Onsdag den 27. september kl. 6 om morgenen kom 18 slaver igennem Nørregade. De skulle vel på arbejde og var omgivet af 13 soldater. Nogle ved siden og enkelte bagefter. Det var nok værd at vide hvor mange soldater, staden og landet holder på benene om året for at passe på disse mennesker. Jeg tillader mig at komme med et forslag som vores borgerrepræsentanter kunne påtale: Om det ikke kunne blive her som i England at vi kunne sende vores forbrydere til Grønland, Island, Guinea-kysten, Vest- og Ostindien eller købe en landstrækning i Amerika og sende dem derhen og lade dem arbejde for deres frihed uden at komme tilbage igen. Rusland har det så godt ved sit Sibirien. Der sender de deres forbrydere hen. I fredens skød som vi lever i, går det os som i England, folkemængden bliver for stor. Det var at ønske at mit forslag måtte komme i betragtning.
(Politivennen nr. 1448. Fredagen, den 29 September 1843. Side 635-636).
(Politivennen nr. 1448. Fredagen, den 29 September 1843. Side 635-636).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar