19 august 2014

Om Vejen fra Lyngby til København.

Hr. Politiven.

Jeg har intet at indvende imod alt hvad De i Deres blad nr. 118 har meldt til generalvejkommissionen om vejen fra Lyngby til København, skønt endnu mere kunne være sagt om samme, såsom om de vanskabte træer der er plantet fra Lundehuset til Vibenshus om deres slette oppasning med anbinding til de sletvalgte stager der er sat ved dem, hvoraf nogle når op over toppen, andre kun halv på stammen og andre er helt borte. Heller ikke er talt om jordvejens istandholdelse da der gives fri hus og årlig løn til folk som skulle forrette deres arbejde. Jeg for min part kan ikke bevidne at nogen af dem gør noget ved vejen, den mand undtaget som har bolig ved Vintappergården. Meget andet kunne være omtalt som manglende ved denne vejs vedligeholdelse der giver så anselig forpagtnings intrade. Dette alene må jeg erindre siden De taler om påført grus at så ofte jeg i de sidste år er kommet ad denne vej, når den har været under forbedring eller nylig såkaldt istandsat, har mine øjne aldrig set det som med rette kan kaldes rent grus lagt på vejen, men i det sted har jeg set lerblandet jord og sten som i regnvejr bliver til pladder og som siden ved tørke og blæst ryger bort, til plage for den rejsende, for den nærved boende og for vejen.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 128. 4 October 1800, s 2035-2037)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar