Som det vil erindres, meddelte vi Oktober Maaned f. A., at Løjtnant Castenskjold paa Ny Artilleri-Kaserne havde ansøgt om sin Afsked, der imidlertid blev ham nægtet, fordi der var indledet Undersøgelse mod ham paa Grund af, at han i en ganske særlig Grad var optraadt paa en raa og brutal Maade. Undersøgelsen var foranlediget ved, at en permitteret Korporal havde henvendt sig med Klage til Jens Busk, der henledte Krigsministerens Opmærksomhed paa Castenskjolds Ulovligheder. Det var oplyst, at den iltre Løjtnant ofte havde mishandlet Rekruterne, knebet dem i Ørerne og Næsen, slaaet dem med Ridepisken og Sablen osv., saa at en betydelig Del af dem kom paa Sygehuset og flere maatte kasseres. En Rekrut slog han saaledes med Ridepisken, at han blev rød og blaa over hele Kroppen, en anden rev han af Hesten og sparkede i Ansigtet med Ridestøvlerne osv., desuden var han en varm Tilhænger af brutale Skældsord, Extrature og lignende.
Undersøgelsen blev overdraget til den bekjendte Højremand, Avditør Steffensen, der imidlertid paa Grund af det aldeles overvældende Bevismateriale ikke var i Stand til at redde den Tiltalte, og for en fjorten Dages Tid siden faldt Dommen, der lød paa - 1 Maaned Vagtarrest. Vi skal ikke her opholde os ved det Misforhold, der atter i dette Tilfælde er mellem Forbrydelse og Straf; man bliver efterhaanden saa vant til at se den forunderlige Maade, hvorpaa Retfærdigheden optræder overfor militære Befalingsmænd, at man ikke længer forbavses derover. Det er kun mærkeligt, at denne Dom ikke ad officiel Vej er kommen til Offenlighedens Kundskab, saa meget mere, som Ministeren ved magens Begyndelse lovede at give Jens Busk Oplysning om dens Resultat. Vi kan ikke tænke os, at den ærede Folkethingsmand, hvis han har modtaget nogen saadan Oplysning, skulde have beholdt den for sig selv. Men troligt er det, at Ministeren har taget sig "Dagbladet"s Raad ad notam, da det med Hensyn til denne Sag skrev, at det var "lidet heldigt", at Krigsministeren "tager imod den Slags Klager og lover ikke blot at anstille Undersøgelser, men ogsaa at give Hr. Busk officiel Underretning om Undersøgelsens Resultat". Os forekommer det at være "lidet heldigt", at man gør Forsøg paa at dysse en saadan Sag ned, naar man dog ikke er i Stand til at forhindre, at den siver ud til Offentligheden ad anden Vej.
(Social-Demokraten 29. januar 1884).

Ingen kommentarer:
Send en kommentar