Hvor farligt det ville være om en ildebrand to overhånd i nærværende frostvejr er let at indse. Det var altså nødvendigt i tide at søge slukningsmidler. Ofte hindrer forvirringen at gribe til det nærmeste. Vand, Vand! råber enhver. Men næsten alt vand er frosset, og før man kan skaffe tilstrækkeligt vand, især varmt vand, som er nødvendigt for at bringe sprøjterne i gang, er huset ofte i fuld brand. For nærværende tid er der mængde af sne. Når man altså kun straks skaffede så meget deraf som det var muligt og kastede det med sluffer i den opflammende ild, så kunne forekome en stor ulykke da det er bekendt at sneen køler særdeles meget idet den smelter og damper bort, og følgelig er meget tjenlig ti slukning.
Men man må altid begynde med slukningen hvor ilden har taget sin begyndelse, først dæmpe alting der og siden gå videre, det er med vinden og ikke tværtimod vinden og altid nedefra og opefter. Da har erfaringen lært at en ildebrand kan slukkes med meget mindre vand og langt hurtigere, da ellers bestandig det som slukkes her, antændes igen et andet sted.
(Indsendt)
(Politivennen. Hæfte 4, nr. 42, den 9. februar 1799, side 667-668)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar