Bedrageri og Forsøg paa denne Forbrydelse. Den 20de Juli d. A. indfandt der sig en Person i en Enkes Beværtning i Fortunstræde og forlangte nogle blødkogte Æg. Medens han fortærede disse, fortalte han, at han heed Nielsen og var Formand for en herværende Steenhuggers Arbeidsfolk, at han eiede en stor Eiendom i Smallegade, fremdeles bl. A., at han hade kjendt Enkens afdøde Mand, der havde laant ham 6 Rd., som senere vare betalte tilbage, samt at han havde været med under Krigen og var bleven saaret i Laaret og i Brystet, og derfor nu oppebar en Pension af 500 Rd. Medens han fortalte Alt dette og mere, havde han taget en stor Tegnebog op af Lommen, og sad og bladede i den, indtil han paa engang sagde, at han manglede 19 Mk. 8 sk, som han skulde bruge, og da det var Regnvejr, vilde han nødig gaae ud efter dem, hvorfor han bad Enken om hun vilde laane ham dem. Hun var ogsaa villig hertil, og gav ham 5 Rd., hvilke Personen beholdt, idet han yttrede, at han ligesaagodt kunde beholde dem alle, da han kom tilbage om en Timestid med hele Mandskabet for at spise. Han gik derpaa, efter af have betalt Æggene, men kom ikke tilbage, og da Enken som ved at forhøre sig hos vedkommende Steenhugger erfarede, at denne slet ikke havde nogen Formand, gjorde hun Anmeldelse til Poliiiet om det Passerede. Ved Hjælp af en Skipper, der tilfældig havde seet Personen den omhandlede Dag i Beværtningen, blev han nogle Dage efter anholdt og arresteret, og Enken fik vel sine 5 Rd. igjen, om hvilke Arrestanten paastod, at det havde været hans Hensigt at betale dem tilbage, men hans Paagribelse foranledigede, at flere Bedragerier, han havde begaaet, kom for Dagen.
Hans Navn er Andreas Nielsen, og han har tidligere været straffet ikke mindre end 8 Gange, bl. A. baade med Forbedringshuus- og Tugthuusarbeide; han er 55 Aar gl. Efterat han den 11te Juli d. A. var bleven løsladt fra Straffeanstalten i Viborg og ført til sit Fød sted, Jordløse paa sjælland, havde han begivet sig her til Staden, og paa forskjellige Beværtninger hos Personer, han traf der, ved falske Foregivender opnaaet Laan, som det i Regeken ikke var hans Hensigt at betale tilbage. Han havde "for at erhverve sig Noget" syet sig et Dannebrogsbaand i Knaphullet udgav sig ikke alene for at være Dannebrogsmand, men tillige for at have baade en svensk og en russisk Orden. Han sørgede altid for at have Penge hos sig, og idet han foregav, at han manglede Penge til at gjøre Afregning med de Folk, han angav at være Formand for, fik han et Paaskud til at anmode om Laan, hvilket han som oftest erholdt ved tillige at love Vedkommende Arbeide hos den Steenhugger, hvis Formand han udgav sig for at være; engang kom han, forat fjerne al Mistanke, endog kørende i en Droschke til Værtshuset, hvor han forlangte Laan. Et Forsøg Arrestanten gjorde paa at erholde et Laan af 22 Mk. hos en Arbeidsmand mislykkedes vel, men han opnaaede dog at bedrage 3 Værtshuusholdere og en Tjenestekarl for i Alt 15 Rd. Ved Criminalrettens Dom blev Arrestanten anseet efter Straffelovens § 251 sidste Deel. jfr. tildels § 46 og § 256 med Straf af 2 Aars Tugthuusarbeide.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 16. september 1871. Afsnit indføjet for læsbarhedens skyld)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar