Kjøbenhavns nye Vandværk. Ifjor nærede man Bekymring for, at der, paa Grund af de foregaaende tørre Somre og det større Forbrug, som det nye Vandværk gav Anledning til, vilde udfordres nye bekostelige Anlæg for at tilvejebringe en tilstrækkelig Vandmængde til Hovedstadens Forsoning. Denne Bekymring er nu aldeles hævet, da den i Vinter og Foraaret samlede Vandmasse, hvis største Vandbeholder er Damhuussøen, er saa betydelig, at den antages at være tilstrækkelig for et heelt Aar, selv om den ikke i den Tid blev forøget ved det almindelige Tilløb. I de to Bassiner, der ere dannede af den forrige St. Jørgens Sø, staaer Vandet nu flere Alen høiere end i Vinter, men der har derved viist sig en anden Mislighed. Den sydvestlige Side af Dæmningen mod Wodrufsgaard og Ladegaardens Marker har ikke været saa fast og tæt, at den nu, med den høiere Vandstand, har kunnet forebygge en Gjennemsivning, og Følgen heraf er, at de meget lavere liggende Jorder lide betydelig af det indtrængte Vand. Hvorledes dette kan afhjælpes, maa en Undersøgelse af Dæmningen vise; men dersom man ikke kan aflede Vandel ved Grøfter eller paa anden Maade, turde man vel endog blive nødt til at tømme det ene Bassin for at foretage de fornødne Forbedringer ved Dæmningen.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 23. maj 1860)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar