Familie udsat i Sverigesgade (Efterskrift til Politivennen)

Husvilde og Hjemløse.

En fattig familje sat paa Gaden med 5 smaa børn

Paa Rekvisition af Grundejerforeningen har Fogden i Gaar sat en Arbejdsmand Hansen, Sverigesgade 3 C. ud af hans Vejlighed tillige med Konen og 5 smaa Børn.

Hansen har før været Møllersvend, han ernærer sig nu som Arbejdsmand, men har i halvanden Maaned været arbejdsløs og har derfor maattet staa i Restance med Huslejen.

Ejendommen ejes af el Par rige Mænd, kancelliraad Busch og Grosserer Bergh. De skulde ikke vente paa deres skillinger og pubsede Grundejerforeningen paa den fattige Arbejdsmand. De ser endog ud, som om Grundejerforeningen har begaaet selvtægt og ikke benyttet Fogden. I hvert Fald er der ikke fra Fogedkontoret kommen Anmeldelse til Politiet om Udsættelsen. Arbejderfamiliens Møbler blev derfor smidt ud paa Gaden, og her har de staat en Dag og en Nat uden Tilsyn. Konen og de 5 Børn, hvoraf det største er 7 Aar, det mindste ½ Aar, maatte ligge paa Trappegangen Natten over og døjede meget af Kulde.

Viceværten, Olsen og Gaardmanden forbød dem nemlig at tage noget som helst ind paa Gangen, ikke en Gang en Dyne eller er Par Tæpper maatte Moderen tage ind i Huset for at skærme de Smaa med.

(Folkets Avis - København, 10. september 1905).

Udsat.

Familien overnatter paa Trappegangen.

Samtlige Beboere af Sverigsgade, der ligger i Sundby Kvarteret, var i Forgaars og i Gaar Vidne til det triste Syn, at en fattig Families bestedne Bohave blev sat paa Gaden, mens Familien - Mand og Kone og fem smaa Børn - stod uden Tag over Hovedet.

Det er i Huset Nr. 3 C, at Udsættelsesforretningen er sket. Kl. 3 i Fredags Eftermiddag rullede en Droske med Fogden og hans Folk op foran Døren, og under Ledelse af Viceværten, Husejer Olsen, blev Familiens Smule Indbo sat paa Gaden.

Det var paa Forlangende af den store Kasernes Ejere, d'Hrr. forhenværende Birkefuldmægtig Busch og Grosserer Berg, at Udsættelsen foretoges. Lejeren, Arbejdsmand V. Hansen, stod tilbage med 1 1/2 Maaneds Husleje - 22 Kroner - og da det var smaat med Mandens Arbejde, og der var syv Munde, der skulde have Mad, saae han sig ikke i Stand til paa Slaget at betale den manglende Husleje. Følgen var, at han og alle hans Ejendele blev sat paa Gaden, mens den tomme Lejlighed stod hen til ingen Nytte.

Under disse triste Forhold gik Arbejdsmand Hansen fortvivlet om for at finde et Sted, hvor Familien kunde være, men det lykkedes ham ikke at finde nogen Lejlighed til dem, og hans Hustru og hendes gamle Moder og et sygt ni Maaneders Barn tilbragte Natten paa Trappegangen, mens de øvrige Børn blev anbragte hos en Familie.

De vilde være flyttede for otte Dage siden, men da det netop den Gang øsregnede, og deres mindste Barn var meget sygt og havde voldsomme Krampeanfald, haabede de i nogle Dage at kunne bjærge sig og skaffe Penge til Huslejen.

Da vi i Gaar Middags var derude, laa alt Bohavet endnu paa Gaden, og ingen havde holdt Vagt ved det.

En varmtfølende Arbejder, Hansens Nabo, tog sig af Konen og det syge Barn og gav dem Mad og Husly. Hansen selv havde ved 1-Tiden skrabet saa mange Penge sammen, at han haabede at kunne skaffe en ledig Lejlighed.

Pi henvendte os til Viceværten, Olsen, der i sin Tid har spillet en stor Rolle som Husejer og nu har en Konfiture-Forretning paa Amagerbrogade, tæt ved Sverrigsgade. Han vidste naturligvis ikke noget godt at fortælle om den hjemløse Familie, som af alle de omboende fik det bedste Lov.

Men Hr. Lisen kunde vel i al Fald ikke sige noget ondt om det lille syge Barn eller dets fire smaa Søskende, og derfor giver hele denne uhyggelige scene det bedste Billede af Fattigfolks Tilværelse.

Kan Forældrene ikke præcis betale Huslejen, smides ogsaa de smaa Børn ud paa aaben Gade, og hverken den danske Præsteforening eller de københavnske Grundejere bryder sig om deres Skæbne.

Saa kommer der heldigvis en socialdemokratist Arbejder - maaske omtrent lige saa ubemidlet som selve den udsmidte Fader - han kommer som Biblens barmhjærtelige Samaritan og tager sig af dem, som Præsten og den Rige ligegyldige er gaaet forbi.

(Social-Demokraten 10 september 1905).