Det største Kommunalsvineri. I. Der gives neppe nogen Kjøbenhavner, som ikke kjender "Rosenaaen" eller, som den i Reglen kaldes, Vodrofsgaardsaaen, dette Uhyre af et Vandløb, som til Skjændsel for Hovedstaden saa længe har forpestet store og befærdede Strækninger af Byens Grund ved sin utaalelige Stank. Ingen, der nogensinde paa en varm Sommerdag har passeret Vesterbro eller Gamlekongevei, har kunnet undgaae de Dunster, der opstige af denne Kloak, som vistnok i den civiliserede Verden søger sin Mage; intet Kommunalsvineri har vistnok fremkaldt saa mange forbittrede Klager over Autoriteternes Ligegyldighed for de sanitaire Forhold; og aldrig ere Klager førte med større Grund. Det var med en naturlig Skamfuldhed, at danske Deeltagere i den for 10 Aar siden afholdte hygieiniske Kongres, naar de med deres skandinaviske Gjæster passerede Vesterbro for at begive sig til det fælles Samlingssted, Skydebanen, saae dem forbavsede standse foran den lille Muur, over hvilken man kan see ned i den sorte Strøm, der taber sig under Gaden, og hørte dem, grebne af den utaalelige Slank, spørge: "Hvad er dog dette? Hvad skyldes denne Stank? Hvor er det muligt, at en saadan Kloak kan findes i en Stad, der ialfald har saa megen Interesse for hygieiniske Forhold, at den for Øieblikket er Mødestedet for en hygieinisk Kongres?" Hvad skulde de svare? Hvorledes skulde de forklare de Grunde, der hidtil, trods de idelige Klager, havde forhindret en Reform? Hvorledes skulde de angive de Aarsager, der fremkaldte Stanken? Kun de Færreste, maaskee slet Ingen, kjendte alle de Enkeltheder, der her arbeide sammen for at danne et Komplex af Svineri, som maaskee neppe Konstantinopel kunde opvise Magen til? Havde de med de ubelejlige Spørgere foretaget en Vandring langsmed hele Vandløbet, vilde Aarsagerne have frembudt sig af sig selv; de vilde være vendte tilbage fra denne Vandring med en sørgelig Erkjendelse af, at Hygieinen, trods alle hygieiniske Kongresser, stod paa meget svage Fødder i "Nordens Athen", men hvis de havde havt en i Forholdene indviet Cicerone, tillige med den Overbevisning, at Skylden ikke udelukkende, ja ikke engang fortrinsviis, kan henføres til Kiøbenhavn, at den væsenlig falder paa en lille Nabokommune, der haardnakket hævder sin Selvstændighed i alle Smaating, men ligesaa haardnakket vægrer sig ved at bringe de Offre, som en saadan Selvstændighed kræver. Vi tillade os at indbyde vore Læsere til at foretage en saadan Vandring med os; er den end i Ordets alleregenligste Forstand smudsig, vil den dog ganske vist bidrage til at giøre Adskilligt klart, som hidtil for de Fleste af dem har været uklart, navnlig saavel aarsagerne til den Tilstand, hvori "Rosenaaen", der med saa stor Uret bærer dette vellugtende Navn, befinder sig, som aarsagerne til, at denne Tilstand til Dato ikke har kunnet blive anderledes.
Rosenaaen har sil Udspring i Nærheden af Damhuussøen og løber langs den venstre Side af Ladegaardsaaen som en uskyldig Grøft, der dog til visse Tider af Aaret kan svulme op til en ganske anseelig Strøm. Den modtager under sit Løb Grundvandet fra de tilstødende Marker og vel ogsaa hist og her noget Spildevand, men er dog i en forholdsviis reen Tilstand, indtil den naaer Falkoneeralleen. Her modtager den sit første større Tilløb fra Falkoneeralleens lidet hæderlig bekiendte Grøft. Paa sin Vei indad imod Byen modtager den naturligviis Spildevandet fra det Beværtningssted, som ligger lige ud for Bangerts Bro, men faaer ellers intet Tilløb af Spildevand paa denne Strækning. Kort for de sidste Huse i Blaagaards Aagade forsvinder Aaen og føres i en Rende under Ladegaardsaaen og Ladegaardsveien; et Stykke nedenfor, paa høire Side af Ladegaardsaaen, kommer den pludselig igjen tilsyne ude i Klenows Hvidgarveri, hvor den udvider sig lidt i en Slags Træbeholder, som benyttes til forskjellige til Fabrikationen henhørende Renselsesprocesser. Forøget med Spildevandet fra denne Fabrik, der selvfølgelig ikke bidrager til at give Aaens Vand en bedre Karakteer, slaaer den en Bugt henad imod Ladegaarden og modtager her lige ud for en isoleret Høi paa Ladegaardens Territorium, den store stinkende Blaagaards Kloak. Af hvilken Beskaffenhed denne dens største Biflod er, kan man gjøre sig et Begreb om, naar man erfarer at efter hvad der er os berettet, har man ved den lukkede Kloaks Udløb (inden den endnu har naaet Rosenaaen) prøvet at "finde Bund" i det Mudder, som har samlet sig der, med en 11 Alens Lægte, uden at det er lykkedes. For sit Udløb i Rosenaaen modtager Kloaken desuden Afløbet fra et lidet tiltalende Fæhaarsvaskeri ovenfor Ladegaarden. Efterat have modtaget Kloaken, som allerede nu har forvandlet den til en muddret Strøm, hvis Dunster fylde Atmosfæren i en vid Omkreds, fortsættes Aaen langsmed Ladegaardens Territorium og modtager midtfor Ladegaarden dennes Spildevand, en ikke ganske uanseelig Rende. Udfor Mosedal bøier Aaen indad i Retning af gamle Kongevei og modtager ved sin Omdrejning fra venstre Side Spildevandet fra Mosedal. Vi følge den over Vodroffgaards Mark og see den her optage en betydelig Rende, der fører Spildevandet fra Rolighedsveien og det omliggende Kvarteer. For Enden af denne Rende bygger Frederiksberg Kommune i denne Tid sit Gasværk, som ligeledes gjennem den vil faae Afløb til Aaen; den, der har noget Kjendskab til et saadant Afløbs Natur, vil vide at vurdere den Tilvæxt. som Aaen ved det vil erholde. Vi gaae nu videre, ind i Vodroffgaards Have, hvor den udvider sig til ganske omfangsrige Indsøer, og hvor den give Vand til de Kanaler, der i alle Retninger gjennemskjære Haven og forpeste Luften i denne ellers saa smukke Eiendom. De større Vandflader give os her et om muligt endnu klarere Blik, end vi tidligere have havt for Beskaffenheden af det Vand, Aaen fører. Overfladen er bedækket med en Skorpe, der synes sammensat af alle de allerværste Uhumskheder, og det er med en vis Forbavselse, at man seer Ænder og Svaner svømme om i disse stinkende Mudderpøle. Paa dette Punkt optager Aaen Tilløbet fra et i Renheden af Dæmningen for St. Jørgens Sø anlagt Tarmskraberi, der beskjæftiger en halv Snees Personer, mest af Kvindekjønnet, og hvis Afløb selvfølgelig er af en saa slem Natur, som det vel er muligt. Gaaer man fra disse Mudderpøle, der paa Grund af deres større Flademaal afgive en saa overordenlig Masse mefitiske Dunster, støder man lige udenfor Vodroffgaards Have paa Marstrands store Mølle. Her stemmes Vandet op ved et Stigbord, thi det skal benyttes til at forsyne Dampmaskinerne; foran dette holdes ved en Rist de større, faste Ureenligheder tilbage og ligge hen, udbredende en sand Peststank rundt om. Selve Aaen løbe imidlertid videre nedenfor Stigbordet, efterat Vandet til liden Baade for Møllens Maskineri har været benyttet i denne, og lige udenfor Møllen modtager den et rigeligt Tilløb af Spildevand fra høire Side. Kort efter optager den tilhøire en større Rende, der fører Spildevandet fra hele det paa Amtets Grund byggede Kvarteer, der omfatter Schønbergsgade, Ørstedgade osv. Ikke ret langt derfra modtager den igjennem en afskyelig, pestsvanger Grøft Spildevandet fra Vodroffgaardshusene. Af hvilken Natur dette Tilløb er, kan man begribe, naar man erfarer, at der i Vodroffgaards Alleegade fra et (og maaskee flere) af Husene er umiddelbart Afløb til Renden fra et Privet. Aaen fortsætter sit Løb langs ned med Ørstedgadens Baghuse og modtager undervejs Tilløb fra hvert af disse. Fra Bagbygningerne af Heymans Baierske Bryggeri paa GI. Kongevei udsendes gjennem to Render Floder af den mest stinkende Natur, som udfor deres Udløb i Aaen have dannet Forlande af overmaade suspekt Beskaffenhed. Den sorte Flod gjør derefter en Bøining og løber tæt forbi et af de nederste Huse paa Vodroffgaardsveien, hvor den foruden Spildevandet direkte modtager Afløbet fra en Svinesti. Endelig passeer den Jernstøberiet Svanholm, som ogsaa afgiver sit Spildevand til Aaen, og fra gl. Kongevej kunne vi nu see tilbage paa vor Vandring, ikke længere forbausede over den Stank, vi indaande, naar vi staae paa Veien og lade Blikket falde ned i det muddrede Vand, der, tungt af Umuligheder arbejder sig frem under vore Fødder. - Der er imidlertid endnu Adskilligt tilbage. Vi have hidtil kun opholdt os paa Amtets Grund. Byens have vi endnu ikke betraadt. Under gl. Kongevei forsvinder Aaen, men træder atter frem paa den modsatte Side, og strax ved sin Tilsynekomst her optager den en meget stem Grøft, som løber langs den venstre Side af gl. Kongevei, og som fører Spildevandet fra Ejendommene paa begge Sider af gl. Kongevej og Værnedamsveien. Til Overflod findes der lige ved dette Udløb, ved det lave Huus, som ligger omtrent lige for Kloaken en storartet Svinesti og et Slagteri, fra hvilke Afløbet som sædvanlig er lige til Aaen. Efterat være løbet lige ud et kort Stykke, bøier Aaen af ind imod Byen og løber igjennem Slagter Libgotts Eiendom, hvor den modtager Afløbet fra Slagteriet og en Svinesti foruden naturligviis Spildevandet fra Eiendommen. Efterat den har passeret det saakaldte Bagerstræde, gaaer Aaen ind i Messerschmidts Garveri, hvor den modtager Afløbet fra denne Fabrik, gjør atter en Bøining, ved hvilken den optaer en fra den Byen nærmeste Ende af gl. Kongevei kommende Grøft, som har optaget Spildevandet fra de tilstødende Eiendomme, og følger langs Eiendommen Nr. 30 paa Vesterbro, som tillige har Udgang til gl. Kongevei. Skjøndt ikke stor i Kvantum, er den Masse, der fra denne ene Eiendom, som eies af den saakaldte "Pjaltenborg-Meyer", udløber i Aaen, af en saadan Natur, at Aaens Vand, naar det ikke iforveien var saa slemt, som det omtrent kan være, alene ved dette Tilløb vilde blive inficeret saaledes, at det ialfald for de nærmeste Ejendommes Vedkommende vilde absolut forpeste Luften. Den optager nemlig der paa engang Tilløb fra et Slagteri, en stor Svinesti, en Kostald og en Hestestald, og af hvad Art slige Tilløb ere, behøve ikke nærmere at paapeges. Vi staae nu paa Vesterbro, paa samme Sted, hvor Medlemmerne af den hygieiniske Kongres i 1858 fortabte sig i Forundring over Aaens Tilstand, og vi maae med Beklagelse erkjende, at Forandringen siden 1858 har været til det Værre og ikke til det Bedre. Vi ere nu komne over det egenlig "slemme" Stykke af Aaen; hvad der staaer tilbage, er forholdsvis Bagateller. Under Vesterbro føres Aaen videre under Jorden og kommer først tilsyne paa den imod Byen vendende Side af Victoriagade, og det i en ganske forandret Skikkelse. Stykket fra Vesterbro til dens Udløb er for saa Aar siden blevet reguleret og istandsat; det er brolagt i Bunden, steensat paa Siderne og foroven bilagt med Græstørv, og den muddrede Strøm har her Karakteren af en nogenlunde god, aaben Kloak. Vi sige nogenlunde god; thi god vilde den først blive, naar den blev tilbørlig oprenset. Men vore kommunale Autoriteter foretrække at see de lidet tiltalende Holme af Mudder danne sig, og denne Lyst vil det vel neppe være muligt at betage dem. Vi forlade dog ikke Aaen endnu, thi aldeles færdig med Tilløb er den ikke. Paa sin Vei bag Victoriagaden optager den Spildevandet fra denne Gades Huse og fortsætter ned til Jernbanen; tæt op til denne flyde to Grøfter (en fra hver Side), som have modtaget Spildevand fra en Mængde forskjellige Ejendomme, ud i den. Vi kunde gjerne standse her, thi af egenlige Tilløb, modtager Aaen nu ikke flere; men vi ville holde ud til Enden. Under Jernbanen føres Aaen gjennem en muret Hvælving, gjennemskjærer Marken paa den anden Side af Enighedsværn, og naaer endelig Kallebodstrand, efterat den dog forinden - Svineriet maa blive ved til det Sidste - tæt ved Stranden har passeret en Svinesti, hvis flydende Afsondringer gaae ud i Aaen.
Frederik Riise: Vodroffsgård. 1865. Kbhbilleder. Public Domain. Vi have nu naaet Maalet for vor Vandring; vi have fulgt Rosenaaen fra dens Udspring til dens Udløb, og vi sunde os lidt for at kaste Blikket tilbage paa, hvad vi have seet underveies. Hvad have vi da egenlig seet? Det lod sig udtrykke meget kort: en sammenhængende Række af de mest storartede Svinerier! Men vi ville ikke lade os nøie med dette ganske vist udtømmende, men lidet detaillerede Svar. Vi ville kortelig rekapitulere, hvad vi paa vor Vandring have havt Lejlighed til at iagttage. Aaen har fra Falkoneeralleen til Kallebodstrand optaget 10 større Spildevandsledninger, tildeels af den værste Natur. Afløb fra 6 Fabriker, fra mindst 5 Svinestier, hvoraf nogle meget omfattende, flere Slagterier og et Par Stalde foruden en Mængde mindre Tilløb, hvis Tal er legio. Det fremgaaer endvidere af Undersøgelsen, at om end Kjøbenhavn forsyner den med dens Hovedtilløb af Uhumskheder gjennem Blaagaardskloaken, faaer den dog fra Amtets Grund adskillige (i Tal endog flere) Tilløb af mindre Udstrækning, men ligesaa slem Natur, saaledes fra Ladegaarden, fra Rolighedsveien med omliggende Kvarteer (om kort Tid tillige fra Frederiksberg Gasværk), fra Schønbergsgade med omliggende Kvarteer og fra Vodroffgaardshusene.
Vi have seet, paa hvilken Maade Aaen bliver til det, den er, og de, der huske nogle Aar tilbage i Tiden, inden de udenbyes Kvarterer blev saa stærkt bebyggede, ville vide, at det hovedsagelig er det sidste Decennium, der har skabt alle disse Tilløb. De ville mindes den Tid, da Vodroffgaardsaaen endnu var en smilende Bæk, da Parkerne og Kanalerne i Vodroffgaards Have frembød blanke og rene Vandflader, rige paa Fisk og Vegetation, og at denne Eiendom, som nu er forvandlet til en Pesthule, engang dannede en idyllisk Plet tæt udenfor Hovedstadens Volde. Kommunalsvineriet, der forgifter Luften i et Kvarteer, der kunde være Byens sundeste og behageligste, har nu ødelagt den smukke Eiendom, og Eieren har ikke kunnet, eller ikke troet at kunnet værge sig imod al den Umulighed, der paanødtes ham af det Offenlige. Først nu har han i Forening med Eieren af Vodroffgaardsmølle gjort et Forsøg paa at sætte en Grændse for Svineriet ved at anlægge Sag saavel imod Kjøbenhavns som imod Frederiksberg Kommune for at tvinge dem til at tage fat paa Aaens Oprensning og den længe omtalte Kloakplans Udførelse. Vinde de Processen, vil derved tillige indirekte hidføres en Afgjørelse af den igjennem flere Aar førte Tvist imellem de to Kommuner om deres respektive Andeel i Omkostningerne ved Anlægget af en Kloak; kun Skade, at det ikke er skeet før!
De af vore Læsere, som have fulgt Borgerrepræsentanternes Forhandlinger ville kjende Grundtrækkene af den Strid, der har været fort imellem Kjøbenhavn og Frederiksberg om Kloakplanens Udførelse, og de ville ogsaa vide, at der nylig, da ethvert Forsøg paa en Overeenskomst var strandet, er bevilget 21.000 Rdl. af Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse til en "deelviis Udførelse af den vestre Kloakledning." Herom skulle vi imidlertid tale i en følgende Artikel.
(Dagbladet (københavn) 10. august 1860).
Fredrik Riise. Tegning af P. Kraft, ca. 1855. Forestiller Vodroffsgård set fra haven med den kunstige sø i forgrunden. Original i Frederiksberg lokalhistoriske samling. Kbhbilleder. Public domain.
Det største Kommunalsvineri. II. Vi have nylig i vor statistisk-topografiske Skildring af Rosenaaen paaviist de Aarsager, der fremkalde den forfærdelige Tilstand, i hvilken Aaen befinder sig. Vi skulle nu kortelig undersøge, hvad der hidtil er gjort for at søge denne Tilstand forandret.
Rosenaaen, som oprindelig kun var bestemt til at optage Regnvand og ganske undtagelsesviis ubetydeligt Spildevand, er ved de udenbyes Kvarterers og Frederiksbergs Grundes Bebyggelse efterhaanden bleven en Kloak uden at have de Betingelse, som konstituere Begrebet Kloak. En Forandring i det Bestaaende maatte altsaa gaae ud paa at faae gjennemført en ordnet Kloakplan, saaledes at Aaen atter blev, hvad den skulde være, et naturligt Vandafløb, medens Spildevandet førtes bort paa anden Maade. En saadan Plan udarbeidedes for længere Tid siden af Stadsingenieur Colding, og dens Fortrinlighed anerkjendtes fra alle Sider. Den gik ud paa at fortsætte Blaagaardskloaken i lige Linie forbi Belvedere ud i Kallebodstrand og lade den optage alle de forskiellige Tilløb af Spildevand og Uhumskheder, som nu løbe ud i Rosenaaen, eller som forpeste Luften dag Eiendommene Nr. 39 paa Vesterbro. Om Planens Fortrinlighed var der som sagt aldeles ingen Dissents; men til dens Udførelse var det nødvendigt, at der opnaaedes en Overeenskomst imellem de to Kommuner, hvis Spildevand skulde føres bort igjennem den, nemlig Kjøbenhavn og Frederiksberg. Omkostningerne til hele Kloakplanens Udførelse vare anslaaede til 179,388 Rdl. eller, med Fradrag af Kloaken i Blaagaardskvarteret og Draining af Assistentskirkegaarden, til henimod 139.000 Rdl. Af denne Sum blev det antaget som passende, at Kjøbenhavns Kommune udredede to Trediedele og Amtet (eller den Deel af Amtet, over hvis Grund Kloaken skulde gaae, og som vilde have den allerstørste Interesse af, at den kom istand, nemlig Frederiksbergs Kommune) een Trediedeel, ved hvis Udredelse der endda tilbødes den mindre Kommune at den finantsielle Lettelse, som den kunde ønske. Denne Deeltagelse i Kloakplanens Udførelse vægrede Frederiksberg Kommune sig strax ved, og først efter lange Underhandlinger tilbød dens Kommunalbestyrelse i en Skrivelse af 30te Juli f. A, at bidrage - 10,000 Rdl. til Arbeidet. Frederiksberg gjorde Regning paa, at Kloakens Vigtighed for Kjøbenhavn skulde paatrænge sig saa stærkt, at Hovedstadens Kommunalbestyrelse skulde blive tvungen til at modtage det karrige Bidrag og udføre Kloaken væsenlig for Hovedstadens Regning. Om at gaae ind paa et saadant Andragende kunde der naturligviis ikke være Tale; Frederiksberg ydede, som man i vor første Artikel om denne Sag vil have seet, sit rigeligt Bidrag til Kloaken. Frederiksberg var næsten ligesaa interesseret som Kjøbenhavn i, at Kloakplanen kom til Udførelse, og det vilde ikke kunne forsvares for Kjøbenhavns skatteydere, om Kommunalbestyrelsen for at afhjælpe et Onde, der vistnok var i høi Grad føleligt, vilde modtage et Tilbud, der kun kunde forbavse ved sin Ugeneerthed. De fornyede Underhandlinger imellem de to Kommunalbestyrelse førte ikke til noget Resultat, og fra Kjøbenhavns Side henvendte man sig derfor til den daværende Indenrigsminister, Geheimeraad Krieger for at formaae ham til at søge Striden afgjort ved Lov. Saavidt os bekjendt var han ikke uvillig dertil; men der indtraadte et Ministerskifte inden Rigsdagen traadte sammen, og Sagen henstod endnu uafgjort, da det kortvarige Rotwittske Ministerium fik en saa brat en Ende, og Biskop Monrad overtog Indenrigsministerportefeuillen. For om mulig at gjort Ende paa Sagen, der nu havde svævet i flere Aar, besluttede den nuværende Indenrigsminister at overdrage det til to tekniske Sagkyndige at afgive Betænkning over, i hvilket Forhold Udgifterne til Kloaken skulde fordeles imellem de to Kommuner, og til dette Hverv valgtets Kongerigets Veidirekteur, Oberstlieutenaut Dreyer, og Professor Hummel. Disse Voldgiftsmænd kom til den Anskuelse, at Frederiksbergs Kommune burde bidrage med c. 25,000 Rdl.. og Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, som i hele denne Sag har viist den yderste Liberalitet imod den mindre Kommune, var villig til at finde sig i dette betydeligt Afslag, som dog var mindre end det syntes, idet ifølge de to Herrers Forslag de første 1000 Alen af Belvedere Hovedledningen, der efter Magistratens Forslag skulde være lukket Kloak, i Overeensstemmelse med Coldings oprindelige Plan skulde beholdes som aaben Kloak, saaledes at Bekostningerne ved at lukke dette Løb skulde afholdes af den af Kommunerne, der maatte ønske dets Lukning. Ministeriets Voldgiftsmand vare vistnok ved deres Kjendelse gaaede Kjøbenhavn saa nær, som det paa nogen Maade lod sig forene med Ret og Billighed, og man skulde nu have ventet, at Nabokommunen vilde have søgt Sagen afgjort paa denne Basis. Men nei! Frederiksbergs Kommunalbestyrelse fastholdt fremdeles sin Modstand. Da den dog begyndte at indsee, at 10.000 Rdl. vare et uforholdsmæssig lille Bidrag, tilbød den i en Skrivelse af 19de Marts d. A. at udrede 18,000 Rdl. som Bidrag til Kloakledningen, en Sum, til hvilken den kom ved en Sammenstilling imellem sin Folkemængde og Forstædernes. Der er den Mærkelighed ved denne Skrivelse, at Frederiksberg, som ellers stedse har hævdet sin Selvstændighed som Kommune i Stort og Smaat, her pludselig gjorde sig ydmyg ved at forlange at behandles som en Forstad til Kjøbenhavn og at blive deelagtig i de Lettelser, som ved Kloakanlæg ere tilstaaede Hovedstadens Forstæder. Denne Inkonsekvents var imidlertid saa slaaende, at Kommunalbestyrelsen selv maa have følt det Uholdbare i sin Argumentation; thi efterat den i sin Skrivelse først har opstillet Frederiksberg som en Forstad til Kjøbenhavn, dokumenterer den strax efter fra et andel Synspunkt, idet den betragter Frederiksberg som en Deel af Amtet og da fordrer at udrede Bidrag til Kloaken som saadan, dog med de samme Moderationer som Kjøbenhavns Forstæder. Ved disse to sindrige Experimenter kom Kommunalbestyrelsen i sin Skrivelse til en Sum af c. 18 000 Rdl., hvilken den betegnede som "den yderste Grændse af, hvad Sagnet tør belaste sig med i denne Retning." Ved saaledes at tinge og prutte meente Frederiksberg Kommunalbestyrelse sagtens tilsidst at opnaae det ønskede Resultat, nemlig at faae Kjøbenhavns Kommune til at anlægge Kloaken saa godt som for egen Regning. At Kjøbenhavns Kommunale bestyrelse, som i Gjerningen var gaaet til "den yderste Grændse" i Eftergivenhed, ikke kunde modtage dette Tilbud, var en Selvfølge, og noget yderligere Tilbud er der siden den Tid ikke gjort fra Frederiksberg *).
Det vilde nu have været rimeligt, om Indenrigsministeren efterat have modtaget sine Voldgiftsmænds Votum og seet, at Frederiksberg Kommune med smaalig Halsstarrighed vedblivende forhindrede Kloakplanens Udførelse, havde givet Løfte om at faae Udgifterne til den uundværlige Kloak ligelig fordeelte ved Lov. Men dertil har Minister Monrad ikke været at formaae; hans Voldgiftsmands Dom har ikke ført til det Allerringeste. Naar der ikke kan opnaaes en fredelig Overeenskomst, vil der Intet blive gjort, og Kloakplanens Udførelse, som de sanitaire Hensyn, for hvilke Ministeren ellers ikke pleier at være fremmed, saa paatrængende opfordre til, staaer nu hen "paa ubestemt Tid."
Det bliver saa meget mærkeligere, at Frederiksberg Kommune saa ivrig lukker Pungen til i denne Anledning, naar man tager Hensyn til de store Fordele, den vilde have af en ordenlig Kloakplan ved at kunne gjennemføre en forstandig Draining paa de betydelige Grundstrækninger, der deels ere, deels i den nærmeste Fremtid ville blive bebyggede, og hvor der nu paa Grund af Mangel paa System hersker det forfærdeligste Virvar i Vandafledningen. Men dette er Hensyn, som den vise Kommunalbestyrelse ikke tager; naar den blot kan unddrage sig en øieblikkelig kontant Udgift, seer den kun lidet hen til de rige Renter, som denne Udgift vilde bære, og den forøgede Værdi, som Grundstykkerne derved vilde faae. Den indseer ikke, at den Uformuenhed **), som den idelig skyder frem som Undskyldning for sin Vægring, i Virkeligheden vilde aftage betydelig ved Ordningen af Forhold, der nu ikke kunne Andet end virke trykkende paa Ejendomspriserne og hemmende paa Bebyggelsen. Vi skulle imidlertid ikke indlade os paa at forklare Frederiksbergs Kommunalbestyrelse dette; det er Noget, som den burde kunne sige sig selv, og som kun gjør dens Vægring ved en forholdsmæssig Deeltagelse i Kloakudgifterne endnu besynderligere. Det sørgelige Faktum er, at dette er Tilfældet, og derved maae vi for Øieblikket blive staaende.
Under disse Omstændigheder og sandsynligvis i en Slags Fortvivlelse over at see alle Forsøg paa en Overeenskomst strande, medens Klagerne over visse Vandløbs Tilstand stadig blive mere høirøstede, har nu Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse i et Møde af Borgerrepræsentationen for lukkede Døre besluttet at anvende 21,000 Rdl. til en deelviis Udførelse af den vestre Kloakledning. Saavidt vi have kunnet erfare, vil Størstedelen af denne Sum blive anvendt til en Regulering af Vandløbene bag Eiendommen Nr 39 paa Vesterbro, over hvis Tilstand der saa ofte, ogsaa i vore Spalter, er ført grundede Klager, og herimod kan man Intet have at indvende. Det er Arbeider, som dog skulde gjøres, naar engang, tidlig eller seent, den Coldingske Kloakplan bliver bragt til Udførelse, og de hertil udgivne Penge ville være vel anvendte. Men desforuden er det bestemt af den bevilgede Sum at anvende 6-8000 Rdl. (Ingen veed, om det ikke kan blive endnu Mere) til en Oprensning, Regulering og Istandsættelse af Rosenaaen paa Stykket imellem Vesterbro og gl. Kongevej paa samme Maade som det for 3 Aar siden istandsatte Stykke fra Victoriagaden til Aaens Udløb, og her bliver unægtelig Forholdet et ganske andet. Hvad troer for det Første Magistraten at kunne udrette ved at foretage den projekterede Regulering? Fra gl. Kongevej og videre op efter vedbliver Aaen i sin nuværende Tilstand. Tilløbene til den vedblive at være de samme, Vandets Beskaffenhed forbliver uforandret, og naar ikke Oprensningen bliver bedre end paa det "gode" Stykke fra Victoriagaden til Udløbet, ville de Dyndmasser, der hidføres fra Blaagaardskloaken og de mangfoldige andre Tilløb, snart samle sig og udbrede den samme Stank, som mulig ved Istandsættelsen for en kort Tid vil blive noget formindsket. Og selv om det var givet, at der virkelig vilde blive sørget for en regelmæssig Oprensning paa det istandsatte Stykke, og at dette Stykke i og for sig ikke vilde give Anledning til grundede Klager, vilde da ikke Stanken fra den i saa umiddelbar Nærhed beliggende Gl. Kongevej, hvor Aaen fra Amtets Grund træder ind paa Byens, ialfald med visse Vinde bæres hen over hele den nærmestliggende Deel af Vesterbro og illudere de Bestræbelser, der vare gjorte for at afhjælpe de stedfindende Ulemper? Vi ansee det for utvivlsomt. Men hertil kommer endnu en anden Omstændighed. Hvis det skulde lykkes i en ikke altfor fjern Fremtid at opnaae en mindelig Overeenskomst med Frederiksberg Kommune, eller hvis den nuværende eller en kommende Indenrigsminister skulde give efter for de gjenragne Opfordringer og søge Spørgsmaalet afgjort ved Lov, eller hvis endelig Eierne af Vodroffgaard og Vodroffgaards Mølle, til Trods for Kommunens Kronjurister, skulde vinde deres Sag og saaledes fremtvinge en Udførelse af Kloakplanen, hvad saa? De 6, 8, maaskee 10.000 Rdl. vilde da være udgivne aldeles uden Nytte; Kloaken blev da Afløb for Spildevandet og Aaen, som atter kun vilde afføre Regnvandet og en Ubetydelighed af Spildevand, behøvede ikke at konstrueres som Kloak. En Oprensning var da tilstrækkelig til at gjøre den til det tidligere uskadelige Vandløb, og man vilde da med Beklagelse see, at man i en Tid, da der stilles saa store Krav til Kommunens Pengemidler, uden Nødvendighed havde anvendt Tusinder til et Foretagende af tvivlsom Nytte. Vi kunne meget vel forstaae, at Kommunalbestyrelsen har givet efter for en Tilbøielighed til at imødekomme de mange Klager over dette det største Kommunalsvineri; men vi betragte den valgte Udvei som uheldig under de stedfindende Forhold, og vi have villet udtale det for, hvis det endnu er muligt, at gjøre Vort til at forhindre en Udgift, som efter vor Formening i ethvert Fald ikke vil r medføre nogen synderlig reel Vinding, og som mulig kan være aldeles spildt.
Med denne topografiske Skildring af den ulykkelige Aa og denne historiske Rekapitulation af, hvad der er skeet i Kloaksagen, troe vi at have bidraget, hvad der staaer i vor Magt, for endelig i at gjøre en Ende paa et Kommunalsvineri, der medfører daglig Ubehagelighed for en Mængde Mennesker, der absolut maa være skadelig for Sundhedstilstanden, og som er en sand Skandale for de tvende Kommuner. Det maa beroe paa Befolkningen selv, om den vil benytte den Kundskab, som vi have søgt at samle til dens Veiledning, eller ikke, Københavns Kommunalbestyrelse har intet Ansvar for, at denne Tilstand vedblivende bestaaer, den har gjort Alt, hvad den kunde forsvare at gjøre, for at faae raadet Bod paa den; det er Frederiksberg Kommunalbestyrelse, som er den rette Skyldige, den har af en misforstaaet Omhu for sine Kommittenter atter og atter forhalet Sagen i Haab om at kunne afpresse den større Kommune endnu et yderligere Afslag, og den har derved tilsidst standset hele Foretagendet. Hvis Kommunalbestyrelsen vedbliver denne Fremgangsmaade er det Sognets Beboere og Grundejere, som skulle tage Initiativet far at bringe den ind paa en anden Vei medens de Beboere af Kjøbenhavns Grund, der lide under dette ulastelige Svineri, maae sætte sig i Bevægelse for indtrængende at forlange af Indenrigsministeren, at han benytter sin og den lovgivende Magts Myndighed til at befrie dem for denne Afhængighed af en mindre Kommunes Stædighed. Frederiksbergere og Kjøbenhavnere have i denne Sag een fælles Interesse; de kunne ogsaa sætte deres Villie igjennem, saasnart de blot energisk tage fat derpaa, og at ikke alle Frederiksbergere dele deres Kommunalbestyrelses Anskuelser i denne Sag, derom vidner den Protest imod dens Fremgangsmaade fra flere Grundbesiddere i Frederiksberg, som for nogle Dage siden har været optaget i et andet Blad.
*) I Overensstemmelse med vor erklærede Princip, der allerede ofte praktisk har viist sin Nytte, skulle vi ikke undlade her at nævne Navnene paa de Mænd, der for Tiden udgjøre Repræsentantskabet i Frederiksberg. Det bestaaer af Dhrr. Kammerjunker E. Rosenørn, Formand, Etatsraad Mühlensteth, Etatsraad Stæger, Gartner Rathsack, Sognefoged Hansen, Krigsraad Prieme og Hr. Skovgaard fra Godthaabsveien (for Landdistriktet) - Magistratens Plads indtages af Birkedommeren for Kjøbenhavns Amts søndre Birk, Justitsraad Petersen.
**) Denne Uformuenheder dog nok neppe saa stor, som Frederiksbergs Kommunalbestyrelse vil give det Udseende af, hvilket allerede tilstrækkelig synes at fremgaae af den sidste Folketælling, der viser en saa enorm Tilvæxt i Indbyggertallet Saavidt os bekjendt, ere derhos udgifterne paa Eiendommens i Frederiksberg temmelig lave, idet man følger den Praxis at opkræve Størstedelen af Kommunebidragene som personlige Skatter.
(Dagbladet (København) 14. august 1860).
