19 august 2014

Spørgsmaal angaaende Slamkisterne ved Bolværket for Højbroplads.

En mand som den 25 i denne måned da lågene var taget af slamkisten ved Højbro, beså denne, spørger om det ikke var rådeligere at rense disse oftere, så ikke dyndet deri vokser så højt (den har endog ansat sig udenfor udløbene i betydelig mængde) at den ikke levner dybde og plads nok. Den mængde mudder som nu løber ud i kanalen tillige med vandet, er så betydelig og skaden den volder hvis den ikke opmudres samt bekostningen ved at opmudre den så store, at man sikkert bør søge ved kraftige midler at få den til at bundsætte sig i slamkisten mere end den nu gør. 

Anmelderen ved ikke om vedkommende måske kunne gøre brug af en måde man ved det store salpeterfabrik i Paris bruger, for at få urenligheder i det salpetersvangre vand til mens det koger (en bevægelse der næsten er lig vandets i slamkisten) at sætte sig, da bevægelsen hindrer dem fra at kunne til gavns bortskummes: Man lader en kurv af omtrent en fjerdedel af kedelens diameter hænge ned i samme, midt mellem bund og overflade. Den del af det kogende vand som skiftevis indtræder i samme, bliver her mindre tumlet af hedens vold, og har altså tid til at bundsætte sine fremmede dele. Dette vand er imidlertid ikke ganske stillestående, men afløses fra tid til tid som ville skade det på bunden samlende salt. Også i slamkisten var det unyttigt om dyndet satte sig på bunden hvor den kun ville oprøres af det nedstyrtende vand, men den sætter sig heller ikke undtagen ved siden, og som mig synes langsommere end det ved sådan kurv eller noget lignende ville bevirkes.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 127. 27 September 1800, s 2028-2030)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar