Når Madam Price bekendtgør at billetkontoret til hendes søndagsforestillinger åbner kl.3, så spørges om dette ikke burde forbydes, fordi det er et udsalg der nødvendig hindrer mange personer fra at gå i aftensang. Chiariny averterer vel blot at hans søndagsforestilling begynder kl. 4. Men deraf følger jo at folk må søge derhen tidligere, og altså er dette også til afbræk for aftensangen. Da begges gerning, selv hvis de ikke strider mod prædikanternes, så dog vist ikke arbejder til disse mål, synes man at såvel madam Price som hr. Chiariny burde betale tolerance med tolerance. Og da det tillades dem at få en håndsbred af søndagen, ikke tage alt for meget for sig. Den aftensang de giver, bør ikke fortrænge den ældre. Det er jo tids nok endnu at åbne billetkontorerne tre kvarter efter at kirkerne er tomme.
(Politivennen nr. 425, 14. juni 1806, side 6760-6761)
(Politivennen nr. 425, 14. juni 1806, side 6760-6761)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar