20 november 2015

Reier og godt! fem Skilling en Pot!

Dette kedelige, nonsensialske vrøvl hører man i denne tid dagligt på vores gader udskrålet af en styg fiskerkællings- eller amagerstemme. Værst er det at høre på når man er i hus, for de går 3 til 4 gange op og ned af en og samme gade, og hører ikke op før en eller anden har købt nogle af deres matte eller døde rejer.

Skulle det ikke være muligt at træffe nogen forholdsregel til indskrænkning af dette modbydelige skråleri som forstyrrer mange i deres skrivende forretninger og i ethvert tilfælde er højst ubehagelig? I det mindste burde det kun tillades alle sådanne udråbere at gå gaderne igennem, men ikke flere gange straks efter hverandre op og ned af dem.

(Politivennen nr. 345. Løverdagen den 10de August 1822, s. 5592-5593).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar