I nr. 125 er omtalt en lænkehund som ved indgangen til Proviantgården har bidt en dreng. I den anledning er det udgiverens pligt at gøre følgende berigtigelse. Lænkehunden står mindst 3 alen fra færdslen og er endda omgivet med et rækværk af brædder, så at ingen uden den største dumdristighed eller tåbelighed kan blive bidt af hunden. Den omtalte dreng må tilskrive sin ubesindighed at han blev bidt, da han ikke lod sig advare af rækværket, men rakte armene indenfor, formodentlig for at tirre dyret. Lænkehundens postering på dette sted er endogså om dagen nødvendig for de mange tyves skyld som ellers så snart vagten vendte ryggen til, ville snige sig ind. Da ejeren altså har gjort så meget til sikkerhed, måtte man ønske at rækværket om muligt, endnu udrykkes lidt.
(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 126. 20 September 1800, s 2015-2016)
(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 126. 20 September 1800, s 2015-2016)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar