Om Afvisere.

Om der før er skrevet i Politivennen om afvisere på gaden, ved indsenderen ikke. Men selv om det var tilfældet, håber han at et par ord i denne anledning ikke var så ganske af vejen og altså kunne få plads i samme.

Hensigten af de på gaden nedsatte afvisere har uden tvivl været at vogne ikke skulle komme rendestenene for nær, hvorved disse hvis man kørte i den, kunne være udsat for at tage skade og de kørende vælte. Men dette synes ved de nyere anlagte skrå rendesten ikke let at kunne ske, og altså undgik man brugen af en ting som både fratager gaden en del af sin bredde og samtidig vansirer den. Det er afgjort at disse så højt opstående sten meget let kan være årsag til bedrøvelige uheld. På Østergade fx satte en gammel mand livet til for 2 år siden ved at snuble og falde over en afviser, og meget ofte ser man folk støde an på disse farlige klipper som ofte er afstumpede og altså så meget vanskeligere at undgå for den svagsynede. 

Midt på gaden kan fodgængere ikke holde sig på grund af de kørende og på fortovene er han meget usikker især dersom han ikke har en stærk lokal hukommelse. Der står endog om aftenen tænder, gamle kister og kufferter i lænke, ja undertiden ligger hele træstammer flere måneder i vejen. Den sikreste passage er altså det yderste af gaden ved rendestenen. Men her møder som sagt disse farlige anstødssten som indsenderen tror gør mere skade en gavn. Han indstiller altså til brolægningsvæsenet til nøjere overvejelse om ikke afviserne kunne fjernes og han tor at mængden ville befinde sig vel og påskønne denne forandring om den fandt bifald og blev iværksat.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 73, den 14. september 1799, s 1155-1157)