Onsdag den 29. maj 1822 om eftermiddagen kl. 6 gik indsenderen heraf med en ven gennem Fiolstræde. På hjørnet af dette og Store Kannikestræde stod 3 ungersvende af hvilke den ene var så vel mæsket at han syntes at have hovedet i den store, ethvert snøreliv trodsende mave, uagtet det var meget tykt. Denne tykkert som havde en bogunder armen, opholdt sig ret lapseagtigt over indsenderens simple kasket, formodentlig fordi hovedbeklædningen er hovedsagen for ham. Ifald imidlertid vores kasketkunstdommer ikke allerede er sunket alt for dybt ned i lapseordenens skamløse dårekiste, vil man herved give ham det velmente råd, for fremtiden at beflitte sig på en anstændig opførsel. Dennes tilsidesættelse kunne ellers let have slemme følger for det unge menneskes tykke velgående, og det endog om så krabaten skulle have jernmanden Vulkan selv til skytsgud.
(Politivennen nr. 336. Løverdagen den 8de Juni 1822, s. 5429-5430).
(Politivennen nr. 336. Løverdagen den 8de Juni 1822, s. 5429-5430).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar