Blandt så mange små spadsereture Københavns indbyggere foretager sig for at se og høre noget nyt og underholdende, foreslår jeg for enhver menneskeven der bekymrer sig om hvad der hører til dagens orden, og hvor vidt vi går frem eller ikke i det nyttige og gode, at gøre sig en lille tur i en ledig time op over garderstaldene, og især anbefaler jeg denne tur til vore gamle kapitalister, ja enhver indbygger i byen der bidrager ved frivilligt tilskud til det almindelige fattigvæsen. De vil her glædes ved at se unge opspirende frugter af denne deres goddædighed.
Som bekendt er i disse boliger indlogeret en temmelig stor del fattige af den usleste klasse, men jeg må tilstå det er et frydende syn at se orden, renlighed, tugt, arbejdsomhed, så meget det er muligt, indført i denne koloni. Man ser her et værelse fuldt af de før skidne og pjaltede gadedrenge der før hængte os i hælene overalt på Københavns gader og stræder, forvandlede til kæmmede, vaskede, rene og klædte drenge der alle p visse tider af dagen sidder om et bord og strikker strømper. Man ser et andet værelse hvor en talrig forsamling kæmmede og rene små piger, dem man før ikke kunne komme nær for snavs, sidder i lange rækker og spinder, nogle endog meget fint garn, og det så flittigt at gulvet overalt gungrer igen af de mange rokke. De arbejdsløse gamle plukker værk, eller er beskæftigede med andre efter deres kræfter og alder passende arbejder. For ret med nytte at beskue denne indretning, og at blive til fulde bekendt med den, gør man bedst at gå derhen om eftermiddagen, mellem klokken 4 og 6. Man vil da sjældent gå fejl af forstanderen hr. Ratenberg om hvem enhver tænkende mand ved at se og dømme hvad der har været ved denne ting at gøre, før den er kommet i nærværende tur, vil vist i sit hjerte dekretere at han for indretningen og bestyrelsen af denne koloni har gjort sig meget fortjent blandt sine medborger.
Må det ikke fryde enhver mand der ønsker sine trængende og lidende medbrødres kår formildede, at skue sådan begyndende morgenrøde i denne del af selskabets samfund? Man erfarer på ny her hvad fælles forenede kræfter og varm iver der virker til et fælles mål, kan udrette. Men denne varme iver må ikke køles. Den må uafladelig vedblive. Disse forenede kræfter må ikke slappes, men virke stadigt og uafbrudt. Vi vil da efter nogle års forløb endnu se os det mål nærmere hvortil der daglig arbejdes, nemlig at skaffe og forsikre den hjælpeløse barndom og ungdom tarveligt udkomme og fornuftig anførsel til dens videre fremskridt i verden, og den trængende, hældende og skrøbelige alderdom, sikkert ly, dagligt brød og lindring i smerter på livets sidste dage.
N. H. Weinwich.
(Politivennen. Hæfte 9, nr. 114. 28. juni 1800, s. 1809-1812)
Redacteurens Anmærkning
Garderstalden ved Christiansborg blev opført omkring 1740. Den lå på pladsen ved Thorvaldsens Museum og er nedrevet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar