Som meddelt i Gaar styrtede i Torsdags Eftermiddags Kl. mellem 4 og 5 et 2-Etages Hus, Bygningen Nr. 7 paa Værnedamsvejen, pludselig sammen. Et Øjenvidne meddeler os herom følgende:
Ulykken er dels foranlediget ved, at Ejendommen var opført af særdeles usolide Materialier, dels derved, at Grunden ved Siden af, den tidligere "Ny Rosenlund", et Forlystelsessted, der afløste Danselonen "Bal mabille", blev udgravet, fordi der skulde opføres en ny Ejendom. 6-7 Arbejdere var netop færdige med deres Dagsarbejde i samme Øjeblik Gavlen revnede. En af Arbejdente saae tilfældig op og gjorde sine Kammerater opmærksomme paa Revnen. De toge alle øjeblikkelig Flugten og havde kun gjort nogle faa Skridt, da Gavlen styrtede ned lige foran deres Fødder. Sammenstyrtningen kom dog ikke ganske uventet. Allerede i et Par Uger, altsaa efter at Udgravningen af Nabogrunden havde fundet Sted, frygtede Gadens Beboere for, at en Katastrofe, som den nu passerede, vilde finde Sted, mærkelig nok uden at Frederiksberg Bygningsinspektør, C. L. Thuren, eller noget Medlem af Kommissionen, havde fundet sig foranlediget til at træffe tilstrækkelige Sikringsforanstaltninger. Hele Bygningen var stivet af med et Par meget svage Bjælker, der naturligvis ikke ydede mindste Modstandskraft ved Sammenstyrtningen. Det var forøvrigt ikke vanskeligt at se, hvad der muligvis vilde ske. Hele Bjælkelaget havde givet sig, det ene Hjørne af Huset sank i foruroligende Grad, saaledes at bl. a. Porten var skæv. Det har saaledes ikke manglet paa Barsler, som selv mindre Bygningskyndige end Hr. Thuren eller hans Kolleger kunde forstaa.
Ved Sammenstyrtningen faldt den halve Del af Bygningen, som vender ud mod Gaarden, samt Gavlen. Det var et rent Vidunder, at kun det Barn, en lille Pige, vi i Gaar omtalte, kom væsentlig til Skade. Desværre brækkede hun foruden Armene tillige det ene Ben og fik Hovedet en Del forslaaet. Moderen og Barnet, opholdt sig tilfældigvis hos en paa 2den Sal over Porten boende Skomager, hvor de ventede paa et Par Støvler, som han gjorde færdig. Da Katastrofen indtraadte, faldt de alle tre gennem den underliggende første Sal og Port ned paa Jorden, og saa heldig slap de, at bl. a. Skomageren blev siddende paa sin Stol med Støvlen i Haanden oven paa Grusbunken. Foruden disse tre styrtede endnu en Snedkers Hustru og fire Børn fra 1ste Sal ned paa Jorden uden at tage Skade. En Murer, der logerede i et Værelse, som ikke blev revet med i Faldet, blev vækket af sin Middagssøvn ved Braget og gik derfor ned paa Gaden for at tage Skaden i Øjesyn. Han udtalte som sin Formening, at den øvrige Del af Huset vilde blive staaende, og gik derfor ganske rolig op i sit Værelse for at fortsætte den afbrudte Søvn. Da Politiet kom til Stede, fik det travlt med at afspærre de tilbagestaaende Ruiner for at at ikke yderligere Ulykke skulde ske, og nu fortaltes det til almindelig Forbavselse, at der endnu var en Mand i Huset. Da Politiet kom op til ham med Anmodning om at fortrække, vægrede han sig paa det Bestemteste mod at aabne Døren. Han havde betalt sin Husleje, sagde han, og vilde blive boende i Værelset for den Tid han havde betalt. Dette Standpunkt fastholdt han haardnakket, saa at Døren maatte sprænges og han selv føres bort med Magt.
Det vakle almindelig Deltagelse, at en Kanariefugl var bleven hængende i sit Bur i en Vinduessprosse oppe under Taget. Endnu i Gaar hang den der, uden at det var muligt at komme den til Hjælp, og det kunde forudses, at den vilde blive knust enten ved senere Nedstyrtninger, eller naar man begynder at nedrive de endnu tilbagestaaende Rester af Huset.
(Social-Demokraten 12. januar 1884).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar