Fra den offentlige Politiret. I afvigte Juli Maaned blev Mølleeier Mortensen ved den offentlige Politiret tiltalt for at have overtraadt Loven af 7de April 1876 om den offentlige Fred paa Folkekirkens Helligdage, ved at han en Søndag havde ladet sin i Møllegade beliggende Dampmølle arbeide mellem 9 og 4. Under Sagen oplystes det, at den Støi, som havde været forbunden med Møllens Virksomhed, havde kunnet høres i en Afstand af flere Hundrede Alen. Paa Grund heraf formente Dommeren, at Sigtede havde overtraadt nævnte Lov, og tildelte ham i den Anledning en Advarsel. I Begyndelsen af August Maaned anmeldte derefter en i Møllegade boende Mand for Politiet, at Møllen atter havde været i Virksomhed Søndagen den 3die August under Kirketiden og foraarsaget en for de Omkringboende meget generende Larm. Under den i nævnte Anledning anlagte nye Sag erkjendte vel den for Tiltalte mødende Fuldmægtig, at der var blevet arbeidet i Møllen den paagjældende Dag i den anførte Tid, men benægtede, at der havde været forbunden nogen saadan Støi med dette Arbeide, at Helligdagens Fred derved kunde siges at vare bleven forstyrret. De under Sagen afhørte Vidner forklarede imidlertid, at den ved Arbeidet i Møllen foranledigede Larm havde kunnet høres i en Afstand af et Par Hundrede Alen; et af Vidnerne forklarede endog, at Larmen havde kunnet høres i en Afstand af 400 Alen. Da Sigtedes Fuldmægtig ikke vilde erkjende Rigtigheden af de afgivne Forklaringer, bleve Vidnerne tagne i Ed eg Sigtede ved Dom paalagt en Bøde af 15 Kr, idet Dommeren formeente, at det ved de afgivne Vidneforklaringer maatte ansees for godtgjort, at Arbeidet i Møllen havde været forbundet med en saadan Larm, at Helligdagens Fred derved var bleven forstyrret.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 11. oktober 1879. 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar