Tyveri. En Rejsende fra Gøteborg, der logerede i Hotel "Skaane", anmeldte en Dag i Slutningen af afvigte August Maaned, at han Aftenen iforveien var bleven bestjaalet for et ! Shawl og en Paraply, som havde beroet i det Værelse i Hotellet, hvor han boede, og hvortil Adgangen havde været uhindret, da Nøglen ved en Forglemmelse var bleven siddende i Døren. Efterat man havde erfaret, at de stjaalne Gjenstande vare pantsatte, lykkedes det snart at paagribe den Skyldige, nemlig en tidligere straffet, 21aarig, forhenværende Tjenestepige, Magdalene Petroline Møller, som, efterat være tagen i Forhør, tilstod, at hun den paaagjældende Aften var gaaet op i Hotellet for at aflægge et Besøg, og ved at gaae forbi Bestjaalnes Værelse havde bemærket, at Døren stod paa Klem, og at Ingen opholdt sig i det. Hun gik derfor derind og saae Shawlet ligge paa et Bord og Parapluien staae ved Døren op til en Sopha. Hun svøbte shawlet ind i et Haandklæde, som ligeledes laa paa Bordet, tog begge Dele og Parapluien og gik hen til en Pantelaaner i Sqvaldergade, hos hvem hun pantsatte alle tre Ting for i Alt 6 Rd. 4 Mk. Hun lod det ikke være nok med dette Tyveri, men begik allerede den følgende Dag et nyt. Hun gik nemlig op i et Sted i Gothersgade for at søge en Dame, hun tidligere havde kjendt, for at bede hende hjælpe sig til en Condition. Da hun paa Døren til 3die Sal saae et andet Navn end den Persons, hun søgte, gik hun op paa Kvisten, hvor hun, efter at hvad hun har paastaaet, fandt Dørene til et af de derværende Kvistkamre staaende paa vid Gab, hvorfor hun gik derind og tilvendte sig nogle Klædningsstykker m.m. af Værdi i det Hele 10 Rd. samt et Pengebeløb af 2 Mk. 8 Sk, der laa indsvøbt i et Tørklæde. Samtlige Gjenstande, som tilhørte en Pige der tjente hos en i Stedet boende Manufacturhandler, pantsatte Tiltalte strax hos en Pantelaaner i Antonistræde. Tiltalte, der tilllige fandtes at have gjort sig skyldig i Overtrædelse af Straffelovens § 180, blev ved Criminalrettens Dom anseet efter Straffelovens nævnte Paragraph og § 231, 1ste Led, med Forbedringshuusarbeide i 1 Aar.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 4. november 1872).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar