19 september 2020

Slesvig og Jylland i Begyndelsen af August 1849. (Efterskrift til Politivennen)

Fra Haderslev skrives under 29de Juli i "Hp. Av.": Våbenstilstanden har bevirker en pludselig Forandring her, da Slesvigholstenerne hænge med Vingerne, medens den større og bedre Deel af Befolkningen glæder sig til ar vi snart skulle indtræde i vor gamle naturlige Forbindelse med Danmark. Landboerne lide fortiden ved at præstere en Mængde Ægter og Leverancer; men de gjøre det gjerne, i Haab om, at det bebuder Overgang til Fred; vel hænder det undertiden, at de ved Hjemkomsten finde Huset besat af deres arrigste Fjender, Slesvigholstenerne, som ligge paa Execution for resterende Krigsskat, tvunget Laan og andre Paalæg, og true med enten at bortslæbe dem til at tjene under Oprørernes Faner, eller at indlemme dem i den af Statholderskabet projecterede Landstorm; men alle Meenedernes ondskabsfulde Trudsler formaae ikke at rokke disse brave Folks Troskab imod Konge og Fødeland. Imidlertid søge Forrædernes Haandlangere at gjøre dem vankelmodige ved at udsprede: at de provisoriske meenederske Embedsmænd skulle beholde deres Embeder, hvorved Tilstanden vil blive ligesaa sørgelig som under forrige Vaabenstilstand. Men vi haabe tilligemed Fleertallet af Slesvigs Befolkning, at de Mænd, hvem Regjeringen bliver betroet, ville vide at bortfjerne disse farlige Personer fra al Deeltagelse i Landets Bestyrelse

- - -

Af den fortsatte Beretning om Occupationen af Horsens i Byens Avis, hidsætte vi Følgende: 

"Den 21de Mai ankom hertil Slesvigholsteneren, "Regjeringsraad", Præsident" m. m. Bargum; men efter nogle Dages Ophold forlod han Gudskeelov Byen igjen. Han medbragte hertil et Skrift (som nogle mene han selv, Andre Hertugen af Augustenborg havde forfattet), med den lokkende Titel: "Hvem er Skyld i Krigen imellem Danmark og Tydskland?" Dette Skrift, der for 2½ Lbtz Expl. solgtes paa det tydske Feldtpostcomptoir, havde til Hensigt at bevise Slesvigholstenernes Ret og deres rene Uskyldighed, hvilket Forsøg dog naturligviis strandede paa Jydernes sunde Menneskeforstand. Samme Skjæbne havde en komisk Artikel af "Nordslesvigsk Tidende", betitlet: "Ødansken, Jyllænderen og Slesvigholsteneren", der solgtes paa samme Sted for 1 Lbst. Expl. - Man fortæller, at Hr. Bargum, som her betjente sig af sit Modersmaal, det danske Sprog, i sin Iver for Schleswigholsteinismen endog søgte at bearbejde Folk her, han kom i Berørelse med. En Dag vilde han bevise en Almuesmand, at Kongen og de danske Ministre vare Skyld i Krigen; men da Manden meget djærvt svarede ham, at det var Løgn, og med en drøi Eed forsikkrede at det var Hertugen, afholdt Hr. B. sig fra videre at bearbejde ham. Med Hr. Bargum kom hertil nogle andre Slesvigholstenere, navnlig en Hr. Ahlefeldt og Hr. Paulli. Disse Personer bleve satte i Activitet med at forfatte Brandskatslister for Jylland, efter Oplysninger som de velunderrettede Herrer bragte med. Heldigviis blev det ikke til Noget med Inddrivelse af Brandskat. - - Den 1 5de indbragtes hertil af 4 sachsiske Cavallerister (med dragne Sabler) 4 Bønder fra Aarhuuskanten, af hvilke den Ene var over 60 Aar gl. De vare to og to koblede sammen med Reeb og med den ene Ann bunden paa Ryggen: desuden vare de bundne til Rytternes Heste - ved Siden af hvilke de havde maattet gaae den hele Vei - med Extra-Reeb. Deres hele Forseelse var, at de, paa Veien fra deres Markarbejde til deres Hjem, vare gaaede gjennem Forpostkjæden. Den skammelige Maade, disse stakkels Bønder bleve transporterede paa, vakte dyb Harme hos Alle; man kunde have reqvireret en Vogn; Fjenden var ellers ikke sparsom med at tage Vogne til Ægtkjørsler. Efter optaget Forhør bleve de Dagen efter frigivne. - - Den 29de Juni blev der igjennem Magistraten kommuniceret de herværende Bog- og Manufacturhandlere etc. et Forbud af den churhessiske Commandant, Premierl. v. Losberg, imod at udstille i Vinduerne eller falholde "den tappre Landsoldat" eller andre nationale Billeder, enten paa Tørklæder eller paa Papir. Commandanten har formodentlig frygtet for, at de tydske Tropper skulde faae alt for stærke Sympathier for os! Afsætningen af slige Billeder etc. havde virkelig, især da Preusserne laae her, været rivende."

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 7. august 1849).


(Af et Brev fra Colding den 2den Ang.) Endelig - ja, endelig ere vi da blevne Tydskerne qvit. Imorgen er det netop 15 Uger, siden Insurgenterne trængle herind og besatte Colding og i den Tid have vi naturligviis været indlemmede i det "meerumschlungne, stammverwandte Schleswigholstein". Vi have derfor ogsaa i d'Hrr. BeseIers & Rewentlows Regjeringstid havt Besøg af mange "pæne" Folk, havt de nydeligste "Bier- und Wein-Hallen" m. m., hvor Vinduerne hang fulde af alskens skjønne Billeder og Minder om "den unge Armees" Seiervindinger ved Eckernførde, Colding, Gudsø o. fl. St. At disse fandt synderlig Afsætning uden til vedkommende Helte, troer jeg ikke. Siden den 6te Juli blev der ofte spurgt om "Slaget ved Fredericia"; men det var "noch nicht angekommen", og nu ere de borte, disse industrieuse Folk, saa vi formodentlig ikke faae det fra den Kant. Imorges forlode altsaa de sidste Rigstropper Jylland; der var endeel af 12te Regiment og af dem, som skulle forblive i Slesvig under Vaabenstilstanden. Som det lader, er der for Nordslesvigerne begyndt en lignende Tilstand som ifjor. Ikke nok, at de ordinaire Skatter og Halvdelen af den paalagte Krigsskat for 1849 ere betalte; som De ved, har den høivise Regjering ogsaa Paabudet et Tvangslaan, af hvilket Halvdelen skulde betales den 1ste August. For at faae dette inddrevet i rette Tid, inden Vaabenstilstanden egentlig træder i Kraft, have i de sidste Dage nogle Insurgent-Dragoner redet omkring i Sognene og tilsagt til ufortøvet Betaling, i modsat Fald militair Execution paa samme Maade og under samme Betingelser som ifjor. Saaledes kom igaar (den 1ste Aug.) 5-7 Dragoner til Vonsyld og flere Sogne med en Skrivelse fra den provisoriske Amtmand Bruhn i Haderslev, dat. den 2den August, og tilsagde Sognene at betale Tvangslaanets første Halvdeel (af Vonsyld Sogn rigelig 834 Rbd.) i een Sum inden Aften. En stor Deel Bønder fra forskjellige Sogne vare i Anledning heraf igaar Eftermiddags hos Gen. Prittwitz, for at faae at vide, om Sligt ogsaa kunde og turde finde Sted midt imellem og i Ryggen af den preussiske Armee; men han skal ikke have givet noget bestemt Svar. Derimod vare mange af de andre preussiske Officerer meget forbittrede over denne uforskammede Fremfærd. Nu kommer det an paa Udfaldet, hvorom jeg nærmere skal meddele Underretning. At Enkelte af "Patriotisme" allerede have lagt deres Skjærv paa "Schleswigholsteins" Alter, og Andre ligesaa af Frygt, er desværre Sandhed. - At der heri Byen, saasnart Preusserne vare borte, blev temmeligt Røre, i Forventning af de Danskes Ankomst, er begribeligt. Det varede kun nogle faa Øieblikke, for i alle Gader og Stræder fra mange, mange Huse Dannebroge vaiede i større og mindre Format, efter Evne og Leilighed, og en stor Mængde Mennesker fra Byen og fra Landet i Syd og Nord bølgede gjennem Gaderne for at være med og byde de kjære Gjæster, vore tappre Krigere, et hjerteligt Velkommen; dog - vi have endnu kun seet Enkelte af dem; men imorqen, hedder det, komme de - altsaa imorgen! Nogle faa Preussere gjæstede idag atter Colding for at hilse paa vore Soldater; men de traf, som sagt, kun Enkelte af dem. I Eftermiddag er en Dragon reist herigjennem med Depescher til General Prittwitz i Christiansfeldt. Det hedder, at Insurgenterne have arresteret en af de under Krigen flygtede, men senere hjemvendte haderslevske Borgere og ført ham til Rendsborg. (Fædrel.) 

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 9. august 1849).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar