Det var højligt at ønske at vedkommende ville sørge for at få indkørslen til Køge by når man kommer fra Tryggevælde noget forbedret. For stedet er meget farligt at passere. Når man kommer i fuld fart ned ad den stejle vej og pligtskyldigst skal holde uden for konsumtionskontoret, er man nødsaget til at holde hestene an, hvorved disse ofte falder på den jammerlige bro og vælter vognen. Dette hændte anmelderen her forlede på en rejse i selskab med 2 unge fruentimmer. Vognen væltede således at hjulene kom opad, og passagerne ville sikkert have tilsat livet, hvis hesten ikke havde været stadige. En person som var øjenvidne til dette uheld, forsikrede at sådant var intet usædvanligt tilfælde på dette sted, og istemte indsenderens ønske om en højst nødvendig forbedring af samme.
(Politivennen nr. 450. Løverdagen den 14de August 1824, s. 9079-9080)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar