08 februar 2024

Hos General og Generalinde Nyholm i Kastellet. (Efterskrift til Politivennen).

Malere har klattet, og Tømrere har larmet  Maaneder igennem i Kommandantboligen i Kastellet, hvor Hærens skiftende Chefer gennem flere Generationer har haft deres Embedsbolig. Men nu er Værket ogsaa fuldendt: et yndefuldt Billede i en fin, gammel Ramme.

- - - - 

General Nyholm er Københavner, i en Aarrække Københavns Kommandant, men fra Efteraaret 1 9 -ti. da han afløste Ekscellensen Ellis Wolff som kommanderende General, Hærens Øverste. 

Den nye kommanderende General, Generalløjtnant Nyholm, ved sit Arbejdsbord.

Generalinden, der siden December har været stillet paa en Taaltnodighedsprove af de alt-lovende Ilaandværkere, mindes under vor Visit Dagene paa Sølvgades Kaserne.

- Jeg vilde jo nok ikke bytte, siger Generalinden og ser ud over Pladsen foran Kommandantboligen, men kender De den Fornemmelse at blive rykket op med Rode? De allerførste Dage er .det lidt overraskende, og jeg er ny her. endnu i Morges satte Malerne et Skilt op paa Trappen: "Pas paa, malet."

Husets Frue fører mig gennem det 200-aarige Hus' dejlige Rum. I hine Tider byggede man Boliger, nu er det Standard-Lejligheder der dominerer Tidens Smag.

Generalinde Nyholm og Husets purunge Datter i den lille Salon. 

I Salen, hvor Kommandantboligens repræsentative Fester gennem Aartier har fundet Sted. domineres den ene Langvæg af Billeder af Kongehusets Medlemmer i gyldne Rammer: Kong Christian den Niende, Kong Frederiks den Ottendes og den nuværende Konges Portræter.

Interiør fra den store Spisestue, der ligger mellem Reprlsentationssalen og Generalens Arbejdsværelse.

I "Den gule Salon" ud mod Haven vidner et smukt, gammelt Flygel, Møbler af ædel Skønhed. Kunsten paa Væggene om den Kultur, der gennem Aarhundreder har været danske Embedsmandshjems fornemste Kendemærke, i Flugt med Salonen Generalens Arbejdsværelse, tungere og mørkere end Salonen, den ydre Ramme om et alvorsfuldt Arbejde.

- - - -

"Søndag"s Medarbejder skylder Husets purunge Datter en Tak. Hende var det, den med ungdommelig Ynde og kvindelig Gratie overvandt Generalens ... Faderens Betænkeligheder overfor den fotografiske Plade.

- Jeg vilde, indvendte General Nyholm. helst leve en Privatmands Tilværelse, men det lader sier vel næppe gøre. føjede han til med el vindende Smil.

Husets Datter smilte ogsaa. Det Smil sagde:

- Nu kunde du ikke slippe længere, Far.

* * *

På et af denne Sides Billeder ses Generalinde Nyholm med sin Datter og den unge Dames Dagligstue. Billedet er en Afsløring af Lektielæsningen for Middag tn hyggelig Time, i hvilken Læsebøgernes Redelighed i nogen Grad fortrænges under Genfortællingen af Dagens Skoleoplevelser, store og smaa i broget Blanding.


* * *

En forhenværende Minister vilde flytte Nationalmuseet ud i Kastellet. Men Skæbnen vilde det anderledes, til Glæde for de Tusinder af Byens Børn, der bag den gamle Port med Vaabenet og Vagten finder den gammeldags Ynde og Skønhed bevaret, som Brostenene ellers har dræbt.

E. S.

(Nationaltidende, søndagstillæg, 27. marts 1927).

Kommandørboligen på Kastellet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar