På hjørnet af Adelgade og Helsingørsgade sidder en sælgerkone med æbler som ved sit stærke, gennemtrængende skrål hvormed hun udråber sine varesorter, meget forstyrrer syge menneskers ro. Desuden er det meget ubehageligt for enhver i hendes nabolag en hel dag at høre på sådan musik. Da såvidt vides det ikke er sådanne sælgerkoner tilladt at tage fast stade på hjørner og stræder, hvor de ikke alene er kørende, men også gående til ulejlighed, langt mindre lydeligt at bekendtgøre deres udsalgsvarer, så håbes at vedkommende heraf vil tage notits og forebygge en sådan uorden.
(Politivennen nr. 417. Løverdagen den 27de December 1823, s. 6748-6749)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar