Var det ikke muligt at dette så passende sted for begravelser her fra byen, de såkaldte assistenskirkegårde udenfor porten med mere omhu kunne blive bevogtede end hidtil er sket? Mange familier har med megen bekostning tilkøbt sig pladser der, og udmærket samme med adskillige hæderstegn, efter enhvers formue, for derved at bringe i hukommelse det af enhver selv bevidste nydte gode her. Der ses så mange uordener og beskadigelser foregå, at dertil ikke længere kan ties. Burde dermed altså ikke være bedre tilsyn, og hvorledes kan dette bedst ske? Derom ønskedes de deltagendes betænkning? Da pladsen er forsynet med gode porte, synes samme altid at kunne holdes lukket, og når nogen af de deltagende og ejere af pladserne der vil besøge sit erindringssted, kunne graveren eller opsynsmanden som bor på stedet, besørge disse ind og ud, og ved sin og folks påpasselighed der, tage vare på disses foretagender. Dette kunne også ved en lille erkendtlighed til disse folk blive en opmuntring og skaffe dem en ny indtægt, foruden hvad de desuden uden nytte oppebærer af de fleste betydelige ejere af pladser der.
Lige så vel som der i Rosenborg Have opslås trykte plakater at ingen hunde tåles der, kunne der vel også sættes advarsel for de sig der indfindende uordentlige folk?
(Politivennen Nr. 12, 1798, side 181-183. [Estimeret dato: 13. juli 1798])
Ingen kommentarer:
Send en kommentar