Under de Forhandlinger, som til forskellige Tider have været førte saavel i Rigsdagen som i Pressen om de vestindiske Anliggender, har man næsten udelukkende lagt Hovedvægten paa politiske og administrative Forhold, medens de materielle Vilkaar som oftest kun blev overfladisk berørte i deres Almindelighed, uagtet, dog netop de vare den nærmeste Anledning til, at man overhovedet beskjæftigede sig med de vestindiske Øer.
Den eneste Undtagelse i denne Henseende dannede Sukkeravlen paa St. Croix, som kom noget mere paa Tale da det blev vedtaget bidrage til Anlægget af Centralfaktoriet ved Kristiansted, et Foretagende, der, selvom det endnu ikke har svaret til alle berettigede Forventninger, og under alle Omstændigheder har afgivet et smukt Bevis paa Danmarks Beredvillighed til at give sine vestindiske Kolonier Oprejsning for det knusende Slag, det tilføiede deres Velstand ved i 1848 saa godt som uden Vederlag at emancipere Slaverne, der repræsenterede omtrent hele Plantagernes Driftskapital og mindst Halvdelen af deres Værdi *).
Saavel i den omtalte Imødekommen fra Moderlandet som i de alvorlige Forhold paa Øerne selv synes der at ligge en stærk Opfordring til at henlede Opmærksomheden paa disse hidtil ubenyttede Hjælpemidler, for ved en hensigtsmæssig Benyttelse af dem at stille begge de interesserede Parter i det eneste korrekte Forhold til hinanden, nemlig Øernes materielle afhængighed af Moderlandet. Det kan ikke nægtes, at det i dette Punkt har skortet temmelig meget paa Initiativ saavel hos Indbyggerne som hos den lokale Administration og hos Regeringen i Moderlandet, der ganske vist, saavidt vides, ikke engang at nogen af sine overordenlige Kommissioner har faaet meddelt sagkyndige Raad i saa Henseende, medens man dog allerede ved blot at betragte nogle at de nærliggende fremmede Kolonier kunde have fundet mange værdifulde Exempler til Efterligning.
Man har hos os nøjedes med at antage for givet, at Øerne kun kunde have de to Erhvervsgrene, Sukkeravlen paa St. Croix, Handelen paa St. Thomas, og da de væsentligste Betingelser for et Opsving i begge disse Forhold, nemlig rigelig Regn paa St. Croix og Tilstrømning af Kjøbere til St. Thomas, laa udenfor Administrationens Kontrol, maatte den eneste Udvej til at modarbejde den tiltagende Forarmelse være en lndskrænkning i de offentlige Udgifter ved Reduktioner i Embedsstanden og paa andre Omraader.
En Undtagelse herfra gjør selvfølgelig det ved Anlæget af Fælleskogeriet gjorte Forsøg paa at formere Udbyttet af Sukkeravlen ved en forbedret Produktion, et Forsøg, som det desværre maa indrømmes, til Dato ikke har givet noget tilfredsstillende Resultat. Forøvrigt synes man alt for meget at have lukket Øjet i for Muligheden af at kunne finde en anden og bedre Udvej til at ophjælpe Øerne, end Indskrænkninger i Udgifterne, den nemlig at forøge Indtægterne ved at benytte andre naturlige Hjælpekilder paa Øerne selv.
De smaa Besparelser, det kan medføre nu og da at omordne Administrationen, at sammenlægge et Par Embeder her og beskære Gagerne paa et Par andre der, ville ofte vise sig at være uhensigtsmæssige og kunne under alle Omstændigheder aldrig være tilstrækkelige til at bøde paa Tilbagegangen i den private Velstand, saavel i den danske Stats Interesse, hvem i sidste Instans Øerne dog maa falde til Last, som i Koloniernes egen, synes det paatrængende nødvendigt at skabe nye Indtægtskilder, der efter nogens Tids Forløb ville være tilstrækkelige til at give Øerne deres Velstand tilbage. Det er Hensigten med disse Linier at godtgjøre, at der i denne Henseende er en vid og frugtbar Mark baade for Statens og de Privates Virksomhed med al Udsigt til et lønnende resultat.
Vore vestindiske Øer ere som bekjendt tre i Tallet, St. Croix, St. Thomas og St. Jan; af disse er de første ca. 3½ Kvadratmile stor med ca. 20.000 Indbyggere. St. Thomas 1 1/8 og St. Jan 1 Kvadratmil med henholdvis 14.000 og 900 Indbyggere. St. Croix er omtrent paa 1/3 af sit Areal beplantet med Sukkerrør, 1/6 henligger til Græsning, den øvrige Halvpart er bevoxet med saa godt som værdilæst Krat eller lav Skov. Paa St. Thomas og St. Jan er der paa hver Ø en mindre Sukkerplantage. Resten af disse Øer henligger i hovedsagen aldeles udyrket og er bedækket Krat eller Skov. Af Øernes samlede Areal paa over 5½ Kvadratmil er der saaledes omtrent kun 1½, der virkelig benyttes, medens Resten saa godt som aldeles intet Udbytte giver. Øen St. Croix existerer udelukkende ved sine ca. 80 Sukkerplantager. St. Thomas ved sin Handel og sin Havn St Jans Administrationsudgifter afholdes af st. Thomas, medens dens faa Indbyggere finde et tarveligt Udkomme ved Kulbrænding, Fiskeri og lidt Kreaturhold. Baade St Croix og St. Thomas have som bekiendt i de senere Aar havt betydelige Underskud i deres aarlige Budgetter, et ligefremt Resultat af Tilbagegangen i den almindelige Velstand.
Hvorvidt Sukkerdyrkningen med Fordel vil kunne udvides i nogen betydelig Grad, synes meget tvivlsomt. Paa St Thomas og St. Jan vil den hovedsagelig paa Grund at det meget bakkede Terræn næppe have nogen Fremtid, og selv paa St Croix vil Udbyttet af den, navnlig som Følge af den bestandig stigende Konkurrence med Roesukkeret uden Tvivl give et bestandig aftagende rent Overskud. Angaaende Fremtiden for St. Thomas Handel og Skibsfart, der begge ere afhængige at uberegnelige Faktorer, er det selvfølgelig umuligt at udtale noget Bestemt, og under alle Omstændigheder er det Forhold, hvorover vi ikke ere Herrer.
Der bliver da kun tilbage at benytte det udyrket henliggende Areal at henved 4 Kvadratmile og bringe det til at producere Varer, der ikke blot have lokal Værdi, men ogsaa, og det fortrinsvis, saadanne, som kunne exporteres og afsættes paa Verdensmarkedet. For Tiden benyttes det hovedsagelig til Kvæghold af nogle faa og fattige Plantere som især leve af at sælge Mælk, Græs og enkelte Slagtekreaturer til Byerne, dog uden at der findes egentlige Græsgange, idet Kreaturerne ere henviste til ved at strejfe om i Buskadset at søge deres Føde, som de bedst kunne. Af dette Terrain er der nu først og fremmest ikke faa Dalstrøg og Skraaninger, snu i fortrinlig Grad egne sig til Frembringelsen af Vegetabilier, baade finere Havesager som ogsaa efter en større Maalestok Rodfrugter, Bælg- og Træfrugter, der nu for en stor Del indføres navnlig til St. Thomas fra de omliggende Øer. Vore Øer behøvede at de vigtigere Næringsmidler af Planteriget ikke at indføre Andet end Majs- og Hvedemel samt The, idet selv Kaffe kunde produceres navnlig paa St. Jan i tilstrækkelig stor Mængde til Øernes eget Forbrug. Saavel paa St. Croix som paa St. Thomas har jeg i Resterne at gamle Kaffeplantninger fundet Jorden under Træerne bedækket med nedfaldne Kaffebønner, uden at Nogen opsamlede dem, ja endog uden at de omboende Negere vidste, hvad det var.
Den buskagtige Pigeon Pen, der yder flere Hundrede Fold om Aaret af en velsmagende og nærende Ært, og som hører flere Aar i Træk, mange Arter Bønner, der give en rigelig Høst efter kun to Maaneders Forløb, altsaa mindst fem Afgrøder om Aaret, Yams, søde Kartofler, Tunierm Cassava, Græskar, Bananer, alle disse og flere tropiske Vegetabilier, der nu for Størstedelen indføres til St. Thomas fra de omliggende fremmede Øer, kunde ligesaa vel med Fordel dyrkes paa vore egne Øer i tilstrækkelig Mængde.
Uagtet Majsen voxer paa vore egne Øer, vil man dog aldrig der kunne producere den saa billig, som den kan kjøbes fra Amerika. Derimod vilde det velsmagende Guinea Corn (Sorghum), der voxer forbavsende frodig herude, i stor Udstrækning kunne erstatte det nu almindelig brugte Majsmel. Ved Anlæget af tiltrækkelige Græsmarker af det perennerende Guineagræs, den almindelige Foderplante i Vestindien, vilde man derhos ligeledes snart kunne producere tilstrækkeligt Slagtekvæg til eget Forbrug, medens der nu aarlig gaar store Beløb derfor til Portorico, ja endog til Nordamerika. Ved en Forbedring i de ovennævnte Forhold vilde Øernes Produktion allerede forøges betydelig og dermed Velstanden tiltage. Hertil burde der endvidere slutte sig forskjellige administrative Foranstaltninger, saasom en ordentlig Matrikulering af Plantagerne paa St. Thomas og St. Jan. Lovbestemmelser om Fredning af Trævæxt. Forbedring af Vejene paa de to nævnte Øer. Altsammen Ting, der er i lange Tider have ventet og fremdeles venter paa Reformer.
Det er imidlertid først ved at forøge Produktionen af Varer, der egne sig til med Fordel at exporteres, at man kan vente grundig at forbedre Øernes materielle Kaar og sætte dem istand til ikke blot at faa Raad til at kjøbe, hvad de ikke selv kunne producere, og til at afholde Udgifterne til deres Administration, men ogsaa til at have Overskud til fortsatte Forbedringer og til Opsamling af Kapitaler.
De store Arealer, navnlig paa Østenden af St. Croix og saa godt som hele St. Thomas og St. Jan, der som anført nu intet Udbytte give, vilde imidlertid forsaavidt de ikke kunde benyttes til Dyrkning at Vegetabilier eller til Græsgange, uden Vanskelighed kunne gjøres idetmindste lige saa indbringende som de frugtbarere Arealer der nu anvendes til Sukkerdyrkning, og det uden blot tilnærmelsesvis at udkræve den store Anlægs- og Driftskapital, som Sukkeravlen kræver.
Ved at foreslaa Benyttelsen af disse hidtil værdiløse Strækninger, som med Undtagelse af de sandede og sumpede Kyster i Hovedsagen bestaa af Bakker med en tør, stenet og leret Jordbund, skal jeg, for at uudgaa alle tvivlsomme Projekter, kun holde mig til Dyrkningen og Forarbejdelsen af saadanne Planter, som enten ere almindelig vildtvoxende eller naturaliserede, og som ogsaa afgive en sikker Basis til Dyrkning i større Omfang, medens samtidig deres Produkter allerede for Størstedelen ere indførte og anerkiendte paa Verdensmarkedet, saa at man ikke behøver at nære nogen Tvivl med Hensyn til det finansielle Resultat. Disse Planter, hvoraf vi paa vore Øer have en hel Række, som jeg i det Følgende skal omtale mere i det Enkelte, kunne efter deres Anvendelse mest passende deles i fire Grupper, nemlig 1) Farvestofplanter, 2) Trevleplanter. 3) Olieplanter og 4) medicinske Planter.
Af Planter, der yde Farvestoffer, bør først og fremmest nævnes Divi-Divi (Lebidilna coriaria). et lavt Træ eller Busk m findes vildtvoxende paa alle Øerne mest paa St Thomas, baade paa tørre, stenede Bakker og i 1gunagtig Jordbund ved Kysterne. Træet bærer to Gange om Aaret Frugter, korte, brede, krummede, brune Bælge, udvoxne Træer indtil 100 Pund. De Prøver af Divi-Divi. som æg herfra har sendt til England og Tyskland, ere blevne erklærede for meget gode, deres Markedsværdi ansattes ifjor til ca. 275 Kr. pr Ton, eller ca 12 Ører Pundet. Divi-Divi Træet begynder at bære Frugt i sit fjerde eller femte Aar, og hele Arbejdet ved Indhøstningen bestaar derefter blot i at opsamle de modne Bælge, som forsendes enten i Sække eller løse i Skibsrummet. Fragten med Dampskib til Hamborg herfra er ca. 80 Kr. pr. Ton. For Tiden udføres dette værdifulde Produkt navnlig fra Nordkysten af Sydamerika omkring Maracaibo og Rio Hacha samt fra den vestindiske Ø Curacao.
Ifølge Meddelelse fra en anset Kemiker i England vil det være fordelagtigere, saaledes som det allerede nu sker flere Steder i Australien og selv paa Jamaica, at man istedetfor at exportere det garveholdige Raastof Fremstiller Extraxter deraf paa Stedet, hvorved bl. A Transportomkostningerne for en stor Del spares. Man vil derved endvidere have den Fordel at kunne benytte en Mængde Planter, som vel indeholde Farvestof, men ikke i tilstrækkelig Mængde til, at det saaledes som med Divi-Divi, kan betale sig at exportere dem til Europa. Til saadanne Planter høre paa vore Øer især de forskjellige Arter af Acacia, der nu ere en ren Landeplage paa Grund af deres store Mængde og hurtige Væxt. Medens Divi-Divi'ens Bælge indeholde ca. 32 -50 pCt Garvesyre, indeholder Acaciernes kun fra 9- 20 pCt., men dog nok til deraf med Fordel paa Stedet at fremstille en Extrakt, der kan tilvejebringes med faa og lidet bekostelige Apparater. Paa samme Maade kunne endvidere anvendes Bladene og Barken af Sødruen (Coecoloba) saavelsom Barken af Mangroven (Rhizophora). der begge ere almindelige paa vore Kyster.
(Sluttes )
*) Som bekjendt gaves der først 1853 de forhenværende Slaveeiere en Erstatning for hver Ufri af 50 Doll. i 4 pCt kgl. Obligationer der blev udtrukne i Løbet af13 Aar, medens en Slaves Pengeværdi gjennemsnitlig var mindst 200 Doll.
(Dagbladet (København) 2. august 1883)
Blandt Trevleplanterne er den mest fremragende Agaven, som findes vildtvoxende i stor Mængde overalt paa tørre Bakker imellem Buskadset, ofte paa aldeles nøgne Klipper. Planten opnaar en uhyre Størrelse, de enkelte Blade ere ofte over 8 Fod lange, 1 Fod brede og af en Vægt paa over 50 Pd. Disse Blade indeholde en talløs Mængde af fine, stærke Trevler, som udgjøre 8 -10 pCt. af hele Vægten og som i Styrke og Udseende staa lige med den bedste Manillahamp, som de endog overgaa med Hensyn til Varighed i Vand. Trevlerne udtrækkes ved Hjælp af temmelig simple og forholdsvis lidet bekostelige Maskiner, som forfærdiges i England og ere i Brug paa de Steder, hvor Agavetrevler tilberedes, navnlig paa Mauritius Jamaika og i Texas. I den bekjendte Sisalhamp er ligeledes fremstillet af en Agaveart som voxer almindelig i Yucatan, men, ligesom Manillahampen, ved Haandkraft. Prisen paa Agavetrevler er for Tiden i England 6-800 Kr. pr. Tons.
Planten formerer sig uhyre let saavel af Frø som ved unge Skud paa den uddøde Moderstamme, saa at der til dens Dyrkning i det Store egentlig ikke behøves Andet end at tage de unge Planter i Buskadset og plante dem i passende Afstand fra hinanden. 1 det fjerde Aar er Planten stor nok til at yde Trevler og kan da, naar man udskjærer Hierteknoppen for at forhindre Dannelsen af Blomsterskaftet, blive ved dermed i en lang Aarrække.
Paa Øen Mauritius har man to en stor Del allerede opgivet Dyrkningen af Sukkerrøret for i dets Sted at plante Agaven, i Texas har man ligeledes i de senere Aar anlagt uhyre Agaveplantager, der give et betydeligt Udbytte, og allerede i 1878 vare repræsenterede paa Udstillingen i Filadelfia med deres Produkter.
Medens Agavebladene paa Grund af deres Saftrigdom kræve en noget vidtløftigere Behandling for at uddrage Trevlerne af dem, yder en anden paa vore Øer vildtvoxende Plante af Ananas-Familien, Pitcairnia. fortrinlige Trevler, naar man simpelthen banker Bladene, der kun Lave meget lidt Bladkjød, med en Trækølle, og derpaa renskraber dem med et Jern. Denne Plante voxer selskabelig i Mængde paa de nøgne Klipper langs Kysterne, dens Trevler have ifølge Udtalelser om Prøver, jeg har sendt til England, en Værdi af 600 Kr. pr. Tons og udmærke sig navnlig ved deres Styrke, men ere noget grovere end Agavens Lignende Planter al samme Familie ere selve Ananasen, der som bekjendt afgive meget fine Trevler, og den i kun altfor stor Mængde vildtvoxende Pinguin (Bromelia Pinguin), hvis Trevler nærme sig Ananasens i Finhed og Styrke.
En af de i den nyere Tid mest omtalte Trevleplanter er den ostindiske Jute, der for 20 Aar tilbage var saa godtsom ukjendt, men som nu produceres i saadan Mængde, at der alene i Dundee forarbejdes over 200 Mill. Pd. aarlig. til Sække o. Lign. Juten er Produktet af forskjellige Arter Corchorus, af hvilke det Mindste de to findes vildtvoxende som Ukrudt paa vore Øer, og som ved en lignende Behandling som Hørren give en god og stærk Fiber.
De smukkeste og bedste Trevler, der have kunnet fremstilles af Planter paa vore Øer, yder dog den oprindelig fra Afrika tilførte, men nu mange Steder naturaliserede og vildtvoxende Guavatail (Sanseviera guineensis), der har lange, spættede, haandformede Blade paa indtil 8 Fods Længde og forplantes meget let ved Stykker at Mellemstokken. Dens Blade give ved simpelthen at skraben med et Jern og derpaa tørres og bleges i Solen fine silkeagtige, glinsende og overordentlig stærke Trevler, hvis Handelsværdi af ter Prøver, der have været sendte til London, erklæredes for at være større end Manilahampens, hvis Markedspris for Tiden er c. 1000 Kr. pr. Tons, og at være lig den fineste Hørs. Formeringen af denne Plante sker meget let ved Deling af den lange Mellemstok; i Løbet at to Aar kan man begynde at skære Bladene og derefter blive ved det med i saa godt som ubegrænset Tid.
Endelig skal jeg i denne Forbindelse endnu nævne en Art af Bomuldsplanten. som ligeledes voxer vild her, men om hvis Rentabilitet ligeoverfor den amerikanske Konkurrence jeg ikke kan udtale mig med Bestemthed.
Et Bindeled mellem Trevleplanterne og Olieplanterne dannes at Kokospalmen, der som bekjendt navnlig voxer paa den sandede Havbred, men for øvrigt ogsaa træffes inde i Landet endog til en Højde af 1500 Fod. I det tykke, Nødden omgivende Hylster indeholder Kokosnødden et værdifuldt TrevIestof, det saakaldte Coir, der forarbejdes til Reb Gulvmaatter o. Lign medens selve Kernen yder den noksom bekjendte Kokosnødolie der enten udpresses paa selve Voxestedet eller i Fabrikkerne i Europa af den tørrede Kjerne, den saakaldte Copra. Denne Copra danner f. Ex. en at de vigtigste Udførselsartikler for mange af Sydhavsøerne. Hvilken Betydning Kokospalmen har for mange Tropelande, turde maaske bedst fremgaa af, at der alene paa Java findes plantet over 20 Mill. Træer, medens paa Ceylon et Areal al over 20,000 Tdr. Land er beplantet med denne værdifulde Palme. De store Kokosplantninger, som tidligere fandtes paa vore Øer, især paa St. Croix, ere efterhaanden uddøde, uden at der paa enkelte rosværdige Undtagelser nær er gjort Noget for at erstatte dem ved nye, medens dog Træet er et af de fordelagtigste, Mennesket kan plante. Efter en Gang at være plantet i Strandsandet, paa et Terræn som absolut intet Udbytte ellers giver, skjøtter det sig selv for Eftertiden, og yder derpaa fra sit femte eller sjette Aar uafbrudt i en lang A årrække en rig Høst af Nødder, hvis Værdi i Gjennemsnit kan ansættes til 15 Kr pr. Træ. Der findes paa vore Øer en utallig Mængde store og smaa Bugter med udstrakte, samlede Bredder, der ere som skabte til at bære Kokosskove, og som uden anden Udgift end een Gang for Alle at plante Kokosnødder kunde yde en betydelig aarlig Indtægt. Af andre Olieplanter bør endvidere især nævnes den vildtvoxen ie Horseradish (Moringa), som i sine Kjerner indeholder en meget fin Olie, der aldrig bliver harsk og især er søgt af Instrument- og Urmagere, samt den bekjendte Ricinusplante, der overalt voxer som et almindeligt Ukrudt, og som andre Steder. f. Ex i Mississippi og Ohio, dyrkes i stort Omfang for sine olieholdige Frøs Skyld.
Blandt de medicinske Handelsplanter maa foruden Ricinusplanten navnlig fremhæves den bekjendte Aloe, en tykbladet, lav Saftplante, som trives paa de tørreste Klipper, og af hvis Saft det efter Planten opkaldte, velkjendte medicinske Stof erholdes i Vestindien er det især Øerne Barbados og Curacao, som producere Aloe, der for Tiden paa Londoner Markedet sælges til 1½-½ Kr. Pundet efter Kvaliteten, som i høj Grad er afhængig at Tilberedelsesmaaden. Medens nemlig den fineste Slags erholdes ved at gjøre Indsnit i Bladene og derefter afskrabe den udflydende, størknende gulbrune Saft, opnaar man et rigeligere men rigtignok langt mindre værdifuldt Produkt ved. saaledes som paa Barbados, at skære Bladene i Smaastykker og udkoge dem i Kurve i Vand, som derpaa igjen indkoges til en tyk Masse, der til Slutning tørres og størknes. Aloeplanten findes mange Steder Vildtvoxende paa vore Øer og vilde med Lethed kunne formeres efter en stor Maalestok, medens Indvindingen af den finere Slags ved Afskrabning af den udflydende Saft vilde afgive en passende Beskjæftigelse for Kvinder og Børn.
For ikke at udstrække disse Meddelelser yderligere skal jeg til Slutning at de mange andre, her ikke opregnede. nyttige Planter paa vore Øer endnu blot nævne Pimenta-Træet, af hvis Blade det værdifulde Produkt Bay Rom destilleres, og som nu paa Grund af Ejernes Ligegyldighed og Mangel paa passende Lovbestemmelser om dets Fredning er saa godt som udryddet paa Øerne saa at en Fabrikation, der har ydet St. Tomas ikke ubetydelige Indtægter, nu er næsten standset af Mangel paa Raamateriale. Lignende Skæbne har ramt Pockenholt-Træet, der nu er saa godt som udryddet paa vore Øer, Campeche-Træet, der voxer i Mængde paa sine Steder langs Kysterne, men som regelmæssig hugges om til kulbrændring, førend det gaar nogen betydelig Størrelse, saavelsom mange andre nyttige Planter, som offentlig og privat Ligegyldighed og Ukyndighed næsten har ladet gaa tilgrunde, og som blot behøve nogen fornuftig Fredning for i en forholdsvis kort Tid at blive til rige Indtægtskilder.
Det er i Sandhed med ejendommelige Følelser at man maa være Vidne paa den ene Side til de ynkelige Raab om Almisse fra Moderlandet og Raadvildheden lige overfor den tiltagende Misere baade hjemme og herude, medens der paa den anden Side paa Øerne selv findes rige Hjælpekilder, der kun kræve en energisk og kyndig Benyttelse for inden kort Tid at bringe Sagerne paa Fode igjen.
Efterat jeg i det Foregaaende har omtalt vore Øers endnu ubenyttede Ressourcer, skal jeg til Slutning endnu fremsætte nogle Bemærkninger angaaende Midlerne til at gjøre dem frugtbringende.
Hvad Vestindien navnlig trænger til, er paa den ene Side Kapital, paa den anden Side Sagkundskab og Foretagelsesaand. Hvad den fornødne Kapital angaar, som i Forhold til, hvad Sukkerdyrkningen udkræver, kun er ringe ved Exploiteringen af de i det Foregaaende omtalte Raastoffer, da vilde uden Tvivl en Del kunne tilvejebringes paa selve Øerne, naar der først forelaa Prøver paa, at den kunde gjøres frugtbringende i den omhandlede Retning og den fornødne Vejledning til dens rette Anvendelse kunde erholdes. Herom give de forskjellige isolerede private Foretagender med Opdyrkning at enkelte forladte Plantager, navnlig paa St. Thomas, et tilstrækkelig betryggende Varsel. Det maa ligeledes kunne forudsættes efter den Driftighed og Energi, der i den senere Tid er kommen den materielle Udvikling i Danmark tilgode, at der i Moderlandet vil findes ikke faa Mænd med nogen Kapital, der under den ovenfor anførte Forudsætning vilde have Lyst til at vælge den sig her aabnende Mark for Anvendelsen af deres Kræfter. Fremfor mange andre Tropelande have vore Øer Fordelen af en velordnet Administration og en let Forhindelse med Verdensmarkedet, ligesom ogsaa Transporten til Udskibningsstedet, der i mange, langt rigere Egne, gjør de naturlige Rigdomme til døde Skatte, paa Grund at Øernes ringe Udstrækning overalt er baade billig og let.
Det vilde selvfølgelig være ønskeligst, om de ovennævnte to Kilder vilde være tilstrækkelige til at yde den fornødne Driftskapital. I manglende Tilfælde vilde det imidlertid under de givne Forhold næppe kunne anse for Andet end rimeligt, om der i nogen Tid af Statskassen ydedes Laan paa billige Vilkaar i det omhandlede Øjemed saaledes f. Ex. at Laanets Størrelse rettede sig efter Omfanget af de Anlæg og Arbejder, den paagjældende Jordejer eller Fabrikant allerede havde udført ved egne Midler. Den almindelige, laveste Rentefod for Laan hos Pengeinstitutter i Vestindien er 9 pCt. om Aaret hos Private ofte meget mere. En halv Mill. Kr. ydede af Statskassen og fordelte over de tre Øer i successive l.aan paa 3-4000 Kr. til 5 pCt. aarlig Rente vilde være tilstrækkelig til i betydeligt Omfang et indføre Dyrkningen og Forarbejdelsen af de Heste af de ovennævnte Kulturplanter paa Øerne og vilde efter 10-12 Aars Forløb helt eller ialfald for Størstedelen kunne være tilbagebetalte. Det vil uden Tvivl vare en rigtigere Politik af Moderlandet og paa samme Tid mere skikket til at skabe sunde Tilstand, paa Øerne, hvis Danmark paa lempelige Vilkaar yder sine Kolonier Midlerne til atter materielt at rejse sig, end fortsat at gjøre aarlige Tilskud til Administrationsudgifterne af større eller mindre Summer, der sporløst forsvinde og lade Befolkningen forblive ligesaa fattig som før.
