- Grønne Tapeter ere - som ofte heri Bladet omtalt - meget skadelige for Sundheden, fordi den Farve, man i Reglen benytter dertil, indeholder en af de stærkeste Giftarter: Arsenik (Rottekrudt). Det har hidtil ikke været muligt at bevæge Justitsministeriel til at udstede noget Forbud med Brugen af saaledes farvede Tapeter, Klæder osv. og det maa derfor ankes som en Pligt for Pressen al gjøre Folk opmærksomme paa den Fare for Sundhed og Liv, som ligger i at benytte dem, saa meget mere, som Almuen i saa Henseende synes baade ligegyldig og - da den grønne Farve baade er smuk og billig - netop tilbøjelig til at vælge denne Farve til Udsmykning af deres Værelser. Dr. O. M. Gjersing har i "Hospitalstidende" Nr. 15 atter fremdraget denne Sag og ved Exempler paa det Klareste beviist, at flere Sygdomstilfælde have hidrørt fra, at Vedkommende have beboet Værelser med grønne Tapeter. Blandt flere andre fremhævede Exempler skulle vi gjengive følgende: Den sidste Oktober blev en lille 3½ Aars Dreng syg, fik Kuldegysninger og tabte Appetitten. Dagen derpaa fik han Konvulsioner og henfaldt i en halv søvnløs Tilstand; om Natten blev han stadig uroligere og faldt derefter mere og mere sammen. - Paa samme Tid blev ogsaa en ældre Søster angreben af Konvulsioner med heftig, Tarmudtømmelser. Drengen havde hele Dagen afvexlende Ro og tetaniske Kramper og døde 38 Timer efter disses Begyndelse. - Tre Maaneder tidligere havde de begge været angrebne paa lignende Maade, men kom sig, da de havde forladt Hjemmet for at bruge Søbade; nu vare de nylig vendte tilbage igjen. Det viste sig da, at de to Sødskende i de sidste Dage havde leget med deres Legetøj i et Skab i en Spisestue, - baade Skab og Værelse vare betrukne med grønt Papir, at de et Par Dage iforvejen havde moret sig med at rydde op i Skabet, og at den lille Dreng da havde gaaet og suget paa et Stykke Papirsbort, som fandtes mellem Legetøjet. - Lægen, som undersøgte Liget og Papiret, erklærede, at der fandtes tydelige Spor af Arsenik i Lever, Mave og dennes Indhold, - og at Papiret indeholdt 1/3 af sin hele Vægt af Arsenik-Kobber. Fem Kvadrattommer af Papiret indeholdt 7 Gr. Arsenik. - Man skulde nu tro, at de, som forfærdige saadant Tapetpapir, maatte lide derved; men det oplyses, at den Form, hvori Giften bruges under Arbejdet, ikke er farlig: del er nemlig kun i tør Tilstand, den er skadelig, altaa netop saaledes, som den benyttes af godtroende Folk paa Væggene. I vaad Tilstand, altsaa saaledes som Arbejderne benytte den, er den derimod ikke farlig; ved at oprulle det færdige Papir have Arbejderne ofte faaet Udslet paa Læberne og om Næsen, fremkaldt ved det Støv af den tørrede Farve, som under Berørelsen har løsnet sig. Farverne smøres paa Papiret ved Hjælp af Gummi eller Klister og løsnes derfor let ved Forandring af Varmegrad eller af Fugtighed, - og lettere jo mindre glittet eller firniseret Papiret er. De kunne sidde længe paa Væggen inden den støvlignende Afskalning begynder, men er denne først begyndt, da er Faren betydelig; Faren er saameget større, fordi de glandsløse grønne Tapeter ere de billigste, og da deres prangende Farve stikker dygtigt i Øjnene, søges de mest af de Mennesker, hos hvem man ikke tør forudsætte nogensomhelst Kundskab om al de smukke grønne Tapeter just ere forgiftede.
(Jyllands-Posten 4. maj 1863)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar