09 september 2014

Meels Forbrug til Pudder.

Der er så ofte ivret mod det raseri at bruge et næringsmiddel til en overflødig prydelse i sit hår. Imidlertid vedligeholdes denne uskik som forfædrene ikke kendte til, og som formodentlig først er opfundet af en forfængelig person hvis forstand var yngre end hans hår for at skjule tidens virkninger. Moden synes nu på et par år at have udrettet mere imod pudderets brug end alle fornuftens påmindelser. Dette er godt nok. men moden kan måske snart forandre sig igen, og en skadende dårskabs udryddelse eller tæmning bør ikke alene overlades til så lunefuld en forbedrer som moden. Man foreslår derfor at anvende mod pudder det samme som er anvendt mod kortspil. Nemlig at pålægge en så betydelig afgift til staten at brugen formindskedes og at de som vedblev med den, gjorde dog nogen nytte ved deres dårlighed.

(Politivennen. Hefte 13. Nr. 159, 9 Maj 1801, s. 2537-2538)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar