14 august 2014

Til Politimesteren i Dyrehaven.

På opgangen til gyngebakken tæt ved vejen hvor alle kildegæsterne spadserer frem og tilbage, ligger en lille dreng der er overmåde vanskabt. Man håber at det indses af vedkommende hvor skadeligt det kan være især for kvinder i visse omstændigheder, at forskrækkes ved synet af denne ulykkelige skabning som vel også har et hjem hvis fattigvæsen det tilkommer at sørge for ham.

Også disse fiolspillere der ledsager spillet med sang, burde nøje tilholdes ikke at synge liderlige viser og endnu mindre at gøre liderlige forklaringer derover.

Endelig synes det ikke af vejen om det italienske selskab blev tilsagt at opslå et par brædder foran den altan hvorpå dets kvindelige medlemmer viser sig for den neden fra gabende mængde.

(Politivennen. Hæfte 9, nr. 114. 28. juni 1800, s. 1812-1813)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar