Retfærdigggørelse af Fattigvæsnet

Velklædte personer samledes sidste søndag eftermiddag i Østerport og fik en omstændelige forklaring af 3 siddende, grædende og tiggende børn: "Deres mor, Karen, Olsens enke havde ligget 1/4 år på hospitalet af vattersot, og at de, nemlig Anna Maria 11 år, Louisa 9 år og Maria 5 år, af medynk havde fået husly hos nogle fattige folk i Rosengade nr. 14. De fik hverken fra fattigvæsnet eller fra nogen anden side nogen understøttelse, men måtte tigge sig til hver bid brød". Det affødte megen harme over fattigvæsenets dårlige forsorg og anvendelsen af deres gaver til samme. Dette uagtet at en forsørgelsesforstander som kom til, forsøgte at overbevise dem om at børnenes udsagn ikke nødvendigvis var sandt, så meget mindre da de ikke ville følge hans tilbud at blive straks understøttede og følge med ham til den opgivne bolig i Rosengade. Derfor underrettes til første Politiven, at førnævnte forstander, som var af 3. distrikt og hvis navn udgiveren af bladet på forlangede kan opgive, i samme øjeblik gik til såvel nr. 14 som til 414 samt adskillige andre huse i Rosengade. Men ingen kendte sådanne børn. Heraf kan man formode, at forklaringen var opdigtet og børnene udsendt af slette forældre. Det blev så meget mere sandsynligt da forstanderen igen kom tilbage til porten. De var borte, formodentlig af frygt for at blive hæftede.

(Politivennen. Hefte 20. Nr. 249, 30. januar 1803, s. 3965-3967)