Den 14. ds. om Aftenen afgik fra Nakskov en Arrestant med Diligensen til Kjøbenhavn, naturligvis under den nødvendige Bedækning; men i den Anledning var det dog værd at vide, om der i Almindelighed kan tillades, at slige Personer besørges paa denne Maade til deres Bestemmelsessted. Man søger jo dog i det daglige Liv saameget som muligt at undgaa Samkvem med saadanne Subjekter, og der synes derfor billigt, at Postvæsenet ikke indlader sig paa at transportere overbeviste Tyveknægte samtidig med ærlige Folk, saalænge der ikke haves er særskilt Aflukke for begge Klasser. Dette om Sagen i sin Almindelighed. Med Hensyn til hint specielle Tilfælde, synes ovenstaaende Forlangende endnu billigere, da bemældte Forbryder har været straffet 4 Gange som Tyv og nu er idømt 6 Aars Tugthusarbeide, fordi, som han selv har erklæret, det er ham umuligt at lade være at stjæle, naar han ser Leilighed dertil. Men sæt nu, at en saadan Person i Nattens Mørke plyndrer sin Medrejsende, vil da Generalpostdirektionen erstatte et saadant Tab, der maaske kan sætte en Reisende i en øieblikkelig meget betydelig Forlegenhed? Hvad bemældte Perlon angaar, da kommer desuden dette til, at han for ganske kort siden led af en ækel Hudsygdom, som vel ifølge Stadslægens Attest, maatte ansees for hævet, men dog vilde have indgiver alle Medrejsende en Modbydelighed for at sidde sammen med en saadan Rekonvalescent. (Loll.-Falst.-Stifst )
(Ribe Stifts-Tidende 18. februar 1858).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar