Aalborg, den 7de April.
I Als Sogn er der udqaaet Opfordring til paa 3die Paaskedag at hædre Guldbryllupsparret Math. Iversen og Hustrue ved at møde hos Samme og da tillige betænke dem med en Gave, som de visselig kunne trænge til. Der er neppe Tvivl om, at Als Sogns Beboere jo med Glæde ville vise Deeltagelse ved denne Leilighed. Vi ønske imidlertid, at denne Glæde ogsaa maatte udbrede sig til andre agtværdige Guldbryllupspar i lignende Vilkaar i Als Sogn. Foruden nævnte M. Iversen og Hustrue lever der nemlig i Sognet 3de Ægtepar, som have været gifte i over 50 Aar, nemlig Huusfader Virtus Mortensen og Hustrue i Als By under Viborggaards Gods og Huusfader And. Christensen og Hustrue i Tofte under Lindenborg Gods. Om begge disse Ægtepar kan man med Sandhed sige, at de have ført et virksomt og agtværdigt Liv, samt levet i et kjærligt og lykkeligt Ægteskab. Heller ikke ere deres Omstændigheder anderledes, end at en Gave jo ogsaa der vilde være paa rette Sted. Det omtrent 90-aarige Par, Virtus Mortensen og Hustrue, som have varet gifte i omtrent 58 Aar, trænge haardt til Veldædighedens Bistand. Den gode Jordlod, der hører til deres Huus, have de for flere Aar siden givet Slip paa, fordi de ikke magtede at faae den dreven. Det derved fremkomne Savn for dem maa være betydeligt, og dog have de ikke villet tye til Fattigvæsenet om Hjalp. Selv nu de ere saa svage, al de ikke kunne arbeide eller fortjene det mindste, ikke engang gaae ud af Huset efter en Spand Vand, men maae tilbringes Samme af bejhjælpsomme Naboer, vedblive de dog uden offentlig Hjælp at ernære sig, og de have Ingen hos sig tiI at hjælpe eller pleie dem, men maae dybt føle Savnet af en kjær Datter, deres eneste Barn, der tidligt bortdøde fra dem. Det andet Ægtepar - i Tofte - , som har været gift i noget over 50 Aar, har i sin Tid ved egen Flid givet en temmelig stor Børneflok en hæderlig Opdragelse. Nu ere alle Børnene alt for længe siden forsørgede, saa de Gamle sidde alene og Manden er bleven aldeles blind. Deres Omstændigheder ere jo ikke saa daarlige som det andet Pars, og Børnene bidrage visselig ogsaa til at formilde dem; imidlertid vilde det være passende og smukt, om ogsaa dette agtværdige Jubelpar blev ihukommet ved en Fest, der giver Als Sogn en saa smuk Leilighed til at hædre sine Gamle. (Medd.)
(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 7. april 1855).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar