En sørgelig erfaring har vist at København mere end nogen anden stor stad er udsat for ildsvåde. Intet under altså at enhver frygter dette onde dobbelt nu da frosten læger så mange hindringer i vejen for slukningen. Den eneste beroligelse man kan finde, måtte være at se vedkommende ivrige i at hæve disse hindringer. I denne anledning spørges: Hvorfor brand- og vandkommissionen ikke besørger overalt i stadens kanaler hugget våger for derfra at kunne forsyne sprøjterne med vand i tilfælde af ildsvåde der i nærheden? - Admiralitetet har foregået dem med eksempel på det. - Disse våger måtte da hver dag efterses, og i meget stærk frost både morgen og aften. Den ophuggede is måtte ikke lægges tæt omkring vågen, hvorved den ville forhindre passagen når man skulle hente vand.
E. B.
(Politivennen. Hæfte 4, nr. 42, den 9. februar 1799, side 666-667)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar