Ved i julehelligdagene at aflægge et familiebesøg i Helsingør faldt det ikke lidt i forundring over at de fleste gaders navne endnu ikke er anbragt på hjørnerne, uagtet så vidt jeg tror, samme før skal være påanket i Politivennen, og savnet af sådant er ubehageligt. Jeg måtte derfor overalt spørge mig frem hvor den og den gade var at finde og om den familie jeg søgte, boede i samme. Ved en sådan omvandring kom jeg en dag igennem en gade kaldet Fiolgade for ved at passere samme til Nye Kirkegård at tage en familiebegravelse i øjesyn. Men på vejen derhen, straks ved Sudergade, mødte mig en ubehagelig stank som formodentlig kom af en sammenbrændt tangmødding. Da samme ikke inder sted i København, så ved jeg ikke hvorvidt sådant er tilladeligt derned. Vedkommende ville derfor herved behageligst gøres opmærksomme derpå, for at se samme forebygget som aldeles upassende for det såkaldte Lille København.
(Politivennen nr. 367. Løverdagen den 11te Januari 1823, s. 5943-5944).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar