I en stad som København der har så mange ypperlige indretninger frem for andre hovedstæder i Europa, og hvor der vises det offentlige så megen opmærksomhed, tør man vel håbe det ønske opfyldt at der ligesom i andre store stæder ved gadernes og i særdeleshed torvenes fejning i det mindste i sommermånederne blev anordnet en passende vandstænkning. Det er bekendt hvor højst ubehageligt det er for de passerende, såvel som for beboerne at være hjemsøgt af sådanne støvskyer som er så skadelige for helbredet. Og da torvene i særdeleshed altid fejes midt på dagen og de sammenfejede dynger inden de kan bortkøres, af de passerende vogne såvel som af vinden adspredes, så var det vist højst nødvendigt at der hvor torvene holdtes, blev foretaget sådan vandstænkning. De derværende poste kunne vel forsyne med det fornødne vand.
(Politivennen nr. 336. Løverdagen den 8de Juni 1822, s. 5398-5399).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar