Henriette Petersen. (Efterskrift til Politivennen)

Henriette Sofie Dominica Petersen (5. august 1850-19. maj 1924). Hendes søster var Johanne Petersen som er omtalt andetsteds på denne blog. Hun arbejdede nogle år som privatlærerinde, før hun 1876 startede på N. Zahles lærerindekursus. Hun tog 1877 en af de højeste eksaminer nogensinde og blev ansat ved den nedlagte skole ved Nørrevold, senere ved Gasværksvejens Skole. I 1894 blev hun Københavns og Danmarks første kvindelige skoleinspektør ved Dronningensgades Skole på Christianshavn som indtil 1911 var en pigeskole, hvor eleverne for manges vedkommende kom fra belastede hjem. Hun bad om at blive forflyttet og fik det mindre krævende erhverv 1911-1920 ved Prinsessegades Skole som blev en drengeskole. Her havde hun kun mandlige kolleger. Under 1. Verdenskrig skabte drengenes krigslege urolige forhold bl.a. stigende vagabondering. I virkeligheden kom hun fra asken og i ilden ved sit skoleskifte.

Hun var i nogle år formand for kommunelærerindeforeningen som hun var med til at stifte i 1891, men fratrådte da hun fik skoleinspektørembedet. Fra 1904 medlem af Pædagogisk Selskabs bestyrelse og i mange år censor i praktisk undervisningsfærdighed ved lærereksamen.

Henriette Petersen engagerede sig politisk i Højre (senere Det Konservative Folkeparti) og opstillede som kandidat til Borgerrepræsentationen i 1912, 1913 og 1917, uden at blive valgt. 

En Milepæl

Frk. Henriette Petersen, Skoleinspektør i 25 Aar.

Det var i Sandhed en Milepæl i Kvindesagen Historie, som man passerede, da Frk. Henriette Petersen Mandag den 18. August i Aar holdt sit 25-Aar Jubilæum som Skoleinspektor ved de københavnske Kommuneskoler. Thi hun var den første kvindelige Inspektør, som i blev udnævnt. Og hun var ene om Æren i samfulde 10 Aar.

Vi har bedt Frøkenen fortælle os lidt om sig selv og sin Gerning, og siddende midt mellem alle Festdagens Blomster fortæller hun:

"Ja, hvis det blot var mig, Henriette Petersen, som i Mandags havdø holdt Jubilæum, saa vilde jeg slet ikke have fortalt Dem noget om det. Men da jeg synes, at mit Jubilæum er noget andet og mere, et "Kvindejubilæum", som har faat Betydning for saa mange andre end mig selv, skal jeg gerne fortælle, hvad der er at sige om den Sag.

Ser De, for 26 Aar siden var der jo ikke et Menneske, som kunde tænke sig, at en Kvinde kunde bestride en saadan administrerende Poet som et Skoleinspeklørembede jo faktisk er.

.Nej,"" sagde man, "hun kan være en særdeles dygtig Lærerinde for Smaabørn og kan i det hele taget have alle mulige udmærkede Egenskaber, men administrere eller i det hele taget magte en overordnet Stilling, det kan hun ikke.

Men saa skete det hverken værre eller bedre, end at der i Dronningensgade herude paa Christianshavn blev oprettet en ren Pigeskole. Og saa hævede der sig nogle Røster, som forlangt man her skulde forsøge at ansætte en kvindelig Inspektør. hr efter nogen Diskuteren blev man enige om at forsøge. Saa søgte jeg Embedet og fik den.

Men De kan tro, jeg gik til det med Rysten og Bæven! Thi jeg var fuldt ud paa det rene med, at begik jeg en Fejl, var jeg i det hele taget ikke saa at sige ufejlbarlig, saa vilde det ikke være mig, Henriette Petersen, der havde baaret mig dumt ad, nej, saa vilde det være Kvindekønnet i al Almindelighed, som havde bevist sin Umulighed i en saa ansvarsfuld Stilling.

Naa, det gik imidlertid godt - over al Forventning godt. I ti Aar sad jeg som den eneste kvindelige Inspektør. Nu er vi vist 10 her i Byen".

"Men er det ikke en Drengeskole, De nu er Inspektør for?"

"Jo, det er det saamænd. For 8 siden søgte jeg herover til Prinsessegades Skole, der den Gang var en blandet Drenge- og Pigeskole; mest paa Grund af Boligforholdene, som ikke var nær saa gode ved Dronningensgades Skole. Men i de sidste Aar har Skolen kun været en Drengeskole.

Til at begynde med var jeg lidt bange for alle de store Knægte, ængstelig for, at det maaske skulde knibe lidt med Respekten. Men det er saamæad gaaet over al Forventning godt. Vi har det hyggeligt og rart med hinanden. Jeg har altid haft det Princip, at man aldrig skal straffe uden det er allerhøjst nødvendigt, og at man frem for alt ikke maa karakterisere hver en lille Forseelse, hver en kaad Streg, hver en tankeløs Ulydighed, som "Uartighed", der frem for alt skal straffes. Man skal snakke sig frem med Drengene, en Gang imellem se lidt igennem Fingrene med Smaauregelmæssigheder. og for Resten kalde paa deres Forstand og . Æresfølelse.

"Og Deres øvrige levnedsløb?1"

"Er saamænd ikko videre romantisk! som ganske ung var jeg Privatlærerinde. Tog saa Kommunelærerindeeksamen hos Frk. Zahle og fik derefter straks Ansættelse paa Gasværksvejens Skole, hvor jeg var, indtil jeg blev Inspektør paa Dronningensgades Skole. Og om et Aar skal jeg tage min Afsked!"

"Skal?"

.Ja. saa er jeg 70. Og længere maa vi jo ikke - som rimeligt er - blive siddende i Embedet. Jeg er rask og rørig og kunde for den Sags Skyld godt blive ved et Par Aar endnu. Men det er jo som sagt kun rimeligt, at der er en Aldersgrænse, og den falder jeg altsaa snart for."

i D.

(Nationaltidende 3. september 1919).

Skoleinspektør Henriette Petersens gravsted på Vestre Kirkegård. Til højre anes Johanne Petersens gravsted. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Enveloppevej. (Efterskrift til Politivennen)

Enveloppevej (den dækkede vej, eller i folkemunde "den fordækte vej") havde siden 1907 været en del af Amagerboulevard, men navnet hang åbenbart stadig ved. Den gik rundt om Christianshavns Voldgrav fra Kigkurren til Amagerbrogade. Den førte oprindelig til skydebanerne på Amager. I 1888 var der blevet opført en geværfabrik som aflastning af Tøjhuset. Ved den forbindelse blev der opfyldt en snes alen med ler fra Kalvebod Strand.

Kjøbenhavns Amts Avis. Lyngby Avis 27. juli 1905 beskrev området når man kom fra Langebro og Christianshavn således: "Her er saa stille og fredeligt; en egen mild Provinsstemning hviler over hele Enterieuret - indtil man fra "Enveloppevej" drejer ud paa den stærkt trafikerede Amagerbrogade, hvor de elektriske Sporvogne suser af Sted."

I 1912 blev der anlagt et redningsbådeværft ved Amager Boulevard forbi Enveloppevej: "The Engelhardt collapsible Life Boat Co." Værftet startede i Hellerup. Bådene blev berømt da Titanic sank. Titanic havde i alt 4 af disse både som reddede mange liv. Værftet havde på daværende tidspunkt fremstillet 43 både til den tyske kæmpedamper "Imperator", samt til andre lade. (Se også Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften, 31. august 1912.)

Social-Demokraten 15. november 1915 citerede borgerrepræsentant Vilh. Wartenberg for at sige: "... Strækningen fra Enveloppevej til Kristianshavn henligger i en aldeles usømmelig og for de passerende livsfarlig Forfatning..."

Fattige Koner faar gratis Brænde til Kakkelovnen.

Det er en haard Vinter, der stunder til, selv om kloge Vejrprofeter siger, at den bliver mild. Brændsel skal der i alle Fald bruges, og det er næsten ikke til at betale - i hvert Fald ikke for Fattigfolk.

Kulpilleriet ved Havnen giver jo kun saa lidt, og andet er der sjældent Held til at faa fat i.

Men en Gang imellem kan det dog gaa - saaledes som ovenstaaende Billede viser.

Stsormen har vælten et stort, gammelt Træ ude paa Hjørnet af Amagerbrogade og Enveloppevej. Det har ligger der urørt et Par Dage, indtil en har faaet den lyse Ide: Her er jo Brændsel til et tomt Ildsted.

Og straks har hun, og snart efter andre Koner, faaet fat i Save og Økser. Saa varer det ikke saa Længe, før Træet er stykket ud og bragt hjem for at gære den bedste Tjeneste:

at varme en kold Stue, hvor moder og Børn ellers var krøbet sammen i frysende Kulde.

Og der er da forhaabentlig Ingen af de Folk, der repræsenterer "Loven", der vil have Hjærte til at skride ind her!

(Aftenbladet (København) 17. oktober 1916).

Området i 1895. Før anlæggelsen af den nye Langebro og Amager Boulevard. Geværfabrikken (1888) er den firelængede bygning til venstre på kortet. Artillerikasernen er det store kompleks i midten af kortet, nederst. KbhBilleder.

Træerne fældes paa Amagerbro.

De store Opfyldnings- og Planeringsarbejder ved den nye Amagerbrogade, som lægges fra Torvegade til Amager Fælledvej, er nu saa vidt fremme, at man kan se hvorledes den fremtidige Færdselsaare fra det tætbefolkede Sundby vil blive ind til Christianshavn. Paa selve Dæmningen mellem Voldgravens 2 Afdelinger er der allerede lagt Fliser for de Gaaende, medens Kørebanen ligger i et frygteligt Roderi.

Arbejderne er nu naaet hen forbi Vejen med det mærkelige Navn - Enveloppevej, og her har man i de sidste Dage fældet det ene store, prægtige Kastanietræ efter det andet.

Vej- og Kloakvæsenet plejer jo ikke at lide af sentimentale Følelser overfor Byens grønne Træer.

Paa vort Billede ses Arbejdere i Færd med at grave rundt om det seneste Træ, der skal fjernes medens 2 afkvistede Stammer ligger paa Jorden.

En gammel Kone er i Færd med at samle lidt Kvas til Kaffekedlen hjemme.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. juli 1919).

Parti fra Enveloppevej

Der er smukt ved Kristianshavns Kanal, naar Foraarssolen skinner og Træerne paa Volden spejler sig i Kanalens Vand.

Naar man staar paa Enveloppevej, har man en dejlig Udsigt over Kristianshavns Vold i hele dens Længde, den vold, der indtil for faa Aar siden ligende en Urskov, - nu er Volden blevet til det, den var i vore Bedsteforældres Tid, en smuk og idyllisk Promenade.

Enveloppevej er ogsaa en sidste Rest fra den Tid da Voldene markerede Byens Grænser, en sidste lillebitte Rest, der næsten er forsvundet i Skyggen af de omkringliggende nys opførte Stenkaserner.

Det er saa forfriskende med [], Træer og Vand, det være sig nok saa lidt. Storbyen er ved, lidt efter lidt, at fortrænge alt, hvad der er tilbage af det idylliske, men paa begge Sider af Kristianshavns Kanal kan man endnun glæde sig over Træer og Grønt paa Baggrund af Kristianshavns Tage og Frelser Kirkes guldprydede Spir.

(Klokken 5, 15. marts 1920).

Den fejlslagne Spekulation. (Efterskrift til Politivennen)

Emma og Enkemanden.

Da Henrichsen ikke vilde dø.

For et Par Aar siden fik en fraskilt Kone, der hedder Emma Larsen, Plads som Husholderske hos en Enkemand, der hed Henrichsen og som var Arbejder paa Orlogsværftet. Det var en god Tjans, hun fik der, thi Henrichsen havde et pænt Hjem paa Brigadevej, og Emilia fik det som Blommen i et Æg. Hendes Taknemmelighed stod dog ikke i noget Forhold hertil, hvad man snart fik Beviser for.

For et halvt Aars Tid siden blev Henrichsen syg og indlagt paa Hospitalet, og over for Emma Larsen erklærede Lægerne, at der ikke var stort Haab om, at han kunde leve. Emma Larsen lod som om hun blev dybt nedslaaet ved at høre dette, men indvendig følte hun stor Fryd. Hun begyndte at holde Selskabelighed i Lejligheden paa Brigadevej, hun tog Varer i Kredit i Henrichsen Navn, hun solgte væk af Møblerne og af Henrichsens Gangklæder for at faa Penge, og hun blev endog saa fræk, at hun hævede 600 Kroner paa Henrichsens Sparekassebog. Han mente, at der ingen Risiko var, nu døde Henrichsen jo snart, og saa var der saamænd ingen, der anede noget om, hvad han efterlod sig eller ej.

Imidlertid, det gik noget anderderledes. Henrichsen var sejglivet, han døde ikke, tværtimod han blev bedre og bedre, og for en halv Snes Dage siden blev dan udskrevet fra Hospitalet. Det kan nok være, at Emma blev hed om Ørene da hun saa, at hendes Spekulation var slaaet fejl. Og da Henrichsen saa, hvorledes der saa ud i hans Hjem, blev han yderst forbitret, og han lod straks den utro Emma anholde. Sammen med hende blev der ogsaa anholdt en vis Niels Jensen, der sigtes for at have været hende behjælpelig med at sælge af Henrichsens Sager og bruge Pengene

(Aftenbladet (København) 18. august 1919).

Georg Christian Charles Ambt 1847-1919. (Efterskrift til Politivennen)

Georg Christian Charles Ambt. Fra 1868 til 1902 var han ansat i Københavns Kommune, ved havnevæsenet, 1869 Københavns kommunes brolægnings- og vejvæsen og 1875 viceinspektør ved Københavns brolægnings- og vejvæsen. Læs om Ambts mindre vellykkede forsøg på et vandværk i Nakskov i 1882 i indslaget Vand og Kloak i Nakskov. (Efterskrift til Politivennen). Lignende opgaver udførte han i Nykøbing F., Korsør og Holstebro. Samt i Sverige Malmø og Lund. 

Som 38-årig blev han opstillet som kandidat til den tekniske borgmesterpost i København i 1885 men blev slået af daværende havnebygmester C. K. Øllgaard. Fra 1885 underviste han på Polyteknisk Læreanstalt i fagene kloakering og vandforsyning. Københavns indbyggertal voksede fra 181.000 (1870) til 358.000 (1900).

I 1886 blev Ambt 1886 stadsingeniør.  I hans tid anlagdes Frihavnen (fra 1891), den såkaldte store kloakplan. I 1902 blev han generaldirektør for statsbanerne. 

Generaldirektør Ambt.

I Dag fungerer Generaldirektør Ambt for sidste Gang som Generaldirektør for Statsbanerne.

Georg Christian Charles Ambt er født den 14. Febr. 1847 i København. I 18GS blev han cand. polyt. og ansattes samme Aar som Ingeniør vod Københavns Brolægnings- og Vejvæsen. Her avancerede han efterhaanden og udnævntes i 1886 til Stadsingeniør. Han udarbejdede her de glimrende Planer til Anlæggelse af Københavns Kloaker og Omdannelse af de gamle Volde til Parker. Disse Anlæg forestod han selv, ligesom han som privat Ingeniør har ledet Kloak- og Vandværksanlæg i en Række danske og svenske Provinsbyer.

I 1889 og 1899 vandt han den største udsatte Præmie for Projekt henholdsvis til Københavns Frihavn og til en Ordning af Jernbanerne i og ved København.

Paa Grund af de udmærkede administrative Evner, han tidligere havde vist sig at være i Besiddelse af, samt sidstnævnte genialt ud tænkte og gennemførte Projekt udnævntes han i 1902 til Generaldirektør Tegners Efterfølger som Generaldirektør for Statsbanerne.

Hr. Ambt har i denne Stilling ikke danset paa Roser. Det var ikke nogen taknemlig Opgave at gennemføre Tantiéme-Sparesystemet. Overalt blev han angrebet. Der gik efterhaanden næsten Politik i at angribe Statsbanerne.

Politiken og Social-Demokraten har siden den Tid, hvad enten der har været Anledning dertil eller ej, uafladeligt, som oftest paa det løseste Grundlag, kritiseret Hr. Ambt, ja, der bragtes oven i Købet gentagne Gange Billede af hans Efterfølge Rigsdagsmændene rejste rundt og kritiserede, og de havde endda selv ønsket, Sparesystemet indført.

Til Slut nedsattes Jernbanekommissionen, efter hvis Betænkning den nye Lov om Statsbanernes Styrelse er udarbejdet. Den daværende Trafikminister, Hr. Thomas Larsen, satte ved Nedsættelsen af denne Kommission, i hvilken Rigsdagsmænd i rigelig Maal fik Sæde, og en Fuldmægtig fra Ministeriet var Sekretær, men hvor ikke eneste fra Statsbanerne var Medlem, Generaldirektionen paa Anklagebænken. Generaldirektionen havde at give Svar paa alle Kommissionens talrige skriftlige Forespørgsler. De underordnede Funktionærer indenfor Statsbanerne blev derimod af Kommissionen direkte opfordret til at meddele denne deres Anker, Kritik og Forslag!!

Resultatet blev den ny Lov. Hr. Ambt, som kendte Forholdene indenfor Statsbanerne, og som derfor ikke ønskede at have noget med denne Lov at gøre trak sig tilbage.

En blid Behandling har han ikke faaet, og dog har han bragt Statsbanerne fra næsten urentable op til et godt Statsaktiv. Han har personlig gennemført hele Omordningen af Københavns Banegaardsforhold, og Statsbanerne har under ham i det hele gennemgaaet en meget stor og betydningsfuld Udvikling.

Af Offentligheden er han ikke bleven skattet, af Statsbanernes store Personale heller ikke.

Han var for meget Mandfolk, der ikke som Ministrene dansede efter Personalets Pibe blot det fløjtede.

Retfærdighed, Orden og Disciplin vilde han have og skaffede han; men i vore Dage vinder man ikke Folkeyndest paa den Slags.

En stor Personlighed træder fra i Dag ud af vort offentlige Liv. Vi har ikke for mange af dem, og fra i Morgen begynder der, mest som Offer paa "Politiken"s Alter et Forsøg mod Administrationen af Statsbanerne, der maaske kan blive dyrekøbt.

Qui vivra, verra - -

(København 30. september 1915)

Fhv. Generaldirektør G. C. C. Ambt død.

24de Februar 1847 - 15de Juli 1919.

Fotograf Peter Marius Meilsøe Christensen (1874-1907), fotograf Esther Ingeborg Theresia Christensen, f. Bäckström (1871-): Ingeniør, generaldirektør Georg Christian Charles Ambt (24.2.1847-15.7.1919) ingeniør, generaldirektør. 1905-1920. Det kongelige Bibliotek. Fotoet erstatter originalartiklen noget slørede foto.

Den tidligere Generaldirektør ved Statsbanerne Georg Christian Charles Ambt er idag afgaaet ved Døden uden foregaaende Sygdom. Han færdedes til det Sidste tllsyneladende rask, og Meddelelsen om Dødsfaldet kom idag til hans Venner ganske uventet.

Da Ambt i 1902 tiltraadte Stillingen som Generaldirektør for Statsbanerne havde han allerede fra sit 21de Aar virket som Ingeniør i Kjøbenhavns Kommunes Tjeneste, først som Assistent og senere som Inspektør ved Brolægnings- og Vejvæsenet, og fra 1886 som stadsingeniør. Han deltog her blandt andet i Arbejderne ved Anlæg af Gader og Parker i Forbindelse med Voldenes Sløjfning samt i Ordningen af Kloakforholdene ved Havnen.

I 1898 meldte Ambt sig til den internationale Konkurrence om Planer til Ordningen af de kjøbenhavnske Banegaardsforhold. Han sejrede over de 22 andre Deltagere i Konkurrencen, i 1889 havde han vundet i en Konkurrence om et Udkast til Frihavnen, og da nu ogsaa hans Banegaardsplan blev belønnet med en første Præmie, var dermed hans sjeldne og fremragende Evner som tekniker og Ingeniør fra alle Sider erkendt. Han overtog i 1902 efter Opfordring Generaldirektoratet for statsbanerne og gennemførte her betydelige Reformer, der ogsaa gjorde ham kendt hos det  store Publikum. Hans Navn vil i Statsbanernes Historie først og fremmest være knyttet til Ordningen af Kjøbenhavns Banegaardsforhold, hvor man i det væsentlige fulgte hans præmierede Projekt, samt ikke mindre til den Sparsommelighed, som han med megen strenghed og Trofasthed gennemførte i Statsbanernes Drift.

Dette sidste var naturligvis ikke egnet til at gøre ham populær hverken blandt Statsbanernes Personale eller iblandt Publikum. Den Fjernhed, hvori Ambt kom til at staa, øgedes yderligere ved hans meget stejle og selvstændige Væsen. Han anglede ikke selv efter Popularitet. Han fulgte sine egne Veje, ofte impulsiv og uberegnelig, men altid stærkt personlig. Hans Dygtighed og Retsindighed erkendes af alle.

*

Den afdøde Generaldirektør var Søn af en Kjøbenhavnsk Glarmester J. F. Ambt og Hustru, født i Langreuter. Han ægtede i 1874 Thekla Emilie Mathilde Johnsen, Datter af Boghandler J. i Faaborg. Hans Hustru død i 1917.

Ambt blev Cand. polyt. 1868 og samme Aar Ingeniør ved Brolægnings- og Vejvæsenet her i Byen, Viceinspektør 1875 Inspektør 1886 og Stadsingeniør fra 1886-1902. Derefter Generaldirektør for Statsbanerne til 1915.

Den Afdøde var Æresmedlem af Ingeniørforeningen, hvis Formand han var fra 1902-05, samt Medlem af Bestyrelsen for Det tekniske Selskabs Skole og Lægeforeningens Boliger.

Han var dekoreret med Dannebrogsordenens Kommandørkors og var Dannebrogsmand. Af udenlandske Ordener havde han den mecklenburgske Griforden den norske St Olav Orden, den preussiske røde Ørns Orden og den svenske Vasa Orden

Nogle Udtalelser om fhv Generaldirektør Ambt,

Afdelingsingeniør Karsten.

Efter vor Anmodning har Afdelingsingeniør paa Stadsingeniørens Kontor A. C. Karsten, der i mange Aar har arbejdet sammen med Ambt som Stadsingeniør, udtalt følgende om Ambts Betydning for Kjøbenhavns Kommune;

Da Ambt blev Stadsingeniør i November i 1886, var Embedet ikke som nu. Der var Ikke engang et Kontor, endsige et Arkiv. Men Ambt tog fat. I Lavendelstræde Nr. 1 havde han et Par Aar efter grundlagt hele det nuværende Stadsingeniørkontor.

Hans Betydning for Kjøbenhavns Kommune var meget stor. Han skabte Kjøbenhavns Kloaksystem og muliggjorde Indførelsen af W. C'er. Det er hans Skyld, at vi paa dette Omraade har en af de sundeste Byer Ham skyldes Projekteringen af de store Færdselsaarer f. Fks. Vejen fra Tuborg Fabriker udenom Byen helt til Vanløse, og Borups Allé og Tagensvejs Forlængelse til Bispebjerg. Han forestod ogsaa Ingeniørarbejdet under de store Arbejder ved Hospitaler og Stiftelser. Hans Arbejdsevne var aldeles utrolig. Han trængte altid ind til Sagens Kerne, og hans Energi opildnede os andre til ar føre Sagerne igennem. Han kunde maaske støde, navnlig de Ældre, lidt ved sit Væsen, men han var dog en saa elskværdig Mand, at alle alligevel kom til at holde af ham.

I den Periode, han var Stadsingeniør, skete der ikke meget i Kjøbenhavns Kommune, uden at man tog Ambt med paa Raad. Borgmester Borup satte 1 sin Tid megen Pris paa ham Det var et Tab for Kommunen da Ambt overgik til Statsbanerne. Han burde have været Borgmester for 4de Afdeling.

Professor, Overarkitekt Henrik Wenck

udtalte idag til os om den nu afdøde Generaldirektør:

- Ambts Betydning for Ordningen af Jernbaneforholdene kan ses alene deraf, at han kort Tid efter sin Fratrædelse som Generaldirektør for de danske Statsbaner fik den meget ærefulde Anmodning om at indtræde i den svenske Kommission hvis vanskelige Opgave var at ordne Jembaneforholdene i Stockholm. Ambt blev ikke blot kaaret til Medlem, han blev Formand for Kommissionen.

Resultatet af Kommissionens Arbejde forelaa ved Nytaarstid iaar og man maatte igen beundre Ambts overlegne Evne til at løse de største tekniske Vanskeligheder. Man ser ogsaa i dette Arbejde hans sjeldne Begavelse for at bevare arkitektoniske Værdier og Skønheden i et Bybillede, samtidig med at han opfyldte de nødvendige Hensyn til det praktiske. Han var ogsaa noget af en Diplomat, han forstod at lede de ofte ret vanskelige Forhandlinger.

Arbejdet i Stockholm fyldte hans sidste Tid med al den Glæde, som han altid følte over Arbejdet, og ikke mindst over at han endnu i sin høje Alder kunne paatage sig et saadant Erhverv og bringe det til Afslutning. Han var en sjelden Arbejdskraft og han var klar til det sidste.

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 15. juli 1919).

Generaldirektør Ambt død.

Statsbanernes tidligere Generaldirektør G. C .C. Ambt er Natten til i Gaar pludselig afgaaet ved Døden i sit Hjem i Ø. Søgade. Den afdøde blev 72 Aar gammel.

I 1868 blev Ambt, der var Søn af en københavnsk Glarmester, polyteknisk Kandidat. Samme Aar ansattes han som Ingeniør ved Københavns Brolægnings- og Vejvæsen. Fra 1886 til 1902 var han Stadsingeniør, og i denne Egenskab var det ham, der planlagde og gennemførte det store Kloakeringssystem samt omdannede Voldstrækningerne til de skønne Parker, som enhver Københavner og alle Tilrejsende glæder sig over at færdes i. Derimod havde Ambt mindre Held med de Byggegrunde, han planlagte, og som mange Steder i aller højeste Grad skæmmer vor By. Havde man den Gang haft en frisindet Kommunalbes[tyrelse], vilde disse Byggeplaner aldrig være bleven godkendt.

Det var ogsaa Ambt, som ved Planlæggelsen af Frihavnsanlæget fik tildelt de højeste Præmier, og derfor høstede de største Anerkendelser. Ogsaa om Planlæggelsen af de københavnske Jærnbaneforhold med Hovedbanegaarden skete der fra Myndighedernes Side Henvendelse til Ambt, og det viste sig da ogsaa, at han var Mand for at løse denne Opgave paa en for Byen tilfredsstillende Maade.

I en Række danske og svenske Provinsbyer har den Afdøde forestaaet Anlæget af Kloak- og Vandværksanlæg.

I 1902 blev Ambt kaldet til at staa i Spidsen for Statsbaneledelsen. Dette var sikkert et Fejlgreb, thi trods alle hans store og gode Egenskaber, naaede han aldrig at faa noget særlig godt udrettet for Statsbanerne, og blev til Tider angrebet meget stærkt for den slette Maade, hvorpaa han ledede dem. Der herskede derfor ingen Sorg kun Glæde blandt Publikum, da han i 1916 tog sin Afsked som Generaldirektør.

For Københavns Kommune var Ambt derimod en god Borger, og med Hæder har han indskrevet sit Navn i Byens Historie.

(Social-Demokraten 16. juli 1919)

Thekla Ambt f. Johnsen 15. marts 1855 - 4. oktober 1917. G. C. C. Ambt stadsingeniør i København 1886, generaldirektør for de danske statsbaner 1902, 24. febr. 1847 - 15. juli 1919. Einar Ambt, architect 22. marts 1877 - 21 decbr 1928. Jo Ambt 23 juli 1878 - 11 juli 1969. Sidstnævnte Jo: Josephine Johanne Marie Hansen, gift med Einar Ambt 1909. Gravsten på Vestre Kirkegård. Afdeling 1, rk. 17, nr. 3a. Foto Erik Nicolasien Høy.

Sundhedsfarlige Forhold ved kongens Enghave. (Efterskrift til Politivennen)

Vi har modtaget følgende:

Paa Kongens Enghave mellem Statens Værksteder og Frederiksholms Havn strækker sig et hyggeligt, veltilvokset Havekvarter. Havelejerne er her Arbejdere, de efter endt Daggerning søger Hvile ved at pusle om og hyggeliggøre denne lille Plet Jord for dem og deres Familier.

Opholdet i disse Haver er nu i den bedste Del af Sommeren indtil Dato gjort uudholdeligt for de mange Arbejderfamilier paa Grund af den Stank, som den i Nærheden liggende Kødfoderfabrik udsender. Fabriken har altid været en Plage for Havekvarteret, og man troede, at i Sommer skulde man endelig være den kvit, da den er nedbrændt; men det er blevet det modsatte Forhold. Fabriken har nemlig lige før og efter Branden faaet tilkørt Hundredvis af Tønder raadne Kartofler, som ikke alene opfylder Fabrikspladsen, men ogsaa, hvor utænkelig det end lyder, den halve Bredde af Vejen langs Fabriken, som Havelejerne skal passere. Da Fabriken ligger stille, faar disse Hundreder af Tønder Kartofler midt i Sommerens Hede Lov til uden videre at raadne op, mens Bunkerne for hver Dag synker sammen, og den raadne Kartoffelsaft løber ud paa Vejen. - Man behøver vist ikke at udvikle, hvor forfærdelig en Stank denne Pestbunke, som Tusindvis af Fluer og Masser af Rotter tumler rundt i, udsender over dette Havekvarter. Hvor er Sundhedspolitiet henne?

Her tyer Arbejderen med sin Familie uden for Byen for at indaande en Smule frisk Luft, og her skulde hans Børn, som i Sommerferien ikke kan komme paa Landet, opholde sig; men denne forpestede og med Fluerne sygdomsbefængte Atmosfære forhindrer alt dette. Derfor stiller disse mange Arbejderfamilier dette Krav: Fjærn disse sygdomsbefængte, raadne Kartoffelbunker, at vi Havelejere dog Resten af Sommeren kan nyde vore Haver.

En Havelejer
i Haveforeningen "D. S. B."

(Social-Demokraten 1. juli 1919).