I Forbindelse med Tilvejebringelsen af den fornødne Kapital, ja helst endog forud herfor, bør der derhos navnlig i de første Aar gaa en sagkyndig Vejledning til Benyttelsen af de nye Hjælpekilder. Dette opnaas formentlig bedst ved paa hver Ø at anlægge en offentlig Anstalt hvor alle de ovenfor nævnte og andre lignende Planter kunne dyrkes og om fornødent forarbejdes ved passende Maskiner, for at indvinde Erfaringer angaaende deres hensigtsmæssigste Behandling, ligesom der ogsaa her kunde anlægges Planteskoler, hvorfra unge Træplanter og Frø i stort Antal gratis eller mod ringe Betaling kunde uddeles til Jordejerne. Saadanne Anstalter, der altsaa vilde blive en Slags vestindisk Landbohøjskole i det Smaa, navnlig hvis man dermed forenede Belæring og Meddelelser angaaende de indvundne Resultater og som for St Croix's Vedkommende ogsaa kunde blive af ikke ringe Betydning for Sukkeravlen, maa det uden Tvivl være Statens Sag at anlægge og underholde, da det ikke kan ventes, at deu enkelte Privatmand, navnlig under de herværende Forhold, skal have Raad eller Tid til at anstille Forsøg for egen Regning.
Anlæget at saadanne Mønsteranstalter vilde heller ikke være forbundet med nogen overordentlig Bekostning. Paa St. Croix haves der saaledes allerede flere Staten tilhørende Plantager, hvoraf navnlig en, baade paa Grund af sit Terræn og sin Beliggenhed i Forening med sin ringe Rentabilitet som Sukkerplantage, uden stor Bekostning kunde omdannes til Forsøgs- og Mønsterplantage for denne Ø. Paa St. Thomas og St. Jan have de mange udyrkede Landejendomme egentlig kun en nominel Værdi saa at lndkjøbet at en at dem og Anlæget af en saadan Anstalt ligeledes bor kue vilde medføre en ringe Udgift. Princippet i dette Forslag er ikke Andet, end det samme, som man har fulgt i alle europæiske Lande, ja endog i mange af de fremmede Kolonier, hvor man netop ved Anlæget af teknisk-botaniske Haver og Forsøgsstationer har gjort overordentlig Meget for Indførelsen af nyttige og værdifulde Planter.
Til Slutning endnu en lille Bemærkning. Jeg har i det Foregaaende udelukkende talt om Staten, den danske Stat. som den, der baade i den ene og den anden Henseende bør tage Initiativet til en Forbedring i de materielle Tilstande paa Øerne. uagtet det selvfølgelig er mig bekjendt, at Øerne, navnlig ogsaa finansielt, ere tildels selvstændige og ikke direkte afhængige af Moderlandet. Da imidlertid baade St. Croix og St. Thomas taktisk ere insolvente, har jeg ikke troet det hensigtsmæssigt at bevæge mig i en Fiktion, ved at tale, som om Kolonierne selv vare istand til at gjøre Noget, der udkræver Kapital, for deres materielle Opkomst. Det er den danske Stat, som moralsk og uden Tvivl ogsaa juridisk har en Forsørgelsespligt for sine Bilande, og man tør vel næppe tvivle om. at den, fremfor at fordømme sine vestindiske Øer til at være Almisselemmer paa Statslegemet, vil fore trække ved en energisk og kyndig hjælpende Haandsrækning, som de unægtelig for Tiden trænge til, igjen at hjælpe dem til materiel Selvstændighed som den sikreste Basis for alle politiske og moralske Fremskridt.
St. Thomas. Marts 1883.
(Dagbladet (København) 3. august 1883)
