Nolite violare sepulera mortuorum (I skal ikke krænk de dødes gravsteder). Næppe skulle man tro at denne selv af hedningerne overholdte regel ville blive overtrådt i en kristelig stat. Men at det desværre dog ofte er tilfældet, vil nedenstående sandfærdige beretning kunne godtgøre.
En enke havde anbragt et monument af støbt jern på sin hedengangne ægtefælles gravhøj. Søndag den 10. dennes lod hun sine børn gå ud på kirkegården for at dvæle ved deres elskede fars grav, og de fandt da kl. 3.30 om eftermiddagen alt i bedste orden. Men da de atter kl. omtrent 4.30 forinden de fik hjem, ville se til graven, var monumentet oprykket, og henlagt ved hækken ud mod Farimagsgade hvorfra det da rimeligt skulle have været bortført den efterfølgende nat.
Foranlediget heraf kan man ikke tilbageholde det ønske at rette ansvarshavende ville lade det være sig magtpåliggende at finde midler til at forebygge sådanne skammelige tyverier.
(Politivennen nr. 572. Løverdagen den 16de december 1826, s. 829-830)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar