30 marts 2022

Artilleriets øvelsesplads. (Efterskrift til Politivennen)

I Lørdags Middags bleve Beboerne ved Lampeveien i Frederiksberg Sogn kaldte til Vinduerne ved en usædvanlig stærk Rumlen paa den nævnte fuldstændig private Vei. De saa da et Batteri Artilleri passere forbi og havde ondt ved forstaa, hvortil Udflugten gjaldt, da Veien kun er Færdelsvei for de til den stødende Eiendomme uden iøvrigt at tjene som Forbindelsesvei med de tilstedende Landsogne eller andre Veie. De skulde imidlertid snart faa Gaaden løst; thi kort efter drønede et Kanonskud , som faa Sekunder- efter fulgtes af et andet, og saaledes blev det ved i omtrent et Kvarter. Jeg skal nu ikke opholde mig over, al Militæret tager sig Ret til i Fredstid at kjøre med deres tunge Materiel paa en Vei, hvis Vedligeholdelse udelukkende paahviler Enkeltmand, eller over, at man, mod hvad der ialtfald tidligere altid var Skik og Brug, foretager Skydeøvelser, navnlig med Kanoner, uden forud at have varslet Befolkningen derom. Ikke heller skal jeg gaa udførlig ind paa det Besynderlige i, at man fandt for godt at benytte Kløvermarken til Øvelsesplads, uagtet der findes upløiede Stubmarker nok i Nærheden, hvis Benyttelse næppe vilde kræve en Erstatning, der vilde komme den nær, som nu udentvivl vil blive forlangt af Eieren af den ødelagte Græsmark. Men hvad der fortjener en alvorlig Paatale, er, at Kanonaden fandt Sted saa at sige under Vinduerne paa to store Sygehuse, nemlig Diakonissestiftelsens og Frederiksberg Sogns Hospital, hvor de mange Syge pludselig opskræmmedes af den Ro, hvortil de saa herlig trænge. Selv i Krigstid pleier Militæret at tage det størst mulige Hensyn til Bygninger, der tjene til Lasarether og Sygehuse; et saadant menneskeligt Hensyn anseer 1ste Artilleriregiments lste Batteri det ikke for fornødent at tage i Fredstid, thi Uvidenhed kan ikke paaskydes, da vedkommende Bygningers Brug paa en iøinefaldende Maade er angiven. m. s.

(Dags-Telegraphen (København) 9. november 1869).

Lampevej skiftede i 1906 navn til Howitzvej. Efter beskrivelsen at dømme må skyderiet have fundet sted i området vest for Nordre Fasanvej mellem Diakonissestiftelsen og Frederiksberg Hospital.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar