Peblingesøen.

Intet hører nærmere under politiets opsyn end fødemidlernes anskaffelse og kvalitet. Jeg tror derfor at kunne anmode politivennen om at indrykke et par ord om Peblingesøens jammerlige tilstand.

En uorden er det allerede at søen ombygges med huse. Hvor godt der end ses på af ejerne som man altid må tiltro sund tænkemåde nok til ikke at ville gøre sin egen og andres drik uren, kan det dog ikke være andet end at meget skarn må gå i søerne ved dette naboskab. 

En større uorden er den at søen besejles. Jeg har set Peblingesøens argonauter på den væmmeligste måde at besmitte det element der bar dem. Også skøjteløben så uskyldig en fornøjelse den end er, burde dog ikke tillades på vores drikkekar. Endelig er den største ulykke den at søen truer med at gro til. Man ser åren selv i midten af søen ved hvert åreslag bedækket med tang. Vist nok ville rensningen koste penge, men endogså af disse kunne mange spares når de tusinder af bønderkarle som omtrent i fire uger hver sommer ligger i København, i den halve tid blev brugt til stykkevis at rense stadens søer.

(Politivennen Nr. 12, 1798, side 180-181. [Estimeret dato: 13. juli 1798])

220 år senere: Peblingesøen anno 2018. Der er blevet bebygget hele vejen rundt om, ingen kunne længere drømme om at drikke vandet. Tangen er forsvundet, i stedet er der en del fugle og fisk - og alger.