddunstningerne af alle Slage Fødevarer, saasom Pølser, tør Fisk o. a. d., som haves i Stuen til Tørring og Opbevaring. Afvaskning af Træværket i Stuerne og Hvidtning af Væggene foretages i Almindelighed kun sjelden. I den af Bygningens Længder indesluttede Gaard samles store Møddinger, fra hvilke Vandet breder sig ud over den største Del af Gaardsrummet, der ikke er forsynet med Afløbsrender, og ofte siver ned i Brønden, da denne ikke sjelden findes i umiddelbar Nærhed af Møddingen. Lokumer høre endnu hos Landalmuen til Sjeldenhederne. Det er endog berettet, at der ved Hellebek med tilliggende Avlsgaarde, befolket af over 900 Mennesker, haves aldeles ingen Latriner for samtlige ved Værfstæderne Arbejdende. - Saaledes findes Forholdene i det store Flertal af Bøndergaardene, navnligen i alle de ældre Gaarde og hos den fattigere Del af Befolkningen, medens der dog hos de mere Velhavende begynder at vise sig Spor til en noget større Omsorg for en i sanitær Henseende fornuftigere Husindretning. Enkelte Egne gives der vel ogsaa, som heri gjøre en glædelig Undtagelse. Saaledes skriver Speyer om Læsø, at Renlighedsforholdene der ere langt bedre, end nogetsteds paa Landet i hans Embedskreds, og at Almuen der i denne Henseende staaer paa et højt Trin, Møddingerne ligge overalt udenfor Gaardene og dækket lagvis med Sandtørv. I Husene træffer man sjelden paa Alkover; men Sengene staae enten frit eller i en Nische. Fruentimmernes Klædedragt er  meget renlig. Paa Brøndene anvendes megen Omhyggelighed; de tre almindeligst stensatte, omgivne af vel vedligeholdt Rækværk og forsynede med Dæksel.

Skadeligt Uddunstninger.

Vendes nu Blikket til Forholdene udenfor selve Vaaningerne eller disses nærmeste Omgivelse, saa findes mange Steder rigelig Anledning til Fordærvelse af Atmosfæren ved allehaande skadelige Uddunstninger. Dette er saaledes navnligen Tilfældet med Fiskerlejerne, hvor det henkastede Affald forpester Luften i stor Udstrækning. Det er ikke almindeligt, at der vises den Omsorg, som Grove beretter om Gudhjem paa Bornholm, hvor alt Affaldet fra Fiskene dagligen bringes i Baade ud paa Søen eller nedgraves et Sted udenfor Byen. Sædvanligen henlægges Affaldet til Forraadning, blandes med Gjødning og Urenlighed fra Dyr og Mennesker og gjemmes saaledes en lang Tid. Skagen fortiener særligen at frembæres formedelst de yderst slette hygiejniske Forhold, hvori Stedet befinder sig, og som have deres Grund i Indvaanernes Haandtering, saavelsom i deres indgroede Sædvaner og store Fattigdom. I deres smaae, som oftest med Mennesker overfyldte Huse, findes et utroligt Svineri og udenfor samme forpestes Luften af de store Dynger af Fiske-Affald, der i halve Aar eller længere henligge til Forraadnelse. Indvoldene og Hovederne af de til Nedsaltning tilberedte Fisk blandes med andet Affald fra Husene og med Staltgjødningen og danne stinkende Møddinger, som findes udenfor hvert Huus. Desuden samles i særskilte bunker Fiskebenene. Rygraden af de Tørre Fisk, som saltes, lægges nemlig ikke paa Møddingen, da den ikke forraadner saa hurtigt, men henkastes det første, det bedste Sted og hobes der ofte i store Dynger, der ikke give en ringere Stank fra sig end Møddingerne, da der altid hænger mere eller mindre Kød ved Benene, efterat disse ere udtagne af Fiskene. Speyer har foranstaltet, at det befales, at Fiskebenene nedgraves, og at, naar Affaldet kommer paa Møddingen, det da ftrax tilkalkes med Fejeskarn, Aske eller Sand, samt at Møddingen, udført paa Marken, uden Ophold nedpløjes. - Specielt henleder Lind ogsaa Opmærksomheden paa Øen Fuur, hvor der for nogle Aar siden grasserede en Typhusepidemi, hvis Langvarighed og Haardnakkenhed henpegede til ugunstigt Lokalforhold. Der trives stærkt Fiskeri paa Øen, Affaldet henkastes mellem Husene og ligger og raadner der, og dette bliver saa meget mere skadeligt, som de tæt sammenbyggede Huses Beliggenhed paa den høje Øes Skraaning mod Sydøst er til Hindring for den fri Ventilation. - Noget lignende gjælder tildels ogsaa om Agger. At det undertiden kun er den hos Almuen saa almindelige Uvidenhed om Alt, hvad der angaaer sanitære Forhold, der er Skyld i mange af disse Fejl, som med en større Oplysning saaledes vel ville blive rettede, fremgaaer af følgende Meddelelse fra Distriktslæge Castberg. "For to Aar siden blev paa Lynæs, da der fangedes en overordentlig Mængde Torsk , hvortil ingen Afsætning fandtes, Torsken lagt i en Bunke for senere i forraadnet Tilstand at kastes i Stranden, da Fiskerne syntes, det var en Skam at kaste den gode Torsk ud. Senere ere de komne til en anden Overbevisning, og det Overflødige kastes nu strax ud i Stranden". - Fra Jægerspris's og Frederiksværks Lægedistrikter beretter Uldall, at de afspækkede Marsviin om Foraaret kastes for Svinene og ofte udbrede en afskyelig Stank. I Odsherred finder det Samme Sted, dog ikke i den Grad, at det ansees for skadeligt. - Paa flere Steder ved den sjællandske Nordkyst er det Skik at opsamle Bundtang (Fucus-Arter) i store Masser og lade det henligge til Forraadning, hvorved erholdes en fortrinlig Gjødning, som imidlertid udbreder en stærk Stank. Nærmest Helsingør, hvor det overholdes, al saadan Tang blot opsamles Efteraar og Vinter, og inden Foraaret bortkjøres i mindre Partier, antages ingen Betænkelighed at være forbunden dermed; men langs Kysten mere imod Nordrest og ligeledes i Odsherred, hvor man lader disse saakaldle "Klyder" henligge Sommeren over i store Dynger, uden at varetage passende Afstand fra beboede Steder, turde denne Omstændighed egne sig for Politiets Omsorg. Det skal være hyppigt, at flere tusinde Læs saadan Tang opsamles paa smaae Kyststrøg, og exempelvis anføres, at en enkelt Mand i Løbet af 9 Aar har gjødet sine kun 20 Tønder Land med ikke mindre end 2000 Læs Tang. Noget Lignende omtales af Grove at finde Sted paa Bornholm.

(Kjøbenhavnsposten 17. august 1852).

Af et Brev fra det indre Jylland. (Efterskrift til Politivennen)

Højst paafaldende er det for den , som i sit daglige Liv er omgivet af Civilisationens Frembringelser og som i mange Aar har været Vidne til den stadige Forandring, som Industriens Fremskridt medføre i saa mange Forbold, pludselig i løbet af et Par Dage at være hensat i en Egn, hvor Alt endnu har vedligeholdt sit Præg fra den gamle Tid. Det er ikke blot Bygningerne og de til Avle brugte nødvendige Redskaber, som endnu stedse have det samme Udseende og vidne om, c: Beboerne endnu ikke bare tænkt paa at giøre Industriens Fremskridt i disse Henseender frugtbringende for sig, men det er selve Forholdene, som ere uforandrede. Trods Postvæsenets Udvikling ere Landsbyerne endnu stedse udelukkede fra dets Benyttelse, naar de ikke selv holde Postbud, der paa deres egen Risiko henter og afieverer Breve paa nærrmeste Station. Et saadant Postbud koster betydeligt for de tenkelle, da hele Byen naturligligvis ikke vil deeltage i Betalingen, men kun de Faa, som holde Aviser og føre en Smule Correspondance. Man maa da indskrænke sig til to Gange om Ugen at faae Noget fra den øvrige Verden. Et Brev fra en Landsby i Viborg Amt til en dito i Aarhuus eller Randers Amt naaer ikke saa hurtig sit Bestemmelsessted, som et Brev fra Kjøbenhavn til London eller Paris: Ja ofte afhænger dets Ankomst til dets Bestemmelsessted af det blotte Tilfælde, idet mange Landsbyer slet intet Postbud holder. Betroer man slige Bud Penge, da hænder det sig vel, at de tabe dem eller blive udplyndrede, idetmindste foregive de Saadant, og Pengene seer man da aldrig mere. Kan man sige, at Postvæsenet er organiseret, naar der kun findes Bureauer i Stæderne og hele Landet staaer udenfor? Hvorfor har ikke den nye Postlov taget Hensyn til dette mislige Forhold? Og nu Befordringsvæsenet. Der gives hist og her vistnok Stationer paa Landet, hvor man kan faae Extrapost, men kun faa og i Reglen er man indskrænket til Bønderne og kan altsaa af dem, naar man fører Bagage med sig, nagles fast til Pletten. En Bonde er i Reglen højst utilbøjelig til at udleie sin Befordring; i de Egne, som nyde en vis Velstand, maa man anvende alle tænkelige Overtalelseskunster og fornemmelig love ublu Betaling (en ussel Vogn, hvor man er udsat for Radbrækning, maa betales en halv Gang saa dyrt som Extrapost) for at bevæge en Bonde til at kjøre. Man har ondt ved at troe Sligt, naar man ellers er vant til at benytte de lette Kommunicationsmidler i alle Retninger tillands og Vands, som Nutiden kan levere.

---

Den politisk Bevidsthed et ingenlunde udbredt hos Landbefolkningen, navnlig ikke en saadan, som svarer til Øieblikkets Krav. Man har kun sine egne særlige Anliggender for Øie og mangler en klar Forestilling om Betydningen af den forestaaende Ordning af de almindelige Statsforhold. Femte Juni, Grundejerforening, Bondevenner prædike i den Henseende for døve Ørenn. Vi vare saaledes Vidne til, at en Rigsdagsmand af Bondestanden, som Femte Juni regner til sine Tilhængere, i en offentlig Forsamling snakkede paa en Maade om disse sager, som om han ingen Anelse havde om hiin Forenings Princip; under Tilhørernes almindelige Ligegyldighed opstillede han den Sætning, at man i denne Sag ubetinget maatte følge Regeringen. Hvad vilde Schack og Monrad sige dertil? Bonden er tilfreds, naar der blot ikke bliver rørt videre ved Sagen, han frygter formeget enhver Forstyrrelse og stoler foreløbig paa at Regeringen nok skal sikkre ham Fred og Ro. Vistnok taler han gjerne om Krigen, hvori enten han selv eller hans nærmeste Slægtninge have deeltaget, men han ønsker ingenlunde at begynde Historien fra 1848 forfra. Gode Veie og Jernbaner, som kunne bringe hans Hjemstavn i nærmere Forbindelse med Verdensmarkedet, have for ham langt større Interesse end alle Slags politiske Løsninger af Statsanliggender, hvis Natur han ikke forstaaer. 

- 4. -

(Kjøbenhavnsposten 20. juli 1852. Forkortet).

Folkethingsvalg. (Efterskrift til Politivennen)

 Kjøbenhavn, den 14de Juli 1852.

- Der er kun tre Uger til Valgdagen for det nye Folkething og endnu synes der slet ikke at være vakt nogen almindelig Interesse for denne vigtige statsborgerlige Handling. Flere af vore offenlige Blade have vel allerede i længere Tid gjort sig megen Umage i denne Retning, men med en saa aabenbar Hensigt derved fornemmelig kun at anbefale visse Personer og politiske Kammerater til Candidater og nedsætte andre, af hvem der kunde befrygtes Concurrence, at Enhver strax har kunnet see, at det kun er indskrænkede og personlige Parti-Bestræbelser, der gjøre sig gjeldende. Og dette kan nu ikke længer andet end vække Mistillid hos den store Mængde og skade den virkelige rene Interesse for Sagen selv. Thi den Tid er visselig forbi, da man stolede paa de lovpriste parlamentariske og oratorisle Størrelsers Capaciteter, da man tog deres Anbefaling i de nationale Oppositionsblade for gode Vare og ansaae dem istand til at løse Tidens politiske og sociale Opgaver; - og denne Mistillid er ikke andet end en ganske simpel, uundgaaelig Følge af at man desværre har prøvet alle disse Størrelser, ligefra en Clausen, Monrad, Lehmann og Krieger indtil de forskjellige Oster-, Opper- og Kampmanner, og erfaret, at de kun kunne tilstrives den Fortjeneste, at de forstaae at konfundere Forholdene, sætte Staten i Tvivl og Fare og slaae paa den store Tromme. - Derfor bliver enhver yderligere Anbefaling af alle disse Herrer, - som desværre ikke synes at kjende noget til den politiske Anger, kun et Middel til at sverkke og undergrave Interessen for det repræsentative System i Danmark, og gjøre den store Maengde, der eengang for alle har tabt Tilliden til de afbenyttede Propheter, ligegyldig for Valgene. Men herom bekymrer det nationale Rigsdelings-Parti sig vist mindre, end om at faae dets store og smaa Hoveder gjenvalgte, og dette turde vel endog paa mange Steder lettest lade sig udføre ved hos Mængden af Vælgerne at vække Ligegyldighed og Modbydelighed for Valghandlingen og saaledes faae den til at overlade Afgjørelsen til Partiet og Kammeratstabet. - Det Eneste, som med afgjørende Virkning kunde forebygge Sligt vilde være en klar og bestemt Tilkjendegivelse af den danste Regering, forinden Valgene, angaaende Regeringens og Rigets nuværende Stilling og om den Opgave, i hvis Interesse den forestaaende Rigsdag vil blive sammenkaldt. - Men desværre er der kun ringe Udsigt til, at den nuværende Regering skulde foretage et Skridt, der forudsætter saa megen Enighed og Kraft.

(Kjøbenhavnsposten 14. juli 1852)

Rendestensrensning. (Efterskrift til Politivennen)

- "Stadens Fædre" ere uenige angaaende de mutige Følger af en forøget "Udrensning af Kjøbenhavns Rendestene" i denne varme Sommertid. Nogle af dem antage, at den forpestende Stank derved kun vilde blive værre, saaledes som dette virkelig ogsaa var Tilfældet ifjor, da man efter mange kjærlige Opfordringer havde faaet næsten alle Stadens Kjeldermænd til at staae hver Formiddag i flere Timer og røre i bemeldte Rendestene med en Kost eller Kjep; og man er jo ikke ganske overbevist om, iaar at kunne bringe det noget videre. Andre af samme Corporation udgaae derimod fra den maaskee heller ikke aldeles forkastelig Paastand, at bemeldte Stank endda ikke er saa usund som mange andre Uddunstninger i Kjøbenhavn, og at Udrensningen derfor nok kan foretages paa bemeldte Maade. Men da nu ingen Enighed derom kan opnaaes, er Sagen naturligviis stillet i Bero, hvorhos man dog har opfordret Politidirecteuren til at erklære, om han veed noget bedre Raad. - Dersom denne Embedsmand nu vilde, saa kunde han vistnok meget let sætte den ærede Communalbestyrelse i en stem Forlegenhed, ved at foreslaae at lade Stadens Gader og Rendestene rense om Natten. Dette vilde aldeles ikke være vanskeligt og det skeer ogsaa i flere store Stæder i Syden, hvor man ikke engang har saa lyse Nætter som her.

(Kjøbenhavnsposten 13. juli 1852).

- I Adresseavisen har en "'Indsender", "der har haft Lejlighed  til at gjøre sig bekjendt med ("Gaderenovations-) Forholdene" - , paataget sig at rense kommunalbestyrelsen for hvad den med Hensyn til denne Gjenstand i disse Dage bar været udsat for af "Journalisterne". - Naar Indsenderen af dette Arbeide gaaer ud fra, at "den umiddelbare Forsorg for Gadernes og kanalernes Reenholdelse ikke henhører under Communalbestyrelsens Ressort, men at denne kun har at gjøre Udveie til de dertil fornødne Ressourcer", saa turde man vel - i passende Afstand - tillade sig at spørge ham, om da ikke ogsaa Kæmnercontoirets Bekjendtgjørelse om at det paa Blegdamsveien oplagte Mudder "ønskes« bortskaffet paa de "billigste Vilkaar", er et Product af denne kommunalbestyrelsens Omsorg for at tilveiebringe de fornødne Ressourcer? Og naar saa er, saa fremgaaer deraf jo, at Communalbestyrelsen selv hylder og følger den Maxime, først at see sig om efter Bortførelses-Midler, eller Ressourcer, efterat de forpestende Ureenligheder ere blevne henlagte paa alfare Veie. - Men beklageligt er det rigtignok , at Kiøbenhavns kommunalbestyrelse skal lade sig forsvare ved Paastande om, at den ikke har eller vil have Magt til at lade udføre hvad enhver af kommunens Borgere er berettiget til at vente af den. Det er en Umyndigheds-Erklæring for Kommunalbestyrelsen, som denne snarest mulig burde protestere imod og ved Handlinger vise, at den er ubegrundet; thi ellers ledes Borgerne til at ønske, al Kommunalbestyrelsen i Virkeligheden snarest mulig sattes under et passende Formynderskab.

- For at nedenstaaende Avertissement kan komme "til Stadens vise Mænds Kundskab", og herved muligen noget Lignende her kan blive paatænkt, optage vi det efter Hels. Av. :

"For al forhindre det i det nuværende tørre Vejrlig ved Gadefeiningen opstaaende Støv, anmodes Byens samtlige Huuseiere herved om, forinden Feiningen, at lade deres Gadestrækninger vande, ligesom i det Hele, saalænge den stærke Varme vedvarer, idetmindste een Gang daglig at vande udenfor deres Huse. Helsingørs Politikammer, den 9de Juli 1852."

(Kjøbenhavnsposten 15. juli1852).