Anmærkninger til Politievennen no. 79

 Hr. Udgiver! Ved at læse deres nyttige blad nr. 79 findes følgende at bemærke som efter deres egen indbydelse meddeles herved:

Til forslaget om tugthusfangernes mytteri kunne lægges at det ville være et smukt bidrag til menneskekundskab, også vigtigt for statsmanden, juristen, psykologen, opdragerne, med et ord: for almenheden, om forbrydernes, især de henrettedes biografier blev trykt. De kunne samles af kriminalakterne og af de data forbryderne eller opsynsmændene opgav, visende den gradvise fordærvelse i tænke- og handlemåde, oprindelsen til det mm. og blive endnu mere frugtbare hvis biografierne blev affattet efter en vis hensigtsmæssig plan. 

I England haves sådan en samling af over 30 bind som har megen afsætning. Vores egne ville ikke mangle læsere og måske nytte mere end de mådelige fremmede skrifter af den slags som af og til gives os i oversættelse. 

I henseende til de endnu ikke pågrebne fanger der omvandrer til landboens skræk og uro, og hvoraf nogle i forrige uge havde gjort indbrud i byerne syd for Køge, da er det ikke let at fatte hvorfor man ikke foruden lænkehunden i gården også har en løs hund der burde gives husly og føde i haven, hvorfra indbruddet gerne sker. En sådan hund skulle kun løslades ved den almindelige sengetid og igen bindes om morgenen. Foruden at anmelderen af egen erfaring kan forvisse om gavnligheden deraf, så er det bekendt at den berygtede tyv Peder Michelsen der så ofte brød ud og ind, angav løse hunde om natten på landet og små hunde i værelserne i stæderne som det mest virksomme middel til at forekomme indbrud.

 (Politivennen nr. 80, Løverdagen den 12te Juli 1817, s. 1346-1348)